Af Mogens Christen Gade, Thomas Kastrup-Larsen og Ulla Astman, hhv. formand og næstformænd for Business Region North Denmark

Det nye Folketingsår er nu i fuld gang, og kimen er slået an til et nyt år fyldt med folkelige forhåbninger og politiske kampe. Især delen med folkelige forhåbninger kender vi kun alt for godt i Nordjylland.

I år er det nemlig 47 år siden, at det første forslag til en 3. Limfjordsforbindelse var på tegnebrættet.

Og nej, det er desværre ikke en slåfejl. 47 år.

Der er løbet pænt meget vand igennem Limfjorden siden da. Kriser er kommet og gået. Og du kan nok selv regne ud, hvordan trafikken har udviklet sig i alle de år.

Skiftende regeringer har lovet guld og grønne skove til nordjyderne igennem årtier, men har når alt kommer til alt spist dem af med en kurv. Imens er Limfjordstunnelens kapacitet for længst overskredet, og situationen er blot blevet mere og mere usikker. I dag står vi på randen til, at Nordjylland knækker midtover.

Så hvor er viljen til vækst i hele Danmark? Hvor er handlekraften?

Det efterlyste vi for nyligt, da Business Region North Denmark havde inviteret de nordjyske Folketingspolitikere til et årligt dialogmøde. Bredt henover den politiske midte fik vi håndslag på, at den 3. Limfjordsforbindelse må være af største prioritet på Christiansborg, når regeringen forhåbentlig snart tager hul på forhandlingerne om Danmarks infrastruktur.

Vi sætter derfor vores lid til, at vores politikere i dette Folketingsår er klar til at erstatte gode hensigter og politiske drillerier om omfartsveje med konkret handling, der sikrer anlægslov og finansiering af den 3. Limfjordsforbindelse. Så længe Folketinget sidder på hænderne, bremser de Nordjyllands udvikling med konsekvenser for hele Danmark. Det kan ingen være tjent med.

Borgere og erhvervsliv har ikke længere tillid til, at man kan krydse Limfjorden, når det er nødvendigt. Det betyder, at hverken borgere eller virksomheder tør have adresse nord for fjorden, og det har store konsekvenser for balancen og udviklingen i Nordjylland, og det trækker dybe spor i resten af Danmark.

For i bund og grund er det en dagsorden for hele Danmark. VVM-redegørelsernes høje samfundsøkonomiske forrentning og høje arbejdsudbudseffekt af projektet beviser, at den 3. Limfjordsforbindelse er god forretning for hele Danmark. Den kan vise sig endnu mere værdifuld, hvis man beslutter sig for en fremtidig Kattegatforbindelse, ligesom forbindelsen er et afgørende led i den internationale trafikforbindelse Jyllandskorridoren, der fungerer som porten til Norden og landene syd for Danmark.

Det handler også i højere grad om sårbarhed end om bilkøer og spildte transporttimer. Et eksempel fra i sommer illustrerer, hvor galt det kan gå. Her brød en varebil i brand nede i tunnelen efter en mindre ulykke. Branden udviklede sig til en eksplosion, hvor en bilist fangede trykket og ildkuglen fra eksplosionen på video, så sårbarheden blev tydelig for alle. Heldigvis kom ingen noget til. Men situationen kunne være endt meget værre.

Bilistens optagelser var et wake up call. Havde det været en tankbil med flere tusind liter eksplosivt brændstof, eller var bilister kommet for tæt på uden mulighed for at bakke, kunne virkeligheden have været en helt anden. Heldigvis kan vi stadig kun forestille os, hvor grelt det kunne gå. Næste eksplosion kan lukke tunnelen i uger, måneder eller endda år.

Det understreger, at det nu for alvor må være slut med at overlade vores sikkerhed til held og den nordjyske motorvejstrafik til en sårbar tunnel med gennemsnitligt 120 uheld om året uden andre alternativer.

I Nordjylland er vi fælles om forhåbningerne og opbakningen til den 3. Limfjordsforbindelse, og behovet har aldrig været større. Og med et akut behov for at stimulere dansk økonomi, er den 3. Limfjordsforbindelse en sikker investering. Sidst på året lander en opdateret VVM-redegørelse, så alt er klappet og klart, og Folketinget mangler blot at trykke på knappen. Det kunne man jo passende gøre ved at sætte penge af allerede i forbindelse med Finansloven.

Hvis vi omvendt udskyder etableringen i yderligere 10 år, viser beregninger i et tidligere ministersvar, at det har samfundsøkonomiske omkostninger på 900 mio. kr. Så lad os nu bruge det nye Folketingsår til at stå sammen om vækst og sammenhængskraft i hele Danmark. Det haster.