Kommunalreformen i 2007 indeholdt også en reform af udligningssystemet. Systemet skal sikre en vis ensartethed, i den service borgerne kan modtage, uanset om de bor i Gedser eller Skagen. Systemet omfordeler store milliardbeløb mellem kommunerne, og det er derfor afgørende, at det fungerer godt og retvisende.
Det gør det nuværende udligningssystem ikke. Det er behæftet med en række fejl og mangler især i den socioøkonomiske del af systemet. Disse systemfejl er veldokumenterede og anerkendte. Derfor har den tidligere regering aftalt med blandt andet Det Radikale Venstre, at der skulle være en reform af systemet med virkning fra den 1. januar 2012. En omfattende omlægning af kommunernes betaling til sygehusene og de arbejdsløse udskød imidlertid reformen et år. Konsekvensen er, at en række kommuner har levet i 6 år med en helt utilstrækkelig dækning for deres sociale udgifter. Og denne underdækning er udtryk for tilfældigheder og fejl, som bør rettes op.
KL og Regeringen var enig om, at systemet skal rettes nu. Derfor er det aftalt i forbindelse med sommerens økonomiske aftale, at reformen af udligningssystemet skal gennemføres nu. Kommunerne leverer med de budgetter, der bliver vedtaget i disse dage op til aftalen med Regeringen. Det skal Staten naturligvis også.
Behovet for en reform er påtrængende. Analyser viser, at systemfejlene betyder, at borgere i de 39 kommuner:
– skal betale en højere skat end andre borgere
– at de samtidig får en lavere service på velfærdsområderne
– at investeringer i bygninger, infrastruktur mv. er lavere i deres kommune
Samtidig kan det konstateres, at større gældsætning og ringere kassebeholdning, og konsekvenserne af dette, også er hverdag for borgerne i de 39 kommuner. Hertil kommer, at forskellene mellem de 39 kommuner og de øvrige blot er blevet forøget siden kommunalreformen.
Dette helt urimelige billede kan føres tilbage til funktionen af den socioøkonomiske del af udligningssystemet. Derfor skal det rettes nu. Blandt fejlene kan nævnes, at en række af landets rigeste områder er vinderne på det lavindkomstkriterium, der ligger i systemet. Videre er det påvist, at der ydes store sociale tilskud til højtlønnede borgere, der bor i gode lejligheder i storbyerne. Helt uforståelige eksempler på, hvordan den socioøkonomiske del af udligningssystemet virker.
Grundlaget for en reform er tilstede. Siden foråret 2010 har Indenrigsministeriets finansieringsudvalg været i gang med analyser mv. så de i slutningen af 2011 kan aflevere oplæg til regeringen og folketing. Mange kommuner har herudover – da systemet er så væsentligt – lavet grundige analyser af systemet, og resultaterne er sendt til ministeriets udvalg.
Fejlene i systemet er søgt lappet de senere år gennem forøgede særtilskudspuljer, hvor ministeren tilgodeser enkelte kommuner, som ministeren vurderer, er i en særlig vanskelig situation. Når man ser tilbage er det tydeligt, at særtilskud og ret til skatteforhøjelser hovedsageligt er blevet givet til kredsen af 39 kommuner, som er ramt af den fejlagtige socioøkonomiske udligning. Så også på den måde har Staten erkendt, at der er et stort problem, som der skal rettes op på.
Økonomi- og Indenrigsministeren har de seneste dage været inde på, at der kunne ske en forøgelse af særtilskudspuljer til grupper af kommuner, så hun kender naturligvis også problemstillingen, hvilket vel også er begrundelsen for, at Det Radikale Venstre er med i aftalen om en reform af systemet.
Men særtilskud er ikke en løsning – det er blot en lap på systemet. En lap der ikke holder tæt, og som virker tilfældig og giver anledning til usikkerhed i kommunerne om deres langsigtede økonomi. Hvis man har fået en hjælpende hånd et år, kan man så også forvente at der også er hjælp de efterfølgende år? Det er ikke givet!
Desuden vil flere puljer ingenlunde matche Regerings hensigtserklæring om flereårige budgetaftaler. Det ville i så fald ske på et usikkerhed og meget tyndt grundlag.
Nej, løsningen er en reform, så de erkendte og dokumenterede fejl i systemet bliver rettet, og der bliver en langsigtet sikkerhed omkring den enkelte kommunens økonomi, og så borgerne ikke på grund af fejl skal betale højere skat og få en ringere service i en lang række kommuner.
Så kære nye Folketing og Regering: Lev op til aftalerne fra kommunalreformen, aftalerne i Folketinget og ikke mindst aftalerne med KL, og få gennemført den reform af det kommunale udligningssystem. Grundlaget i form af analyser mv. er klar, nu kalder situationen på politisk handling.

På vegne af de 39 kommuner i samarbejdet for en retvisende socioøkonomiske udligning:
Mogens Gade
Borgmester i Jammerbugt Kommune