MogensGade.dk

Virksomhederne i Jammerbugt Kommune har vurderet erhvervsklimaet i kommunen. Dansk Industri står bag undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed, og her er Jammerbugt Kommune rykket betragteligt op ad listen med en 21. plads blandt landets kommuner. Hele 16. pladser bedre end 2019.

57 virksomheder har vurderet den kommunale service i Jammerbugt Kommune under coronakrisen. Virksomhederne er især tilfredse med:

• Kommunens indsats og Jobcentrets samarbejde med virksomhederne, når det gælder kvalificeret arbejdskraft
• Dialogen med kommunens embedsmænd og politikere, og kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne

Mens det samlede resultat er en 21. plads, så vurderer virksomhederne Jammerbugt Kommune til at ligge på 14. pladsen blandt landets kommuner, når de vurderer den overordnede erhvervsvenlighed i kommunen. Her vurderer virksomhederne Jammerbugt Kommune til at ligge 14. bedst i hele landet.

En udvikling, som kommunen er glade for og stolte af.

”Vi arbejder altid for at yde den bedst mulige service for virksomhederne i Jammerbugt Kommune. Så det er positivt, at virksomhederne også oplever det sådan, og kvitterer for det i undersøgelsen. For at lykkes med den gode service, kræver det, at vi lytter og er i tæt dialog for at finde frem til, hvordan vi bedst støtter op om erhvervslivet”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Den gode dialog har resulteret i, at både virksomhederne og administrationen og politikerne i Jammerbugt Kommune er kommet tættere på hinanden. Og det har givet kommunen en værdifuld indsigt i, hvor de skal slå til.

”I samarbejdet med virksomhederne, har vi lyttet os til, at de er udfordret på kvalificeret arbejdskraft. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for, at virksomhederne kan vækste, og dermed skabe udvikling i kommunen – ja, hele landsdelen. Derfor har vi indgået flere samarbejder med virksomhederne om at opkvalificere arbejdskraften i kommunen”, forklarer Mogens Christen Gade. 

Indsatsen med at få kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne sker i tæt samarbejde mellem Jobcenter Jammerbugt og Vækst Jammerbugt.

Tilbage på niveau
Med placeringen som nr. 21 i årets undersøgelse er Jammerbugt Kommune tilbage i det leje, som kommunen har ligget på siden 2016 – dog med et enkelt udsving sidste år.

Et af de senere tiltag er kommunens tætte samarbejde med lokalsamfundene – herunder virksomheder – om branding af kommunen i forhold til bosætning og arbejdssted.

Ud over arbejdskraft og dialog, er kommunerne blevet bedømt på områder som: Infrastruktur og transport, uddannelse, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysiske rammer, brug af private leverandører og kommunens image.

Kommunerne tildeles en score inden for hver kategori, baseret på virksomhedernes tilfredshed med det pågældende indsatsområde og på kommunens score i den offentlige tilgængelige statistik på området.

Se alle resultater for Jammerbugt kommune her
Læs mere om undersøgelsen her: https://www.danskindustri.dk/le/

For mere information, kontakt:
Borgmester Mogens Christen Gade tlf.: 41912399

Af Mogens Christen Gade, Thomas Kastrup-Larsen og Ulla Astman, hhv. formand og næstformænd for Business Region North Denmark

Det nye Folketingsår er nu i fuld gang, og kimen er slået an til et nyt år fyldt med folkelige forhåbninger og politiske kampe. Især delen med folkelige forhåbninger kender vi kun alt for godt i Nordjylland.

I år er det nemlig 47 år siden, at det første forslag til en 3. Limfjordsforbindelse var på tegnebrættet.

Og nej, det er desværre ikke en slåfejl. 47 år.

Der er løbet pænt meget vand igennem Limfjorden siden da. Kriser er kommet og gået. Og du kan nok selv regne ud, hvordan trafikken har udviklet sig i alle de år.

Skiftende regeringer har lovet guld og grønne skove til nordjyderne igennem årtier, men har når alt kommer til alt spist dem af med en kurv. Imens er Limfjordstunnelens kapacitet for længst overskredet, og situationen er blot blevet mere og mere usikker. I dag står vi på randen til, at Nordjylland knækker midtover.

Så hvor er viljen til vækst i hele Danmark? Hvor er handlekraften?

Det efterlyste vi for nyligt, da Business Region North Denmark havde inviteret de nordjyske Folketingspolitikere til et årligt dialogmøde. Bredt henover den politiske midte fik vi håndslag på, at den 3. Limfjordsforbindelse må være af største prioritet på Christiansborg, når regeringen forhåbentlig snart tager hul på forhandlingerne om Danmarks infrastruktur.

Vi sætter derfor vores lid til, at vores politikere i dette Folketingsår er klar til at erstatte gode hensigter og politiske drillerier om omfartsveje med konkret handling, der sikrer anlægslov og finansiering af den 3. Limfjordsforbindelse. Så længe Folketinget sidder på hænderne, bremser de Nordjyllands udvikling med konsekvenser for hele Danmark. Det kan ingen være tjent med.

Borgere og erhvervsliv har ikke længere tillid til, at man kan krydse Limfjorden, når det er nødvendigt. Det betyder, at hverken borgere eller virksomheder tør have adresse nord for fjorden, og det har store konsekvenser for balancen og udviklingen i Nordjylland, og det trækker dybe spor i resten af Danmark.

For i bund og grund er det en dagsorden for hele Danmark. VVM-redegørelsernes høje samfundsøkonomiske forrentning og høje arbejdsudbudseffekt af projektet beviser, at den 3. Limfjordsforbindelse er god forretning for hele Danmark. Den kan vise sig endnu mere værdifuld, hvis man beslutter sig for en fremtidig Kattegatforbindelse, ligesom forbindelsen er et afgørende led i den internationale trafikforbindelse Jyllandskorridoren, der fungerer som porten til Norden og landene syd for Danmark.

Det handler også i højere grad om sårbarhed end om bilkøer og spildte transporttimer. Et eksempel fra i sommer illustrerer, hvor galt det kan gå. Her brød en varebil i brand nede i tunnelen efter en mindre ulykke. Branden udviklede sig til en eksplosion, hvor en bilist fangede trykket og ildkuglen fra eksplosionen på video, så sårbarheden blev tydelig for alle. Heldigvis kom ingen noget til. Men situationen kunne være endt meget værre.

Bilistens optagelser var et wake up call. Havde det været en tankbil med flere tusind liter eksplosivt brændstof, eller var bilister kommet for tæt på uden mulighed for at bakke, kunne virkeligheden have været en helt anden. Heldigvis kan vi stadig kun forestille os, hvor grelt det kunne gå. Næste eksplosion kan lukke tunnelen i uger, måneder eller endda år.

Det understreger, at det nu for alvor må være slut med at overlade vores sikkerhed til held og den nordjyske motorvejstrafik til en sårbar tunnel med gennemsnitligt 120 uheld om året uden andre alternativer.

I Nordjylland er vi fælles om forhåbningerne og opbakningen til den 3. Limfjordsforbindelse, og behovet har aldrig været større. Og med et akut behov for at stimulere dansk økonomi, er den 3. Limfjordsforbindelse en sikker investering. Sidst på året lander en opdateret VVM-redegørelse, så alt er klappet og klart, og Folketinget mangler blot at trykke på knappen. Det kunne man jo passende gøre ved at sætte penge af allerede i forbindelse med Finansloven.

Hvis vi omvendt udskyder etableringen i yderligere 10 år, viser beregninger i et tidligere ministersvar, at det har samfundsøkonomiske omkostninger på 900 mio. kr. Så lad os nu bruge det nye Folketingsår til at stå sammen om vækst og sammenhængskraft i hele Danmark. Det haster.

En samlet Kommunalbestyrelse har endnu en gang indgået en budgetaftale – Budget 2021.

Jammerbugt Kommune er en kommune i sikker drift med blik for fremtiden. Eller som en evalueringsrapport konkluderede efter vores første leveår: Jammerbugt Kommune er en bette go’ kommune med en sund rod.

Så langt er vi kun kommet, fordi Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har valgt det brede samarbejde som udgangspunkt for at løse de udfordringer, der har været gennem årene – og der har været mange. Så langt er vi kun kommet, fordi vores dygtige personale og ledelse har bidraget. Så langt er vi kun kommet, fordi vi har engagerede brugerbestyrelser – udvalg, råd og nævn. Og så langt er vi kun kommet, fordi vi har flittige ildsjæle og et dygtigt erhvervsliv.

Et fælles træk på den samme hammel har bragt Jammerbugt Kommune til at være det, vi er i dag: En kommune i sikker drift med blik for fremtiden. En kommune præget af politisk og økonomisk stabilitet.

Arbejdet med budget 2021
Budgetopfølgningen omkring sommerferien i år – en budgetopfølgning, som hang sammen med frygten for at overskride servicerammen – blev samtidig opstarten på budgetprocessen.

Flere af de reduktioner, vi vedtog i budgetopfølgningen, får effekt ud i 2021 – og dermed var ”jagten” på et omstillingsbeløb begyndt.

Jammerbugt Kommunes økonomi er stærkere og sundere end nogensinde – og det er budgettet jo også et udtryk for. Og hvordan er vi så kommet dertil? Det er vi med mange års økonomisk ansvarlighed – et flot budget 2020 – en god midtvejsregulering – en vunden retssag mod staten – en god kommuneaftale -og en rigtig god udligningsreform. Og så lidt ekstra penge til drift og anlægslån efter konkret ansøgning og dialog med Indenrigsministeren.

Vækst og velfærd er hinandens forudsætninger – oplever vi vækst – så bliver der flere penge at gøre godt med på serviceområderne. På samme måde mener jeg, at god velfærd, god børnepasning og en god folkeskole også er med til at generere vækst. Men Kommunalbestyrelsen har også ageret ansvarligt og har sikret, at det ikke flyder med mælk og honning, men at der er en langsigtet fornuftig økonomi – lige så langt øjet rækker og længere end det.

Et bredt samarbejde

Evnen og viljen til det brede samarbejde i Jammerbugt Kommune er samtidig et stærkt signal til borgere, ansatte og Jammerbugt Kommune. Men også som et stærkt signal til mennesker, der tænker på at investere i vores kommune.

Den brede aftale er samtidig en fornuftig aftale:

• Der er lagt stor beløb ind til børnepasningen og seniorområdet.
• Folkeskolen er friholdt for besparelser i indeværende års budget.
• Der er lagt en hånd under de specialiserede områder, som vi ved har det svært og får det svært.
• Fritidsområdet får en klar markering i indeværende års budget. Bl.a. øget medlemstilskud.
• Der frigives 10 millioner kr. af institutionernes overførsler fra sidste år – det betyder blandt andet, at børnepasningsområdet får frigivet 2,8 millioner kr. til yderligere forbrug i 2021 – udover de 2,5 mio. kr. der allerede er bevilget i budgettet plus de penge, der måtte komme fra regeringen omkring minimumsnormeringer.
• Folkeskole og SFO får frigivet 4,4 millioner kr. som en forøgelse af budget 2021 i forhold til budgettet i indeværende år.

På anlægssiden har vi et historisk stort anlægsbudget på 152 millioner kr. Det store anlægsbeløb står på ingen måde i vejen for driften. Beløbet dækker over spændende projekter fra byggemodninger og halprojekter til Skolecenter Jetsmark og ny Børnehave i Nørhalne.

Driftsoverskuddet er historisk flot – på142 millioner kr. Anlægsudgifter på 152 millioner kr. Afdrag på 98 millioner kr. – dels på langfristet gæld og som indbetaling til en central feriefond. Og en fornuftig likviditet, som vil være over 165 millioner kr., når vi starter på 2021. Over budgetperioden vil likviditeten være fra ca. 100 millioner og opefter – ganske imponerende, det store anlægsprogram taget i betragtning.

Planstrategien sikrer vækst
Det primære for Jammerbugt Kommune er at levere god service til vores borgere. Det er også vigtigt at sikre gode forudsætninger for vækst. Det gør vi gennem flere strategiske tiltag.

• Med vores nye planstrategi, som vedtages i løbet af efteråret med et handlekatalog.
• Med en nyrevideret vækststrategi på erhvervs- og turistområdet, som vedtages i begyndelsen af 2021.
• Med vores handlingsorienterede Landdistriktspolitik,
• Ved at vores mange investorer er klar til at investere i Jammerbugt Kommune – såvel i bosætning som i erhverv.

Hvis jeg skal prikke lidt til janteloven, så vil jeg på vegne af Kommunalbestyrelsen gerne fremhæve, at vi i 2021 står med Jammerbugt Kommunes bedste budget nogensinde.

Opfølgning på budget 2020

Jammerbugt Kommune har vanen tro lavet en opfølgning på årets budget. Efter de første 7 måneder ser budgettet fornuftigt ud med et resultat, der er lidt bedre end budgetteret og med et flot overskud på driften.

Nøgletallene for budget 2020 viser et forventet overskud på 83,7 millioner kr. på driften. Jammerbugt Kommune forventer i alt at bruge 112 millioner kroner i løbet af 2020 på anlæg, en del af disse anlæg finansieres af overskuddet på driften og en del lånefinansieres.

Samtidig afdrages 52,7 millioner kr. på den langfristede gæld, mens kassetrækket forventes at blive på 33,7 millioner kr.

Efter budgetopfølgningen forventer Jammerbugt Kommune, at den gennemsnitlige likviditet ved årets udgang kommer til at udgøre 159,7 millioner kr.

”Vi er nu over halvvejs inde i året, og kommunens budget for 2020 ser ganske fornuftigt ud. En gennemsnitlige likviditet ved årets udgang på cirka 160 millioner kr. er meget tilfredsstillende i forhold til Jammerbugt Kommunes størrelse og indbyggertal”, fortæller Mogens Christen Gade.

Almene ældreboliger i Aabybro

Kommunalbestyrelsen har godkendt opførelsen af 24 ældreboliger i Aabybro Centret. De kommer til at ligge i nummer 4C.

De 24 ældreboliger får alle to værelser og er en del af det større fornyelsesprojekt i Aabybro Centret, som er i fuld gang. Bag opførelsen af boligerne står Nørresundby Boligselskab, og de forventer, at boligerne er klar til indflytning i slutningen af 2022.

Der er tale om toværelses boliger på mellem 60 m² og 65 m². Huslejen bliver på 1.039 kr. pr. m2 om året ekskl. forbrugsafgift. De bliver fordelt på 1.til 6. etage i det nye byggeri, mens der i stueetagen bliver erhvervslejemål. Der etableres fem lejemål på hver etage fra 1. til 3. og tre lejemål på hver etage fra 4. til 6. sal. Der bliver adgang til alle lejemål med elevator.

”Vi oplever generelt stor interesse for almene boliger også blandt kommunens seniorer. Med de nye lejligheder, kan kommunen imødekomme det behov – og endda i midtbyen i Aabybro tæt på indkøb og byens øvrige tilbud”, fortæller Mogens Christen Gade.

Solcellepark – lokalplan vedtaget

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har netop vedtaget Lokalplan 01-002 efter den har været i offentlig høring. Med lokalplanen kan der nu opføres en solcellepark ved Vust. 

Solcelleparken kommer til at ligge ved Vust Holme, ca. 1 km sydvest for Vester Thorup.

I det oprindelige forslag skulle parken ligge på et ca. 85 ha. stort område. Efter to offentlige høringer er forslaget blevet revideret, så parkens areal nu er på ca. 58 ha.

Det får dog ikke indflydelse på solcelleparkens kapacitet på 54 mW, svarende til et årligt elforbrug for 14.040 husstande. Antallet af solcellepaneler bliver dermed ikke reduceret, i stedet justeres på afstanden mellem rækkerne af solceller.

Det betyder, at afstanden mellem rækkerne bliver ca. 3 meter og ikke 6 meter, som oprindeligt planlagt. De 3 meter giver fortsat mulighed for at dyrke jorden med græs, og afstanden fra jorden og op til panelerne og afstanden mellem rækkerne tillader også fortsat, at mindre husdyr som får kan afgræsse arealerne ved solcellerne.

Solcelleanlægget kommer til at bestå af parallelle øst-vestgående rækker med solcellepaneler monteret på stativer. Panelerne bliver stillet skråt i en vinkel mod syd.  

For kommentarer, kontakt:
Borgmester Mogens Christen Gade tlf.: 4191 2001

Grunde i Biersted udbydes til fast pris

I Biersted har Jammerbugt Kommune ti byggegrunde til salg. Kommunalbestyrelsen har netop fastsat en pris for grundene – den bliver 495,- kr. pr. kvm. inkl. moms.

Ud over prisen for grunden er der en udgift til tilslutningsbidrag

for fjernvarme og forsyningsledninger fra skel til boligen på øvrige tilslutninger.

Grundene ligger i den sydlige del af Biersted ved banestien og i kort afstand fra skole, idrætsfaciliteter, dagligvarebutik og naturområder som Den grønne kile og Store Vildmose. Biersted ligger kun 8 minutter i bil fra motorvej E39, 5 min fra Aabybro centrum og 20 min fra Aalborg centrum. Mens Aalborg lufthavn kan nås på ca. 10 min.

Størrelsen på grundene er på mellem 1.000 m² og 1.300 m². Se en oversigt over grundene her. Grundene er klar til overtagelse pr. 1. september 2020.

Læs mere om salget og flere gode grunde til at bo i Biersted på www.derforjammerbugt.dk

Fossilfrit Nordjylland i 2040

En fremtid hvor Danmark er selvforsynende med vedvarende energi, kræver en omstilling af energi- og transportsystemet ud fra langsigtede og strategiske valg og kendskab til lokale forhold. Derfor står samtlige 11 kommuner i Nordjylland og Region Nordjylland bag udarbejdelsen af en Strategisk Energiplanlægning i Nordjylland (SEP NORD).

Energiplanen skal sikre en fælles retning for Nordjyllands omstilling til et integreret energi- og transportsystem, der samtidig tiltrækker investeringer og skaber nordjyske jobs.

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har netop godkendt køreplanen for fase 2 og visionen om at blive fossilfrit i 2040.

”Strategisk energiplanlægning i Nordjylland har rigtig store perspektiver i forhold til de klimaudfordringer, der bliver italesat regionalt og nationalt. Derfor er jeg begejstret for, at vi er lykkedes med en fælles vision for Nordjylland. I Jammerbugt har vi arbejdet aktivt med energiplanlægning i mange år, og arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne spiller godt sammen med vores arbejde med at lave en klimaplan for 2020-2050”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade

Det hele startede i 2014
I 2014 startede de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland, projektet “Et Energisk Nordjylland”. Formålet med projektet var at styrke forudsætningerne for, at Nordjylland kan blive selvforsynende med vedvarende energi. Første skridt hertil var at kortlægge det aktuelle nordjyske energisystem og opstille scenarier for, hvordan omstillingen til vedvarende energi kan realiseres.

Business Region North Denmark (BRN) godkendte i september 2018 igangsættelsen af SEP NORD på baggrund af kommunernes forarbejde med kortlægning, analyser og scenarier for, at Nordjylland bliver selvforsynende med vedvarende energi.

Investeringer på 90 mia. kr.
For at komme i mål med at blive selvforsynende med vedvarende energi i Nordjylland, viser analyser, at der skal investeres omkring 90. mia. kr. i energianlæg hos private, erhvervslivet, kommuner og regionen frem mod 2050.

Beregninger viser til gengæld, at omstillingen til vedvarende energi kan skabe over 50.000 arbejdspladser i Nordjylland i anlægsfasen – hertil kommer arbejdspladser, der etableres til drift og vedligehold.

For at potentialerne i kortlægningen kan realiseres, kræver det, at alle parter, der har indflydelse på energiområdet, offentlige såvel som private aktører, engageres i en fælles nordjysk indsats. Her er vi kommet et vigtigt skridt videre, nu hvor kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har godkendt den fælles vision og næste fase for arbejdet med en energiplan for Nordjylland (SEP NORD), og de øvrige nordjyske kommuner forventes at gøre det samme på de kommende kommunalbestyrelsesmøder.

Den samlede strategiske energiplan for Nordjylland skal ligge færdig inden udgangen af 2021. Her omsættes mål, visioner og pejlemærker til konkret planlægning. Planen skal udstikke en fælles retning for kommunernes og regionens planer på energiområdet – uden at være en ensretning.

Folkeskolen får et løft

Elever og personale i folkeskolerne i Jammerbugt Kommune kan se frem til et økonomisk løft. Det sker som følge af en aftale mellem Regeringen og flere støttepartier, som har valgt at reserve penge til at styrke netop folkeskolen. Jammerbugt Kommune er berettiget til og har fået et tilskud på 2,087 mio. kr.

De 2,087 mio. kr. skal bruges til at ansætte lærere i folkeskolen – herunder almindelige folkeskoler, specialskoler, dagbehandlingstilbud, anbringelsessteder og heltidsundervisning i ungdomsskoler.

De 2.087 mio. kr. skal anvendes i 2020. Frem til 2023 vil kommunen modtage yderligere midler.  

Fordelingen i Jammerbugt Kommune

Den politiske intention i Jammerbugt Kommune er et generelt løft til folkeskolen. Derfor bliver midlerne fordelt til folkeskolerne i Jammerbugt Kommune efter elevtal. Kommunen har ikke specialskoler, og derfor betyder en fordeling til de enkelte skoler efter elevtal, at midlerne kommer eleverne i både almen- og specialområdet til gavn.

”De ekstra midler til folkeskolerne vil understøtte vores vision om, at lærerne skal give alle elever en undervisning af høj kvalitet og vores politiske målsætning om en skole i top 20. Desuden kan midlerne anvendes til inklusionsfremmende indsatser og øvrige indsatser, som understøtter den enkelte skoles visioner og strategier med det mål at højne skolevæsenet i Jammerbugt Kommune” siger borgmester Mogens Christen Gade.

Fordelingen af midlerne – efter elevtal – bliver sådan:
Fordeling af pulje på kr. 2.087.000 til generelt løft af folkeskolen

Aabybro – 533.270 kr.
Fjerritslev – 281.131 kr.
Jetsmark – Kaas 193.634 kr. / Pandrup 123.222 kr.)
Brovst – 273.883 kr.
Biersted – 200.364 kr.
Skovsgaard – 109.243 kr.
Tranum – 28.476 kr.
Saltum – 89.569 kr.
Nørhalne – 86.462 kr.
Trekroner – 44.525 kr.
Ørebro – 46.079 kr.
Gjøl – 38.830 kr.
Thorup-Klim 38.313 kr.

Kvalitetsstandard for klippekortordningen

Social- og Sundhedsudvalget har tidligere udtrykt et ønske om udarbejdelse af en kvalitetsstandard for klippekortsordningen på Sundhed & Seniors område. Den er nu blevet udarbejdet.

Klippekort for borgere i eget hjem og på plejecenter

Jammerbugt Kommune har valgt at prioritere klippekortsordningen til ældre borgere. Det betyder, at de mange ældre borgere i kommunen kan få ekstra tid til hjælp hver uge til eksempelvis en gåtur, pynte hjemmet ved højtider, indkøbstur, uforpligtende samvær, ekstra rengøring mv.

Målet med hjælpen er at sikre, at borgerens hverdag kommer til at fungere med størst mulig livskvalitet, og at borgeren kan blive mere selvhjulpen og derved mere selvbestemmende i eget liv.

Alle borgere der bor på et plejecenter i Jammerbugt Kommune, er automatisk omfattet af klippekortsordningen. Borgere i eget hjem skal anmode om at blive omfattet af ordningen.

Kvalitetsstandarden

Kvalitetsstandarden for klippekortordningen beskriver den nuværende praksis, og derfor forventes der ikke en stigning i udgiftsniveauet.

Kvalitetsstandarden indeholder et serviceniveau på op til 25 minutters hjælp ugentligt med mulighed for opsparing af op til 5 timers sammenhængende hjælp. Der er ikke mulighed for at anvende tiden, før den er optjent, og der er ikke mulighed for at tilkøbe ekstra tid.

Der er kompetencekrav til leverandøren. Det betyder, at leverandørens medarbejdere som udgangspunkt har en relevant faglig uddannelse.

Kvalitetsmålene i kvalitetsstandarden er:

• Svar på modtagelse af ansøgning og sagsbehandlingstider for ansøgning skal ske inden for de angivne tidsfrister.
• Borger oplever tilfredshed med og faglig kvalitet i opgaveløsningen.
• Leverandøren skal tilstræbe, at så få medarbejdere som muligt kommer i hjemmet. Hvis man får praktisk hjælp, og har valgt den samme leverandør som til pleje, er det ikke sikkert, at det bliver samme medarbejder, der udfører begge dele.
• Borger skal vide i hvilket tidsrum, hjælpen leveres.
• Samarbejdet med borger tager udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes værdigrundlag.

Høring vedr. praksisplan for almen lægepraksis

Jammerbugt Kommune har den 19. maj 2020 modtaget høringsmateriale vedrørende praksisplan for almen praksis fra Region Nordjylland.

Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger med henblik på at understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.

Praksisplanen har hovedfokus på almen praksis’ rolle og samspil med hospitaler og kommuner og omhandler herudover lægedækning og tilgængelighed til almen praksis.

Høringssvar fra Jammerbugt Kommune

På kommunalbestyrelsesmødet blev kommunens høringssvar til Region Nordjylland behandlet, og Jammerbugt Kommune kommenterede på en række forhold, der i hovedtræk drejede sig om:

• Status på Kommunalt-lægeligt udvalg (KLU) i forhold til, at regions- og udbudsklinikker ikke må deltage på disse møder. Det er ikke hensigtsmæssigt for Jammerbugt Kommune, da en meget stor del af borgerne dækkes af udbudsklinikker.
• Konkretisering af, hvorledes almen praksis vil sikre, at der i højere grad gøres brug af kommunens forebyggelsestilbud, akuttilbud og opfølgende hjemmebesøg. I dette afsnit er der opridset en række udfordringer i forhold til børn og unge med særlige udfordringer.
• Fokus på elektronisk kommunikation, herunder udfordringer der knytter sig hertil.
• Ønske om, at der indføjes principper vedr. lægevagtsordningerne.

Borgmester Mogens Christen Gade siger om høringssvaret: ”Adgangen til læger og lægevagt er vigtigt for vores borgere, og noget vi politisk og i forvaltningerne arbejder med hele tiden. Når det kommer til syge- og genoptræningsforløb, så har kommunens sundhedsforvaltning et tæt samarbejde med sygehusene og lægerne, og derfor er vi afhængige af at være dækket ordentligt ind på området. Det gælder også uden for normal åbningstid hos lægerne”.

Langsigtede løsninger for Jammerbugt Kommune efterlyses i et af sommerens indslag i Nordjyske.

Vi har jo i den grad stået for langsigtede løsninger i Jammerbugt Kommunes historie – på mange områder er vi i sikker drift med klare pejlemærker for fremtiden. For andre har der været økonomiske udfordringer. Grundet den stramme men dog solide økonomi i Jammerbugt Kommune er vi bl.a. ikke kommet helt i mål med øgede midler til bl.a. børnepasning, folkeskole og ældreområdet. Men med den nye udligningsreform, som regeringen med stor hjælp fra Venstre har fået realiseret, bliver der fremover flere penge at gøre med i Jammerbugt Kommune. Det kommer ikke til at flyde med mælk og honning – men vilkårene for at drive velfærd bliver bedre. En kommunes vigtigste opgave er netop at levere god service til borgere og erhvervsliv. Bl.a. derfor har vi lige vedtaget en ambitiøs skolepolitik – derfor har vi lige vedtaget strategiplaner for de specialiserede områder for såvel børn som for voksne –  derfor nye/renoverede skoler, børnehaver og  plejecentre – derfor … – jo der er mange eksempler på langsigtede løsninger.

De langsigtede løsninger er og vil også i morgen være båret af vores virkelighed – nemlig, at vi er en autentisk decentral landdistriktskommune midt ude i naturen – Kommunalbestyrelsens opgave er at bidrage til, at der er lys i vinduerne såvel i by som på land – såvel konkret, som i overført betydning – Bl.a. derfor har vi vedtaget en handlingsorienteret planstrategi – derfor har vi revideret vores landdistriktsindsats – derfor  Liv i By og Skole projektet – derfor lokale udviklingsplaner i lokalsamfundene og master og midtbyplaner i hovedbyerne og derfor … – jo der er mange langsigtede strategier – også på de områder der skal give svarene på hvad vi skal leve af i fremtiden.

Jo langsigtede løsninger bliver hver dag realiseret i vores kommune ud fra overordnede strategier i et fælles træk på den samme hammel mellem de lokale ildsjæle, foreningslivet, erhvervslivet og Jammerbugt Kommune.

Selvfølgelig kan og skal vi blive endnu bedre på nogle områder – og det er bl.a. derfor vi kommer ud og holder 3 borgermøder her i september for at få gode input til fremtidens Jammerbugt Kommune.

Regionsrådet besluttede for nogen tid siden at nedlægge lægevagten i Skagen, Farsø og Brovst – det gav anledning til efterfølgende protester fra borgere og borgmestre i de berørte kommuner/områder. Og en fælles indsats fra de berørte kommuner for en konkret dialog med regionen med henblik på løsninger lokalt, som alle tre kommuner kunne acceptere.

Ikke for at træde i såret – men den 6. marts 2020 udtrykte de Nordjyske borgmestre i et møde med regions formandsskabet kritik af den totalt fraværende dialog og involverende proces omkring lægevagtlukningerne – hvilket fremgår af mødereferatet. Også for at markere, at Kommunerne ikke havde sovet i timen.

Men nu skal vi videre – og sikre de bedst mulige løsninger for borgerne i de berørte områder – og vi plejer jo at være gode til at finde løsninger Kommuner og region imellem her i det Nordjyske.

Udgangspunktet for os er en lægevagt med lægedækning – netop fordi en lægevagt uden læger er ligesom en citronfromage uden citron.

Er der overhovedet patienter i lægevagten i Brovst – Jo – jo – 2.155 patienter i 2019 – og det endda med faste borgerudsagn på, at man som lokal ikke bliver henvist til Brovst men til Aalborg og andre steder. På trods af dette er det  rigtige tal meget større tal end det regionen præsenterede i et notat fra 19. februar – hvor tallet fremstod som 612. Hvis beslutningen er truffet på baggrund af det meget misvisende tal om brugen af Lægevagten i Brovst bør det vel give anledning til en revurdering.

Mange andre ting taler for en revurdering : F.eks. Regionens og Jammerbugt Kommunes helt unikke intentioner og aftale om et fælles sundhedshus punkteres noget hvis lægevagten ikke er der.

Lighed i sundhed er et overordnet princip indenfor sundhedsvæsenet – og bør selvfølgelig også give nogle muligheder for borgere herude hvor der er længere mellem husene og hvor mobiliteten ikke er så stor.

En centraliseringsdagsorden skal under ingen omstændigheder kunne dikteres af de Praktiserende lægers organisation – PLO.

Lighed i sundhed betyder ikke, at alle får de samme tilbud – vi har jo alle for længst accepteret, at der centraliseres – og de som bor i de større byer har tættere til sygehuse og speciallæger m.m.

Lighed i sundhed er ikke, at der kun er lægevagt i Frederikshavn, Hobro, Thisted, Hjørring og Aalborg

Lighed i sundhed er ikke muligt i virkeligheden – men man øger ikke ligheden i sundhed ved at tage noget fra nogen, som ikke har ret meget i forvejen – når det drejer sig om regionale sundhedstilbud – som nu tilfældet er her i Jammerbugt Kommune.

Er der løsninger ? Ja, vi har fra alle tre kommuner spillet konkret ind – en konkret løsning i Brovst er at lade den nuværende udbudsklinik i Brovst – Alles Lægehus – drive med længere åbningstid end den nuværende – f.eks. indtil kl. 20 hver dag.

Den løsning eller noget lignende synes jeg regionsrådet skal realisere her i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger – jeg mener ikke, at PLO har vetoret overfor en sådan løsning – og således er det alene op til regionsrådet. Og ja, det koster penge at ville hele regionen – ligesom det koster penge at fastholde en decentral skolestruktur – men man kan også se det som en investering. Og Citronfromage er nu bedst med citron – ligesom en lægevagt er bedst med lægedækning.

Nu er der borgermøde her i løbet af august – og selvom den offentlige debat grundet coronakrisen krisen har været udsat – ja, så har der været administrativ dialog – og selvom klokken er mange og tiden er gået – ja, så er toget ikke kørt endnu – håber jeg !

I løbet af de næste to år bygges der 22 nye lejeboliger i Brovst og Skovsgård. Mens der længere mod øst – i Biersted – allerede i løbet af sommeren 2020 bliver udbudt 10 nye parcelhusgrunde.

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune arbejder for at gøre kommunen attraktiv at bosætte sig i – uanset hvor i livet man nu engang befinder sig. Derfor er flere typer af boliger i støbeskeen i kommunen.

Sideløbende med de nye boliger på Jernbanegade i Brovst har Jammerbugt Kommune arbejdet mod at få opført yderligere 14 boliger på Kirkegade i Brovst. Planen er, at der står 14 boliger klar til udlejning på Kirkegade i starten af 2022.

Alle boliger får tre værelser, seks af boligerne bliver på 75 m2, mens de øvrige otte boliger bliver på 90 m².

Huslejen bliver på ca. 6.025,00 kr. for boligerne på 75 m², og ca. 7.250,00 for boligerne på 90 m² pr. måned.

Hver bolig får en terrasse, en carport og et redskabsskur i forbindelse med boligen. I tilknytning til boligerne etableres flere grønne fællesarealer.

Det er boligselskabet Nordjylland, der opfører boligerne.

Otte lejeboliger i Skovsgård

På Nordvangsvej i Skovsgård starter Domea i efteråret 2020 med at opføre otte lejeboliger. Boligerne kommer til at ligge centralt i Skovsgård på arealet, hvor der i dag ligger tre ejendomme – alle ejet af Jammerbugt Kommune 

Halvdelen af boligerne bliver på 4-værelser på hver 97 m², mens de resterende boliger bliver på 2-værelser på 70 m² pr. stk. Hver bolig får overdækket terrasse, udhus og carport. Byggestilen bliver i tråd med den eksisterende i området, så de nye boliger falder naturligt ind i området.

Huslejen forventes at blive på ca. 7.775,00 kr. ekskl. forbrugsafgifter om måneden for en bolig på 97 m², og ca. 5.600,00 kr. ekskl. forbrugsafgifter for en bolig på 70 m² om måneden.

Byggeriet af boligerne forventes at gå i gang i september 2020, og forventes klar til indflytning ca. et år efter.

Ti parcelhusgrunde i Biersted
I Biersted bliver der i løbet af sommeren i år udbudt ti parcelhusgrunde.

Grundene ligger centralt i den sydvestlige del af Biersted, nord for banestien og tæt på ”Den grønne kile”, som er et anlæg i byen. Ad banestien er der kort afstand til både købmand, skole og idrætsfaciliteter.

De ti grunde er mellem 1.000 m² og 1.299 m², hvor halvdelen er på ca. 1.000 m².

Kommunalbestyrelsen udbyder parcelhusgrunde til en mindstepris, som er fastsat til 575 kr. pr. kvm. Efter udbudsrunden fastsætter kommunen den kommende listepris for de resterende grunde, hvis alle ikke bliver solgt i udbudsrunden. 

Byggemodningen er godt i gang, og kommunen forventer, at fristen for at byde på grundene bliver tirsdag 11. august 2020 kl. 10.00. Grundene vil være klar til overtagelse omkring 1. september 2020.

Plan for udvikling i Slettestrand og Thorupstrand

I 2018 blev Slettestrand og Thorupstrand udpeget som én fælles destination i ”Udviklingsplan for Vestkysten – en fælles ambition for turismen frem mod 2025”.

Overordnet peger planen på tre centrale udfordringer i dansk turisme:

• Den rette overnatningskapacitet
• Flere og bedre oplevelser
• Tiltrækning af flere turister

Derfor har Kommunalbestyrelsen vedtaget en strategisk-fysisk udviklingsplan for Slettestrand og Thorupstrand, der netop har fokus på de tre udfordringer. Udviklingsplanen peger på indsatser til, hvordan området kan udvikle sig til et fælles feriested, et mere strategisk arbejde med overnatningskapacitet, og oplevelser og tiltrækning af flere turister.

Målet for Slettestrand og Thorupstrand er at bygge en destination op med naturen som omdrejningspunkt – båret af outdoor og friluftsliv, bæredygtighed og kvalitet. I planen er beskrevet konkrete vækstmål:

• 3% årlig gennemsnitlig vækst i døgnforbruget
• 90% af besøgende skal være tilfredse med deres ophold/besøg
• 2% nye overnatningsformer er udviklet
• 5-10 nye produkter/oplevelser er udviklet af og mellem aktørerne.

Udviklingsplanen tager afsæt i eksisterende planer og strategier, og arbejdet med den er sket i et tæt samarbejde med især kommercielle aktører i området. I processen med planen er der gennemført interviews med foreninger og kommercielle aktører i området. Der er holdt en workshop ved Slettestrand, og på de lokale udviklingsplan-møder er deltagerne orienteret om arbejdet, hvor de også har haft mulighed for at komme med input til udviklingsplanen.

For Slettestrand skal der være fokus på:

• Slettestrandvej som ankomstpunkt
• Naturen skal mere ind i byen
• Forbedring af internt stinetværk
• Oplevelsesudvikling på stranden

For Thorupstrand skal der være fokus på:

• Bedre adskillelse af erhverv og turisme
• Et mere synligt ankomstpunkt
• Flow og etablering af nyt spilhus
• Oplevelsesudvikling

Revisionsrapport for regnskab 2019

Gennemgangen af årsregnskab 2019 har ikke givet anledning til bemærkninger, og er derfor påtegnet af revisionen uden forbehold.

Revisionsgennemgangen af Jammerbugt Kommunes årsregnskab 2019 er afsluttet, og årsregnskab for 2019 med tilhørende revisionsberetning er godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Revisionen gav ikke anledning til bemærkninger, og samtidig er kommunens regnskab 2019 revisorpåtegnet uden forbehold.

Revisionsberetningen konkluderer, at regnskabsaflæggelsen er tilrettelagt velfungerende, er sket korrekt og efter gældende regler. Det gælder f.eks. bilagsbehandling, kassevirksomhed, lønadministration, købsmoms og kommunal medfinansiering.

”Jammerbugt Kommune aflægger et årsregnskab uden bemærkninger. For borgere, politikere og omverden er det betryggende at vide, at der administreres efter gældende lovgivning, og der foregår en korrekt sagsbehandling rundt om i kommunens forskellige forvaltninger”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Årsberetningen og regnskabet er tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

Udbudsstrategi for ny skole til Skolecenter Jetsmark

Den nye skole til Skolecenter Jetsmark er et vigtigt – om end ikke så synligt – skridt videre i processen frem mod det første spadestik i byggeriet.

På kommunalbestyrelsesmødet torsdag 25. juni 2020 godkendte politikerne udbudsstrategien for entreprenørydelsen i forbindelse med opførelsen af den nye skole til Skolecenter Jetsmark.

Opgaven bliver udbudt sådan, at alle interesserede entreprenører har mulighed for at søge om at give tilbud på opgaven. Ud fra alle ansøgere, vælger kommunen de entreprenører, som er bedst egnede til at give et egentligt bud på opgaven. Kommunen ønsker at vælge fem tilbudsgivere til den såkaldte prækvalifikation. Processen skal sikre, at de entreprenører, som giver tilbud på opgaven – også kan udføre den.

Der er opstillet en række kriterier for at blive prækvalificeret. Kriterierne er:

• Prisen på opgaven vægtes med 60%
• Organisationen erfaring, økonomi og medarbejderstab vægtes med 20%
• Tilbudsgivers metodebeskrivelse vægtes ligeledes med 20%

Hele udbudsstrategien er på kommunens hjemmeside.

Den endelige prækvalifikation er sat til at ske 24. september 2020. Udvælgelsen af vinderen af entreprenøropgaven er 19. februar 2021. Byggeriet af den nye skole til Skolecenter Jetsmark er planlagt til at gå i gang 1. april 2021.

Kommunen støtte det lokale erhvervsliv

– Fremrykker flere anlægsprojekter

For at støtte det lokale erhvervsliv har Jammerbugt Kommune valgt at skubbe flere anlægsprojekter i gang tidligere, end først planlagt.

Jammerbugt Kommune har fremrykket en række anlægsprojekter til i år. Det er byggemodningsprojekter, energioptimering af serverrum og etablering af nye lokaler til hjemmeplejen.

”Borgere, erhvervslivet og i kommunen mærker vi tydeligt de økonomiske effekter af coronakrisen. Derfor greb vi straks muligheden for at fremrykke en række anlægsprojekter for at bidrage til at øge aktivitetsniveauet i det lokale erhvervsliv. Det ser vi os forpligtet til, og derfor er det også glædeligt, at det er muligt at fremrykke dem”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Muligheden for at øge aktiviteterne på anlægsprojekter opstod i forbindelse med COVID-19, hvor anlægsloftet blev fjernet, og kommunerne samtidig fik mulighed for at søge om lånedispensation til renovering og investeringer i infrastruktur.

De anlægsprojekter, der fremrykkes til i år, er især inden for bygningsvedligehold, renovering og ombygning af daginstitutioner og vejvedligehold. I alt fremrykker Jammerbugt Kommune anlægsprojekter og igangsætter nye anlægsprojekter for godt 67 mio. kr.

For yderligere information, kontakt:
Borgmester Mogens Christen Gade tlf.: 4191 2001.