Fælles om destinationsselskab

Hjørring, Jammerbugt og Thisted Kommuner vil danne et
fælles destinationsselskab. Selskabet går sammen om at udvikle turismen i de
tre kommuner.

”Vi har en vigtig opgave med
at sikre, at vi får etableret en stærk og markant Vestkystdestination.
Vestkysten – om det er den nordjyske eller også længere nede i landet, skal
kunne klare sig i den internationale konkurrence om turisterne. Turismen
bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i kommunerne, og
sammen står vi stærkere”, udtaler borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens
Christen Gade.

Bag initiativet ligger ’Ny lov
om erhvervsfremme fra december 2018’, hvor turismeindsatsen fremover skal
samles i 15-25 destinationsselskaber på landsplan mod cirka 80 selskaber i dag.

Men der er også andre fordele
ved at samle indsatsen.

”Områderne på tværs af
kommunerne har flere fælles træk i forhold til udviklingsmuligheder, stedbundne
kvaliteter, markeds- og målgrupper og oplevelsesprofiler. Derfor vil vi stå
stærkere, når vi går sammen om at være en stærk vestkystdestination, lave en
fælles retning for Nordjysk turisme og et fælles samarbejde med
VisitNordjylland”, fastslår Mogens Christen Gade.

Og måske slutter flere
kommuner sig til destinationsselskabet. Morsø, Lemvig og Holstebro er politisk
ved at afklare, om de vil være med i destinationsselskabet. Hjørring,
Jammerbugt og Thisted er klar til at inviterer dem med i drøftelserne.

Pulje til anlægsprojekter på Kultur-, Fritids- og
Landdistriktsområdet

I år har Kommunalbestyrelsen afsat yderligere 5 mio.kr til
anlægsprojekter på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsområdet.

Det er tale om et helt nyt
tiltag, hvor lokale initiativtagere kan søge Landdistriktsanlægspuljen som
medfinansiering til et lokalt projekt. Der kan søges op til 25% af et projekts
samlede budget. Den resterende finansiering må ikke være kommunale kroner.

”Vi har fantastisk mange
ildsjæle, som lægger et stort arbejde i at udvikle lokalområderne. Det ønsker
vi at støtte op om. En økonomisk håndsrækning kan være en motivation i det
daglige arbejde, og et tilskud fra Landdistriktsanlægspuljen til et projekt kan
være en anerkendelse, som ildsjælene kan gå videre med, hvis de søger flere
midler hos fonde”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Hvad og hvem kan få støtte?
Jammerbugt Kommune behandler ansøgninger
til Landdistriktsanlægspuljen i forhold til følgende kriterier:

– Foreninger,
organisationer, sammenslutninger og netværk, der har et offentligt formål, og
som er hjemhørende i Jammerbugt Kommune, kan søge midler

Større
anlægsprojekter, der som udgangspunkt er med til at realisere udviklingsplaner i
regi af ”Liv i by og skole” og de lokale udviklingsplaner (LUP), vil blive prioriteret

– Projekter,
der søger tilskud, skal som minimum have et samlet budget på 500.000 kr. Mindre
projekter henvises til at søge Jammerbugt Kommunes Kultur- og
Landdistriktsmidler

– Der er
ikke en øvre grænse for projektbudgettet. Dog kan Landdistriktsanlægspuljen maksimalt
medfinansiere et projekt med 25 % af det samlede budget og maksimalt 1 mio. kr.
Det er muligt at medfinansiere projekter med et større budget end 4 mio. kr.,
men den maksimale medfinansiering vil være 1 mio. kr. Hvis en ansøger søger om
støtte på over 1 mio. kr., kan ansøgningen sendes videre som et budgetønske til
kommunalbestyrelsens årlige budgetforhandlinger

– Ansøgningen
skal indeholde en projektbeskrivelse, et anlægsbudget, et driftsbudget og et
finansieringsbudget, som er baseret på overslag fra håndværkere eller konkrete
tilbud, og en vurdering af planforholdene. Forud for ansøgningen til
Landdistriktsanlægspuljen skal ansøger have skaffet 10% af den samlede
projektsum. Dog kan op til halvdelen af de 10% være eget arbejde.
Ansøger skal i ansøgningen redegøre for den langsigtede drift af det anlæg, der
realiseres med projektet. Et særskilt opmærksomhedspunkt er, hvorvidt projektet
kommer til at generere driftsomkostninger for Jammerbugt Kommune

– En
bevilling fra puljen giver ansøger ét år til at starte projektet op. Er projektet
ikke i gang inden for ét år, skal tilsagnet om støtte genbehandles i Kultur-,
Fritids- og Landdistriktsudvalget. Forud for en genbehandling skal ansøger sende
en projektstatus og plan for den videre realisering af projektet

– Landdistriktsanlægspuljen
følger i udgangspunktet ansøgningsfristerne for de kommunale
landdistriktsmidler. Visse ansøgninger kan behandles løbende, eksempelvis hvis ansøger
har fået en stor medfinansiering fra andre og derfor kan restfinansiere
projektet via Landdistriktsanlægspuljen

– Ansøgere,
der får tilsagn, får tilbudt assistance og netværk til at understøtte det
videre arbejde med projektet. Konkret kan det være individuelle projektmøder, fælles
workshops, hvor der er fokus på fundraising, planer, administration af
projekter, vidensdeling mellem projekterne og samarbejde med andre fonde.

En ny rygrad til Aabybro Bymidte

Det første træk mod at skabe en mere sammenhængende Aabybro
bymidte bliver en ny rygrad – også kaldt Broen.

Broen kommer til at gå fra rundkørslen
ved Aaby Sdr. Gade til Kattedamsvej, og bliver en ny forbindelse for lette
trafikanter. Samtidig bliver Broen stedet for fællesskaber.

Planlægningen og selve
etableringen af Broen forventes at ske over en periode på fire til fem år.

Broen er blot et af flere tiltag,
der skal være med til at udvikle Aabybro Bymidte.

”Vi har samarbejdet med Realdania
og CFBO om en grovskitse for Aabybro. Den går forud for den endelige plan for en
ny og stærkere bymidte, som vi regner med er klar til april. I planen er der fem
spændende og nye hovedemner, som skal være med til at samle byen”, fortæller
borgmester Mogens Christen Gade.

De fem hovedemner for, hvordan
arbejdet med Aabybro Bymidte skal forme sig, er:

En Midtby – Flere kvarterer
Bymidten skal opdeles i tre kvarterer på baggrund af de nuværende og fremtidige
funktioner – Hovedgaden ved Østergade, Skole og fritid ved Aabybro Skole og
DGI-hallen samt det nye bykvarter, der opstår omkring Aabybro Centret i
forbindelse med de igangværende omdannelsesprojekter.

Forbundet Midtby
I bymidten ønskes en forenklet trafikstruktur for bilister og en prioritering af
bløde trafikanter. Planen skal styrke banestien bl.a. med nye stiforbindelser fra
nord mod syd.

Livlig Midtby
Funktionerne i Aabybro skal samles. I den forbindelse arbejdes der ud fra
princippet “Midtbyen først”, her er et mål at koncentrere al
aktivitet, der bidrager til mere liv i bymidten – blandt andet erhverv, bolig,
fritid, kultur, uddannelse.

Stærk handelsby
Aabybro skal fremstå som en samlet handelsdestination. Det skal ske ved at
skabe en samlet handelsoplevelse, en prioritering af hovedgaden, og et samarbejde
på tværs af alle byens aktører.

Grøn Midtby
Banestien er et grønt træk i midtbyen. Det
skal styrkes, så fremtidige udefaciliteter f.eks. i forbindelse med skolen,
skabes i sammenhæng med banestien. Grønne elementer skal desuden indarbejdes i
gadedesign, altaner, p-pladser mm.

Vurderingen er, at Broen kommer
til at koste mellem 10 og 15 mio. kr. Jammerbugt Kommune vil søge midler til
Broen hos Realdania via deres kampagne “Hovedbyer på forkant”.
Kommunen søger medfinansiering til et totalt beløb på 10 mio. kr. Hvis
Realdania udvælger projektet, kan kommunen forvente støtte på 50% af udgifterne
– så Jammerbugt Kommune kommer til at bidrage med 5 mio. kr. Samme
kampagne støttede det snart afsluttede arbejde med planen for udformningen af
bymidten.

Modernisering af Aabybro Genbrugsplads

Ligesom
de tre genbrugspladser i Brovst, Fjerritslev og Pandrup, skal kommunens fjerde
genbrugsplads i Aabybro også moderniseres. Allerede sidste år godkendte Kommunalbestyrelsen
625.000 kr. til forarbejder til projektet.

Den nuværende genbrugsplads og bygningerne på pladsen i
Aabybro udvides og opgraderes til samme niveau, kvalitet og indretning som genbrugspladserne
i Pandrup og Brovst. Genbrugspladsen i Aabybro får blandt andet en
haveaffaldsplads og bedre tilkørselsforhold. Samtidig udvides genbrugspladsen
med flere containere, så pladsen er fremtidssikret i forhold til byudviklingen
i Aabybro og klar til fremtidens miljøkrav.

Det betyder, at den nuværende bygning stort set fjernes i løbet
af moderniseringen. I stedet bygges en ny og næsten identisk bygning, som dem på
Pandrup og Brovst genbrugspladser. I den nye bygning er kontoret hævet over
terræn, så pladsmanden får bedre overblik over genbrugspladsen.

Det nuværende plateau og de nuværende støttemurere bliver
ligeledes hævet, for at gøre kommunens genbrugspladser mere ens, dermed kan
containere bruges på alle fire genbrugspladser. Det giver driftsmæssige fordele
og optimering af kørslen.

Asfalt, kloakker og belysning bliver også fornyet – både
fordi det trænger på den 18 år gamle genbrugsplads, og fordi de fremtidige vedligeholdelsesudgifter
og elforbruget dermed mindskes.

Borgerne vil komme til at mærke arbejdet med
moderniseringen, men kommunen forventer ikke, at genbrugspladsen bliver lukket
under moderniseringen. Når arbejdet er afsluttet får Aabybro Genbrugsplads
samme standard og serviceniveau som på de øvrige genbrugspladser.

Projektet er estimeret til 18,4 mio. kr. i alt inklusiv en bevilling
i 2018 på 625.000 kr.

Lånet tilbagebetales gennem affaldsgebyrerne. Den samlede
investering kommer til at koste hver husstand og sommerhus 34 kr. årligt i
genbrugspladsgebyr.