MogensGade.dk

Kommunens Landdistriktsanlægspulje støtter projekter i Brovst og Fjerritslev

Kommunalbestyrelsen har netop godkendt, at Brovst Sport- og Kulturcenter modtager støtte på 140.000 kr. fra Landdistriktsanlægspuljen til et padelanlæg, mens Fjerritslev Kino får støtte på 220.000 kr. til ny foyer i biografen.

Den gamle petanquebane ved Brovst Sport- og Kulturcenter skal omdannes til et padelanlæg. Anlægget bliver placeret i nærheden af hallen, boldbanerne, og den kommende skaterbane, der er planlagt til 2022. Med alt samlet ét sted, er tanken at skabe synergieffekt mellem de forskellige aktiviteter.

”Med en voksende interesse for padelsporten glæder vi os over, at der bliver skabt bedre mulighed for at dyrke den sport flere steder i kommunen”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

Landdistriktsanlægspuljen uddeler også 220.000 kr. til Fjerritslev Kino til en ny foyer, som får handicaptoilet og til en rampe med automatisk dobbeltdør ved indgangen.

”Vi ønsker at støtte projektet, blandt andet fordi Fjerritslev Kino får skabt bedre vilkår for handicappede med bredere areal og et handicaptoilet”, siger Mogens Christen Gade.

Ud over at vise film i biografen, har Fjerritslev Kino mange øvrige aktiviteter som generalforsamlinger, ferniseringer og foredrag, og det bliver der dermed også bedre plads til.  

Nyt sommerhusområde ved Bondagervej i Saltum

Kommunalbestyrelsen har godkendt lokalplansforslag 24-008 og det tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 37 efter det har været i offentlig høring. Udstykningen sker i området ved Guldager Camping og dækker et område på ca. 6,7 ha.

Sommerhusgrundene varierer i størrelsen og bliver fra 1.600 – 2.800 m² med mulighed for at bygge ét sommerhus på hver grund. I alt bliver der mulighed for 29 nye sommerhusgrunde.

Efter høringsperioden er der kommet flere høringssvar, og kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at ændre, hvor store de enkelte sommerhuse må være. I lokalplanen reduceres størrelsen af sommerhusene fra at måtte være 180 m² til maksimalt at må være 150 m² med 50 m² garage, udhuse mm. Muligheden for at bygge et anneks på 50 m² fastholdes, annekset skal indgå i det samlede boligareal. Ændringerne sker for at sikre, at der ikke kommer for store sommerhuse på grundene.

Flagstænger i området bliver ikke tilladt, ligesom invasive arter heller ikke er tilladt. Befæstede arealer må ikke være i form af fast belægning, granitskærv eller materiale der ligner.

Sommerhusgrundene kommer til at ligge attraktivt på en sydvendt skråning, tæt på Lille Norge fredningen og med direkte adgang til Sti 100.

Whistleblowerordning i Jammerbugt Kommune

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har besluttet at etablere en whistleblowerordning. I den forbindelse er en whistleblowerpolitik også godkendt. 

Whistleblowerordningen er for kommunens ansatte og selvstændige erhvervsdrivende, der er leverandører til kommunen, eller har forsøgt at blive leverandører. De kan bruge whistleblowerordningen, hvis de har viden eller begrundet mistanke om ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder i Jammerbugt Kommune.

Whistleblowerordningen er uafhængig af Jammerbugt Kommunes daglige ledelse. Screeningen skal varetages af KL, og der vil efter behov blive hyret ekstern ind til at varetage sagsbehandlingen.

Møder i Det Lokale Beskæftigelsesråd i Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune ønsker fortsat et lokalt beskæftigelsesråd (LBR), selv om det ikke længere er et lovkrav. LBR skal rådgive Beskæftigelsesudvalget, Kommunalbestyrelsen og forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i Jammerbugt Kommune. Det overordnede formål er, at erhvervslivet og de faglige organisationer i fællesskab giver råd om og vejledning til, hvordan arbejdsmarkedet kan udvikles lokalt.

Beskæftigelsesudvalget og LBR har evalueret samarbejdet i den forgangne kommunalbestyrelsesperiode og er kommet med en model for, hvordan samarbejdet fremadrettet kan optimeres.

De fremadretterede rammer for LBR Jammerbugt er godkendt af Jammerbugt Kommune på baggrund af dialog med LBR. Der lægges op til, at LBR fremadrettet mødes minimum to gange om året om emner, der bredt set er aktuelle inden for arbejdsmarkedsområdet. Det kan være unge, ledige over 50 år eller rekruttering af medarbejdere. Beslutninger, der træffes i Beskæftigelsesudvalget drøfter LBR også.

LBR konstitueres ved, at formand og næstformand vælges af LBR Jammerbugt, og de kan f.eks. repræsentere arbejdsgiver eller arbejdstager. I møderne vil være en fast deltagergruppe med:

• Tre repræsentanter fra LO
• To repræsentanter fra arbejdsgiverne
• En repræsentant fra uddannelsesinstitutioner
• En repræsentant i forhold til integration
• En repræsentant fra handicapområdet

Der kan hertil inviteres gæster ad hoc henset til mødets team.

                    Borger og brugerinddragelse

I Jammerbugt Kommune er vi gode til borger og brugerinddragelse og vi bedriver borgerinddragelse på rigtig mange forskellige måder:  Lokale udviklingsmøder i alle lokalsamfundene – fyraftensmøder for erhvervslivet – byvandringer – cafemøder – traditionelle borgermøder – herudover er der dialogmøder med samarbejdspartnere, som seniorrådet – handicaprådet – Interne og eksterne uddannelsesinstitutioner –  Erhvervs og Turistrådet – og Kommunens medarbejdere med mange flere.

Målet med borger og brugerinddragelsen er jo at skabe gode relationer mellem borgerne, brugerne og Jammerbugt Kommune – at fremme dialogen – at inddrage de mange ressourcer, som lokalsamfundene, ildsjælene, foreningslivet, erhvervslivet og vores medarbejdere rummer. Alt sammen i bestræbelserne på fortsat at levere en god service for vores borgere og erhvervsliv. Sammen løfter vi som bekendt højere end vi gør hver for sig.

Denne konstruktive og dynamiske borgerinddragelse drives på mange niveauer og er stærkt medvirkende til at sætte dagsordenen for Vores Kommune – F.eks. når det gælder Lokalsamfundene – den kommunale landdistriktsindsats – den Kommunale Planstrategi – Den Kommunale Vækst og udviklingsstrategi – Kommuneplanen – frivilligpolitikken og fritidspolitikken og de politiske mål for den borgernære velfærd. Involveringen giver et stort ejerskab til Politikkerne og dermed det afgørende fælles træk på den samme hammel mellem brugere, medarbejdere og politikere.

Der er også eksempler hvor borgerne ikke føler sig inddraget – det handler typisk om høringer om lokalplaner og dispensationsansøgninger – her sker det at mange indsigere ikke føler sig hørt – når og hvis udvalg eller kommunalbestyrelsen vedtager noget på trods af disse indsigelser. Derfor kan jeg godt forstå, at der er nogle der somme tider er skuffede over det de kalder manglende borgerinddragelse. Men min pointe er, at de planer der giver anledning til konflikt ofte er et udtryk for realiseringen af visioner, som der er bred enighed om blandt borgere og politikere –  f.eks. bæredygtighed, grøn omstilling og øget turisme. Her er det jo naturligt, at de som oplever gener i forbindelse med konkret planlægning protesterer. Men der er også brug for en forståelse for, at politikerne der vedtager planerne ikke gør det for at genere de pågældende borgere – men for at sikre velfærd, vækst og udvikling i tråd med visionerne for vores kommune.

Førstebehandling af budget 2022

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har netop førstebehandlet den budgetaftale, som blev indgået i begyndelsen af september. Centrale punkter på næste års budget er fortsat at sikre en udvikling i både land og by i kommunen og fastholde og udvikle serviceniveauet for borgerne.

Efter en periode præget af usikkerhed i forbindelse med corona ser fremtiden igen lys ud. Ledigheden i kommunen er faldet, og der er fremgang i både etablerede virksomheder og i nystartede virksomheder. Kommunens økonomi er fortsat stabil, og med udligningsreformen fået en større forudsigelighed i budgetterne og flere penge til Jammerbugt Kommune.

I næste års budget bliver de store serviceområder som børnepasning, skoler, senior- og handicapområdet prioriteret.

”Igen i år står en enig Kommunalbestyrelse bag budgetaftalen. Det betyder, at vi kan bruge vores kræfter på velfærd og udvikling af hele kommunen, og dermed imødekomme de krav og behov, som en moderne kommune skal kunne imødekomme”, fortæller Mogens Christen Gade.   

Flere penge til børn og unge
Budgetaftalen sikre fokus på fortsat kvalitet i dagtilbuddene. En forudsætning for at understøtte en fortsat høj kvalitet i dagtilbuddene er, at sikre tilstrækkelige ressourcer. Derfor er der et yderligere løft i minimumsnormeringen i 2022 i forhold til de 4,8 mio.kr., som allerede er tilført området i år. Det sker som led i en målrettet indsats for at have en bred tilbudsvifte til kommunens yngste børn.

I folkeskolen sker også et kvalitetsløft. I budgetaftalen 2022 styrker kommunen folkeskolen med yderligere 2,350 mio. kr. Midlerne skal målrettes eleverne i indskolingen og i førskolen. De enkelte skoler får et vist råderum til at bruge midlerne, så de understøtter undervisningen og eleverne bedst muligt lokalt.  SFO’erne i kommune, der favner børn fra 0.-3. klasse får desuden tilført 400.000 kr. til almenområdet.

Til det specialiserede børneområde tilføres 11,4 mio. kr., da stadig flere børn og unge har behov for hjælp og støtte. Med de ekstra midler ønsker kommunalbestyrelsen at sikre de fornødne økonomiske ressourcer på området, så der kan iværksættes de nødvendige og tidlige indsatser for børn og unge.

Voksenområdets styrkes og nytænkes

Flere borgere lever med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder, og et stigende antal voksne borgere har behov for at benytte kommunens tilbud om bostøtte eller botilbud på grund af handicap eller psykisk sygdom. Jammerbugt Kommune følger udviklingen tæt, og har fokus på, hvordan de kommunale tilbud kan imødekomme borgernes behov med indsatser, der er sammenhængende og helhedsorienterede.

Trods et stigende pres på området er der i økonomiaftalen imellem regeringen og KL ikke tildelt flere ressourcer, men kun mulighed for at prioritere inden for den eksisterende budgetramme. Kommunalbestyrelsen er dog enige om, at det specialiserede voksenområde tilføres 9 mio.kr. for at sikre det nuværende serviceniveau på det specialiserede voksenområde.

”Det stigende udgiftspres kræver, at vi tænker opgaveløsningen anderledes, det er en nødvendighed for fortsat at kunne opretholde samme serviceniveau og kvalitetsstandarder som i dag. Vi vil i højere grad arbejder ud fra et helhedssyn på tværs af sektorer, at vi tænker endnu bredere i samarbejdskulturer, har åbne dialoger og en langt mere netværks- og helhedsorienterede tilgang, end i dag”, forklarer Mogens Christen Gade.

Bedre bemanding på seniorområdet
På seniorområdet er der afsat yderligere 8,4 mio. kr. i næste års budget. Det sker for at kunne tilbyde endnu bedre omsorg og pleje, der er bl.a. afsat midler til bedre bemanding, opnormering i hjemmeplejen og kompetenceudvikling af medarbejderne. På området sikrer kommunen også klippekortsordningen i sin nuværende form, som er et tilbud til de svageste borgere, og som giver dem mulighed for at vælge yderligere aktiviteter efter eget valg.

Fokus på udvikling i hele Jammerbugt Kommune
I budgetaftalen har det været vigtigt at have fokus på, at udviklingen i kommunen favner både i by og land. Derfor investeres der bredt geografisk.

”Vi er en geografisk stor kommune – en landdistriktskommune, hvor vi sætter pris på mangfoldigheden, de lokale initiativer og samarbejdet mellem private investorer, lokale ildsjæle, foreningslivet og kommunen. Derfor er der afsat midler til at sikre en fortsat lokal udvikling i både by og land”, siger borgmester Mogens Christen Gade. 

I budgettet for næste år er der afsat penge til foreningslivet i flere byer, blandt andet 1.3 mio. kr. til ny kunstgræsbane i Tranum, 300.000 kr. til nyt lysanlæg til fodboldbanerne i Tranum, 4 mio. kr. til renovering af foreningshuset i Aabybro.

Attrup Havn får bedre indsejling, så større både kan lægge til ved havnen. Det sker som følge af en stigende aktivitet i havnen – både i forhold til turister, der ønsker at lægge til i havnen, og for dem, der har fast bådplads.

Der afsættes også midler til udviklingen af flere byområder, heriblandt:  Brovst, Pandrup, Fjerritslev, Kaas, Moseby, Nørhalne, Saltum, Sdr. Saltum og Vester Hjermitslev. Det er med henblik på at udvikle byområderne, blandt andet for at sikre sammenhængskraft i skoledistrikterne, til udstykninger af byggegrunde og infrastruktur. 

I oktober 2021 bliver budgetaftalen 2. behandlet i Økonomiudvalget og på Kommunalbestyrelsesmødet. 26. oktober 2021 bliver samarbejdsudvalg, ledere, bestyrelsesrepræsentanter mfl. orienteret om det godkendte budget.

Hovedtal for budgetaftale 2022

• Indtægter på i alt 2.727,2 mio. kr.
• Indkomstskatten er uændret 25,7 procent og grundskylden tilsvarende uændret 32,85 promille
• Uændret kirkeskatteprocent på 1,20 procent
• Nettodriftsudgifter på 2.561,6 mio. kr.
• Overskud på skattefinansieret drift på 161 mio. kr.
• Skattefinansieret anlægsbudget på 131 mio. kr.
• Nettoafdrag på gæld 24,7 mio. kr.
• Afdrag på feriepengeforpligtelsen på 36,8 mio. kr. (ud af en samlet forpligtelse på ca. 117 mio. kr.)
• Der er budgetteret med et kasseforbrug på 38,6 mio. kr. i 2022.
• Den gennemsnitlige likviditet over 12 mdr. forventes ved udgangen af 2022 at være ca. 140 mio. kr.

Ny Kultur-, Fritids- og Landdistriktspolitik

Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget en politik for kultur-, fritids- og landdistriktsområdet i Jammerbugt Kommune. Politikken afløser den tidligere politik fra 2009.

Råd, nævn, fritidslivet, foreningslivet og kulturinstitutioner har været inddraget i processen med at udarbejde den nye kultur-, fritids- og landdistriktspolitik. Trods udfordringer pga. Covid-19 er det lykkedes at involvere interessenterne ved onlinemøder og spørgeskemaundersøgelse. På den måde har Jammerbugt Kommune fået kvalificeret borgernes holdninger og forventninger til de syv områder i politikken, som er:

• Frivillighed
• Sunde og meningsfulde fællesskaber
• Partnerskaber på tværs
• Liv i Landdistrikterne
• Bæredygtige rammer
• Synlighed og formidling
• Naturen som aktiv

Spørgeskemaerne blev sendt ud til foreningsliv, haller og kulturinstitutioner, mens kommunens borgere blev inviteret til at svare på spørgeskemaet fra opslag på de sociale medier. Samtidig blev politikkens indholdsområder præsenteret for Folkeoplysningsudvalget, Kulturelt Samvirke, Landdistriktsrådet, Liv i By og Skole, Ungerådet og Jammerbugt Kommunes Sundhedsstrategiske Tænketank.

Det har givet 250 brugbare besvarelser med flere uddybende skriftlige kommentarer til videre brug i arbejdet.

”Vi har ad utraditionelle veje inddraget de forskellige interessenter i processen med at udarbejde den nye Kultur-, Fritids- og Landdistriktspolitik, og vi har fået mange gode input til arbejdet. Vi tror, at alle interessenter kan se sig ind i den nye politik”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Politik for erhvervspraktik

Med erhvervspraktikpolitikken ønsker Jammerbugt Kommune at styrke rammerne for arbejdet med erhvervspraktik til gavn for de unges valg af fremtidig uddannelse. 

De ældste elever i folkeskolerne i Jammerbugt Kommune skal i løbet af 9. klasse i praktik på en arbejdsplads for at få indblik i arbejdslivet. Med den nye politik for erhvervspraktik bliver der mere fokus på at øge de unges bevidsthed om egne kompetencer og interesser i forhold til fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Samtidig skal politikken sikre, at de unge kommer i meningsfulde erhvervspraktikker og får den rette støtte i den videre vej mod en uddannelse.

Forslaget til Erhvervspraktikpolitik har været i høring hos skolebestyrelserne, elevrådene, ungerådet, de faglige organisationer, brancheorganisationer, uddannelsesorganisationer, Det Lokale Beskæftigelsesråd og de Lokale Handelsstandsforeninger. Der er blevet taget positivt imod erhvervspraktikpolitikken i høringsperioden.

”Der bliver en fælles temadag for at lave et afsæt for det videre arbejde med politikken ude lokalt på skolerne. Temadagen skal blandt andet sikre klarhed i ansvars- og opgavefordelingen ude på den enkelte skole mellem skolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), eleven, forældrene og virksomheden”, forklarer Mogens Christen Gade.

Erhvervspraktikpolitikken blev godkendt af kommunalbestyrelsen torsdag 26. august.

Kommuneplan21 i offentlig høring

Jammerbugt Kommune er i gang med at revidere kommuneplanen jf. lovgivningen. Inden den vedtages, skal planen i offentlig høring fra 2. september til 28. oktober, under høringsperioden bliver der holdt et borgermøde i Brovst.

Kommuneplanen er med til at forenkle grundlaget for den fysiske planlægning af udlæg til fordel for virksomheder, organisationer og borgere, der hører til i Jammerbugt Kommune.

De mest markante udlæg sker her:

• De væsentligste nyudlæg af rammer sker i området mellem Aalborg og Blokhus-Hune.

• De største udlæg af nye rammer til boliger sker i:
  • Aabybro (23 ha)
  • Birkelse-Ryaa (16 ha)
  • Nørhalne (12 ha)
  • Biersted (7,5 ha)
  • Pandrup (5 ha)

• De største udlæg af nye rammer til erhverv sker i:
  • Bejstrup (22,5 ha)
  • Nørhalne (10 ha)
  • Brovst (5,5 ha)
  • Gjøl (1 ha)

• De største udlæg af arealer til nye sommerhuse sker i:
  • Ingstrup (33 ha)
  • Tranum (14,5 ha)

Endelig kommer et fradrag i rammerne til rekreative formål på ca. 185 ha. Det sker, fordi Aaby-skoven tages ud af rammerne, da skoven er etableret, og der ikke er planer om at udarbejde ny lokalplan for skoven

I de øvrige plandistrikter sker mindre tilretninger og justeringer af eksisterende rammer.

Fokus i Kommuneplan21
Det åbne land, klimatilpasning, opdatering af retningslinjer i forhold til detailhandel og rammer for lokalplanlægningen og lokalisering af nye områder til byudvikling er i fokus i revisionen af Kommuneplan21 for Jammerbugt Kommune.

I revisionen af Kommuneplan21 bliver der samlet op på og indarbejdet elementer fra strategier, politikker og planer, som har indvirkning på den fysisk planlægning i kommunen. Ligesom revisionen betyder en ajourføring i forhold til statslige interesser og ændret lovgivning, herunder nye krav og muligheder i planloven.

Kommuneplan21 beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Den vil indeholde retningslinjer og tilhørende redegørelse i forhold til, hvilke hensyn kommunalbestyrelsen vil lade indgå i afvejning af ansøgninger og tilladelser. Og endelig sætter kommuneplanen rammerne for, hvad der kan lokalplanlægges i de enkelte dele af kommunen.

I Kommuneplan21 opdateres udpegningen og retningslinjerne for kommunens klimatilpasningsplan, så der er overensstemmelse mellem klimatilpasningsplanen og kommuneplanen. I samarbejde med Jammerbugt Forsyning A/S er der desuden indarbejdet et grundlag for vandhåndtering i planlægningsprocessen.

Kommuneplanen kommer i offentlig høring fra 2. september til 28. oktober. Derfor er der planlagt et borgermøde i Brovst Sports- og Kulturcenter tirsdag 28. september kl. 19.00.

Antallet af sygepleje- og assistentklinikker udvides i Jammerbugt Kommune. Derfor etablerer kommunen klinikker i Fjerritslev og Kaas.

Flere klinikker tættere på borgerne skal gøre det nemmere at tilbyde forebyggende og rehabiliterende tilbud til borgerne i Jammerbugt Kommune.

”Med to nye klinikker i Kaas og Fjerritslev udvider vi borgernes muligheder for at få nære sundhedsydelser. Det har stor betydning, at flere borgere får kortere afstand til behandling. Der er bred politisk enighed om, at vi ønsker at tilbyde nærhed, fleksibilitet og kvalitet ind i sundhedstilbuddene til kommunens borgere”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Klinikken i Fjerritslev bliver placeret i tilknytning til den eksisterende sygeplejeklinik på Parkvænget. Det giver mulighed for et arbejdsfællesskab med faglig sparring og udvikling med de faggrupper, der allerede er på adressen. Ligesom borgerne kan modtage flere sundhedsydelser samme sted.

I Kaas kommer klinikken til at ligge i et ubenyttet serviceareal på Kaas Plejecenter i et område, der er afgrænset fra selve plejecenteret.

På begge klinikker vil social- og sundhedsassistenter tage imod og behandle borgerne.

Nye ungdomsboliger ved Fjerritslev College er nu et skridt længere

Domea opfører 36 nye ungdomsboliger ved Fjerritslev College. De nye boliger bliver opført i tilknytning til de 40 ungdomsboliger ved Fjerritslev College, der tidligere er opført, og her er det endelige byggeregnskab netop blevet godkendt.

Jammerbugt Kommune har nu foretaget byggetekniske undersøgelser på arealet, hvor Domea kommer til at opføre de 36 nye ungdomsboliger. Undersøgelsen har resulteret i en merudgift, fordi jordbundsforholdene på arealet har vist sig, at byggeriet skal funderes dybere end normalvis.

Det betyder, at huslejen bliver 16 kr./m² højere årligt end den først beregnede husleje. Inden for en treårig periode planlægges der dog en udligning mellem huslejen på de 36 nye ungdomsboliger og de allerede-eksisterende 40 ungdomsboliger ved Fjerritslev College. Og dermed bliver huslejen for de nye ungdomsboliger ca. 2500 kr. pr. måned og ca. 3200 kr. pr. måned for handicapvenlige ungdomsboliger.

Klar til udlejning ved skolestart 2022
De 36 nye ungdomsboliger er forventeligt klar til at blive udlejet omkring gymnasiets skolestart i 2022. Boligerne bliver placeret nord for fælleshuset. De kommer til at bestå af 34 et-værelses-boliger på 25 m² og to handicapvenlige boliger på hver 35 m². Der bliver derudover opført et fællesareal med fællessal og vaskeri.Domea anmoder om godkendelse af byggeregnskab for 40 almene ungdomsboliger, opført som første del af Fjerritslev College.

”Vi kan allerede nu se, at ungdomsboligerne ved Fjerritslev College er attraktive for mange unge mennesker. Så det er glædeligt, at vi nu kan se frem til endnu flere tilbud til de studerende, der har brug for en bolig tæt på deres uddannelsessted”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Erhvervs- og Vækststrategi

Jammerbugt Kommunes Erhvervs- og Vækststrategi 2021-2024 og Handlingsplan 2021 er nu godkendt af Kommunalbestyrelsen.

I strategien fremgår det bl.a., at Jammerbugt Kommune med sin erhvervsindsats er en del af et større samarbejde i Nordjylland med en lang række samarbejdspartnere, som skal hjælpe med at indfri de syv målsætninger, som er:

• Vi skal skabe gode fysiske, digitale og servicemæssige rammer for at drive virksomhed
• Vi skal være Nordjyllands bedste Iværksætterkommune
• Jammerbugten skal fortsat være Nordjyllands største turistdestination – med fokus på udvikling af bæredygtige oplevelsesmuligheder
• Vi skal fastholde et attraktivt handelsliv, ikke mindst i Jammerbugt Kommunes fire centerbyer
• Vi skal fortsat sikre erhvervslivet adgang til kvalificeret arbejdskraft
• Vi skal fortsat både levere og guide til en nærværende, aktuel og professionel erhvervsservice, der tager sit afsæt i de lokale virksomheders behov. Individuelle virksomhedsbesøg er forudsætningen for dels at kende virksomhedernes behov (kendte som ikke erkendte) samt at sætte erhvervsudvikling på dagsordenen
• Vi skal synliggøre Jammerbugten som en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune gennem målrettede koncepter og understøttende markedsføring.

”Formålet med en Erhvervs- og Vækststrategi for Jammerbugt Kommune er at sætte en retning for, hvordan vi øger væksten og sikrer udvikling i kommunen. Strategien bliver suppleret af en handleplan, som skal sikre, at de ambitiøse målsætninger i strategien også bliver omsat til konkrete handlinger og initiativer”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Handlingsplan 2021

Handlingsplanen har i 2021 bl.a. fokus på deltagelse i en lang række projekter og samarbejder på erhvervs- og vækstområdet. Derudover er der bl.a. særligt fokus på:

• Erhvervspanel: Panelet drøfter 2 gange årligt bedre rammevilkår for erhvervslivet.
• Bæredygtighed: Der er dannet en bæredygtighedsarbejdsgruppe til at understøtte virksomhedernes grønne omstilling
• Sikre, digitale infrastrukturforbedringer (mobildækning og bredbånd)
• 3. limfjordsforbindelse
• Nedsætte sagsbehandlingstiderne på det tekniske område, fx byggesager
• Offentlig transport, herunder nye busruter
• Attraktivt udbud af byggegrunde og erhvervsjord
• Iværksætteri
• Turisme, fx bedre rammer for turismeudvikling ved Thorupstrand, vandreruter mv.
• Videreudvikle Jammerbugt Kommunes attraktive handelsbyer
• Opkvalificering af arbejdsstyrken og kompetenceudvikling, fx gennem uddannelse
• Virksomhedsbesøg
• Synliggørelse på hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve, netværksmøder mv.

Samtykke til ansøgning fra Øland Kraftvarmeværk om nedlukning

Kommunalbestyrelsen har givet samtykke til ansøgningen fra Øland Kraftvarmeværk om nedlukning af værket. Det kommer de 147 forbrugere på Øland til gode, da alternativet bliver billigere. 

Når Øland Kraftvarmeværk ikke længere skal forsyne forbrugerne med fjernvarme, kan de vælge mellem flere andre muligheder for varmekilder.

Den billigste løsning for opvarmning vil være, at hver enkelt grundejer får installeret en luft-vand-varmepumpe. Det vil give hver forbruger en besparelse på varmeudgiften på 4.900,- kr. årligt.

Borgerne kan enten købe luft-vand-varmepumper eller anskaffe dem på en abonnementsordning hos leverandører, som er prækvalificerede af Energistyrelsen. Ud over, at luft-vand varmepumpen er et mere forbrugerøkonomisk valg, så er den også et mere samfundsøkonomisk valg end forsyning med fjernvarme.

Det er muligt at søge om tilskud til installationen af en luft-vand-varmepumpe. Dette er ikke indregnet i ovenstående forbrugerøkonomi. Tilskud til installation af varmepumpen kan søges af forbrugerne ved Bygningspuljen. Det er en ordning, som er meget populær, og derfor er der ingen garanti for, at forbrugerne kan få andel i puljerunderne i 2021.

De forbrugere, der har gas som energikilde, vil fortsat blive forsynet af gasdistributionsselskabet Evida.

Nedlukningen skal være afsluttet senest 31. december 2021.

Kommunens kontrolindsats af sociale ydelser

Jammerbugt Kommune har en borgerrettet kontrolindsats for at sikre, at sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag. Alle borgere skal modtage netop de ydelser, som de er berettiget til – hverken mere eller mindre.

For at undgå misbrug af de kommunale ydelser, har kommunen et kontrolteam, det svarer til to årsværk. Teamet arbejder med at synliggøre og opklare socialt bedrageri, fejludbetalinger og de medvirker til, at uberettiget udbetalte ydelser kommer tilbage til kommunen.

I løbet af 2020 har kommunen behandlet 91 sager, hvoraf 72 sager viste sig at indbringe et afkast. Arbejdet resulteret i en fremadrettet besparelse på 7.681.340 kr. og et krav om tilbagebetaling af ydelser på 1.263.778 kr. Heraf udgør 6.366.016 kr. den kommunale andel.

Udover de 72 sager har kontrolteamet ydet assistance i 35 sager, bl.a. i forbindelse med ansøgning om seniorpension.

”Vi har en forpligtelse til at sørge for, at de sociale ydelser udbetales på det rette grundlag. Snyd med sociale ydelser er uacceptabel, og er med til at udhule økonomien bag kommunens velfærd. Derfor har vi et kontrolteam, der medvirker til at opretholde vores retsbevidsthed, og som er med til at sikre gensidige tillid mellem borgere og kommunen og borgerne imellem”, forklarer borgmester Mogens Christian Gade.

Det er lovfæstet, at kommunen skal være Udbetaling Danmark behjælpelig med ydelser, der hører under deres område. Omvendt skal Udbetaling Danmark være kommunerne behjælpelig med kommunale ydelser. Derfor er Udbetaling Danmark en vigtig samarbejdsparer i opgaven, og et halvt af de i alt to årsværk bruger Jammerbugt kommune på at behandle sager for Udbetaling Danmark og Den Fælles Dataenhed.

Samarbejde på tværs
Selv om arbejdet har sit udspring fra et relativt mindre team, så foregår kontrollen på tværs i kommunen i et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger, hvor der er stor vægt på en helhedsorienteret sagsbehandling.

Typisk tager kontrolteamets arbejde udgangspunkt i henvendelser fra kollegaer, anonyme og ikke-anonyme anmeldelser fra borgere. Ligesom henvendelser fra andre myndigheder, f.eks. SKAT, Politi og Udbetaling Danmark, kan ligge til grund for det videre arbejdet, hvis ikke kontrolteamet selv starter en sag.

Indsatsområder i 2021
Hvert år har kontrolteamet fokus på nogle særlige områder. I år er det:

• Sygemeldte med usædvanligt sygefravær
• Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende (selvstændige fleksjobbere)
• Fleksjobbere der er ansat i ægtefælles virksomhed
• Fleksjobbere på gammel ordning (opstartet før 2013)
• Økonomisk Friplads – både lønmodtagere og selvstændige
• Deltagelse i projekt sammen med Den Fælles Dataenhed om registersamkøring på fleksjobområdet

Derudover ser kontrolteamet løbende på virksomhedskontroller, enlig-sager, dobbeltforsørgelsessager, registersamkøring, adressekontrol, korrekturregistrering og indkomster hos førtidspensionister.

Anskaffelsessummen for de 40 ungdomsboliger udgør 33.558.000 kr.

Udgifterne fordeler sig således:

For flere informationer, kontakt:
Borgmester Mogens Christian Gade tlf.: 4191 2001

Årsregnskab 2020

Årsregnskabet for 2020 er udarbejdet, og Kommunalbestyrelsen har godkendt, at årsregnskabet overgives til revisionsgennemgang. Regnskabet viser et driftsoverskud på 80 mio. kr.

Serviceudgifterne var i 2020 på 1.750,7 mio. kr., hvilket er 10,5 mio. kr. under den vedtagne serviceramme. Anlægsudgifterne var på 98 mio. kr. i 2020 set i forhold til en vedtaget anlægsramme på 88 mio. kr. Grundet COVID-19 blev bruttoanlægsrammen suspenderet i 2020, da kommunerne fik mulighed for at fremrykke anlægsprojekter.

Trods COVID-19-situationen som har gjort 2020 til et anderledes år på mange måder, så kan Jammerbugt Kommune igen præsentere et tilfredsstillende regnskabsår.

”Regnskabet ser fornuftigt ud med et driftsoverskud på 80 mio. kr. Dette flugter rigtig flot med budgettet, så det må siges at være positivt, og det viser, at Jammerbugt Kommune – også økonomisk – er i stand til at håndtere en krise som COVID-19-situationen”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

De samlede driftsudgifter i regnskabet udgør 2.498,6 mio. kr. Det er 13,4 mio. kr. mindre end det korrigerede budget, som lød på 2.512,0 mio. kr.

Den gennemsnitlige likviditet var ved udgangen af 2020 på 197 mio. kr. Den lå ved udgangen af 2019 på 199,2 mio. kr.

Renovering af haller

I budgettet for 2021 satte Kommunalbestyrelsen en samlet anlægsramme på 3 mio. kr. af til renovering af haller i 2021.

Det blev samtidig besluttet, at max. 1,2 mio. kr. af den afsatte ramme skal anvendes til renovering af omklædningsfaciliteter i DGI-Huset, Aabybro. Det resterende beløb vil blive brugt på renovering de følgende steder:

• Skovsgaard Multihus
  Udskiftning af varmeveksler, så der kan holdes varmt vand i alle bruserne i baderummene.
• ØAH-Hallen
  Udskiftning af vinduer i hal og fritidshus, hvor vinduerne er slidte og utætte og derfor trænger til udskiftning.
• DGI-Huset, Aabybro
  Renovering af halgulv (nedslibning, lakering og opstregning af halgulv i idrætshal).
• Sport og Kulturcenter Brovst
  Udskiftning af gulv i multisal og køling i multisal.
• Biersted Idrætsforening

Udskiftning af døre.

• Idrætscenter Jammerbugt

Renovering af halgulv (nedslibning, lakering og opstregning af halgulv i idrætshal)

Tilslutning til Fælles vækst i perioden 2022 og frem

Projektet Fælles Vækst er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner, hvor formålet er at markedsføre Nordjylland nationalt og internationalt. I perioden 2022 og frem er Jammerbugt Kommune fortsat en del af projektet, som dog ændrer form, idet Fælles Vækst bliver videreført i et samarbejde mellem de fem vestkystkommuner: Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Lemvig og Holstebro Kommuner.

Det nye Fælles Vækst skal varetage den strategiske markedsføring af de fem kommuner med det mål at tiltrække gæster fra de nationale og internationale markeder – primært Tyskland, Holland, Norge og Sverige.

Det nye Fælles Vækst kommer fortsat til at være forankret i Destination Nordvestkysten, som med et samlet overnatningstal på 5.539.121 i 2020 er Danmarks næststørste destinationsselskab. Jammerbugt Kommune står for 31% af det totale antal overnatninger i Destination Nordvestkysten. Jammerbugt Kommunes andel til Fælles Vækst 2022 og frem svarer til 25% af det totale offentlige bidrag til Fælles Vækst 2022 og frem.

Markedsføring af nordvestkysten

”At være en del af projektet Fælles Vækst, også i perioden 2022 og frem, kommer til at have en positiv betydning for hele markedsføringen af nordvestkysten – og herunder også Jammerbugt Kommune, hvor vi jo i høj grad har glæde af vestkysten. Derfor er vi glade for at være en del af samarbejdet”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

Konkret skal der med afsæt i Fælles Vækst 2022 og frem etableres nye markedsføringspartnerskaber med erhvervslivet for at skabe mest mulig finansiering i forhold til den generelle branding af Destination Nordvestkysten både nationalt og internationalt. Fælles Vækst vil desuden være ansvarlig for driften af de digitale platforme, herunder hjemmesiden visitnordvestkysten.com og sociale medier. Derudover vil Fælles Vækst løbende arbejde med bl.a. presseture, netværksarrangementer, analyser og koordinering med VisitDenmark i forhold til den internationale markedsføring.

Prisfastsættelse af parcelhusgrunde i Aabybro og Brovst samt erhvervsarealer i Aabybro

Kommunalbestyrelsen har netop fastsat mindstepriser på en række parcelhusgrunde i Aabybro og Brovst samt erhvervsgrunde i Aabybro.

Flere parcelhusgrunde ved Horsbækken i Aabybro

Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 2020 at byggemodne 17 yderligere parcelhusgrunde ved Horsbækken i Aabybro, og disse grunde har nu fået fastsat en mindstepris på 945 kr. inkl. moms/m².

Projektet er tredje etape af udstykninger i området, og alle grunde i de tidligere udstykninger er solgt. Der er stor interesse for de 17 grunde, og ca. 40 familier har på nuværende tidspunkt bedt om at blive orienteret, når grundene udbydes til salg. Dette forventes at ske fra først i juli.

”Prisen på byggegrunde i Aabybro har været stigende. Det skyldes, at der er stor efterspørgsel på grundene i en by i stor udvikling, men også at det er blevet dyrere at etablere grundene. Derudover er vi som kommune forpligtet til at sælge grundene til markedspris og dermed i ca. samme prislag som de private grunde”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

23 parcelhusgrunde i Brovst

Derudover har Kommunalbestyrelsen fastsat en mindstepris på 23 parcelhusgrunde på Vesterbjergvej i Brovst. Grundene er beliggende i naturskønne omgivelser på en bakkeskråning i den sydlige del af Brovst. Hovedparten af grundene vil derfor være i kuperet terræn og ca. halvdelen af grundene vil få mulighed for at få udsigt ud over Limfjorden. Grundene er endvidere placeret ca. 1,2 km i gå-/cykelafstand fra Brovst skole og beliggende på samme side i forhold til hovedvejen. Prisen er blevet fastsat til 400 kr. inkl. moms/m².

11 nye erhvervsgrunde i Aabybro

11 nye erhvervsgrunde på Høgårdsvej i Aabybro er også blevet prisfastsat. Arealanvendelse er angivet til lettere industri, lager- og værkstedsvirksomheder og butikker, der udelukkende forhandler særligt pladskrævende varegrupper, og som ikke kan tilpasses i bymidten.

Erhvervsarealet har en attraktiv beliggenhed ud til hovedvej 11, hvilket giver direkte facademulighed for 5 af de 11 erhvervsgrunde. Mindsteprisen for erhvervsgrundene er blevet fastsat til 320 kr. ekskl. moms/m². Erhvervsgrunde som ikke ligger i første række til hovedvejen er fastsat til 220 kr. ekskl. moms/m².

Byggemodningen forventes færdiggjort medio maj 2021, og det er planlagt at udbyde erhvervsgrundende i umiddelbar forlængelse af dette.

For yderligere information, kontakt
Borgmester Mogens Christen Gade tlf.: 4191 2001

Jammerbugt Kommune med i samarbejde om udvikling af Hærvejen

Hærvejen snor sig fra grænsen til henholdsvis Frederikshavn og Hirtshals, og går gennem 15 kommuner. Med 76 km Hærvej i Jammerbugt Kommune har kommunen den længste strækning af Hærvejen. Ruten er populær, og interessen for ruten er kun forstærket under Corona-nedlukningen. Hærvejskommunerne arbejder på at udvikle ruten til at blive endnu mere attraktiv. Arbejdet er støttet af Nordeafonden.  

Hærvejen er et kendt brand med internationalt potentiale, og sammen kan de 15 Hærvejskommuner udvikle ruten. Ambitionen er at skabe større international synlighed, flere attraktive ruter, besøgssteder, fyrtårne med spændende danmarksfortællinger og unikke naturoplevelser.

”Et fælles projekt som udvikling af Hærvejen vil give gevinster for hver enkelt kommune langs Hærvejen, og vil også styrke Hærvejen som helhed. I Jammerbugt Kommune vil et samarbejde samtidig få stor betydning for de vandrestier, vi har. Desuden vil det kunne resultere i nye stiforbindelser og bedre trafiksikkerhed. Det er et spændende projekt”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Udviklingen af Hærvejen kan for eksempel bidrage til:

• Flere certificerede vandrerundture
• Nye/forbedrede stiforbindelser lokalt
• Bedre stiforbindelser – muligvis med cykel/gangtunnel nogle steder
• Bedre trafiksikkerhed for gående
• Et antal kortere kørestolsvenlige ruter i nærheden af Hærvejen
• Videreudvikling af Trailhead Slettestrand

Interesse fra Nordeafonden
Nordeafonden viser interesse for Hærvejen som et nationalt ikon for Danmark og med potentiale for et stærkt turismebrand. Over en årrække ser Nordeafonden mulighed for at udvikle Hærvejen med et tilskud på et trecifret millionbeløb. Initiativet for udviklingen skal ske fra kommunerne som også forventes at skulle bidrage økonomisk til udviklingen.

Nordeafonden har vist interesse for at støtte et fælles kvalitetsløft af Hærvejen med 100% støtte og lokale projekter i tilknytning til Hærvejen med 50% støtte.

I løbet af marts vil alle 15 Hærvejskommuner have behandlet projektet politisk, og 13. april 2021 vil kommunerne endeligt skulle tilslutte sig samarbejdsaftalen i forbindelse med det stiftende repræsentantskabsmøde for Udvikling Hærvejen. Til at varetage det videre arbejde er borgmester Mogens Christen Gade udpeget som medlem af det politiske repræsentantskab i foreningen Udvikling Hærvejen og Diane Aarestrup som suppleant for borgmesteren.

Bedre normering i dagtilbuddene

I 2020 fik daginstitutionerne i Jammerbugt Kommune godt 3 millioner kroner fra den pulje fra staten, som skal løfte minimumsnormeringen, og dette beløb hæves til knap 5 millioner kroner i 2021. 

Kravet er, at der fra 1. januar 2024 skal være et pædagogisk personale pr. tre børn i vuggestuer og et pædagogisk personale pr. seks børn i børnehaver, og normeringsløftet fortsætter derfor i de næste tre år. 

De midler, som Jammerbugt Kommune modtager de næste år frem mod 2024 skal anvendes til de øgede lønudgifter, der følger med en bedre normering – både i de kommunale og private dagtilbud. Det betyder, at midlerne kommer til at betyde mere pædagogisk personale. Den nuværende uddannelsesmæssige sammensætning på 70% pædagoger og 30% pædagogmedhjælpere fortsætter.

”I Kommunalbestyrelsen er der enighed om at prioritere minimumsnormeringen i daginstitutionerne, og det er vigtigt for os, at alle midlerne netop bliver omsat til mere personale til børnene. Der er allerede kommet et kvalitetsløft i normeringen, og vi kan se frem til en yderligere forbedring hen over de kommende tre år, hvor vi vil være på linje med de nationale mål”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

I 2021 forventer Jammerbugt Kommune at få yderligere 4,8 millioner kroner til at løfte normeringen i daginstitutionerne. Midlerne til de kommunale dagtilbud bliver delt ud på institutionerne ud fra den eksisterende ressourcetildelingsmodel, mens de private dagtilbud får et øget tilskud pr. barn. 

Med de ekstra ressourcer, der tildeles i løbet af 2021, vil normeringen i antal børn pr. fuldtidsansat medarbejder (ekskl. ledelse) blive:

• Vuggestue: Fra 3,55 til 3,37 børn pr. medarbejder.
• Børnehave: Fra 6,88 til 6,54 børn pr. medarbejder.

Udskiftning af selvbetjeningsløsningen på bibliotekerne

Den nuværende selvbetjeningsløsning på Jammerbugt Kommunes fire biblioteker er udtjente, og vil nu blive opdateret og selvbetjeningsmaskinerne opdateret, så bibliotekerne kan overholde de kommende krav til digital sikkerhed.

Bibliotekerne indførte for ca. 10 år siden selvbetjening og åbne biblioteker. Åbningstiden for selvbetjening er således dagligt fra 7.00 – 22.00 på alle kommunens fire biblioteker. Og selvbetjeningsmuligheden bliver brugt rigtig meget.

Der er afsat 428.000 kroner til opdatering og udskiftning – fordelt med 214.000 kroner i henholdsvis 2021 og 2022. Men grundet et akut behov, så bliver hele det samlede beløb på 428.000 kroner frigivet nu.

Biblioteket i Aabybro står nemlig i øjeblikket i den kedelige situation, at systemet og selvbetjeningsautomaten ikke fungerer – og dermed er det ikke muligt at åbne for udlån, før problemet er løst.

”Pga. det akutte problem på biblioteket i Aabybro, bliver hele beløbet til opdateringen og udskiftningen frigivet nu. Vi fremrykker således dette projekt, som skulle have været i gang senere på året, hvor det i første omgang var planlagt til”, forklarer borgmester Mogens Christen Gade.

Alt godt kommer som bekendt, til den der venter. Om ordsproget holder stik, vil den nærmeste fremtid afsløre.

Torsdag landede den opdaterede VVM-undersøgelse for den 3. Limfjordsforbindelse, og forude venter den måske vigtigste forhindring; Folketingets infrastrukturforhandlinger.

Indtil nu er den 3. Limfjordsforbindelse blevet syltet gang på gang. Det har skabt enorm usikkerhed for hele arbejdsmarkedet i Nordjylland. For alt imens Nordjylland i årevis har ventet på en løsning fra Christiansborg, er behovet for den 3. Limfjordsforbindelse blot vokset støt, og i dag er Nordjylland på nippet til at knække midtover.

En fælles nordjysk prioritering
Derfor står vi i Nordjylland sammen på tværs af kommuner, region, fagbevægelse og erhvervsorganisationer med ønsket om at skabe national balance og løfte hele Danmark. Det har vi flere gange understreget over for samtlige Folketingets partier, og nu gør vi det igen.

Helt utraditionelt har det akutte behov for den 3. Limfjordsforbindelse fået Aalborg Kommune og Aalborgs erhvervsliv til at tage alternative metoder i brug. Gennem Aalborg Alliancen tilbyder kommunen sammen med virksomhederne og en række faglige organisationer en medfinansiering på 600 mio. kr. til at realisere projektet.

Konsekvenserne mærkes hver dag
At den 3. Limfjordsforbindelse er målet for en fælles nordjysk kamp skal ses i lyset af den nuværende, uholdbare situations vidtrækkende konsekvenser. Vækst, investeringer, beskæftigelse og bosætning afhænger alt sammen af, at personer og varer kan krydse Limfjorden efter behov og nå frem til tiden. Det store pres på de nuværende forbindelser og manglen på den 3. Limfjordsforbindelse trækker derfor store veksler på erhvervslivet og almindelige borgere i hele regionen.

Virksomheder må forberede sig på fortsat at have ekstra omkostninger på grund af forsinkelser, holde på de fremtidige investeringer eller tage konsekvensen og flytte syd for fjorden. Arbejdstagere og pendlere må vælge mellem at vinke farvel til et muligt job på den anden side af fjorden eller se værdifulde timer, som kunne være brugt på arbejdet eller sammen med familien, blive spildt i kø gennem tunnelen.

Men konsekvenserne mærkes ikke kun regionalt. Danske og internationale virksomheder er så tæt indbyrdes forbundet, at problemet rækker langt ud over Nordjylland. Etableringen af den 3. Limfjordsforbindelse er derfor en vital beslutning, som vil styrke sammenhængskraften i ikke bare Nordjylland, men hele landet – ja, endda Skandinavien.

Utallige gevinster og med respekt for dyr og natur
Med VVM-opdateringen har Vejdirektoratet lavet et gennemarbejdet grundlag for at Folketinget kan vedtage etableringen af den 3. Limfjordsforbindelse. Den bekræfter endnu en gang, at projektet kan etableres uden at gå på kompromis med beskyttelse af natur og biodiversitet, og til gavn for Nordjylland og resten af Danmark.

Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig både løse den stigende trafikale sårbarhed, skabe bedre trafikafvikling, mindske samfundsøkonomisk dyr spildtid, øge mobiliteten på arbejdsmarkedet, fastholde og skabe nye arbejdspladser og sikre forudsætningerne for virksomhedernes vækst og fremtidige investeringer nord for fjorden. Og oveni disse gevinster vil den øgede mobilitet og sammenhængskraft skabe positive følgevirkninger. Kort sagt vil den 3. Limfjordsforbindelse binde Nordjylland og Danmark sammen.

Tid til politisk handling
Dermed er VVM-offentliggørelsen også startskuddet for et afgørende halvår, hvor hele Nordjylland vil have blikket stift rettet mod Folketingets forhandlinger. Vi står med et stærkt projekt. Nu skal vi i mål.

Med nylige politiske udmeldinger, ser det ud til, at der er ørenlyd, og at den 3. Limfjordsforbindelse kan få luft under vingerne. Projektet fremgik nemlig af både den nuværende regerings eget partiudspil, samt den tidligere regerings infrastrukturaftale.

Derfor sætter vi i Nordjylland vores lid til, at ventetiden nu er ovre, og at et bredt politisk flertal endelig prioriterer den 3. Limfjordsforbindelse – et flertal, som vil stå sammen om at bane vejen, så virksomhederne og arbejdspladserne i Nordjylland kan udvikle sig og bidrage til velstand i hele Danmark.

Mogens Chr. Gade