Vi får aldrig en helt retfærdig udligning i Danmark – det ved de fleste, som beskæftiger sig med emnet – men vi kan godt få en mere retfærdig udligning end den vi har i dag.

En Retfærdig udligning set i Nordjysk perspektiv vil betyde knap 7.000,- kr. mere pr. Nordjyde – det vi er budt i regeringens udspil er 434,- kr. pr. nordjyde – i værste fald noget mindre. Politik er som bekendt det muliges kunst – her kunne en endelig aftale om en udligningsreform jo være et sted midt imellem. 2 – 3.000 kr. pr. nordjyde ville være en udligningsreform værdig og et reelt bud på en mere retfærdig udligning i Danmark.

Det ville give en større sammenhæng mellem skatteprocent og serviceniveau – hvor sammenhængen i dag er fraværende – alt for ofte er billedet i de danske kommuner at en lav skatteprocent er kædet sammen med en høj service – og i Nordjylland er der generelt tale om en høj skatteprocent og en lav service målt på kroner pr. indbygger.

Al mulig talmagi er med til at forkludre Udligningsdebatten – skåret ind til benet handler udligningen om en ting – nemlig, at kommunerne i Danmark får mere lige vilkår til at finansiere den basale borgerservice som børnepasning, folkeskole og ældrepleje. Det har vores Nordjyske borgere fortjent.

Det er et baglæns regnestykke hvor facit er givet på forhånd – nemlig hvor meget mere man synes, at de trængte kommuner skal have til den basale borgerservice end de har i dag. Det bliver selvfølgelig ikke 7.000,- pr. nordjyde – fordi nogle skal bidrage – og ikke kan tåle at miste så meget – men skal det batte til noget – så er 434,- kr. godt nok også skudt ved siden af.

Kriterier der kan få regnestykket til at gå op er der nok af: Skævdeling af hele det ekstraordinære finansieringstilskud – Ændring af udlændingeudligningen – Øget refusion på førtidspension – Øget refusion i dyre socialsager – Lade 67+ årige indgå i refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager – Ændring af kriteriet vedr. lav indkomst – Inddragelse af dækningsafgift i udligningen – Øget udligning på selskabsskatten – Beskæftigelsestilskuddet fastholdes.

Som sagt så handler udligningen om et baglæns regnestykke – hvor facit er givet – nemlig en reel tilnærmelse til ens muligheder for finansiering af de borgernære områder som dagpasning, folkeskole og ældrepleje. Ovennævnte kriterier vil med rette anvendelse kunne skabe det ønskede facit.