Et
gunstigt licitationsresultat for årets asfaltudbud betyder, at
Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har bevilget fem millioner kroner
ekstra til nye asfaltbelægninger og ovenikøbet forventer at bevilge yderligere
to millioner kroner til formålet. De ekstra bevillinger betyder, at 57
kilometer af kommunens asfaltveje får få nye belægninger i 2016.

”Jammerbugt
Kommune er udfordret på mange områder og serviceniveauet på vores vejnet kunne
godt ønskes bedre. Derfor er det glædeligt, at vi i Kommunalbestyrelsen er
blevet enige om at fremrykke midler fra næste års budget, så vi kan udnytte, at
det i øjeblikket er købers marked på asfaltområdet.
Det betyder faktisk, at vi får næsten dobbelt så meget asfalt for
pengene som normalt”, udtaler borgmester Mogens Gade.

I
første omgang havde Jammerbugt Kommune afsat fem millioner kroner til at
vedligeholde kommunens offentlige asfaltveje i 2016.

Selvom
ekstrabevillingen modregnes næste år vil der stadig være penge til asfalt i
2017.