MogensGade.dk

Syv mio. kr. til bedre infrastruktur i Aabybro

Aabybro er populær blandt tilflyttere, og byen har gennem de seneste år oplevet et støt stigende indbyggertal. Det øger presset på byens infrastruktur. Både biltrafikken, lastbil- og bustrafikken er i vækst, samtidig med at der er flere cyklister på vejene. Det tog Kommunalbestyrelsen højde for i budgettet for 2020. De afsatte nemlig syv mio. kr. til at forbedre infrastrukturen i Aabybro, og det er de midler, som er frigivet på Kommunalbestyrelsesmødet i marts.

”Det er positivt, at Aabybro er et trækplaster for tilflytning. Og som en konsekvens af udviklingen i byens indbyggertal, er vi er nødt til at udbygge infrastrukturen”, siger borgmester Mogens Chr. Gade, og fortsætter: ”Det er vigtigt, at den øgede trafik kan afvikles på en sikker og smidig måde, og at der samtidig er gode og sikre forhold for de bløde trafikanter. Det glæder mig, at vi med frigivelsen af de syv mio. kr., som vi afsatte i budget 2020, tager endnu et stort skridt for at understøtte udviklingen i Aabybro”.

De syv mio. kr. skal blandt andet bruges til:

• En rundkørsel ved Ø. Hovensvej, Kattedamsvej og Knøsgårdsvej
• At udvide Ø. Hovensvej og Thomasmindevej udvidet til 6,5 meters bredde med kantsten
• Et to meter bredt fortov med vejbelysning fra Kattedamsvej til Skovparkens indkørsel over for Aabyskovens P-plads
• At anlægge fortov langs Knøsgårdsvej til Porsevej og til Kattedamsvej
• At anlægge ekstra parkeringspladser ved Østergade og ved Lægehuset Postvænget

Feriehotel Tranum Klit skal omdannes til ejerlejligheder

For at hjælpe Feriehotel Tranum Klit til en mere bæredygtig økonomi og tilpasse hotellets faciliteter til efterspørgslen, har Jammerbugt Kommune netop vedtaget forslag til en ny lokalplan for området. Den giver mulighed for at lave ejerlejligheder i hotellet. Tidligere er lignende tiltag foretaget for hoteller i Blokhus og Grønhøj Strand med stor succes.

Med den ændrede lokalplan får hotellejlighederne status af helårsboliger. Helårsboliger giver nogle andre muligheder i forhold til finansiering af bl.a. renoveringer, og de forbedringer, som en renovering af hotellet medfører, vil være med til at udvikle og forbedre nærområdet.

Forslaget til den nye lokalplan skal nu i otte ugers høring, og forventes at blive vedtaget endelig i slutningen af august, når Kommunalbestyrelsen mødes efter sommerferien. 

”Jammerbugt Kommune er en stor turistdestination, og derfor er det vigtigt, at vi tilpasser udbuddet til efterspørgslen. Fra tidligere lokalplansændringer, kan vi se, at det er stor interesse i at købe ejerlejligheder i kystnære områder, og derfor giver det god mening også at gøre det i Tranum, så vi kan imødekomme det ønske”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.  

Selv om hotellejlighederne i fremtiden vil være helårsboliger, vil der fortsat være mulighed for udlejning af lejlighederne.

Forslag til lokalplan for området ved Solstrålen i Aabybro skal i høring

Aabybro er fortsat et attraktivt område for mange at bosætte sig i. Med forslag til lokalplanen for området ved Solstrålen, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at opføre flere boliger.

Forslaget til den nye lokalplan er 2. etape i den samlede visionsplan for Solstrålen. Første etape blev vedtaget i efteråret 2018.  

Lokalplanen skal nu i høring i otte uger, og vil tidligst blive endeligt godkendt ved kommunalbestyrelsesmødet i slutningen af august 2020.

Med den nye lokalplan bliver der mulighed for at opføre en række parcelhuse og rækkehuse. Den er opdelt i tre delområder, hvor første delområde giver mulighed for 40-50 parcelhuse, delområde II giver mulighed for 20-45 rækkehuse eller 10-15 parcelhuse. Delområde tre omfatter ikke boliger, men er et fælles rekreativt område.  

Den nye udstykning kommer til at få adgang fra den nye vej Solstrålen, som går gennem den eksisterende etape ét af visionsplanen, og som på sigt forlænges ved etape tre, hvor den forbindes til Østre Hovensvej.

Ingen prisstigning på parcelhusgrunde og erhvervsarealer

Kommunalbestyrelsen har netop fastsat minimumssalgspriser for 2020 for kommunens arealer til bolig- og erhvervsformål.

Priserne fastholdes på 2019-niveau. For priserne på arealer til erhverv vil det sige 40 kr./m² ekskl. moms og tilslutningsbidrag. Dog er prisen i Teknologiparken i Aabybro 125 kr./m² ekskl. moms og tilslutningsbidrag.

Priserne på parcelhusgrunde spænder fra 130 kr./m² (inkl. kloaktilslutning) for grunde på Halkærvej i Moseby til 600 kr./m² (inkl. el- og kloaktilslutning) for grunde på Horsbækken i Aabybro.

Som udgangspunkt skal kommunen sælge sine byggegrunde til den højeste mulige pris og som minimum til markedsprisen. I praksis opnår kommunen kun sjældent salgspriser, der er højere, end priserne vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Bortset fra når der sælges grunde fra udstykkede byggemodninger i Aabybro.

I 2019 og frem til og med februar 2020 er der solgt én parcelhusgrund i Brovst, seks i Fjerritslev, seks i Pandrup, én i Ingstrup, to i Nørhalne og 12 parcelhusgrunde i Aabybro.

I Jammerbugt Kommune er der kommunale byggegrunde til salg i Arentsminde, Brovst, Halvrimmen, Skovsgaard, Fjerritslev, Moseby, Saltum, Kaas, Vester Hjermitslev, Pandrup, Birkelse, Gjøl og Aabybro.

Jammerbugt Kommune har desuden et antal grunde til salg til det højest antagelige bud. Det er grunde, som kommunen har opkøbt, og hvor bygningerne er nedrevet som en del af kommunens kondemneringsprojekt efter Statens Indsatspulje. Disse grunde ligger i Vester Hjermitslev, Saltum, Sdr. Saltum, Pandrup, Bratbjerg, Arentsminde, Halvrimmen, Ø. Svenstrup, Sønder Økse, Lerup, Manstrup, Haverslev, Klim, Vust, Vester Torup og Thorup holme.

Alle ledige byggegrunde til boliger udbydes på kommunens hjemmeside.

Tilfredshed med foreløbigt regnskabsresultat

Der tegner sig et tilfredsstillende foreløbigt regnskabsresultat for 2019 i Jammerbugt Kommune.

”Det ser rigtig fornuftigt ud med et driftsoverskud på 90,5 mio. kr. Det er 28,1 mio. kr. mere, end vi regnede med i det oprindelige budget, og 8,5 mio.kr. mere end i det korrigerede budget”, siger kommunens borgmester, Mogens Chr. Gade.

Det foreløbige regnskab for 2019 viser blandt andet også, at det lykkedes at overholde den meget omtalte serviceramme på 1.709,9 mio. kr. Servicerammen er det økonomiske loft, som kommunerne og regeringen har aftalt forud for årets budget, og en overskridelse af servicerammen kan ende med en bøde.

Få måneder inde i 2019 viste en budgetopfølgning ellers, at kommunen var udfordret på at holde sig inden servicerammen. Kommunen iværksatte i den forbindelse en række tiltag og besparelser.

”Det viste sig at være rettidig omhu at trække i den økonomiske nødbremse”, siger Mogens Chr. Gade: ”Vi nåede at få bragt Jammerbugt Kommune tilbage på sporet inden årets udgang, og undgik på den måde en mulig bøde på helt op imod 20 mio. kr.”

Det endelige regnskab for 2019 behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i april.

For mere information, kontakt:
Borgmester Mogens Christen Gade tlf.: 41912001

Nye tal fra undervisningsministeriet viser, at Nordjylland er den eneste af de fem regioner, som lever op til Danmarks 2020-målsætning, om at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Se hele pressemeddelelsen her:

Jammerbugt Kommune fremrykker investeringer på anlægsarbejder

Flere anlægsarbejder for 2020 bliver nu fremrykket i Jammerbugt Kommune. Kommunen igangsætter dermed flere opgaver for at hjælpe de erhvervsdrivende økonomisk.

Indkøb af vinduer og døre, som oprindeligt var planlagt til montering senere på året, er nu bestilt hos leverandøren, så arbejdet kan ske snarest muligt.

Kommunen har også fremrykket udbudsmaterialet til renovering af Biersted Skole og Trekroner skole. De to projekter har projektsummer på henholdsvis 3 mio. kr. og 1,1 mio. kr. Jammerbugt Kommune forventer dermed, at de to projekter kan  udbydes i april 2020.

Desuden har kommunen valgt at fremrykke flere mindre opgaver, blandt andet på Rådhuset i Aabybro og i de tre Administrationsbygninger i Brovst, Fjerritslev og Pandrup og i DGI-huset i Aabybro.

Når vejret bliver en smule lunere, vil kommunen også sætte gang i flere murer- og malerprojekter.   

Fremrykning af betaling til leverandører

For at hjælpe virksomheder, der er ramt af nedgang i forbindelse med Corona-udbruddet, har Jammerbugt Kommune også fremrykket betalinger af varer og tjenesteydelser. 

Leverandører til kommunen, der har sendt fakturaer med betalingsdato længere ud i fremtiden, kan få dem fremrykket. Ønsker de det, kan de sende en mail til oekonomi@jammerbugt.dk.

I mailen skal virksomhedens navn, virksomhedens CVR.nr. og fakturanummer fremgå.

Eventuelle spørgsmål kan virksomhederne rette til afdelingsleder Jammerbugt Kommune, Flemming Pedersen på tlf. 72577801 eller på mail flp@jammerbugt.dk

Hjælp og vejledning til virksomheder i Jammerbugt Kommune
I Jammerbugt Kommune holder Vækst Jammerbugt sig løbende orienteret om udvikling af konsekvenserne af coronavirus for virksomheder, og ajour i forhold til de vejledninger og den hjælp virksomheder kan få. Virksomheder og erhvervsdrivende er velkomne til at kontakte Vækst Jammerbugts konsulenter på 7257 8980 eller på mail: vaekst@jammerbugt.dk for hjælp og sparring. Desuden opfordrer kommunen virksomheder og erhvervsdrivende til at:

• holde sig ajour på Erhvervsstyrelsens officielle virksomhedssite www.virksomhedsguiden.dk  omkring hvorledes virksomheder skal forholde sig under corona-situationen. Der er en ligeså tilkoblet en telefonisk hotline til virksomheder: 72200034.
• Benytte sig af Erhvervshus Nordjyllands team af rådgivere. De har lavet et særligt corona-team /coronaberedskab: https://ehnj.dk/corona-beredskab.
• Tjekke Vækst Jammerbugts hjemmeside – siden opdateres løbende – https://vaekst.jammerbugt.dk/.

Genbrugspladserne i Brovst, Pandrup og Fjerritslev er åbne for erhverv 

På hverdage indtil kl. 11 kan erhverv benytte genbrugspladserne i Brovst, Pandrup og Fjerritslev.

Genbrugspladserne i Pandrup og Fjerritslev har adgang for erhverv fra kl. 6 om morgenen. I Brovst kan erhverv komme ind på genbrugspladserne fra klokken 7 om morgenen. For at benytte genbrugspladserne skal virksomheder være tilmeldt genbrugspladsordningen – det kan ske på virk.dk.  Læs mere om ordningen på jammerbugt.dk – under ”Genbrugspladser”.

Pladserne er overvågede, men ubemandede i dette tidsrum.

For yderligere information og kommentarer, kontakt:
Borgmester Mogens Christen Gade 41912001

Hjulene kører fortsat i Jammerbugt Kommune, og arbejdet med at samle ekstra hænder på sundhedsområdet i en Corona Jobbank er i fuld gang

Hjulene kører fortsat i Jammerbugt Kommune
Selv om mange medarbejdere i Jammerbugt Kommune ikke møder fysisk ind på deres vante arbejdsplads, så arbejder de fortsat med at servicere borgere og virksomheder – det sker bare i høj grad hjemmefra.

”I kommunen løfter vi de borgernære opgaver. Så selv om vi står i en usædvanlig situation, så arbejder vores medarbejdere fortsat med at holde hjulene i gang i forhold til sundhed, ældrepleje, undervisning, natur og miljø, rengøring, borgerbetjening og meget andet. Det er klart, at nogle områder er droslet ned, men der er til gengæld ekstra travlt på andre områder med at tilpasse os de mange forbehold, anbefalinger og bekendtgørelser, som vi skal justere vores drift efter”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Kommunens kriseberedskab arbejder også intenst med at koordinere opgaveløsningen i forhold til den daglige drift og sikre sig koordination i forhold til både KL, Regionen og øvrige myndigheder.

”Jeg har stor ros til vores medarbejdere i administrationen og medarbejderne i marken med at få overblik over de mange tiltag, der hver dag kommer fra forskellige myndigheder, og som vi skal virkeliggøre i driften. Jeg kan se, at samarbejdet fungerer godt med at få al den information ud til de medarbejdere i f.eks. ældreplejen, der står med opgaven i det daglige. Det er også tydeligt for mig, at vi har en helt særlig ånd på tværs af vores forvaltningsområder. Hvert område er meget opmærksom på at byde ind med ressourcer, som kan understøtte andre områder, end deres eget”, understreger Mogens Christen Gade.

Ekstra hænder samles i en Corona Jobbank i Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune forventer at få brug for ekstra hænder til kommunens social- og sundhedsområde i forhold til den aktuelle situation med coronavirus. Derfor indsamler Jammerbugt Kommune allerede nu tilmeldinger inden for sundhedsområdet i kommunens jobbank.

”Vi står over for en ukendt situation i forhold til, hvor meget sundhedspersonale, vi kommer til at have brug for i de kommende uger. Derfor opfordrer jeg alle studerende eller uddannede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, socialpædagoger og andre med relevant uddannelse til at melde sig i Jammerbugt Kommunes jobbank”, lyder det fra Borgmester Mogens Christen Gade.

Kommunen beder også borgere, inden for sundhedsområdet, som er gået på pension, eller som på anden måde har været væk fra deres fag i en periode, om at melde sig til Jammerbugt Kommunes Jobbank.

Tilmelding foregår på dette link til jobbanken.

Jammerbugt Kommune kontakter de enkelte tilmeldte, når vi får brug for hjælp. Alle får løn efter gældende overenskomst.

Lokalbusser og Flextrafik
Lokalruterne i Jammerbugt er fra fredag 20. marts indstillet. Buslinje 12 kører dog i et vist omfang.Jammerbugt Kommune anbefaler borgerne at følge den kollektive trafik på Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside.

De åbne kørselsordninger Flextur, Plustur og Flexhandicap fortsætter kørslen med visse justeringer. Flextur kan bestilles på Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside.  

Nødpasning af børn
Antallet af børn, der har brug for nødpasning i kommunen, er nu nede på 41 børn. Dialogen og samarbejdet mellem forældrene og institutionerne rundt om i kommunen fungerer godt. Oplevelsen er, forældre holder børnene hjemme i det omfang, det er muligt.

Information samlet ét sted
Jammerbugt Kommune har samlet generelle informationer om, hvordan Jammerbugt Kommune håndterer driften af de områder, som vi må og skal opretholde. Den er på: https://www.jammerbugt.dk/kommunen/coronavirus/hvad-betyder-det-for-dig/.

Siden opdateres løbende. Ved tvivlsspørgsmål kan kommunens hovednummer tlf.: 7257 7777 kontaktes. 

Ved yderligere information, kontakt
Borgmester Mogens Christen Gade tlf.: 41912001

Vi får aldrig en helt retfærdig udligning i Danmark – det ved de fleste, som beskæftiger sig med emnet – men vi kan godt få en mere retfærdig udligning end den vi har i dag.

En Retfærdig udligning set i Nordjysk perspektiv vil betyde knap 7.000,- kr. mere pr. Nordjyde – det vi er budt i regeringens udspil er 434,- kr. pr. nordjyde – i værste fald noget mindre. Politik er som bekendt det muliges kunst – her kunne en endelig aftale om en udligningsreform jo være et sted midt imellem. 2 – 3.000 kr. pr. nordjyde ville være en udligningsreform værdig og et reelt bud på en mere retfærdig udligning i Danmark.

Det ville give en større sammenhæng mellem skatteprocent og serviceniveau – hvor sammenhængen i dag er fraværende – alt for ofte er billedet i de danske kommuner at en lav skatteprocent er kædet sammen med en høj service – og i Nordjylland er der generelt tale om en høj skatteprocent og en lav service målt på kroner pr. indbygger.

Al mulig talmagi er med til at forkludre Udligningsdebatten – skåret ind til benet handler udligningen om en ting – nemlig, at kommunerne i Danmark får mere lige vilkår til at finansiere den basale borgerservice som børnepasning, folkeskole og ældrepleje. Det har vores Nordjyske borgere fortjent.

Det er et baglæns regnestykke hvor facit er givet på forhånd – nemlig hvor meget mere man synes, at de trængte kommuner skal have til den basale borgerservice end de har i dag. Det bliver selvfølgelig ikke 7.000,- pr. nordjyde – fordi nogle skal bidrage – og ikke kan tåle at miste så meget – men skal det batte til noget – så er 434,- kr. godt nok også skudt ved siden af.

Kriterier der kan få regnestykket til at gå op er der nok af: Skævdeling af hele det ekstraordinære finansieringstilskud – Ændring af udlændingeudligningen – Øget refusion på førtidspension – Øget refusion i dyre socialsager – Lade 67+ årige indgå i refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager – Ændring af kriteriet vedr. lav indkomst – Inddragelse af dækningsafgift i udligningen – Øget udligning på selskabsskatten – Beskæftigelsestilskuddet fastholdes.

Som sagt så handler udligningen om et baglæns regnestykke – hvor facit er givet – nemlig en reel tilnærmelse til ens muligheder for finansiering af de borgernære områder som dagpasning, folkeskole og ældrepleje. Ovennævnte kriterier vil med rette anvendelse kunne skabe det ønskede facit.

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag har i et læserbrev fredag den 6. Marts om udligningsreformen skrevet at “Regeringens udspil gør forskellene mindre i Danmark, så der er råd til velfærd i alle kommuner” og at “Denne omfordeling kommer Nordjylland til gode, hvor alle kommuner vil modtage i udligning med regeringens udspil”.

Regeringen har i sit reformudspil beregnet en øget udligning på 256 mio. kr. til Nordjylland. Regeringens udspil svarer til 434 kr. pr. nordjyde.

Det kan jo lyde af mange penge, men det skal holdes op imod den faktiske virkelighed for de 590.000 nordjyske borgere – og sammenlignes med den faktiske virkelighed i hovedstaden.

Vi vil gerne sammenligne det faktiske velfærdsniveau for de 590.000 nordjyder med det faktiske velfærdsniveau for de 632.000 borgere i Københavns kommune.

Hvis daginstitutionerne i Nordjylland havde samme gode budgetter som i Københavns kommune, så kunne vi ansætte yderligere 3.900 uddannede pædagoger.

Hvis ældreplejen i Nordjylland skulle have samme gode budgetter som i Københavns kommune, så kunne vi ansætte yderligere 6.200 SOSU-medarbejdere.

Hvis vi skal have samme velfærd på bare disse to store velfærdsområder som i København, så skal de nordjyske kommuner have tilført 4.100 mio. kr. i årligt.  Det vil svare til 6.949 kr.  pr. nordjyde.

Se det er mange penge!!!

Og det er selvfølgelig derfor, at det er svært for en regering at lave en udligningsreform, hvor der reelt bliver råd til velfærd i alle kommuner.

Virkeligheden i de nordjyske kommuner er, at vi er dybt afhængige af det særlige finansieringsstilskud, som ikke indgår i den almindelige udligning. 

Hvis dette finansieringstilskud falder væk, så mister de nordjyske kommuner 543 mio. kr. Altså mere end dobbelt så meget som vi modtager med regeringens oplæg til udligningsreform.

Så vi vil anbefale regeringen til at revidere deres udspil og i stedet danne grundlag for en reform med langt større omfordeling, som reelt sikrer “råd til velfærd i alle kommuner”. 

Vi vil også opfordre regeringen til at afklare og sikre, at de nordjyske kommuner samlet set ikke mister finansiering i forhold til budgetgrundlaget for 2020

Ellers vil de nordjyske borgere opleve at udligningsreformen er en ulv i fåreklæder. Arne Boelt og Mogens Gade

Otte nye boliger i Brovst

Som en del af byfornyelsen i Brovst bliver der arbejdet med et alment boligprojekt i Jernbanegade. Der er tale om otte lejligheder, der kommer til at ligge øverst i et nyt byggeri med forretningslokaler i bunden. 

Bymidten i Brovst står over for en forvandling. En del af forvandlingen bliver de otte lejligheder i Jernbanegade, som Boligselskabet Nordjylland står bag byggeriet.

Der er i dag allerede ejendomme, hvor de nye lejligheder og forretningslokaler skal bygges. De fjernes for at opføre 300 m² erhverv i stueplan, og almene boliger ovenpå. Planen er at opføre to boliger på ca. 75 m², fire boliger på ca. 78 m² og to boliger på ca. 90 m². Alle som 2-værelses boliger.

Huslejen forventes at blive 1.013 kr./m²/årligt ekskl. forbrugsafgifter. Det svarer til en månedlig husleje på ca. 6.575 kr. for en bolig på de 78 m².

Byggeriet er planlagt til at gå i gang til januar 2021, og hvis alt går som forventet, kan boligerne flyttes ind i til maj 2022.

Jammerbugt Kommune arbejder desuden med lokalplanlægningen af yderligere 14 boliger i Kirkegade i Brovst. De er også en del af byfornyelsesprojektet i byen.

”Generelt kan vi se, at efterspørgslen efter lejeboliger i kommunen er stigende. Derfor er det glædeligt, at vi kan se frem til to boligprojekter i Brovst i forbindelse med byfornyelsen. Og kombinationen af forretninger og boliger i det nye byggeri, giver god synergi i bylivet”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

Ny skolepolitik i Jammerbugt Kommune

Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget en ny skolepolitikken for folkeskolerne i Jammerbugt Kommune. En fælles indsats fra skolebestyrelser, elever, forældre, skoleledelser, medarbejdere, samarbejdspartnere, politikere og embedsmænd har resulteret i en ambitiøs skolepolitik, der skal få skolerne i top.

Der er en god grund til, at Skolepolitikken, der nu træder i kraft, har været undervejs siden foråret 2019.

For at kvalificere valg og beslutninger i skolepolitikken, har en bred vifte af interessenter nemlig været inddraget i processen med at skabe den nye skolepolitik.

Forløbet startede med et langt sigte på fremtidens folkeskole ved et kick off-møde med Visionen om at skabe en Folkeskole i Top 20 i Danmark.

. Herefter blev de første bidrag udfoldet og nuanceret gennem drøftelser på fire lokale dialogmøder og på et elevrådstopmøde. Så allerede fra start var både forældre, elever, lærer og ledelse med til at sætte retning.

”Arbejdsgangen har givet et fælles grundlag og en fælles retning for at udarbejde skolepolitikken, og dermed udvikling af folkeskolerne i kommunen. Fra starten har det været vigtigt for os at skabe et fælles ejerskab til politikken, og vi er stolte af, at det er lykkedes at nå i mål i fællesskab. Efter skolepolitikken har været i høring, er vi blevet bekræftet i, at alle kan genkende sig selv i den politik, vi skal arbejde videre ud fra, så folkeskolerne bliver et endnu bedre sted at lære og være for kommunens børn og unge”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

De mange hundrede input og udsagn er siden de første møder samlet i fire temaer. De fire temaer har været gennemgående i resten af processen, og er ligeledes centrale i den færdige skolepolitik. De fire temaer er:

• Øje for fremtiden – med hånd på nutiden
• Involvering skaber engagement
• Mangfoldighed er værdifuldt
• Et sundt og trygt arbejdsmiljø for alle

Fortsat plads til at sætte aftryk
På en og samme tid sætter skolepolitikken en overordnet ramme, men samtidig giver den råderum til lokal skoleudvikling. Et vigtigt element i en skolepolitik, der skal dække mangfoldigheden i kommunens folkeskoler.

Med selve skolepolitikken er arbejdet heller ikke færdigt. De enkelte skoler skal om kort tid i gang med at lave udviklingsplaner for netop deres skole. Det skal ske ved, at de enkelte skoler inddrager 1-2 af skolepolitikkens fire temaer i deres udviklingsplaner, som revideres hvert andet år.

Lokal arbejdstidsaftale med lærerne
Sideløbende med udarbejdelsen af skolepolitikken, har kommunen arbejdet med forhandling af en lokal arbejdstidsaftale for lærerne i Jammerbugt Kommune.

I samarbejde med Midtvendsyssel Lærerkreds har kommunen planlagt en inddragende og involverende proces for det arbejde. Forventningen er, at den fremtidige arbejdstidsaftale skal understøtte lærernes mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning med størst mulig kvalitet til gavn for elevernes læring og trivsel.

Partner bag arbejdstidsaftalen forventer, at den bliver indgået i løbet af i år, med virkning fra skoleåret 2020/21.

”Med den nye skolepolitik, en kommende arbejdstidsaftale med lærerne og budgetmidler på 1 mio. kr. årligt til at understøtte arbejdet med forandringer og udvikling af folkeskolerne, ser vi i kommunalbestyrelsen og i forvaltningen frem til at skabe en folkeskole i top”, siger Mogens Christen Gade.

Nyt forslag til lokalplan i Hune skal sikre udviklingen af området

Kommunalbestyrelsen har på kommunalbestyrelsesmødet 27. februar vedtaget, at forslaget til Kommuneplantillæg nr. 25 og forslag til Lokalplan 19-012, Centerområde, Vesterhavsvej, Hune skal i offentlig høring i otte uger.

Hune har i den sidste årrække udviklet sig løbende, og er i dag et aktivt og spændende område tæt på Vesterhavet. For at sikre områdets fortsatte udvikling, har Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune valgt at sende en lokalplan, og et kommuneplantillæg i offentlig høring.

Forslaget til lokalplanen er delt op i fem områder:

• Publikumsorienterede funktioner som koncerter, udstillinger, butik, boder ol.
• Hotel
• Etageboliger
• Detailhandel med udvalgsvarer
• Randbebyggelse langs Hunetorpvej og Vesterhavsvej, hvor der kan etableres boliger og butikker.

I lokalplanen er der særligt fokus på at tage hensyn til, at der ikke bliver gener fra den bebyggelse, der lægges op til i den centrale del af lokalplanområdet.

”Vi har været del af og vidne til en spændende udvikling i Hune- og Blokhusområdet, som har skabt mere aktivitet – også uden for den typiske sæson i byerne. I Kommunalbestyrelsen har vi et ønske om at støtte op om den fortsatte udvikling. Vi er samtidig opmærksomme på, at udviklingen skal ske i balance med området og de allerede eksisterende bygninger, og det synes vi, forslaget til lokalplanen er et udtryk for”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Flere hensyn
I lokalplansforslaget er der derfor lagt op til en række hensyn i udviklingen af Hune. Det betyder, at mindst 20% af arealerne til hotel- og etagebebyggelsen skal udlægges til fælles friarealer. Mens det er et krav, at der skal etableres et støjhegn mod syd for at mindske støj- og lyspåvirkningen hos nabobebyggelserne.

Området vil få vejadgang fra Vesterhavsvej og Hunetorpvej. I den forbindelse er der foretaget en vurdering af trafikudviklingen i Hune. Derfor kan det blive nødvendigt at etablere en venstresvingsbane på Vesterhavsvej og ombygge krydset ved Hunetorpvej og Vesterhavsvej.

Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan sendes snarest i otte ugers høring, og forventes at blive vedtaget inden sommeren i år.

Konstruktivt samarbejde mellem kommuner om helhedsplanen for Ryå

Brønderslev og Jammerbugt kommuner står sammen med interessenter bag en helhedsplan for Ryå. Samarbejdet med helhedsplanen for åen, der dækker de to kommuner, har været meget positivt, og det tegner godt for fremtidens tilpasning og udvikling af Ryå.

Helhedsplanen er lavet for at tage hensyn til afvanding, klimatilpasning, natur, miljø, lokal udvikling og interesser på tværs af kommunegrænserne. Den er et supplement til de to kommuners lovpligtige kommuneplaner og administrationsgrundlag, og samler dermed analyser og beskrivelser af de udfordringer og potentialer, Ryå og området omkring åen står overfor.

”I helhedsplanen har samlet en række udviklingsmuligheder for Ryå og oplandet. Planen er vigtigt, når vi på tværs af kommunerne skal vurdere og prioritere initiativer i de kommende år”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade fra Jammerbugt Kommune.

De to kommuner har samarbejdet tæt med forbund, råd og andre med relationer til området, for at skabe en helhedsplan, der bedst muligt skaber synergi mellem de forskellige interessenter.

Deltagerne har været:

• Danmarks Naturfredningsforening
• LandboNord
• Danmarks Sportsfiskerforbund
• Friluftsrådet
• Danske Vandløb
• Jammerbugt Jægerråd
• Bæredygtigt Landbrug
• Dansk Familiebrug
• Dansk Ornitologisk Forening
• Brønderslev Forsyning A/S
• Jammerbugt Forsyning A/S

”Inddragelsen af de mange interessenter har bidraget med en lokal viden, der har været lærerig, og som er central for, at vi med helhedsplanen er endt med en god løsning. Samtidig er inddragelsen en forudsætning for at få de kommende initiativer gennemført”, påpeger Mogens Christen Gade.

Inddragelsen af de forskellige interessenter stopper heller ikke, nu helhedsplanen er udarbejdet og godkendt. Kommunerne har fortsat fokus på inddragelse af lokalinteresser i de fremtidige initiativer for udvikling og prioritering af projekter i Ryå og opland.

Billigere at modernisere Brovst Genbrugsplads og retablere Affaldscenter Udholm end forventet

Brovst Genbrugsplads blev i 2017-2018 udvidet og opgraderet. Arbejdet har ført mindre omkostninger med sig en forventet – også retableringen af Affaldscenter Udholm er endt lavere end budgetteret.

I 2017 blev der bevilliget 22,3 mio. kr. til opgradering af Brovst Genbrugsplads. Men efter endt anlægsarbejde viste regnskabet, at det samlede forbrug på projektet lå på godt 20 mio. kr.

Dermed har der været et mindre forbrug på 2,186 mio. kr., som skyldes færre uforudsigelige omkostninger og et godt licitationsresultat.

Brovst Genbrugsplads blev indviet i november 2018. Den er – som de moderniserede genbrugspladserne i både Fjerritslev og Pandrup – indrettet med en servicebygning til mandskabsfaciliteter og særlige affaldsfraktioner, en haveaffaldsplads til modtagelse af haveaffald og et forhøjet plateau, hvor borgerne kan standse sit køretøj og smide affald ned i forsænkede containere.

Affaldscenter Udholm
Anlægsarbejdet med at retablere Affaldscenter Udholm har også været billigere end budgettet. Her har været et mindre forbrug på 0,314 mio. kr.

I 2009 blev Affaldscenter Udholm nedlagt som deponi, og i 2015 som genbrugsplads. Tilbage i 2017-2018 blev overflødige bygningsværker fjernet, og herefter regulerede kommunen terrænet, så det nye Aktivitetsområde Udholm kunne anlæggelse.

Til det arbejde blev der i 2016 givet en anlægsbevilling på 1,994 mio. kr. Da regnskabet viste et samlet forbrug på 1,680 mio. kr., endte projektet godt 300.000 kr. billigere end forventet.

Som ved moderniseringen af Brovst Genbrugsplads skyldes de lavere omkostninger færre uforudsigelige omkostninger og et godt licitationsresultat.

Debatindlæg i Jyllands-Posten den 19. feb. 2020 af:

Hans Østergaard, Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune (V)

Peder Christian Kirkegaard, Borgmester i Skive Kommune (V)

Mogens Christen Gade, Borgmester i Jammerbugt Kommune (V)

Mogens Jespersen, Borgmester i Mariagerfjord Kommune (V)

Klimakrisen, naturkrisen og udfordringer med vandmiljøet kræver ændringer i den måde, vi bruger landskabet på. Samtidig er landdistrikterne presset af fraflytning, og landbrugsbedrifter har udfordringer med marker i lang afstand fra hinanden, generationsskifte og indtjening. Det er svært få placeret vindmøller og solceller, så vi kan få mere grøn energi, for ingen vil have anlæggene i deres baghave. Og det er nødvendigt med et stort fokus på at sikre rent drikkevand i mange år. De ovennævnte problemstillinger er en bunden opgave at løse. Men vi skal løse dem intelligent og på en måde, så lokalbefolkningen er med. Ude i landskabet hænger tingene sammen. Så duer det ikke, hvis Folketinget først vedtager en klimahandlingsplan, så derefter en naturpakke, og så en vandmiljøplan efterfulgt af lovgivning for grøn energi.

Der er behov for, at hensynene kan afvejes i forhold til hinanden på den bedst mulige måde. Den proces skal være med til at gøre det bedre at bo og drive erhverv i vores landdistrikter. Det er meget vigtigt. Det er de rammer og redskaber, en jordreform skal levere. Collective Impact – fremtidens bæredygtige landskaber er et initiativ støttet af Realdania. Det har samlet både lodsejere og grønne organisationer om en fælles vision for en jordreform, der gennem mange samtidige projekter rulles ud over hele landet. Fire demonstrationsprojekter i henholdsvis Skive, Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern og Mariagerfjord Kommune er en vigtig inspiration til, hvordan vi kan arbejde helhedsorienteret og med lokal inddragelse. Mange andre kommuner og landboorganisationer står på spring for at komme i gang, for alle herude kan både se behovet og mulighederne.

Den store udfordring er, at såvel ministerier som politiske udvalg og ordførerskaber på Christiansborg er opdelt efter henholdsvis klima, miljø, erhvervsudvikling og landdistriktsudvikling hver for sig. Men statsministeren har jo selv nedsat regeringsudvalget for Grøn Omstilling med deltagelse af syv ministre.

De ved jo godt, at der skal tænkes i helheder. En integreret tilgang til bæredygtig arealanvendelse giver meget større muligheder for at opnå samfundsgevinster, end når målene forfølges hver for sig. I projektet omkring Glenstrup Sø i Mariagerfjord Kommune er det reelt 10 af FN’s verdensmål for bæredygtigudvikling, som er i spil.

Målene omsættes til konkrete problemer og muligheder i det landskab og blandt de mennesker, som er involveret i projektet. Herved bliver opgaverne oplevet som nærværende og nødvendige at handle på.

En cost-benefit-analyse fra Københavns Universitet viser, at der er rigtig god samfundsøkonomi i at gennemføre de konkrete initiativer i udviklingsplanen, som nu er i gang med at blive implementeret rundt om Glenstrup Sø. Vores pilotprojekter viser vejen for arbejdet med en bæredygtig omstilling af arealanvendelsen. Det er ude i kommunerne sammen med lodsejere og borgere, at puslespillet skal lægges. Som borgmestre ved vi, at der er brug for det, og at der er vilje til at gå ind i arbejdet.

Men kære folketing, vi har brug redskaberne og en grundfinansiering til at sætte forandringerne i gang og tiltrække flere investeringer. Man kan sammenligne opgaven med den byfornyelse, som vi har gennemført siden 1980’erne. Vi har brugt over 80 mia. kr. på at gøre byerne moderne og gode at bo og leve i. Nu er det vores fælles landskaber, som har brug for at blive fornyet til en mere bæredygtig fremtid. Ligesom i byfornyelsen vil statslige midler sætte gang i en række andre finansieringskilder. Så vi beder jer om, at I tænker i helheder – så kan vi sammen levere på en jordreform.