MogensGade.dk

Opfølgning på budget 2020

Jammerbugt Kommune har vanen tro lavet en opfølgning på årets budget. Efter de første 7 måneder ser budgettet fornuftigt ud med et resultat, der er lidt bedre end budgetteret og med et flot overskud på driften.

Nøgletallene for budget 2020 viser et forventet overskud på 83,7 millioner kr. på driften. Jammerbugt Kommune forventer i alt at bruge 112 millioner kroner i løbet af 2020 på anlæg, en del af disse anlæg finansieres af overskuddet på driften og en del lånefinansieres.

Samtidig afdrages 52,7 millioner kr. på den langfristede gæld, mens kassetrækket forventes at blive på 33,7 millioner kr.

Efter budgetopfølgningen forventer Jammerbugt Kommune, at den gennemsnitlige likviditet ved årets udgang kommer til at udgøre 159,7 millioner kr.

”Vi er nu over halvvejs inde i året, og kommunens budget for 2020 ser ganske fornuftigt ud. En gennemsnitlige likviditet ved årets udgang på cirka 160 millioner kr. er meget tilfredsstillende i forhold til Jammerbugt Kommunes størrelse og indbyggertal”, fortæller Mogens Christen Gade.

Almene ældreboliger i Aabybro

Kommunalbestyrelsen har godkendt opførelsen af 24 ældreboliger i Aabybro Centret. De kommer til at ligge i nummer 4C.

De 24 ældreboliger får alle to værelser og er en del af det større fornyelsesprojekt i Aabybro Centret, som er i fuld gang. Bag opførelsen af boligerne står Nørresundby Boligselskab, og de forventer, at boligerne er klar til indflytning i slutningen af 2022.

Der er tale om toværelses boliger på mellem 60 m² og 65 m². Huslejen bliver på 1.039 kr. pr. m2 om året ekskl. forbrugsafgift. De bliver fordelt på 1.til 6. etage i det nye byggeri, mens der i stueetagen bliver erhvervslejemål. Der etableres fem lejemål på hver etage fra 1. til 3. og tre lejemål på hver etage fra 4. til 6. sal. Der bliver adgang til alle lejemål med elevator.

”Vi oplever generelt stor interesse for almene boliger også blandt kommunens seniorer. Med de nye lejligheder, kan kommunen imødekomme det behov – og endda i midtbyen i Aabybro tæt på indkøb og byens øvrige tilbud”, fortæller Mogens Christen Gade.

Solcellepark – lokalplan vedtaget

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har netop vedtaget Lokalplan 01-002 efter den har været i offentlig høring. Med lokalplanen kan der nu opføres en solcellepark ved Vust. 

Solcelleparken kommer til at ligge ved Vust Holme, ca. 1 km sydvest for Vester Thorup.

I det oprindelige forslag skulle parken ligge på et ca. 85 ha. stort område. Efter to offentlige høringer er forslaget blevet revideret, så parkens areal nu er på ca. 58 ha.

Det får dog ikke indflydelse på solcelleparkens kapacitet på 54 mW, svarende til et årligt elforbrug for 14.040 husstande. Antallet af solcellepaneler bliver dermed ikke reduceret, i stedet justeres på afstanden mellem rækkerne af solceller.

Det betyder, at afstanden mellem rækkerne bliver ca. 3 meter og ikke 6 meter, som oprindeligt planlagt. De 3 meter giver fortsat mulighed for at dyrke jorden med græs, og afstanden fra jorden og op til panelerne og afstanden mellem rækkerne tillader også fortsat, at mindre husdyr som får kan afgræsse arealerne ved solcellerne.

Solcelleanlægget kommer til at bestå af parallelle øst-vestgående rækker med solcellepaneler monteret på stativer. Panelerne bliver stillet skråt i en vinkel mod syd.  

For kommentarer, kontakt:
Borgmester Mogens Christen Gade tlf.: 4191 2001

Grunde i Biersted udbydes til fast pris

I Biersted har Jammerbugt Kommune ti byggegrunde til salg. Kommunalbestyrelsen har netop fastsat en pris for grundene – den bliver 495,- kr. pr. kvm. inkl. moms.

Ud over prisen for grunden er der en udgift til tilslutningsbidrag

for fjernvarme og forsyningsledninger fra skel til boligen på øvrige tilslutninger.

Grundene ligger i den sydlige del af Biersted ved banestien og i kort afstand fra skole, idrætsfaciliteter, dagligvarebutik og naturområder som Den grønne kile og Store Vildmose. Biersted ligger kun 8 minutter i bil fra motorvej E39, 5 min fra Aabybro centrum og 20 min fra Aalborg centrum. Mens Aalborg lufthavn kan nås på ca. 10 min.

Størrelsen på grundene er på mellem 1.000 m² og 1.300 m². Se en oversigt over grundene her. Grundene er klar til overtagelse pr. 1. september 2020.

Læs mere om salget og flere gode grunde til at bo i Biersted på www.derforjammerbugt.dk

Fossilfrit Nordjylland i 2040

En fremtid hvor Danmark er selvforsynende med vedvarende energi, kræver en omstilling af energi- og transportsystemet ud fra langsigtede og strategiske valg og kendskab til lokale forhold. Derfor står samtlige 11 kommuner i Nordjylland og Region Nordjylland bag udarbejdelsen af en Strategisk Energiplanlægning i Nordjylland (SEP NORD).

Energiplanen skal sikre en fælles retning for Nordjyllands omstilling til et integreret energi- og transportsystem, der samtidig tiltrækker investeringer og skaber nordjyske jobs.

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har netop godkendt køreplanen for fase 2 og visionen om at blive fossilfrit i 2040.

”Strategisk energiplanlægning i Nordjylland har rigtig store perspektiver i forhold til de klimaudfordringer, der bliver italesat regionalt og nationalt. Derfor er jeg begejstret for, at vi er lykkedes med en fælles vision for Nordjylland. I Jammerbugt har vi arbejdet aktivt med energiplanlægning i mange år, og arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne spiller godt sammen med vores arbejde med at lave en klimaplan for 2020-2050”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade

Det hele startede i 2014
I 2014 startede de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland, projektet “Et Energisk Nordjylland”. Formålet med projektet var at styrke forudsætningerne for, at Nordjylland kan blive selvforsynende med vedvarende energi. Første skridt hertil var at kortlægge det aktuelle nordjyske energisystem og opstille scenarier for, hvordan omstillingen til vedvarende energi kan realiseres.

Business Region North Denmark (BRN) godkendte i september 2018 igangsættelsen af SEP NORD på baggrund af kommunernes forarbejde med kortlægning, analyser og scenarier for, at Nordjylland bliver selvforsynende med vedvarende energi.

Investeringer på 90 mia. kr.
For at komme i mål med at blive selvforsynende med vedvarende energi i Nordjylland, viser analyser, at der skal investeres omkring 90. mia. kr. i energianlæg hos private, erhvervslivet, kommuner og regionen frem mod 2050.

Beregninger viser til gengæld, at omstillingen til vedvarende energi kan skabe over 50.000 arbejdspladser i Nordjylland i anlægsfasen – hertil kommer arbejdspladser, der etableres til drift og vedligehold.

For at potentialerne i kortlægningen kan realiseres, kræver det, at alle parter, der har indflydelse på energiområdet, offentlige såvel som private aktører, engageres i en fælles nordjysk indsats. Her er vi kommet et vigtigt skridt videre, nu hvor kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har godkendt den fælles vision og næste fase for arbejdet med en energiplan for Nordjylland (SEP NORD), og de øvrige nordjyske kommuner forventes at gøre det samme på de kommende kommunalbestyrelsesmøder.

Den samlede strategiske energiplan for Nordjylland skal ligge færdig inden udgangen af 2021. Her omsættes mål, visioner og pejlemærker til konkret planlægning. Planen skal udstikke en fælles retning for kommunernes og regionens planer på energiområdet – uden at være en ensretning.

Folkeskolen får et løft

Elever og personale i folkeskolerne i Jammerbugt Kommune kan se frem til et økonomisk løft. Det sker som følge af en aftale mellem Regeringen og flere støttepartier, som har valgt at reserve penge til at styrke netop folkeskolen. Jammerbugt Kommune er berettiget til og har fået et tilskud på 2,087 mio. kr.

De 2,087 mio. kr. skal bruges til at ansætte lærere i folkeskolen – herunder almindelige folkeskoler, specialskoler, dagbehandlingstilbud, anbringelsessteder og heltidsundervisning i ungdomsskoler.

De 2.087 mio. kr. skal anvendes i 2020. Frem til 2023 vil kommunen modtage yderligere midler.  

Fordelingen i Jammerbugt Kommune

Den politiske intention i Jammerbugt Kommune er et generelt løft til folkeskolen. Derfor bliver midlerne fordelt til folkeskolerne i Jammerbugt Kommune efter elevtal. Kommunen har ikke specialskoler, og derfor betyder en fordeling til de enkelte skoler efter elevtal, at midlerne kommer eleverne i både almen- og specialområdet til gavn.

”De ekstra midler til folkeskolerne vil understøtte vores vision om, at lærerne skal give alle elever en undervisning af høj kvalitet og vores politiske målsætning om en skole i top 20. Desuden kan midlerne anvendes til inklusionsfremmende indsatser og øvrige indsatser, som understøtter den enkelte skoles visioner og strategier med det mål at højne skolevæsenet i Jammerbugt Kommune” siger borgmester Mogens Christen Gade.

Fordelingen af midlerne – efter elevtal – bliver sådan:
Fordeling af pulje på kr. 2.087.000 til generelt løft af folkeskolen

Aabybro – 533.270 kr.
Fjerritslev – 281.131 kr.
Jetsmark – Kaas 193.634 kr. / Pandrup 123.222 kr.)
Brovst – 273.883 kr.
Biersted – 200.364 kr.
Skovsgaard – 109.243 kr.
Tranum – 28.476 kr.
Saltum – 89.569 kr.
Nørhalne – 86.462 kr.
Trekroner – 44.525 kr.
Ørebro – 46.079 kr.
Gjøl – 38.830 kr.
Thorup-Klim 38.313 kr.

Kvalitetsstandard for klippekortordningen

Social- og Sundhedsudvalget har tidligere udtrykt et ønske om udarbejdelse af en kvalitetsstandard for klippekortsordningen på Sundhed & Seniors område. Den er nu blevet udarbejdet.

Klippekort for borgere i eget hjem og på plejecenter

Jammerbugt Kommune har valgt at prioritere klippekortsordningen til ældre borgere. Det betyder, at de mange ældre borgere i kommunen kan få ekstra tid til hjælp hver uge til eksempelvis en gåtur, pynte hjemmet ved højtider, indkøbstur, uforpligtende samvær, ekstra rengøring mv.

Målet med hjælpen er at sikre, at borgerens hverdag kommer til at fungere med størst mulig livskvalitet, og at borgeren kan blive mere selvhjulpen og derved mere selvbestemmende i eget liv.

Alle borgere der bor på et plejecenter i Jammerbugt Kommune, er automatisk omfattet af klippekortsordningen. Borgere i eget hjem skal anmode om at blive omfattet af ordningen.

Kvalitetsstandarden

Kvalitetsstandarden for klippekortordningen beskriver den nuværende praksis, og derfor forventes der ikke en stigning i udgiftsniveauet.

Kvalitetsstandarden indeholder et serviceniveau på op til 25 minutters hjælp ugentligt med mulighed for opsparing af op til 5 timers sammenhængende hjælp. Der er ikke mulighed for at anvende tiden, før den er optjent, og der er ikke mulighed for at tilkøbe ekstra tid.

Der er kompetencekrav til leverandøren. Det betyder, at leverandørens medarbejdere som udgangspunkt har en relevant faglig uddannelse.

Kvalitetsmålene i kvalitetsstandarden er:

• Svar på modtagelse af ansøgning og sagsbehandlingstider for ansøgning skal ske inden for de angivne tidsfrister.
• Borger oplever tilfredshed med og faglig kvalitet i opgaveløsningen.
• Leverandøren skal tilstræbe, at så få medarbejdere som muligt kommer i hjemmet. Hvis man får praktisk hjælp, og har valgt den samme leverandør som til pleje, er det ikke sikkert, at det bliver samme medarbejder, der udfører begge dele.
• Borger skal vide i hvilket tidsrum, hjælpen leveres.
• Samarbejdet med borger tager udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes værdigrundlag.

Høring vedr. praksisplan for almen lægepraksis

Jammerbugt Kommune har den 19. maj 2020 modtaget høringsmateriale vedrørende praksisplan for almen praksis fra Region Nordjylland.

Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger med henblik på at understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.

Praksisplanen har hovedfokus på almen praksis’ rolle og samspil med hospitaler og kommuner og omhandler herudover lægedækning og tilgængelighed til almen praksis.

Høringssvar fra Jammerbugt Kommune

På kommunalbestyrelsesmødet blev kommunens høringssvar til Region Nordjylland behandlet, og Jammerbugt Kommune kommenterede på en række forhold, der i hovedtræk drejede sig om:

• Status på Kommunalt-lægeligt udvalg (KLU) i forhold til, at regions- og udbudsklinikker ikke må deltage på disse møder. Det er ikke hensigtsmæssigt for Jammerbugt Kommune, da en meget stor del af borgerne dækkes af udbudsklinikker.
• Konkretisering af, hvorledes almen praksis vil sikre, at der i højere grad gøres brug af kommunens forebyggelsestilbud, akuttilbud og opfølgende hjemmebesøg. I dette afsnit er der opridset en række udfordringer i forhold til børn og unge med særlige udfordringer.
• Fokus på elektronisk kommunikation, herunder udfordringer der knytter sig hertil.
• Ønske om, at der indføjes principper vedr. lægevagtsordningerne.

Borgmester Mogens Christen Gade siger om høringssvaret: ”Adgangen til læger og lægevagt er vigtigt for vores borgere, og noget vi politisk og i forvaltningerne arbejder med hele tiden. Når det kommer til syge- og genoptræningsforløb, så har kommunens sundhedsforvaltning et tæt samarbejde med sygehusene og lægerne, og derfor er vi afhængige af at være dækket ordentligt ind på området. Det gælder også uden for normal åbningstid hos lægerne”.

Langsigtede løsninger for Jammerbugt Kommune efterlyses i et af sommerens indslag i Nordjyske.

Vi har jo i den grad stået for langsigtede løsninger i Jammerbugt Kommunes historie – på mange områder er vi i sikker drift med klare pejlemærker for fremtiden. For andre har der været økonomiske udfordringer. Grundet den stramme men dog solide økonomi i Jammerbugt Kommune er vi bl.a. ikke kommet helt i mål med øgede midler til bl.a. børnepasning, folkeskole og ældreområdet. Men med den nye udligningsreform, som regeringen med stor hjælp fra Venstre har fået realiseret, bliver der fremover flere penge at gøre med i Jammerbugt Kommune. Det kommer ikke til at flyde med mælk og honning – men vilkårene for at drive velfærd bliver bedre. En kommunes vigtigste opgave er netop at levere god service til borgere og erhvervsliv. Bl.a. derfor har vi lige vedtaget en ambitiøs skolepolitik – derfor har vi lige vedtaget strategiplaner for de specialiserede områder for såvel børn som for voksne –  derfor nye/renoverede skoler, børnehaver og  plejecentre – derfor … – jo der er mange eksempler på langsigtede løsninger.

De langsigtede løsninger er og vil også i morgen være båret af vores virkelighed – nemlig, at vi er en autentisk decentral landdistriktskommune midt ude i naturen – Kommunalbestyrelsens opgave er at bidrage til, at der er lys i vinduerne såvel i by som på land – såvel konkret, som i overført betydning – Bl.a. derfor har vi vedtaget en handlingsorienteret planstrategi – derfor har vi revideret vores landdistriktsindsats – derfor  Liv i By og Skole projektet – derfor lokale udviklingsplaner i lokalsamfundene og master og midtbyplaner i hovedbyerne og derfor … – jo der er mange langsigtede strategier – også på de områder der skal give svarene på hvad vi skal leve af i fremtiden.

Jo langsigtede løsninger bliver hver dag realiseret i vores kommune ud fra overordnede strategier i et fælles træk på den samme hammel mellem de lokale ildsjæle, foreningslivet, erhvervslivet og Jammerbugt Kommune.

Selvfølgelig kan og skal vi blive endnu bedre på nogle områder – og det er bl.a. derfor vi kommer ud og holder 3 borgermøder her i september for at få gode input til fremtidens Jammerbugt Kommune.

Regionsrådet besluttede for nogen tid siden at nedlægge lægevagten i Skagen, Farsø og Brovst – det gav anledning til efterfølgende protester fra borgere og borgmestre i de berørte kommuner/områder. Og en fælles indsats fra de berørte kommuner for en konkret dialog med regionen med henblik på løsninger lokalt, som alle tre kommuner kunne acceptere.

Ikke for at træde i såret – men den 6. marts 2020 udtrykte de Nordjyske borgmestre i et møde med regions formandsskabet kritik af den totalt fraværende dialog og involverende proces omkring lægevagtlukningerne – hvilket fremgår af mødereferatet. Også for at markere, at Kommunerne ikke havde sovet i timen.

Men nu skal vi videre – og sikre de bedst mulige løsninger for borgerne i de berørte områder – og vi plejer jo at være gode til at finde løsninger Kommuner og region imellem her i det Nordjyske.

Udgangspunktet for os er en lægevagt med lægedækning – netop fordi en lægevagt uden læger er ligesom en citronfromage uden citron.

Er der overhovedet patienter i lægevagten i Brovst – Jo – jo – 2.155 patienter i 2019 – og det endda med faste borgerudsagn på, at man som lokal ikke bliver henvist til Brovst men til Aalborg og andre steder. På trods af dette er det  rigtige tal meget større tal end det regionen præsenterede i et notat fra 19. februar – hvor tallet fremstod som 612. Hvis beslutningen er truffet på baggrund af det meget misvisende tal om brugen af Lægevagten i Brovst bør det vel give anledning til en revurdering.

Mange andre ting taler for en revurdering : F.eks. Regionens og Jammerbugt Kommunes helt unikke intentioner og aftale om et fælles sundhedshus punkteres noget hvis lægevagten ikke er der.

Lighed i sundhed er et overordnet princip indenfor sundhedsvæsenet – og bør selvfølgelig også give nogle muligheder for borgere herude hvor der er længere mellem husene og hvor mobiliteten ikke er så stor.

En centraliseringsdagsorden skal under ingen omstændigheder kunne dikteres af de Praktiserende lægers organisation – PLO.

Lighed i sundhed betyder ikke, at alle får de samme tilbud – vi har jo alle for længst accepteret, at der centraliseres – og de som bor i de større byer har tættere til sygehuse og speciallæger m.m.

Lighed i sundhed er ikke, at der kun er lægevagt i Frederikshavn, Hobro, Thisted, Hjørring og Aalborg

Lighed i sundhed er ikke muligt i virkeligheden – men man øger ikke ligheden i sundhed ved at tage noget fra nogen, som ikke har ret meget i forvejen – når det drejer sig om regionale sundhedstilbud – som nu tilfældet er her i Jammerbugt Kommune.

Er der løsninger ? Ja, vi har fra alle tre kommuner spillet konkret ind – en konkret løsning i Brovst er at lade den nuværende udbudsklinik i Brovst – Alles Lægehus – drive med længere åbningstid end den nuværende – f.eks. indtil kl. 20 hver dag.

Den løsning eller noget lignende synes jeg regionsrådet skal realisere her i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger – jeg mener ikke, at PLO har vetoret overfor en sådan løsning – og således er det alene op til regionsrådet. Og ja, det koster penge at ville hele regionen – ligesom det koster penge at fastholde en decentral skolestruktur – men man kan også se det som en investering. Og Citronfromage er nu bedst med citron – ligesom en lægevagt er bedst med lægedækning.

Nu er der borgermøde her i løbet af august – og selvom den offentlige debat grundet coronakrisen krisen har været udsat – ja, så har der været administrativ dialog – og selvom klokken er mange og tiden er gået – ja, så er toget ikke kørt endnu – håber jeg !

I løbet af de næste to år bygges der 22 nye lejeboliger i Brovst og Skovsgård. Mens der længere mod øst – i Biersted – allerede i løbet af sommeren 2020 bliver udbudt 10 nye parcelhusgrunde.

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune arbejder for at gøre kommunen attraktiv at bosætte sig i – uanset hvor i livet man nu engang befinder sig. Derfor er flere typer af boliger i støbeskeen i kommunen.

Sideløbende med de nye boliger på Jernbanegade i Brovst har Jammerbugt Kommune arbejdet mod at få opført yderligere 14 boliger på Kirkegade i Brovst. Planen er, at der står 14 boliger klar til udlejning på Kirkegade i starten af 2022.

Alle boliger får tre værelser, seks af boligerne bliver på 75 m2, mens de øvrige otte boliger bliver på 90 m².

Huslejen bliver på ca. 6.025,00 kr. for boligerne på 75 m², og ca. 7.250,00 for boligerne på 90 m² pr. måned.

Hver bolig får en terrasse, en carport og et redskabsskur i forbindelse med boligen. I tilknytning til boligerne etableres flere grønne fællesarealer.

Det er boligselskabet Nordjylland, der opfører boligerne.

Otte lejeboliger i Skovsgård

På Nordvangsvej i Skovsgård starter Domea i efteråret 2020 med at opføre otte lejeboliger. Boligerne kommer til at ligge centralt i Skovsgård på arealet, hvor der i dag ligger tre ejendomme – alle ejet af Jammerbugt Kommune 

Halvdelen af boligerne bliver på 4-værelser på hver 97 m², mens de resterende boliger bliver på 2-værelser på 70 m² pr. stk. Hver bolig får overdækket terrasse, udhus og carport. Byggestilen bliver i tråd med den eksisterende i området, så de nye boliger falder naturligt ind i området.

Huslejen forventes at blive på ca. 7.775,00 kr. ekskl. forbrugsafgifter om måneden for en bolig på 97 m², og ca. 5.600,00 kr. ekskl. forbrugsafgifter for en bolig på 70 m² om måneden.

Byggeriet af boligerne forventes at gå i gang i september 2020, og forventes klar til indflytning ca. et år efter.

Ti parcelhusgrunde i Biersted
I Biersted bliver der i løbet af sommeren i år udbudt ti parcelhusgrunde.

Grundene ligger centralt i den sydvestlige del af Biersted, nord for banestien og tæt på ”Den grønne kile”, som er et anlæg i byen. Ad banestien er der kort afstand til både købmand, skole og idrætsfaciliteter.

De ti grunde er mellem 1.000 m² og 1.299 m², hvor halvdelen er på ca. 1.000 m².

Kommunalbestyrelsen udbyder parcelhusgrunde til en mindstepris, som er fastsat til 575 kr. pr. kvm. Efter udbudsrunden fastsætter kommunen den kommende listepris for de resterende grunde, hvis alle ikke bliver solgt i udbudsrunden. 

Byggemodningen er godt i gang, og kommunen forventer, at fristen for at byde på grundene bliver tirsdag 11. august 2020 kl. 10.00. Grundene vil være klar til overtagelse omkring 1. september 2020.

Plan for udvikling i Slettestrand og Thorupstrand

I 2018 blev Slettestrand og Thorupstrand udpeget som én fælles destination i ”Udviklingsplan for Vestkysten – en fælles ambition for turismen frem mod 2025”.

Overordnet peger planen på tre centrale udfordringer i dansk turisme:

• Den rette overnatningskapacitet
• Flere og bedre oplevelser
• Tiltrækning af flere turister

Derfor har Kommunalbestyrelsen vedtaget en strategisk-fysisk udviklingsplan for Slettestrand og Thorupstrand, der netop har fokus på de tre udfordringer. Udviklingsplanen peger på indsatser til, hvordan området kan udvikle sig til et fælles feriested, et mere strategisk arbejde med overnatningskapacitet, og oplevelser og tiltrækning af flere turister.

Målet for Slettestrand og Thorupstrand er at bygge en destination op med naturen som omdrejningspunkt – båret af outdoor og friluftsliv, bæredygtighed og kvalitet. I planen er beskrevet konkrete vækstmål:

• 3% årlig gennemsnitlig vækst i døgnforbruget
• 90% af besøgende skal være tilfredse med deres ophold/besøg
• 2% nye overnatningsformer er udviklet
• 5-10 nye produkter/oplevelser er udviklet af og mellem aktørerne.

Udviklingsplanen tager afsæt i eksisterende planer og strategier, og arbejdet med den er sket i et tæt samarbejde med især kommercielle aktører i området. I processen med planen er der gennemført interviews med foreninger og kommercielle aktører i området. Der er holdt en workshop ved Slettestrand, og på de lokale udviklingsplan-møder er deltagerne orienteret om arbejdet, hvor de også har haft mulighed for at komme med input til udviklingsplanen.

For Slettestrand skal der være fokus på:

• Slettestrandvej som ankomstpunkt
• Naturen skal mere ind i byen
• Forbedring af internt stinetværk
• Oplevelsesudvikling på stranden

For Thorupstrand skal der være fokus på:

• Bedre adskillelse af erhverv og turisme
• Et mere synligt ankomstpunkt
• Flow og etablering af nyt spilhus
• Oplevelsesudvikling

Revisionsrapport for regnskab 2019

Gennemgangen af årsregnskab 2019 har ikke givet anledning til bemærkninger, og er derfor påtegnet af revisionen uden forbehold.

Revisionsgennemgangen af Jammerbugt Kommunes årsregnskab 2019 er afsluttet, og årsregnskab for 2019 med tilhørende revisionsberetning er godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Revisionen gav ikke anledning til bemærkninger, og samtidig er kommunens regnskab 2019 revisorpåtegnet uden forbehold.

Revisionsberetningen konkluderer, at regnskabsaflæggelsen er tilrettelagt velfungerende, er sket korrekt og efter gældende regler. Det gælder f.eks. bilagsbehandling, kassevirksomhed, lønadministration, købsmoms og kommunal medfinansiering.

”Jammerbugt Kommune aflægger et årsregnskab uden bemærkninger. For borgere, politikere og omverden er det betryggende at vide, at der administreres efter gældende lovgivning, og der foregår en korrekt sagsbehandling rundt om i kommunens forskellige forvaltninger”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Årsberetningen og regnskabet er tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

Udbudsstrategi for ny skole til Skolecenter Jetsmark

Den nye skole til Skolecenter Jetsmark er et vigtigt – om end ikke så synligt – skridt videre i processen frem mod det første spadestik i byggeriet.

På kommunalbestyrelsesmødet torsdag 25. juni 2020 godkendte politikerne udbudsstrategien for entreprenørydelsen i forbindelse med opførelsen af den nye skole til Skolecenter Jetsmark.

Opgaven bliver udbudt sådan, at alle interesserede entreprenører har mulighed for at søge om at give tilbud på opgaven. Ud fra alle ansøgere, vælger kommunen de entreprenører, som er bedst egnede til at give et egentligt bud på opgaven. Kommunen ønsker at vælge fem tilbudsgivere til den såkaldte prækvalifikation. Processen skal sikre, at de entreprenører, som giver tilbud på opgaven – også kan udføre den.

Der er opstillet en række kriterier for at blive prækvalificeret. Kriterierne er:

• Prisen på opgaven vægtes med 60%
• Organisationen erfaring, økonomi og medarbejderstab vægtes med 20%
• Tilbudsgivers metodebeskrivelse vægtes ligeledes med 20%

Hele udbudsstrategien er på kommunens hjemmeside.

Den endelige prækvalifikation er sat til at ske 24. september 2020. Udvælgelsen af vinderen af entreprenøropgaven er 19. februar 2021. Byggeriet af den nye skole til Skolecenter Jetsmark er planlagt til at gå i gang 1. april 2021.

Kommunen støtte det lokale erhvervsliv

– Fremrykker flere anlægsprojekter

For at støtte det lokale erhvervsliv har Jammerbugt Kommune valgt at skubbe flere anlægsprojekter i gang tidligere, end først planlagt.

Jammerbugt Kommune har fremrykket en række anlægsprojekter til i år. Det er byggemodningsprojekter, energioptimering af serverrum og etablering af nye lokaler til hjemmeplejen.

”Borgere, erhvervslivet og i kommunen mærker vi tydeligt de økonomiske effekter af coronakrisen. Derfor greb vi straks muligheden for at fremrykke en række anlægsprojekter for at bidrage til at øge aktivitetsniveauet i det lokale erhvervsliv. Det ser vi os forpligtet til, og derfor er det også glædeligt, at det er muligt at fremrykke dem”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Muligheden for at øge aktiviteterne på anlægsprojekter opstod i forbindelse med COVID-19, hvor anlægsloftet blev fjernet, og kommunerne samtidig fik mulighed for at søge om lånedispensation til renovering og investeringer i infrastruktur.

De anlægsprojekter, der fremrykkes til i år, er især inden for bygningsvedligehold, renovering og ombygning af daginstitutioner og vejvedligehold. I alt fremrykker Jammerbugt Kommune anlægsprojekter og igangsætter nye anlægsprojekter for godt 67 mio. kr.

For yderligere information, kontakt:
Borgmester Mogens Christen Gade tlf.: 4191 2001.

Nye parcelhusgrunde og erhvervsgrunde i Jammerbugt kommune

Der er aktivitet i udstykningerne i Jammerbugt Kommune. I Brovst skal 23 parcelhusgrunde byggemodnes, mens 11 erhvervsgrunde byggemodnes i Aabybro. Samtidig er lokalplan godkendt for boligområdet ved Stenmarksvej i Hune, og der arbejdes på at udsende forslag til lokalplan for 3. etape af Horsbækken i Aabybro og 2. etape af Solstrålen.

I løbet af et år forventer Jammerbugt Kommune at udbyde 23 attraktive og højt beliggende byggegrunde i Brovst med udsigt mod syd. Projektet er fremrykket for at sætte ekstra gang i det lokale erhvervsliv. Det betyder også, at der endnu ikke ligger en egentlig udstykningsplan. Men kommunen forventer, at grundene hver bliver på ca. 1.000 m², alle med bedst mulig udsigt mod syd. Byggegrundene forventes at komme i udbud 1. kvartal 2021.

”Vi ser fortsat en stor efterspørgsel efter parcelhusgrunde i Jammerbugten. Nu kan vi inden længe tilbyde højt beliggende grunde med udsigt over Limfjorden centralt i kommunen. Det er vigtigt, at vi sikrer et varieret udbud af grunde – både geografisk og typemæssigt – så vi kan følge efterspørgslen”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Flere erhvervsgrunde
Kommunalbestyrelsen har ligeledes vedtaget at byggemodne 11 erhvervsgrunde i Aabybro.

De sidste erhvervsgrunde er ved at være solgt i Aabybro, og derfor er der brug for at byggemodne nye. Det sker på et areal, som kommunen tidligere har erhvervet sig. Arealet ligger i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde i Aabybro.

”Det er glædeligt, at kommunen er i en positiv udvikling, både når det kommer til at bosætte sig, og når det kommer til, at virksomheder ønsker at etablere sig i vores kommune. De nye erhvervsgrunde får en attraktiv placering i forhold til hovedvejen og i det hele taget i forhold til den nordjyske infrastruktur”, siger Mogens Christen Gade.

Hovedparten af erhvervsgrundene bliver på omkring 4.000 m², og vil være synlige fra hovedvejen fra Aalborg. Grundene forventes at komme i udbud i 1. kvartal af 2021.

To lokalplaner i proces
Lokalplan 19-009 for det kommende boligområde på Stenmarksvej i Hune er netop godkendt af Kommunalbestyrelsen. Lokalplanen giver mulighed for at opføre boligbebyggelse i form af rækkehuse, dobbelthuse og parcelhuse. Afhængig af typen af boliger, vil der kunne bygges cirka 110 boliger på området.

3. etape af Horsbækken i Aabybro ser også snart dagens lys. Jammerbugt Kommune har tidligere udstykket byggegrunde i området ad to omgange, og disse grunde har været meget eftertragtede.

Kommunalbestyrelsen ønsker at fremrykke udvikling af 3. etape ved Horsbækken – dels for at imødekomme behovet for byggegrunde, og dels for at fremrykke investeringer, der kan komme det lokale erhvervsliv til gode.

For at spare tid i forhold til den normale sagsbehandlingstid af lokalplaner, har Kommunalbestyrelsen besluttet, at Teknik- og Miljøudvalget kan udsende forslag til lokalplan for Horsbækken 3. etape og sende forslaget i offentlig høring. Med politiske behandlinger, høringer og klagefrister vil en samlet behandlingstid normalt være ca. seks måneder, med Kommunalbestyrelsens beslutning om at delegere opgaven til Teknik- og Miljøudvalget, kan der spares en til tre måneder i processen.

Hvis alt forløber planmæssigt, forventer Jammerbugt Kommune at vedtage lokalplanen i september 2020.

Endelig fortsætter den private udstykning af grunde ved Solstrålen i Aabybro Nord med 2. etape. Lokalplanen skal sikre, at der kan opføres parcelhuse og rækkehuse i området. Området kommer til at bestå af tre delområder, hvor delområde I giver mulighed for 40-50 parcelhuse, delområde II udlægges til enten 20-45 rækkehuse og/eller 10-15 parcelhuse. Delområde III udlægges til fælles rekreativt område.

Rapportering: Lovpligtige tilsyn på plejecentre og hos leverandører af hjemmepleje i Jammerbugt kommune

En gang årligt skal kommuner aflægge et uanmeldt tilsynsbesøg hos deres leverandører af hjemmepleje og på plejecentrene. BDO har udført besøgene for Jammerbugt kommune på plejecentre og i hjemmeplejen for at se, om borgerne får de ydelser, som de er visiteret til.

I Jammerbugt Kommune er der seks kommunale hjemmeplejegrupper, tre kommunale plejecentre, fire private plejecentre og et friplejehjem. Alle steder og områder er blevet tilset for at vurdere, at borgerne bliver tilgodeset bedst muligt inden for det fastlagte serviceniveau, den faglige standard, og kommunens regler, instruktioner og værdier.

BDO har gennemført tilsynet for kommunen på baggrund af dokumentation fra kommunen, observationer og interviews med ledelse, medarbejdere og borgere.

Både plejecentre og hjemmeplejen lever op til servicestandarderne, i rapporten står der, at områder er meget velfungerende og arbejder struktureret og systematisk med opgaverne og udvikling.

”Det er med glæde, jeg kan konstatere, at vores plejehjem og hjemmeplejen får ros i tilsynsrapporten for 2019. Både medarbejdere og ledelsen arbejder med fokus på, at beboere på plejehjemmene og borgere, der modtager hjemmehjælp i egen bolig, oplever fleksibilitet og høj faglig kvalitet i vores ydelser, og det bekræfter rapporten os i, at vi lykkes med”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

I rapporten er konklusionen for plejehjemmene og hjemmeplejen, at personalet og ledelsen arbejder målrettet for et meningsfyldt hverdagsliv med høj faglig kvalitet i pleje og omsorg.

”Vi arbejder for, at vores personale er fagligt kompetente, så de kan imødekomme borgernes behov. Derfor ved jeg, at Social-, Sundhed- og Beskæftigelsesforvaltningen løbende sørger for, at personalet er opkvalificeret og får den faglige sparring og tværfaglige videndeling, der er brug for”, fortæller Mogens Christen Gade.

Rapporten peger også på nogle anbefalinger for videre udvikling. Det drejer sig primært om mere struktur i forhold til dokumentation, mens der også peges på yderligere fokus i forhold til grundigere oplæring af afløsere, og en løbende forventningsafstemning mellem borgerne og plejerne.

”Forvaltningen tager udviklingspunkterne til sig som en del af det naturlige arbejde med at løfte kvaliteten i ældreplejen yderligere. I forhold til dokumentation, så er det vigtig, at vi får dokumenteret, at borgerne får den behandling, der er aftalt. Når vi yder pleje og omsorg sker det ofte på tværs af sektorer og forskellige medarbejdergrupper, og her vil en yderligere dokumentation også hjælpe os til at koordinere og understøtte de forskellige indsatser. Når det er sagt, så er der altid en balance i, hvor meget tid, medarbejderne skal bruge på dokumentation kontra den tid, de skal bruge på pleje og omsorg for de ældre”, forklarer Mogens Christen Gade.

Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen vil arbejde med at organisere dokumentationsarbejdet på en måde, så det ikke går ud over kerneopgaven.

For kommentarer og yderligere informationer, kontakt:
Borgmester Mogens Christen Gade tlf.: 4191 2001

Penge til kommunens Haller

Årets Halpulje er blevet fordelt mellem de indkomne ønsker. I alt er godt 1 mio. kr. fordelt.

Jammerbugt Kommunes anlægsramme til haller er blevet fordelt på fem af kommunes haller. I årets budget var der afsat 1 mio. kr. til Halpuljen, og mindre restbeløb fra tidligere år betyder, at kommunen har haft 78.000 kr. ekstra at dele ud af.

”Vi kan imødekomme langt de fleste ønsker i år. Alle haller, som har søgt, får del i Halpuljen, nogle haller har dog ikke kunne få til alle ønsker, de har haft”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Beløbene er fordelt således:
Skovsgaard Multihus, Øland-Halvrimmen Idrætsklub, DGI-Huset i Aabybro, Trekroner Landsbycenter og Biersted Idrætsforening får tildelt midler.

Skovsgaard Multihus modtager 201.898 kr. til at udskifte gulvbelægning i bade- og omklædningsrum, som er fra sidst i 1970’erne, hvor hallen blev bygget.

Øland-Halvrimmen Idrætsklub modtager 34.000 kr. til at efterisolering af fritidshuset, som er bygget sammen med hallen. Fritidshuset indeholder omklædningsrum og lokaler til motionscentret.

DGI-huset Aabybro modtager 608.620 kr. til renovering af toiletter i kælderen, der er mere end 35 år gamle, og 88.000 kr. til en energibesparende dug til varmtvandsbassinet.

Trekroner Landsbycenter modtager 21.427 kr. til at udskifte loftshængte lysarmaturer i omklædningsrum, gangarealer og cafeteria. Lysarmaturerne bliver udskiftet til LED-belysning for at reducere hallens elforbrug.

Biersted Idrætsforening får 67.000 kr. til nye fuger i hallen og klubhusets murværk og klubhus. Murerne mod øst og vest trænger til nye fuger, mens murerne mod syd og nord kun kræver delvist nye fuger.

Mere pædagogiske personale i vuggestuer og børnehaver

I første del af et nationalt normeringsløft i dagtilbuddene kan Jammerbugt Kommune forvente at modtage ca. 3,147 mio. kr. i 2020. Pengene kommer fra den pulje, som Regeringen og dens støttepartier har afsat til området.

Det bliver de kommunale daginstitutioner, som får del i pengene, og pengene bliver afsat til mere pædagogisk personale.

”Det er glædeligt, at vi kan øge antallet af personale i daginstitutionerne yderligere. Både tillidsvalgte blandt pædagogerne og pædagogmedhjælperne har været inde over processen. Vi er blevet enige om, at pengene udelukkende skal gå til personale, og ikke til relaterede udgifter som f.eks. kompetenceudvikling, IT eller husleje, som puljen ellers også giver mulighed for”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Tilskuddet vil blive fordelt procentvis ligeligt mellem kommunale vuggestuer og børnehaver. I praksis betyder det, at normeringen i Jammerbugt Kommune forbedres med ca. 4 % i de to typer af dagtilbud.

I forbindelse med det ekstra pædagogiske personale, kommer der ikke takstforhøjelse af forældrebetalingen.

Puljen i år på 500 mio. kr. er fordelt mellem kommunerne efter den enkelte kommunes andel af skønnede antal 0-5-årige børn, offentliggjort af Danmarks Statistik. De kommende år frem til og med 2025 bliver der afsat yderligere midler fra staten til området.

Tilfredsstillende regnskabsresultat for 2019

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har overgivet kommunens regnskab for 2019 til revisionsgennemgang. Kommunens regnskab for 2019 viser et driftsoverskud på 90,5 mio. kr.

Serviceudgifterne i 2019 var på 1.706 mio. kr., de holdt sig 3,4 mio. kr. under den vedtagne ramme. Anlægsudgifterne (brutto) var på 80,7 mio. kr. i 2019, og dermed 0,2 mio. kr. under den vedtaget bruttoanlægsramme på 80,9 mio. kr.

Trods udfordringer undervejs i regnskabsåret 2019, hvor kommunen måtte trække i den økonomiske nødbremse, kan Jammerbugt Kommune endnu engang præsentere et fuldt tilfredsstillende regnskabsår.

”Det ser rigtig fornuftigt ud. Driftsoverskuddet på 90,5 mio. kr. er mere, end vi regnede med i det oprindelige og det korrigerede budget. Det skaber rum for investeringer og udvikling i kommunen”, siger kommunens borgmester, Mogens Christen Gade.

Lavere driftsudgifter end budgetteret
De samlede driftsudgifter i regnskabet udgør 2.391,5 mio. kr. Det er 6,8 mio. kr. mindre end det korrigerede budget, som lød på 2.398,3 mio. kr., og 5,6 mio. kr. under det oprindelige budget.

Samtidig er de realiserede indtægter 11,6 mio. kr. større end oprindeligt budgetteret. Nogle af de væsentlige forklaringer er indtægter fra overgangstilskud fra aldersbestemt udgiftsbehov, som er på 10,0 mio. kr.

I 2019 havde Jammerbugt Kommune et kassetræk på 44,4 mio. kr. i 2019, mens den gennemsnitlige likviditet var på 199,2 mio. kr. ved udgangen af sidste år.

Lokalplan godkendt for helikopterbase ved Vester Hjermitslev

Lokalplanen for det 3 ha store område ved Vester Hjermitslev, hvor den kommende helikopterbase skal ligge, er godkendt af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune.

Dermed er basen for Danmarks fjerde akutlægehelikopter et skridt videre.

Frem mod den endelige vedtagelse af lokalplanen har kommunen været i tæt dialog med borgerne i lokalområdet. Der har blandt andet været afholdt borgermøde i februar i forbindelse med den offentlige høring for lokalplanen, ligesom der er lavet en prøveflyvning, så borgerne kunne få en fornemmelse af støjniveauet, når helikopteren flyver til og fra helikopterbasen.

Selve basen kommer til at ligge på et område, der er ca. 1,5 ha. Dertil kommer arealer til vejforsyning af baseområdet. Vejadgangen kommer til at ske fra Ingstrupvej, lige umiddelbart nord for Vester Hjermitslev Kirke. 

Helikopterbasen kommer til at bestå af en helikopterlandingsplads (heliport), en sikkerhedszone, en standplads, en meget kort air transitrute og bygninger.

”Det er glædeligt, at vi nu er et skridt nærmere akutlægehelikopteren i Nordjylland. Undervejs har der været en god dialog med borgerne i området, og i lokalsamfundet er der stor forståelse for, og stor interesse i, at basen kommer til at ligge i Vester Hjermitslev. Der er fundet en placering, som imødekommer de bedste flyveretninger, og som tager højde for de nærmeste naboer”, forklarer Mogens Christen Gade.

Det forventes, at der kommer til at foregå omkring 1500 starter og 1500 landinger om året. Heliporten kan beflyves 24 timer i døgnet, hvor landingerne forventes at blive fordelt med 63% om dagen – mellem kl. 07-19, 19% om aftenen – mellem kl. 19-22, og de sidste 18% om natten – mellem kl. 22-07. 

For yderligere information, kontakt
Borgmester Mogens Christen Gade tlf.: 4191 2001

Mange virksomheder og forretninger er pressede i Danmark, i Nordjylland og dermed også i Jammerbugt Kommune. Vigtigt er det derfor, at hjulene holdes i gang – i så høj grad som overhovedet muligt – Det er lettere at Kick-starte et tog der ruller – om ikke for fuld damp, så ruller – fremfor at skulle sætte gang i et tog der er udrangeret.

Det gælder også for Turismetoget – som jo i Danmark og ikke mindst i Nordjylland i 2019 havde en markant – ja historisk – fremgang i antal overnatninger – ikke mindst for Kystturismen.

Det er denne vækst, som har så stor betydning for Nordjylland der er på spil – for det er ikke kun sommerhusudlejerne, hotellerne, feriecentrene og campingpladserne der kommer til at mangle omsætning. Nej det er også afledte erhverv som murere, tømrere, smede, tømmerhandlen, den lokale købmand, tøjforretningen, galleriet, ishytten, restauranten og oplevelsesbranchen generelt.

Feriegæsterne bruger nemlig typisk 36% af deres forbrug på overnatning – mens 64 % går til lokale og Nordjyske erhvervsdrivende i det hele taget.

Og når vi bor i et område hvor kystturismen har så afgørende betydning for samfundsøkonomien, som beskrevet – så må det være på sin plads, at nogle af de mange milliarder kroner der generelt bruges for at holde beskæftigelsen oppe og understøtte virksomheder i deres kamp for overlevelse også bruges målrettet på turismen – og ikke mindst på kystturismen, som jo traditionelt holder gang i meget andet.

Kystsamfundene rammes hårdt lige nu – og det med fare for fatale følger på langt sigt – Turismen har været med til at holde lys i vinduerne herude hvor der er langt mellem husene – og det skal den også være i morgen – derfor en opfordring til folketing og regering om at målrette nogle af de mange bevilgede midler – netop til kystturismen – for hvis pengene skal komme hele Danmark til gode, ja, så er her en god mulighed for at sikre det.

Der er mange initiativer der kan sikre, at turismetoget holdes i gang – og de er præsenteret for landspolitikerne – så de skal blot handle på dem – et middel, som jeg synes ligger på den flade er, at der via offentlige midler sikres en god solid markedsføring for at holde ferie hjemme i dejlige Danmark – national markedsføring – samtidigt med en solid indsprøjtning til markedsføring i vores nærområder når grænserne igen åbnes.

Hvis nogen skulle tro, at jeg har glemt de øvrige erhverv i Nordjylland og deres udfordringer – så er det ikke tilfældet – som formand for Erhvervshus Nordjylland og borgmester i Jammerbugt Kommune følger jeg meget nøje alle de indsatser der sættes ind for at hjælpe de mange pressede virksomheder og forretninger i det Nordjyske. Det er en hård kamp, som vi må gøre alt for at vinde – så hjulene holdes i gang.