MogensGade.dk

Ny Kultur-, Fritids- og Landdistriktspolitik

Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget en politik for kultur-, fritids- og landdistriktsområdet i Jammerbugt Kommune. Politikken afløser den tidligere politik fra 2009.

Råd, nævn, fritidslivet, foreningslivet og kulturinstitutioner har været inddraget i processen med at udarbejde den nye kultur-, fritids- og landdistriktspolitik. Trods udfordringer pga. Covid-19 er det lykkedes at involvere interessenterne ved onlinemøder og spørgeskemaundersøgelse. På den måde har Jammerbugt Kommune fået kvalificeret borgernes holdninger og forventninger til de syv områder i politikken, som er:

• Frivillighed
• Sunde og meningsfulde fællesskaber
• Partnerskaber på tværs
• Liv i Landdistrikterne
• Bæredygtige rammer
• Synlighed og formidling
• Naturen som aktiv

Spørgeskemaerne blev sendt ud til foreningsliv, haller og kulturinstitutioner, mens kommunens borgere blev inviteret til at svare på spørgeskemaet fra opslag på de sociale medier. Samtidig blev politikkens indholdsområder præsenteret for Folkeoplysningsudvalget, Kulturelt Samvirke, Landdistriktsrådet, Liv i By og Skole, Ungerådet og Jammerbugt Kommunes Sundhedsstrategiske Tænketank.

Det har givet 250 brugbare besvarelser med flere uddybende skriftlige kommentarer til videre brug i arbejdet.

”Vi har ad utraditionelle veje inddraget de forskellige interessenter i processen med at udarbejde den nye Kultur-, Fritids- og Landdistriktspolitik, og vi har fået mange gode input til arbejdet. Vi tror, at alle interessenter kan se sig ind i den nye politik”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Politik for erhvervspraktik

Med erhvervspraktikpolitikken ønsker Jammerbugt Kommune at styrke rammerne for arbejdet med erhvervspraktik til gavn for de unges valg af fremtidig uddannelse. 

De ældste elever i folkeskolerne i Jammerbugt Kommune skal i løbet af 9. klasse i praktik på en arbejdsplads for at få indblik i arbejdslivet. Med den nye politik for erhvervspraktik bliver der mere fokus på at øge de unges bevidsthed om egne kompetencer og interesser i forhold til fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Samtidig skal politikken sikre, at de unge kommer i meningsfulde erhvervspraktikker og får den rette støtte i den videre vej mod en uddannelse.

Forslaget til Erhvervspraktikpolitik har været i høring hos skolebestyrelserne, elevrådene, ungerådet, de faglige organisationer, brancheorganisationer, uddannelsesorganisationer, Det Lokale Beskæftigelsesråd og de Lokale Handelsstandsforeninger. Der er blevet taget positivt imod erhvervspraktikpolitikken i høringsperioden.

”Der bliver en fælles temadag for at lave et afsæt for det videre arbejde med politikken ude lokalt på skolerne. Temadagen skal blandt andet sikre klarhed i ansvars- og opgavefordelingen ude på den enkelte skole mellem skolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), eleven, forældrene og virksomheden”, forklarer Mogens Christen Gade.

Erhvervspraktikpolitikken blev godkendt af kommunalbestyrelsen torsdag 26. august.

Kommuneplan21 i offentlig høring

Jammerbugt Kommune er i gang med at revidere kommuneplanen jf. lovgivningen. Inden den vedtages, skal planen i offentlig høring fra 2. september til 28. oktober, under høringsperioden bliver der holdt et borgermøde i Brovst.

Kommuneplanen er med til at forenkle grundlaget for den fysiske planlægning af udlæg til fordel for virksomheder, organisationer og borgere, der hører til i Jammerbugt Kommune.

De mest markante udlæg sker her:

• De væsentligste nyudlæg af rammer sker i området mellem Aalborg og Blokhus-Hune.

• De største udlæg af nye rammer til boliger sker i:
  • Aabybro (23 ha)
  • Birkelse-Ryaa (16 ha)
  • Nørhalne (12 ha)
  • Biersted (7,5 ha)
  • Pandrup (5 ha)

• De største udlæg af nye rammer til erhverv sker i:
  • Bejstrup (22,5 ha)
  • Nørhalne (10 ha)
  • Brovst (5,5 ha)
  • Gjøl (1 ha)

• De største udlæg af arealer til nye sommerhuse sker i:
  • Ingstrup (33 ha)
  • Tranum (14,5 ha)

Endelig kommer et fradrag i rammerne til rekreative formål på ca. 185 ha. Det sker, fordi Aaby-skoven tages ud af rammerne, da skoven er etableret, og der ikke er planer om at udarbejde ny lokalplan for skoven

I de øvrige plandistrikter sker mindre tilretninger og justeringer af eksisterende rammer.

Fokus i Kommuneplan21
Det åbne land, klimatilpasning, opdatering af retningslinjer i forhold til detailhandel og rammer for lokalplanlægningen og lokalisering af nye områder til byudvikling er i fokus i revisionen af Kommuneplan21 for Jammerbugt Kommune.

I revisionen af Kommuneplan21 bliver der samlet op på og indarbejdet elementer fra strategier, politikker og planer, som har indvirkning på den fysisk planlægning i kommunen. Ligesom revisionen betyder en ajourføring i forhold til statslige interesser og ændret lovgivning, herunder nye krav og muligheder i planloven.

Kommuneplan21 beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Den vil indeholde retningslinjer og tilhørende redegørelse i forhold til, hvilke hensyn kommunalbestyrelsen vil lade indgå i afvejning af ansøgninger og tilladelser. Og endelig sætter kommuneplanen rammerne for, hvad der kan lokalplanlægges i de enkelte dele af kommunen.

I Kommuneplan21 opdateres udpegningen og retningslinjerne for kommunens klimatilpasningsplan, så der er overensstemmelse mellem klimatilpasningsplanen og kommuneplanen. I samarbejde med Jammerbugt Forsyning A/S er der desuden indarbejdet et grundlag for vandhåndtering i planlægningsprocessen.

Kommuneplanen kommer i offentlig høring fra 2. september til 28. oktober. Derfor er der planlagt et borgermøde i Brovst Sports- og Kulturcenter tirsdag 28. september kl. 19.00.

Antallet af sygepleje- og assistentklinikker udvides i Jammerbugt Kommune. Derfor etablerer kommunen klinikker i Fjerritslev og Kaas.

Flere klinikker tættere på borgerne skal gøre det nemmere at tilbyde forebyggende og rehabiliterende tilbud til borgerne i Jammerbugt Kommune.

”Med to nye klinikker i Kaas og Fjerritslev udvider vi borgernes muligheder for at få nære sundhedsydelser. Det har stor betydning, at flere borgere får kortere afstand til behandling. Der er bred politisk enighed om, at vi ønsker at tilbyde nærhed, fleksibilitet og kvalitet ind i sundhedstilbuddene til kommunens borgere”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Klinikken i Fjerritslev bliver placeret i tilknytning til den eksisterende sygeplejeklinik på Parkvænget. Det giver mulighed for et arbejdsfællesskab med faglig sparring og udvikling med de faggrupper, der allerede er på adressen. Ligesom borgerne kan modtage flere sundhedsydelser samme sted.

I Kaas kommer klinikken til at ligge i et ubenyttet serviceareal på Kaas Plejecenter i et område, der er afgrænset fra selve plejecenteret.

På begge klinikker vil social- og sundhedsassistenter tage imod og behandle borgerne.

Nye ungdomsboliger ved Fjerritslev College er nu et skridt længere

Domea opfører 36 nye ungdomsboliger ved Fjerritslev College. De nye boliger bliver opført i tilknytning til de 40 ungdomsboliger ved Fjerritslev College, der tidligere er opført, og her er det endelige byggeregnskab netop blevet godkendt.

Jammerbugt Kommune har nu foretaget byggetekniske undersøgelser på arealet, hvor Domea kommer til at opføre de 36 nye ungdomsboliger. Undersøgelsen har resulteret i en merudgift, fordi jordbundsforholdene på arealet har vist sig, at byggeriet skal funderes dybere end normalvis.

Det betyder, at huslejen bliver 16 kr./m² højere årligt end den først beregnede husleje. Inden for en treårig periode planlægges der dog en udligning mellem huslejen på de 36 nye ungdomsboliger og de allerede-eksisterende 40 ungdomsboliger ved Fjerritslev College. Og dermed bliver huslejen for de nye ungdomsboliger ca. 2500 kr. pr. måned og ca. 3200 kr. pr. måned for handicapvenlige ungdomsboliger.

Klar til udlejning ved skolestart 2022
De 36 nye ungdomsboliger er forventeligt klar til at blive udlejet omkring gymnasiets skolestart i 2022. Boligerne bliver placeret nord for fælleshuset. De kommer til at bestå af 34 et-værelses-boliger på 25 m² og to handicapvenlige boliger på hver 35 m². Der bliver derudover opført et fællesareal med fællessal og vaskeri.Domea anmoder om godkendelse af byggeregnskab for 40 almene ungdomsboliger, opført som første del af Fjerritslev College.

”Vi kan allerede nu se, at ungdomsboligerne ved Fjerritslev College er attraktive for mange unge mennesker. Så det er glædeligt, at vi nu kan se frem til endnu flere tilbud til de studerende, der har brug for en bolig tæt på deres uddannelsessted”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Erhvervs- og Vækststrategi

Jammerbugt Kommunes Erhvervs- og Vækststrategi 2021-2024 og Handlingsplan 2021 er nu godkendt af Kommunalbestyrelsen.

I strategien fremgår det bl.a., at Jammerbugt Kommune med sin erhvervsindsats er en del af et større samarbejde i Nordjylland med en lang række samarbejdspartnere, som skal hjælpe med at indfri de syv målsætninger, som er:

• Vi skal skabe gode fysiske, digitale og servicemæssige rammer for at drive virksomhed
• Vi skal være Nordjyllands bedste Iværksætterkommune
• Jammerbugten skal fortsat være Nordjyllands største turistdestination – med fokus på udvikling af bæredygtige oplevelsesmuligheder
• Vi skal fastholde et attraktivt handelsliv, ikke mindst i Jammerbugt Kommunes fire centerbyer
• Vi skal fortsat sikre erhvervslivet adgang til kvalificeret arbejdskraft
• Vi skal fortsat både levere og guide til en nærværende, aktuel og professionel erhvervsservice, der tager sit afsæt i de lokale virksomheders behov. Individuelle virksomhedsbesøg er forudsætningen for dels at kende virksomhedernes behov (kendte som ikke erkendte) samt at sætte erhvervsudvikling på dagsordenen
• Vi skal synliggøre Jammerbugten som en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune gennem målrettede koncepter og understøttende markedsføring.

”Formålet med en Erhvervs- og Vækststrategi for Jammerbugt Kommune er at sætte en retning for, hvordan vi øger væksten og sikrer udvikling i kommunen. Strategien bliver suppleret af en handleplan, som skal sikre, at de ambitiøse målsætninger i strategien også bliver omsat til konkrete handlinger og initiativer”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Handlingsplan 2021

Handlingsplanen har i 2021 bl.a. fokus på deltagelse i en lang række projekter og samarbejder på erhvervs- og vækstområdet. Derudover er der bl.a. særligt fokus på:

• Erhvervspanel: Panelet drøfter 2 gange årligt bedre rammevilkår for erhvervslivet.
• Bæredygtighed: Der er dannet en bæredygtighedsarbejdsgruppe til at understøtte virksomhedernes grønne omstilling
• Sikre, digitale infrastrukturforbedringer (mobildækning og bredbånd)
• 3. limfjordsforbindelse
• Nedsætte sagsbehandlingstiderne på det tekniske område, fx byggesager
• Offentlig transport, herunder nye busruter
• Attraktivt udbud af byggegrunde og erhvervsjord
• Iværksætteri
• Turisme, fx bedre rammer for turismeudvikling ved Thorupstrand, vandreruter mv.
• Videreudvikle Jammerbugt Kommunes attraktive handelsbyer
• Opkvalificering af arbejdsstyrken og kompetenceudvikling, fx gennem uddannelse
• Virksomhedsbesøg
• Synliggørelse på hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve, netværksmøder mv.

Samtykke til ansøgning fra Øland Kraftvarmeværk om nedlukning

Kommunalbestyrelsen har givet samtykke til ansøgningen fra Øland Kraftvarmeværk om nedlukning af værket. Det kommer de 147 forbrugere på Øland til gode, da alternativet bliver billigere. 

Når Øland Kraftvarmeværk ikke længere skal forsyne forbrugerne med fjernvarme, kan de vælge mellem flere andre muligheder for varmekilder.

Den billigste løsning for opvarmning vil være, at hver enkelt grundejer får installeret en luft-vand-varmepumpe. Det vil give hver forbruger en besparelse på varmeudgiften på 4.900,- kr. årligt.

Borgerne kan enten købe luft-vand-varmepumper eller anskaffe dem på en abonnementsordning hos leverandører, som er prækvalificerede af Energistyrelsen. Ud over, at luft-vand varmepumpen er et mere forbrugerøkonomisk valg, så er den også et mere samfundsøkonomisk valg end forsyning med fjernvarme.

Det er muligt at søge om tilskud til installationen af en luft-vand-varmepumpe. Dette er ikke indregnet i ovenstående forbrugerøkonomi. Tilskud til installation af varmepumpen kan søges af forbrugerne ved Bygningspuljen. Det er en ordning, som er meget populær, og derfor er der ingen garanti for, at forbrugerne kan få andel i puljerunderne i 2021.

De forbrugere, der har gas som energikilde, vil fortsat blive forsynet af gasdistributionsselskabet Evida.

Nedlukningen skal være afsluttet senest 31. december 2021.

Kommunens kontrolindsats af sociale ydelser

Jammerbugt Kommune har en borgerrettet kontrolindsats for at sikre, at sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag. Alle borgere skal modtage netop de ydelser, som de er berettiget til – hverken mere eller mindre.

For at undgå misbrug af de kommunale ydelser, har kommunen et kontrolteam, det svarer til to årsværk. Teamet arbejder med at synliggøre og opklare socialt bedrageri, fejludbetalinger og de medvirker til, at uberettiget udbetalte ydelser kommer tilbage til kommunen.

I løbet af 2020 har kommunen behandlet 91 sager, hvoraf 72 sager viste sig at indbringe et afkast. Arbejdet resulteret i en fremadrettet besparelse på 7.681.340 kr. og et krav om tilbagebetaling af ydelser på 1.263.778 kr. Heraf udgør 6.366.016 kr. den kommunale andel.

Udover de 72 sager har kontrolteamet ydet assistance i 35 sager, bl.a. i forbindelse med ansøgning om seniorpension.

”Vi har en forpligtelse til at sørge for, at de sociale ydelser udbetales på det rette grundlag. Snyd med sociale ydelser er uacceptabel, og er med til at udhule økonomien bag kommunens velfærd. Derfor har vi et kontrolteam, der medvirker til at opretholde vores retsbevidsthed, og som er med til at sikre gensidige tillid mellem borgere og kommunen og borgerne imellem”, forklarer borgmester Mogens Christian Gade.

Det er lovfæstet, at kommunen skal være Udbetaling Danmark behjælpelig med ydelser, der hører under deres område. Omvendt skal Udbetaling Danmark være kommunerne behjælpelig med kommunale ydelser. Derfor er Udbetaling Danmark en vigtig samarbejdsparer i opgaven, og et halvt af de i alt to årsværk bruger Jammerbugt kommune på at behandle sager for Udbetaling Danmark og Den Fælles Dataenhed.

Samarbejde på tværs
Selv om arbejdet har sit udspring fra et relativt mindre team, så foregår kontrollen på tværs i kommunen i et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger, hvor der er stor vægt på en helhedsorienteret sagsbehandling.

Typisk tager kontrolteamets arbejde udgangspunkt i henvendelser fra kollegaer, anonyme og ikke-anonyme anmeldelser fra borgere. Ligesom henvendelser fra andre myndigheder, f.eks. SKAT, Politi og Udbetaling Danmark, kan ligge til grund for det videre arbejdet, hvis ikke kontrolteamet selv starter en sag.

Indsatsområder i 2021
Hvert år har kontrolteamet fokus på nogle særlige områder. I år er det:

• Sygemeldte med usædvanligt sygefravær
• Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende (selvstændige fleksjobbere)
• Fleksjobbere der er ansat i ægtefælles virksomhed
• Fleksjobbere på gammel ordning (opstartet før 2013)
• Økonomisk Friplads – både lønmodtagere og selvstændige
• Deltagelse i projekt sammen med Den Fælles Dataenhed om registersamkøring på fleksjobområdet

Derudover ser kontrolteamet løbende på virksomhedskontroller, enlig-sager, dobbeltforsørgelsessager, registersamkøring, adressekontrol, korrekturregistrering og indkomster hos førtidspensionister.

Anskaffelsessummen for de 40 ungdomsboliger udgør 33.558.000 kr.

Udgifterne fordeler sig således:

For flere informationer, kontakt:
Borgmester Mogens Christian Gade tlf.: 4191 2001

Årsregnskab 2020

Årsregnskabet for 2020 er udarbejdet, og Kommunalbestyrelsen har godkendt, at årsregnskabet overgives til revisionsgennemgang. Regnskabet viser et driftsoverskud på 80 mio. kr.

Serviceudgifterne var i 2020 på 1.750,7 mio. kr., hvilket er 10,5 mio. kr. under den vedtagne serviceramme. Anlægsudgifterne var på 98 mio. kr. i 2020 set i forhold til en vedtaget anlægsramme på 88 mio. kr. Grundet COVID-19 blev bruttoanlægsrammen suspenderet i 2020, da kommunerne fik mulighed for at fremrykke anlægsprojekter.

Trods COVID-19-situationen som har gjort 2020 til et anderledes år på mange måder, så kan Jammerbugt Kommune igen præsentere et tilfredsstillende regnskabsår.

”Regnskabet ser fornuftigt ud med et driftsoverskud på 80 mio. kr. Dette flugter rigtig flot med budgettet, så det må siges at være positivt, og det viser, at Jammerbugt Kommune – også økonomisk – er i stand til at håndtere en krise som COVID-19-situationen”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

De samlede driftsudgifter i regnskabet udgør 2.498,6 mio. kr. Det er 13,4 mio. kr. mindre end det korrigerede budget, som lød på 2.512,0 mio. kr.

Den gennemsnitlige likviditet var ved udgangen af 2020 på 197 mio. kr. Den lå ved udgangen af 2019 på 199,2 mio. kr.

Renovering af haller

I budgettet for 2021 satte Kommunalbestyrelsen en samlet anlægsramme på 3 mio. kr. af til renovering af haller i 2021.

Det blev samtidig besluttet, at max. 1,2 mio. kr. af den afsatte ramme skal anvendes til renovering af omklædningsfaciliteter i DGI-Huset, Aabybro. Det resterende beløb vil blive brugt på renovering de følgende steder:

• Skovsgaard Multihus
  Udskiftning af varmeveksler, så der kan holdes varmt vand i alle bruserne i baderummene.
• ØAH-Hallen
  Udskiftning af vinduer i hal og fritidshus, hvor vinduerne er slidte og utætte og derfor trænger til udskiftning.
• DGI-Huset, Aabybro
  Renovering af halgulv (nedslibning, lakering og opstregning af halgulv i idrætshal).
• Sport og Kulturcenter Brovst
  Udskiftning af gulv i multisal og køling i multisal.
• Biersted Idrætsforening

Udskiftning af døre.

• Idrætscenter Jammerbugt

Renovering af halgulv (nedslibning, lakering og opstregning af halgulv i idrætshal)

Tilslutning til Fælles vækst i perioden 2022 og frem

Projektet Fælles Vækst er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner, hvor formålet er at markedsføre Nordjylland nationalt og internationalt. I perioden 2022 og frem er Jammerbugt Kommune fortsat en del af projektet, som dog ændrer form, idet Fælles Vækst bliver videreført i et samarbejde mellem de fem vestkystkommuner: Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Lemvig og Holstebro Kommuner.

Det nye Fælles Vækst skal varetage den strategiske markedsføring af de fem kommuner med det mål at tiltrække gæster fra de nationale og internationale markeder – primært Tyskland, Holland, Norge og Sverige.

Det nye Fælles Vækst kommer fortsat til at være forankret i Destination Nordvestkysten, som med et samlet overnatningstal på 5.539.121 i 2020 er Danmarks næststørste destinationsselskab. Jammerbugt Kommune står for 31% af det totale antal overnatninger i Destination Nordvestkysten. Jammerbugt Kommunes andel til Fælles Vækst 2022 og frem svarer til 25% af det totale offentlige bidrag til Fælles Vækst 2022 og frem.

Markedsføring af nordvestkysten

”At være en del af projektet Fælles Vækst, også i perioden 2022 og frem, kommer til at have en positiv betydning for hele markedsføringen af nordvestkysten – og herunder også Jammerbugt Kommune, hvor vi jo i høj grad har glæde af vestkysten. Derfor er vi glade for at være en del af samarbejdet”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

Konkret skal der med afsæt i Fælles Vækst 2022 og frem etableres nye markedsføringspartnerskaber med erhvervslivet for at skabe mest mulig finansiering i forhold til den generelle branding af Destination Nordvestkysten både nationalt og internationalt. Fælles Vækst vil desuden være ansvarlig for driften af de digitale platforme, herunder hjemmesiden visitnordvestkysten.com og sociale medier. Derudover vil Fælles Vækst løbende arbejde med bl.a. presseture, netværksarrangementer, analyser og koordinering med VisitDenmark i forhold til den internationale markedsføring.

Prisfastsættelse af parcelhusgrunde i Aabybro og Brovst samt erhvervsarealer i Aabybro

Kommunalbestyrelsen har netop fastsat mindstepriser på en række parcelhusgrunde i Aabybro og Brovst samt erhvervsgrunde i Aabybro.

Flere parcelhusgrunde ved Horsbækken i Aabybro

Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 2020 at byggemodne 17 yderligere parcelhusgrunde ved Horsbækken i Aabybro, og disse grunde har nu fået fastsat en mindstepris på 945 kr. inkl. moms/m².

Projektet er tredje etape af udstykninger i området, og alle grunde i de tidligere udstykninger er solgt. Der er stor interesse for de 17 grunde, og ca. 40 familier har på nuværende tidspunkt bedt om at blive orienteret, når grundene udbydes til salg. Dette forventes at ske fra først i juli.

”Prisen på byggegrunde i Aabybro har været stigende. Det skyldes, at der er stor efterspørgsel på grundene i en by i stor udvikling, men også at det er blevet dyrere at etablere grundene. Derudover er vi som kommune forpligtet til at sælge grundene til markedspris og dermed i ca. samme prislag som de private grunde”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

23 parcelhusgrunde i Brovst

Derudover har Kommunalbestyrelsen fastsat en mindstepris på 23 parcelhusgrunde på Vesterbjergvej i Brovst. Grundene er beliggende i naturskønne omgivelser på en bakkeskråning i den sydlige del af Brovst. Hovedparten af grundene vil derfor være i kuperet terræn og ca. halvdelen af grundene vil få mulighed for at få udsigt ud over Limfjorden. Grundene er endvidere placeret ca. 1,2 km i gå-/cykelafstand fra Brovst skole og beliggende på samme side i forhold til hovedvejen. Prisen er blevet fastsat til 400 kr. inkl. moms/m².

11 nye erhvervsgrunde i Aabybro

11 nye erhvervsgrunde på Høgårdsvej i Aabybro er også blevet prisfastsat. Arealanvendelse er angivet til lettere industri, lager- og værkstedsvirksomheder og butikker, der udelukkende forhandler særligt pladskrævende varegrupper, og som ikke kan tilpasses i bymidten.

Erhvervsarealet har en attraktiv beliggenhed ud til hovedvej 11, hvilket giver direkte facademulighed for 5 af de 11 erhvervsgrunde. Mindsteprisen for erhvervsgrundene er blevet fastsat til 320 kr. ekskl. moms/m². Erhvervsgrunde som ikke ligger i første række til hovedvejen er fastsat til 220 kr. ekskl. moms/m².

Byggemodningen forventes færdiggjort medio maj 2021, og det er planlagt at udbyde erhvervsgrundende i umiddelbar forlængelse af dette.

For yderligere information, kontakt
Borgmester Mogens Christen Gade tlf.: 4191 2001

Jammerbugt Kommune med i samarbejde om udvikling af Hærvejen

Hærvejen snor sig fra grænsen til henholdsvis Frederikshavn og Hirtshals, og går gennem 15 kommuner. Med 76 km Hærvej i Jammerbugt Kommune har kommunen den længste strækning af Hærvejen. Ruten er populær, og interessen for ruten er kun forstærket under Corona-nedlukningen. Hærvejskommunerne arbejder på at udvikle ruten til at blive endnu mere attraktiv. Arbejdet er støttet af Nordeafonden.  

Hærvejen er et kendt brand med internationalt potentiale, og sammen kan de 15 Hærvejskommuner udvikle ruten. Ambitionen er at skabe større international synlighed, flere attraktive ruter, besøgssteder, fyrtårne med spændende danmarksfortællinger og unikke naturoplevelser.

”Et fælles projekt som udvikling af Hærvejen vil give gevinster for hver enkelt kommune langs Hærvejen, og vil også styrke Hærvejen som helhed. I Jammerbugt Kommune vil et samarbejde samtidig få stor betydning for de vandrestier, vi har. Desuden vil det kunne resultere i nye stiforbindelser og bedre trafiksikkerhed. Det er et spændende projekt”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Udviklingen af Hærvejen kan for eksempel bidrage til:

• Flere certificerede vandrerundture
• Nye/forbedrede stiforbindelser lokalt
• Bedre stiforbindelser – muligvis med cykel/gangtunnel nogle steder
• Bedre trafiksikkerhed for gående
• Et antal kortere kørestolsvenlige ruter i nærheden af Hærvejen
• Videreudvikling af Trailhead Slettestrand

Interesse fra Nordeafonden
Nordeafonden viser interesse for Hærvejen som et nationalt ikon for Danmark og med potentiale for et stærkt turismebrand. Over en årrække ser Nordeafonden mulighed for at udvikle Hærvejen med et tilskud på et trecifret millionbeløb. Initiativet for udviklingen skal ske fra kommunerne som også forventes at skulle bidrage økonomisk til udviklingen.

Nordeafonden har vist interesse for at støtte et fælles kvalitetsløft af Hærvejen med 100% støtte og lokale projekter i tilknytning til Hærvejen med 50% støtte.

I løbet af marts vil alle 15 Hærvejskommuner have behandlet projektet politisk, og 13. april 2021 vil kommunerne endeligt skulle tilslutte sig samarbejdsaftalen i forbindelse med det stiftende repræsentantskabsmøde for Udvikling Hærvejen. Til at varetage det videre arbejde er borgmester Mogens Christen Gade udpeget som medlem af det politiske repræsentantskab i foreningen Udvikling Hærvejen og Diane Aarestrup som suppleant for borgmesteren.

Bedre normering i dagtilbuddene

I 2020 fik daginstitutionerne i Jammerbugt Kommune godt 3 millioner kroner fra den pulje fra staten, som skal løfte minimumsnormeringen, og dette beløb hæves til knap 5 millioner kroner i 2021. 

Kravet er, at der fra 1. januar 2024 skal være et pædagogisk personale pr. tre børn i vuggestuer og et pædagogisk personale pr. seks børn i børnehaver, og normeringsløftet fortsætter derfor i de næste tre år. 

De midler, som Jammerbugt Kommune modtager de næste år frem mod 2024 skal anvendes til de øgede lønudgifter, der følger med en bedre normering – både i de kommunale og private dagtilbud. Det betyder, at midlerne kommer til at betyde mere pædagogisk personale. Den nuværende uddannelsesmæssige sammensætning på 70% pædagoger og 30% pædagogmedhjælpere fortsætter.

”I Kommunalbestyrelsen er der enighed om at prioritere minimumsnormeringen i daginstitutionerne, og det er vigtigt for os, at alle midlerne netop bliver omsat til mere personale til børnene. Der er allerede kommet et kvalitetsløft i normeringen, og vi kan se frem til en yderligere forbedring hen over de kommende tre år, hvor vi vil være på linje med de nationale mål”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

I 2021 forventer Jammerbugt Kommune at få yderligere 4,8 millioner kroner til at løfte normeringen i daginstitutionerne. Midlerne til de kommunale dagtilbud bliver delt ud på institutionerne ud fra den eksisterende ressourcetildelingsmodel, mens de private dagtilbud får et øget tilskud pr. barn. 

Med de ekstra ressourcer, der tildeles i løbet af 2021, vil normeringen i antal børn pr. fuldtidsansat medarbejder (ekskl. ledelse) blive:

• Vuggestue: Fra 3,55 til 3,37 børn pr. medarbejder.
• Børnehave: Fra 6,88 til 6,54 børn pr. medarbejder.

Udskiftning af selvbetjeningsløsningen på bibliotekerne

Den nuværende selvbetjeningsløsning på Jammerbugt Kommunes fire biblioteker er udtjente, og vil nu blive opdateret og selvbetjeningsmaskinerne opdateret, så bibliotekerne kan overholde de kommende krav til digital sikkerhed.

Bibliotekerne indførte for ca. 10 år siden selvbetjening og åbne biblioteker. Åbningstiden for selvbetjening er således dagligt fra 7.00 – 22.00 på alle kommunens fire biblioteker. Og selvbetjeningsmuligheden bliver brugt rigtig meget.

Der er afsat 428.000 kroner til opdatering og udskiftning – fordelt med 214.000 kroner i henholdsvis 2021 og 2022. Men grundet et akut behov, så bliver hele det samlede beløb på 428.000 kroner frigivet nu.

Biblioteket i Aabybro står nemlig i øjeblikket i den kedelige situation, at systemet og selvbetjeningsautomaten ikke fungerer – og dermed er det ikke muligt at åbne for udlån, før problemet er løst.

”Pga. det akutte problem på biblioteket i Aabybro, bliver hele beløbet til opdateringen og udskiftningen frigivet nu. Vi fremrykker således dette projekt, som skulle have været i gang senere på året, hvor det i første omgang var planlagt til”, forklarer borgmester Mogens Christen Gade.

Alt godt kommer som bekendt, til den der venter. Om ordsproget holder stik, vil den nærmeste fremtid afsløre.

Torsdag landede den opdaterede VVM-undersøgelse for den 3. Limfjordsforbindelse, og forude venter den måske vigtigste forhindring; Folketingets infrastrukturforhandlinger.

Indtil nu er den 3. Limfjordsforbindelse blevet syltet gang på gang. Det har skabt enorm usikkerhed for hele arbejdsmarkedet i Nordjylland. For alt imens Nordjylland i årevis har ventet på en løsning fra Christiansborg, er behovet for den 3. Limfjordsforbindelse blot vokset støt, og i dag er Nordjylland på nippet til at knække midtover.

En fælles nordjysk prioritering
Derfor står vi i Nordjylland sammen på tværs af kommuner, region, fagbevægelse og erhvervsorganisationer med ønsket om at skabe national balance og løfte hele Danmark. Det har vi flere gange understreget over for samtlige Folketingets partier, og nu gør vi det igen.

Helt utraditionelt har det akutte behov for den 3. Limfjordsforbindelse fået Aalborg Kommune og Aalborgs erhvervsliv til at tage alternative metoder i brug. Gennem Aalborg Alliancen tilbyder kommunen sammen med virksomhederne og en række faglige organisationer en medfinansiering på 600 mio. kr. til at realisere projektet.

Konsekvenserne mærkes hver dag
At den 3. Limfjordsforbindelse er målet for en fælles nordjysk kamp skal ses i lyset af den nuværende, uholdbare situations vidtrækkende konsekvenser. Vækst, investeringer, beskæftigelse og bosætning afhænger alt sammen af, at personer og varer kan krydse Limfjorden efter behov og nå frem til tiden. Det store pres på de nuværende forbindelser og manglen på den 3. Limfjordsforbindelse trækker derfor store veksler på erhvervslivet og almindelige borgere i hele regionen.

Virksomheder må forberede sig på fortsat at have ekstra omkostninger på grund af forsinkelser, holde på de fremtidige investeringer eller tage konsekvensen og flytte syd for fjorden. Arbejdstagere og pendlere må vælge mellem at vinke farvel til et muligt job på den anden side af fjorden eller se værdifulde timer, som kunne være brugt på arbejdet eller sammen med familien, blive spildt i kø gennem tunnelen.

Men konsekvenserne mærkes ikke kun regionalt. Danske og internationale virksomheder er så tæt indbyrdes forbundet, at problemet rækker langt ud over Nordjylland. Etableringen af den 3. Limfjordsforbindelse er derfor en vital beslutning, som vil styrke sammenhængskraften i ikke bare Nordjylland, men hele landet – ja, endda Skandinavien.

Utallige gevinster og med respekt for dyr og natur
Med VVM-opdateringen har Vejdirektoratet lavet et gennemarbejdet grundlag for at Folketinget kan vedtage etableringen af den 3. Limfjordsforbindelse. Den bekræfter endnu en gang, at projektet kan etableres uden at gå på kompromis med beskyttelse af natur og biodiversitet, og til gavn for Nordjylland og resten af Danmark.

Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig både løse den stigende trafikale sårbarhed, skabe bedre trafikafvikling, mindske samfundsøkonomisk dyr spildtid, øge mobiliteten på arbejdsmarkedet, fastholde og skabe nye arbejdspladser og sikre forudsætningerne for virksomhedernes vækst og fremtidige investeringer nord for fjorden. Og oveni disse gevinster vil den øgede mobilitet og sammenhængskraft skabe positive følgevirkninger. Kort sagt vil den 3. Limfjordsforbindelse binde Nordjylland og Danmark sammen.

Tid til politisk handling
Dermed er VVM-offentliggørelsen også startskuddet for et afgørende halvår, hvor hele Nordjylland vil have blikket stift rettet mod Folketingets forhandlinger. Vi står med et stærkt projekt. Nu skal vi i mål.

Med nylige politiske udmeldinger, ser det ud til, at der er ørenlyd, og at den 3. Limfjordsforbindelse kan få luft under vingerne. Projektet fremgik nemlig af både den nuværende regerings eget partiudspil, samt den tidligere regerings infrastrukturaftale.

Derfor sætter vi i Nordjylland vores lid til, at ventetiden nu er ovre, og at et bredt politisk flertal endelig prioriterer den 3. Limfjordsforbindelse – et flertal, som vil stå sammen om at bane vejen, så virksomhederne og arbejdspladserne i Nordjylland kan udvikle sig og bidrage til velstand i hele Danmark.

Mogens Chr. Gade

Økonomi og tid overholdt ved ombygningen af Aabybro Genbrugsplads

Moderniseringen og udvidelsen af genbrugspladsen i Aabybro foregik fra 2018 og frem til 2020. Den nye og mere rummelige plads blev indviet i november sidste år.

20.000 kr. under bevillingen og en ombygning, der overholdt tidsplanen, det er resultatet af projektet med at modernisere og udvide genbrugspladsen i Aabybro. For mens den samlede bevilling forud for projektets opstart lød på 18.425,00 mio. kr., så viser det endelige regnskab et samlet forbrug på 18.405,00 mio. kr. Beløbet indeholder samtidig godt en halv mio. kr., som er afsat til slidlag og etårs eftersyn i slutningen af 2021.

”Det er tilfredsstillende, at projektet er holdt under bevillingen og inden for tidsrammen. Samtidig er det meget positivt, at der undervejs i ombygningen var minimale gener for borgerne, der benytter genbrugspladsen. ”Genbrugspladsen fremstår nu moderne og med et bedre flow ved aflevering af de forskellige affaldstyper”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Genbrugspladsen i Aabybro er den sidste i rækken af de fire genbrugspladser i kommunen, der er blevet moderniseret. Og ligesom i Fjerritslev, Pandrup og Brovst er den indrettet med en servicebygning til mandskabsfaciliteter og særlige affaldsfraktioner, en haveaffaldsplads til modtagelse af haveaffald og et forhøjet plateau, hvor borgerne kan holde og smide affald ned i forsænkede containere.

Grønt lys for byggeriet af 20 almene boliger i Hune

I løbet af marts starter byggeriet af 20 almene boliger i den østlige del af Hune. Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har netop godkendt økonomien for projektet.

Boligerne kommer til at ligge på Stenmarksvej i Hune på et ca. 1,1 ha. stort areal, øst for de to dagligvarebutikker i Hune, og op mod Aalborgvej. Boligerne får hver tre værelser på i alt 89,6 m², og de får alle et cykelskur/depotrum, carport og terrasse. Områderne ved boligerne indrettes som naturgræsarealer.

”I løbet af det næste halvandet års tid vil de spændende boliger tage form i Hune. De får en central placering i forhold til indkøb og naturen, og vil derfor være attraktive for en bred gruppe af borgere”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Sideløbende opføres 30 private boliger, der opføres syd for de 20 almene boliger. De private boliger opføres i tre størrelser på 85 m², 100 m² og 115 m².

Syd for de 20 almene boliger opføres der også 30 privat boliger. De private boliger opføres i størrelser på 85m^2, 100m² og 115m^2.

Huslejen kommer til at ligge på 1.095 kr. pr. m² om året ekskl. forbrugsafgifter. Det svarer til en månedlig husleje på ca. 8.175 kr. ekskl. forbrugsafgifter. Skema A blev godkendt med en husleje på 1.090 kr. pr. m² om året ekskl. forbrugsafgifter.

Byggeriet af lejeboligerne er planlagt til at starte medio marts 2021 og planen er, at byggeriet er færdig ultimo juni 2022.

Flere byggegrunde i Ingstrup på vej

Et forslag til et nyt boligområde ved Sdr. Ringvej i Ingstrup sendes nu i offentlig høring i otte uger. Planen er, at der kan bygges både parcelhuse og rækkehuse i området.

I strategien for at sikre attraktive byggegrunde og et varierende udbud af boligtyper i kommunen har Kommunalbestyrelsen nu godkendt at sende et forslag til en ny lokalplan i høring. Med den nye lokalplan kan der opføres 11 nye boliger i området.

Lokalplanen vil give mulighed for at opføre 11 nye attraktive boliger, der bliver fordelt mellem parcelhuse og rækkehuse. Rækkehusene vil blive placeret i den nordlige del af lokalplanområdet, mens den sydlige del af området giver mulighed for tre parcelhusgrunde. Området ligger i tæt tilknytning til Ingstrup by, og med en særlig udsigt mod det åbne land. Boligerne bliver forbundet med et lukket vejsystem.

”Vi ser en stigende efterspørgslen efter boligformer, som lokalplanen gør det muligt at opføre. Det er en klar strategi for os politikere i Jammerbugt Kommune, at vi ønsker at understøtte efterspørgslen efter forskellige boligtyper, og dermed danne grundlag for tilflytning til vores lokalsamfund. Med de forskellige typer af boliger i det nye område, vil det kunne tiltrække en bred skare af borgere”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

Hvis lokalplanen opnår endelig godkendelse, betyder det også, at det udlagte erhvervsområde annulleres, da området ikke længere er aktuelt til formålet.

”De terrænforskelle, der er i området, giver mulighed for at tilpasse boligerne til landskabet, og det giver mulighed for at bygge spændende og anderledes boliger på store grunde, og med en skøn udsigt”, forklarer Mogens Christen Gade.

Forslag til lokalplanen 25-010 udsendes kort efter Kommunalbestyrelsesmødet i februar i otte ugers høring.

Den øverste myndighed i Jammerbugt Kommune er Kommunalbestyrelsen – og det er Kommunalbestyrelsen der sætter dagsordenen – det kommer jeg ind på senere.

De overordnede rammer for al vores virksomhed fra administration til den enkelte børnehave udstikkes af Kommunalbestyrelsen – det gælder såvel de økonomiske rammer som de overordnede mål for det der skal foregå – det er det vi kalder for central styring. Herefter er der frihed ude i den enkelte institution eller skole eller hvad det måtte være til at sætte en lokal dagsorden – bestyrelse, ledelse og medarbejdere imellem – netop fordi de som har skoene på bedst ved hvor de trykker. Den frihed giver en mangfoldighed helt uden lige – det er det vi kalder decentral ledelse.

Så i Jammerbugt Kommune er der central styring fra kommunalbestyrelse og decentral ledelse ude i de enkelte institutioner og skoler som eksempel.

Denne model giver motivation og er lokalt forankret i et brugerdemokrati.

Jammerbugt Kommune er efter min mening et mønster eksempel på, at lokaldemokratiet virker – det begynder efter hvert valg – hvor vi har god tradition for, at alle kommunalbestyrelsens medlemmer indgår en konstitueringsaftale – den seneste havde også en række politiske målsætninger – på den måde har alle Kommunalbestyrelsesmedlemmer været med til at sætte den politiske dagsorden.

Den næste gode demokratiske tradition i Jammerbugt Kommune er, at vi ofte er en samlet kommunalbestyrelse der indgår budgetaftalerne år efter år. Her sættes der også en politisk dagsorden – selvfølgelig med tal, men også med 16 – 20 siders tekst om hvad der skal arbejdes med det kommende år.

Den næste gode demokratiske tradition er at vi året igennem har ca. 10 temamøder for den samlede kommunalbestyrelse hvor alle kommunalbestyrelsesmedlemmer har mulighed for at påvirke sager på vej igennem systemet – inden de havner på en officiel dagsorden –

Den næste gode tradition i vores kommune er, at vi i fællesskab udarbejder og formulerer indsatsområder der skal sikre fremskridtet og fremtiden for Jammerbugt Kommune både når vi taler velfærd og når vi taler vækst og udvikling – En samlet kommunalbestyrelse har netop her i Januar 2021 i fællesskab vedtaget 46 nye indsatsområder.

På den måde er Jammerbugt Kommune topstyret af Kommunalbestyrelsen – som sætter en dagsorden, som der så arbejdes med konkret ude i de enkelte fagudvalg og gerne i et samarbejde mellem flere udvalg. – På den måde får vi et fagudvalgsstyre – idet næsten alle de indstillinger der kommer fra fagudvalgene bliver godkendt i Kommunalbestyrelsen – i øvrigt uafhængigt af hvilket udvalg indstillingen kommer fra.

Alle fagudvalg har deres kompetenceområder – f.eks. – Så kommer beskæftigelsesudvalget med beskæftigelsesplanen – Socialudvalget kommer med en plejehjemsplan – KFL-udvalget kommer med et oplæg til fritidspolitikken. O.s.v.

Disse oplæg og indstillinger bliver jo til i en dialog mellem udvalgspolitikerne – forvaltningen og alle de høringspartnere og interessenter i øvrigt, som inddrages – det er med udgangspunkt i disse dialoger, at vi til kommunalbestyrelsen virkelig får nogle kompetente indstillinger med bund i faglighed og flittige fagpolitikere – og det er jo i respekt for det arbejde, at disse indstillinger oftest vedtages af kommunalbestyrelsen – det gør jo ikke, at der ikke debatteres i Kommunalbestyrelsen – men de store debatter foregår i fagudvalgene hvor politikerne kommer med hver deres tilgang – men hvor de jo også ofte viser viljen og evnen til de brede aftaler, som tjener Jammerbugt Kommune og os der bor her bedst. Brede løsninger giver stabilitet – og det er der til enhver tid brug for i en Kommune.

Herudover er der også mindst to årlige møder mellem gruppeformændene i Kommunalbestyrelsen – hvor alt kan behandles efter ønske fra den enkelte gruppeformand.

Som eksempel på hvordan vi arbejder med en sag eller et konkret projekt i Jammerbugt Kommune:

Kommunalbestyrelsen beslutter, at vi skal bygge en ny skole i Jetsmark. Så nedsætter Kommunalbestyrelsen en politisk styregruppe, som kører projektet på vegne af kommunalbestyrelsen – i forløbet er der orientering af Kommunalbestyrelsen og der er officielle punkter på kommunalbestyrelsens dagsorden – f.eks. beslutter kommunalbestyrelsen hvor skolen skal placeres og hvor meget den må koste og hvem der skal udføre opgaven efter en licitation.

På den måde har alle i Kommunalbestyrelsen været med til at beslutte, at vi gør noget – nogle arbejder konkret med projektet – i dette tilfælde en politisk styregruppe – Kommunalbestyrelsen er involveret i processen og træffer løbende beslutninger efter oplæg fra den politiske styregruppe – ligesom der også løbende orienteres om status på projektet.

Dette en beskrivelse af det interne Demokrati i Jammerbugt Kommune – en anden dag vil jeg prøve at beskrive borger og brugerinddragelsen – som en vigtig forudsætning for den dynamiske udvikling af vores Kommune.

Renovering af Børnehaven Gl. Dalhøj børnehave

Børn og personale i Børnehaven Gl. Dalhøj i Fjerritslev kan se frem til, at flere af børnehavens faciliteter bliver moderniseret. Dertil kommer en udvidelse af børnehaven, så børnehaven fremover får plads til 75 børn. En konsekvens af, at børnetallet i området er stigende.

Flere børn i Fjerritslevområdet betyder, at der er brug for mere plads i Børnehaven Gl. Dalhøj i Fjerritslev, oveni kommer, at flere af børnehavens faciliteter trænger til et løft. Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet at renovere børnehaven for 5,9 mio. kr.

Børnehaven får dermed plads til yderligere 25 børn, og vil gå fra at kunne rumme 50 børn til 75 børn. Konkret bliver det en bygningsudvidelse på 250 m2, mens de eksisterende faciliteter får en generel opdatering med særlig fokus på en bedre indretning af børnenes garderobeområde, en optimering af personaleområdet og et nyt køkken, der er godkendt til madordning. I budgettet er der medregnet udgifter til inventar og supplement til den eksisterende legeplads. Ligesom udgifter til genhusning af børnene og personalet, mens renoveringen og ombygningen foregår, også er indberegnet.

”Med renoveringen og tilbygningen får børn og personale i Gl. Dalhøj de rette omgivelser til at understøtte en velfungerende og fremtidssikret børnehave”, fortæller Mogens Christen Gade.

Først skal projektet i udbud som totalentreprise. Når udbuddet og den detaljerede planlægning af projektet er på plads, forventer kommunen, at selve byggeperioden vil tage mellem 7-9 måneder.

Samarbejdsaftale med Destination Nordvestkysten

En samarbejdsaftale mellem Jammerbugt Kommune og Destination Nordvestkysten er netop blevet godkendt. Samarbejdsaftalen er en fælles aftale mellem de fem kommuner, der indgår i samarbejdet og Destination Nordvestkysten. Aftalen udstikker de overordnede rammer for destinationens opgaveportefølje.

Destination Nordvestkysten omfatter Holstebro, Thisted, Lemvig, Hjørring og Jammerbugt Kommuner, og er det 2. største destinationsselskab i Danmark i 2020 med over 5,5 mio. overnatninger årligt. Siden 2019 har områderne haft et fælles ansvar for at udvikle destinationerne og varetage de lokale turismefremme indsatser.

Nu ligger der en formel samarbejdsaftale fast mellem parterne, den definerer de overordnede rammer for Destination Nordvestkystens opgaveportefølje, som er delt i to hovedområder: Destinationsudvikling og Markedsføring.

”Samarbejdet mellem de fem kommuner i Destination Nordvestkysten styrker helt klart udviklingen af det attraktive område, kommunerne dækker. Samtidig står vi sammen stærkere i markedsføringen af de mange tilbud, den favner og varetager derfor også Jammerbugt Kommunes interesser, blandt andet inden for turismeudviklingen i kommunen”, siger Mogens Christen Gade.

Samarbejdsaftalen er baseret på aftalegrundlaget for etableringen af Destinationsselskab Nordvestkysten, som blev vedtaget af de fem byråd i 2019, den trådte i kraft ved starten af 2021 og løber frem til slutningen af 2023. Efter 12 måneder vil der ske en revision af planen.  

Samarbejdsaftalen består af ni punkter: Strategisk destinationsudvikling, strategisk markedsføring, produkt og forretningsudvikling, koncept for gæsteservice, projektudvikling og projektfinansiering, samarbejde med turismeerhvervet, netværk og kompetenceudvikling, analyse og statistik, interessevaretagelse.

”Strategisk markedsføring er særligt interessant for os i arbejdet med de to destinationer: Blokhus-Løkken og Slettestrand/Thorup Strand og i forhold til Masterplan Limfjorden, der er den tredje distinationsplan. Vi arbejder også særligt for at sikre, at der i destinationsselskabet er en medarbejder, der specifikt varetager opgaven med at håndtere turisterhvervet i Jammerbugt Kommune”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Midler til byggeriet af ny skole i Jetsmark

Hidtil har aktiviteterne på marken i Jetsmark, hvor den nye skole skal ligge, været få. En masse er sket i kulisserne indtil nu, og i år, starter det egentlige arbejde med at bygge den nye skole i Jetsmark.

Skolebyggeriet begynder i 2021, og derfor frigiver kommunalbestyrelsen nu 38 mio. kr. til blandt andet terrænarbejder, kloakarbejder, murerarbejder og tømrerarbejder.

Byggeriet løber frem til 2023, og de kommende to år er der henholdsvis afsat 64 mio. kr. i 2022, mens der i 2023 er afsat 38 mio. kr.

Skoleprojektets ramme er på 152 mio. kr., og derfra blev der sidste år fremrykket anlægsmidler fra skolerammen på 2,2 mio. kr. til finansiering af arkæologiske udgravninger på jorden, hvor skolen skal ligge. Dertil kommer tidligere bevillinger på i alt 14,2 mio. kr., fordelt med 0,5 mio. kr. i 2018, 4,0 mio. kr. i 2019 og 9,7 mio. kr. i 2020.

Byggeriet skal stå klar til de første elever i august 2023.

Trafiklys i krydset Vesterhavsvej og Hunetorpvej

Jammerbugt Kommune har modtaget flere henvendelser om de trafikale problemer, der er i Hune by – specielt i sommerperioden. Derfor har kommunalbestyrelsen nu besluttet at etablere trafiklys i krydset ved Vesterhavsvej og Hunetorpvej.

Når foråret og sommeren igen melder sin ankomst om få måneder, så melder et stigende antal biler sig også på stækningen mod Blokhus, og det har ofte givet udfordringer i krydset ved Vesterhavsvej og Hunetorpvej.

For at forbedre trafikafviklingen og gøre den mere sikker, har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal etableres et trafiklys i Hune. Trafiklyset forventes at være i brug inden sommeren i år.

Prisen for trafiklyset er anslået til 600.000 kr.