Lørdag 10. september holder Jammerbugt åbent hus.
Flere steder i Kommunen er der guidede natur og kulturoplevelser.

Jammerbugt Kommune byder beboere fra nær og fjern i og
uden for kommunen til åbent hus 10. september, når kommunen åbner for lærings,
natur-, kultur- og historiske oplevelser. Jammerbugten byder på flere spændene
oplevelser. Lige fra en frisk morgendukket og varmt sauna i Vesterhavet ved
Blokhus over et indblik i de nyeste læringsmiljøer og -teknologier i VUC
Aabybro til kulinariske oplevelser i Asylcenter Brovst og Børnecenter V.
Thorup.

De åbne huse er en del af ”Derfor Nordjylland – en del at
være stolt af”, som er et samarbejde mellem landsdelens kommuner, Region
Nordjylland samt TV2 Nord og P4 Nordjylland. De åbne huse er en kulmination på
uge 36, hvor medierne har haft fokus på de nordjyske kommuner og Region
Nordjyllands positive historier og udvikling.

“I Jammerbugt Kommune synes vi det er vigtigt at
støtte op om Derfor Nordjylland og Nordjylland holder Åbent Hus. Det er
nødvendigt, at kommunerne i Nordjylland arbejder sammen om udviklingen af
landsdelen. Samtidig har vi en masse positivt at byde på her i kommunen, og det
vil vi gerne vise frem”, siger Borgmester Mogens Gade fra Jammerbugt
Kommune.

Hvor er der åbne huse i
Jammerbugt Kommune?

Bad
med Søstjernerne på Blokhus strand
kl. 8.00 – Mødested: Sømærket på Blokhus Strand
Mød
morgenfrisk op – ellers bliver du det – og bad med Søstjernerne, der bader året
rundt. Bagefter er der gratis adgang til Saunahytten på stranden, hvor man kan
varme sig.

Nordisk
Natteravnedag
Kl. 9.00-16.00

Jernbanegade
i Brovst

Brovst i
Jernbanegade i Brovst med info og aktivitetspavilloner delt på hele gaden. Der
vil også være et telt på Faktas parkeringsplads.

Fosdalen
rundt med naturvejleder Svend Møller Nielsen
Kl.
10.00-12.00
Fosdalvej, 9460 Brovst
Blive ført gennem Fosdalen af naturvejleder Svend Møller
Nielsen, der vil tage dig med rundt i et af Han Herreds fantastiske
naturområder.

VUC
Jammerbugt – Aabybro
Kl. 10-12
Teknologiparken 1, 9440 Aabybro
VUC
Jammerbugt i Aabybro åbner dørene for de nye undervisningslokaler i bygningen
på Teknologiparken 1. Bygningen har kun ganske få undervisningslokaler, da
undervisningen foregår i åbne læringsmiljøer. Samtidig rummer VUC den nyeste,
avancerede undervisningsteknologi.

Egnssamlingen

Kl. 10-13
Faarupvej 3, 9493 Saltum
Hver
time (kl. 10, 11 og 12) vil der være introduktion til Egnssamlingens ved
storskærmen i den lille sal med efterfølgende hurtig rundvisning i den 1.200 m2
udstilling.

Havens
Dag på Bratskov
Kl. 10-15

Fredensdal 8, 9460 Brovst
Bliv inspireret af udstillere inden for havens mange
områder, og se sjældne planter og spændende ting til din have.

Asylcentre
i kommunen
Kl. 11-14
Center Brovst, Sygehusvej 3,
9460 Brovst
Børnecenter V. Thorup, Thorup Strandvej 14, 9690 Fjerritslev
Besøg
centrene i V. Thorup og Brovt. På begge centre bliver serveret etnisk mad, der
vil være rundvisning og oplysning om asylarbejdet samt forskellige aktiviteter.

Tur i naturen
– Svinklovene med Danmarks Naturfredningsforening
Kl. 14.00 – 16.30
Mødested: parkerings plads Svinkløv Camping
(Turledere Jørgen Jensen og Søren
Rosenberg)
Udgangssted for turen er på højderyggen ved
Svinklovene og retur langs med klitfoden og strandkanten til Jammerbugten. Ud
over de landskabelige værdier og naturen her, er Svinklovene også geologisk
interessant. På turen laver I et Naturtjek af de arter og forskellige
levesteder, I passere undervejs.

Borgerne kan allerede nu deltage i debatten på Facebook
eller komme med forslag til nye initiativer i Nordjylland. Det er på www.facebook.com/Derfornordjylland<http://www.facebook.com/Derfornordjylland

For yderligere information, kontakt

Kommunikationskonsulent Marianne Bue Lønskov

Tlf. 41912399 – mbl@jammerbugt.dk