Blog Image

MogensGade.dk

Vandplanerne skal gå om – sikke en mulighed

2012 Posted on 20 Dec, 2012 10:21

Natur- og miljøklagenævnet har kendt vandplanerne ugyldige – høringen må gå om. Dette kæmpe monster af statslige og kommunale vandplaner er midlertidigt standset på grund af en al for kort høringsfrist på 8 dage. Der jo slet ikke matcher de indgreb som planerne repræsenterer.
Hvad ingen andre har formået via gode såvel faglige som politiske argumenter – ja, det klarede regeringen selv ved endnu en gang at gå imod sit regeringsgrundlag – hvor man skriver om at sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister. Man siger jo så meget.
Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Nu får regeringen jo mulighed for at rette op på det makværk, som vandhandleplanerne er.
Lige pludselig får regeringen jo en enestående chance for at vise, at man mente det – da man sagde, at det var jo en plan man havde overtaget fra den borgerlige regering. Nu kan man jo bruge muligheden til at vise hvad man selv står for – hvis det da ellers er bedre end det der står i planerne i dag. Den borgerlige opposition er tilsyneladende klar til en kritisk revision.
Der er argumenter nok for en revision og dermed grunde nok til ikke blot at sende den nuværende plan ud i en ny høring.
Jammerbugt Kommune har siden de første møder om vandplanerne påpeget, at de data der danner grundlaget for planerne, ikke er egnede til at danne udgangspunkt for så omfattende planer. De er både for gamle og for utilstrækkelige til at give et retvisende billede af tilstanden i vores vandområder. Det var også et af hovedbudskaberne i det høringssvar som vi i Jammerbugt Kommune i samarbejde med Landbrugets organisationer indsendte forud for planernes vedtagelse. Bl.a. er 2 ud af 7 vandløb fejlklassificeret – 30%
Det betyder, at vi i kommunerne, når handleplanerne skal føres ud i livet, skal gennemføre en række tiltag uden tilstrækkelig viden om, hvorvidt de er nødvendige.
Der er i den grad brug for nye data også hvad angår den miljømæssige ud-fordring og hvad angår de metoder der kan løse den reelle miljøudfordring – her tænker jeg bl.a. på stenrev og minivådområder – som i den nye plan bør føres frem på lige fod med de forhadte bræmmer (randzoner).
Der bør derfor også stilles spørgsmål ved, om de randzoner og de vådområder, der er vedtaget i Grøn Vækst, er nødvendige og de rigtige virkemidler.
Usikkerhed om det faglige grundlag for at stille krav, der påvirker den enkelte landmands økonomi væsentligt, er derfor stærkt kritisabelt og uacceptabelt.
Jeg vil derfor gerne opfordre til at der inden næste høring om vandplanerne gennemføres en systematisk undersøgelse af udvaskningen fra landbrugsjord, således at der skabes et fagligt korrekt billede, som kan danne udgangspunkt for en mere nuanceret forvaltning. En forvaltning hvor der gives metodefrihed til løsningen af de opgaver de nye og mere korrekte analyser vil pege på.
Det er ikke kun landbrugserhvervet der angribes med disse vandplaner – nej, man vil punktere et af de erhverv der bidrager til samfundsøkonomien – et af de hjul der snurrer i dansk samhandel med udlandet er fødevareklyngen – og en anden følgevirkning er at ca. halvdelen af Jammerbugt Kommune vil blive oversvømmet – . Så vandplanerne – som der ikke en gang er videnskabeligt belæg for virker – har sandelig store og helt uoverskuelige konsekvenser. Derfor må de tages af bordet hurtigst muligt – det er der en enestående mulighed for nu – med natur- og miljøklagenævnets kendelse om at erklære de nuværende planer for ugyldige.

Mogens Gade 8. december 2012



Jammerbugt Kommune tager ansvar for vækst

2012 Posted on 08 Dec, 2012 16:07

Selvom sneen står for døren og det er koldt udenfor, så fyrer Jammerbugt Kommune i dag op under en ny organisation der skal skabe vækst hos kommunens virksomheder. VÆKST Jammerbugt skal som nyetableret organisation under Jammerbugt Kommune fremad arbejde for at klæde det lokale erhvervsliv på til at skabe vækst i økonomien, flere arbejdspladser og stærkere kompetencer internt i virksomhederne.

Ved at fusionere Jammerbugt Erhvervscenter med de lokale turistkontorer, vil Jammerbugt Kommune nu øge indsatsen for at hjælpe de lokale virksomheder til at kunne gribe fremtidens vækstmuligheder. Med udgangspunkt i denne målsætning, har Jammerbugt Erhvervsråd netop godkendt en strategi der skal styrke organiseringen, således at man er klar til at øge erhvervsindsatsen i kommunen.

Borgmester for Jammerbugt Kommune, Mogens Gade, har store forventninger til den nye organisation:

”Med søsætningen af VÆKST Jammerbugt står vi bedre rustet end nogensinde til at servicere vores erhvervsliv i bestræbelserne på at sikre flere lokale arbejdspladser og øget turisme. VÆKST Jammerbugt er topmotiveret for opgaven og klar til at vise resultater – og erhvervsrådet har givet håndslag på aktiv medvirken. På den måde er alle sejl sat i bestræbelserne på fortsat erhvervsudvikling i Jammerbugt Kommune.”

Indsatsområderne i den ny struktur hos VÆKST Jammerbugt fordeler sig på 14 medarbejdere, som kommer til at sidde med ansvar for branding, virksomhedsudvikling, iværksætteri, kompetenceudvikling, destinationsudvikling og turistservice. Formålet er, at disse fokusområder skal fungere som løftestang i forhold til virksomhedernes udvikling.

Et erhverv på forkant
VÆKST Jammerbugt ønsker blandt andet at synliggøre det erhvervsmæssige vækstpotentiale, som ikke kun er til stede i de større byer i Danmark, men i høj grad også i de mindre tætbefolkede områder. Et af de erhvervsområder, der vil komme til at mærke denne indsats, er kommunens iværksættere. Jammerbugt Kommune er i dag førende på iværksætteri i Nordjylland, når man måler på antallet af iværksættere per indbygger. Denne positive udvikling skal fortsætte, og der skal sættes yderligere ind i forhold til de iværksættere, der vurderes til at have ekstra vækstpotentiale.
Også inden for talentudvikling er der allerede nu søsat et forløb, som bidrager til virksomhedernes kompetenceudvikling. Yderlig Vækst Jammerbugt er en særskilt del af Yderlig Vækst programmet ved Væksthus Nordjylland, hvor VÆKST Jammerbugt tilbyder virksomhederne i Jammerbugt Kommune ledelses- og talentudvikling. Derudover har ledelsen i de deltagende virksomheder mulighed for at deltage i et udviklingsforum, hvor der sparres omkring emner som talentudvikling, forandringsledelse, salg samt motivation af medarbejderne.
Jammerbugtens fire handelsbyer, Aabybro, Pandrup, Fjerritslev og Brovst, er endnu et indsatsområde, hvorunder VÆKST Jammerbugt i tæt samarbejde med handelsforeningerne kommer til at igangsætte en række initiativer, som skal give aktivitet og liv i byerne for både borgere og turister.

Jammerbugt skal være Danmarks førende kystferiedestination
Med fyrtårne som Blokhus, Fårup Sommerland og Svinkløv Badehotel er Jammerbugt Kommune Danmarks tredje mest besøgte feriedestination og turisterhvervet omsatte i 2011 for over kr. 1,3 mia. Denne position ønsker man at fastholde, og det er målet at blive Danmarks førende kystferiedestination. For at opfylde denne målsætning arbejdes der målrettet med destinationsudvikling i blandt andet Blokhus og Slettestrand i et formelt partnerskab mellem erhvervsliv, foreninger, lokale ildsjæle og med VÆKST Jammerbugt og Jammerbugt Kommune som aktiv medspiller. Der vil herunder som et af tiltagene blive arbejdet mere med eventudvikling.

Eksterne samarbejdspartnere spiller en nøglerolle
Et fortsat stærkt samarbejde med eksterne organisationer vil komme til at spille en afgørende rolle i mange af de fremadrettede arbejdsindsatser. VÆKST Jammerbugt vurderer, at der ligger et stort potentiale i at inddrage de mange forskellige puljer og udviklingsprogrammer, der er tilgængelige for kommunens virksomheder. Der er på denne front allerede etableret gode partnerskaber med blandt andre Væksthus Nordjylland, DI, KL, Aalborg Universitet, Aalborg Samarbejdet, VisitNordjylland og VisitDenmark.



Jammerbugt Kommune – en kommune på 4 hjul – i bevægelse

2012 Posted on 14 Nov, 2012 19:32

Dialogen mellem borgere, brugere, ansatte og politikere skal til stadighed være udgangspunktet for en fortsat dynamisk udvikling i Jammerbugten og af Jammerbugt Kommune.
På den måde vil vi til stadighed på 4 stabile hjul være i bevægelse mod vores mål og visioner for.
For mig er fremsyn – udsyn og det at se på muligheder frem for begrænsninger udgangspunktet for de politiske beslutninger.
Vi skal være konstruktive stifindere frem for destruktive fejlfindere – for på den måde er det osten der kommer i centrum – og ikke hullerne i osten – netop fordi det er osten vi skal leve af.
Fortsat sund økonomi og økonomisk handlefrihed er afgørende for, at vi fortsat kan være en kommune i sikker drift med blik for fremtiden.
Det jeg fortsat ønsker at bruge min energi på, er den fortsat fremadrettede opgave der skal sikre Jammerbugten, Jammerbugt Kommune og os der bor her en fornuftig fremtid.
Den opgave løser vi bedst i fællesskab via fortsat virkelyst, virketrang og engagement i lokalsamfundene – i foreningslivet – i erhvervslivet – og hos de kommunalt ansatte. Det har allerede givet mange flotte resultater til gavn og glæde for fællesskabet.
Så har jeg respekt for, at der er nogle fra tidligere Fjerritslev Kommune der hellere havde været med i Thisted eller Vesthimmerlands Kommune – lige-som nogle fra Aabybro hellere havde været med i Aalborg – eller nogle fra Pandrup hellere i Brønderslev o.s.v.
Resultatet blev og er, at alle vi fra de 4 tidligere Jammerbugt Kommuner er en del af fællesskabet Jammerbugt Kommune – og det er ikke så ringe endda – vi bliver aldrig en rig kommune, men vi klarer os.
Jammerbugt Kommune er efter min mening en kommune på 4 hjul i bevæ-gelse mod vores vision om at være et godt sted at leve og være – at være et sted hvor vi benytter og beskytter vores enestående flotte natur – et sted hvor vi hæver uddannelses- og kompetenceniveauet og et sted hvor klima og agenda 21 er på dagsordenen.
Allerede i 2004 stod det klart for mig, at skulle Jammerbugt Kommune blive en hel kommune – en stabil Kommune – en robust kommune og en bæredygtig kommune var der brug for alle 4 hjul symboliseret ved de 4 tidligere Kommuner
Tiden har vist, at der er brug for alle 4 hjul med alt hvad de hver for sig kan bidrage med til gavn og glæde for helheden Jammerbugt Kommune – og det er ikke så lidt.
Jammerbugt Kommune er altså en kommune hvor vi er afhængige af alle 4 hjul :
Eksempler på dette er Fjerritslev som uddannelsesbyen – hvor en bevidst prioritering heraf og satsning herpå har givet det resultat, at Fjerritslev Ud-dannelsescenter – Fjerritslev Gymnasium i løbet af kort tid har udviklet sig fra at være lukningstruet til at være et uddannelsescenter, som fra skoleåret 2013/14 vil have 550-600 studerende/elever incl. 10. klassecentret.
Et andet eksempel er Brovst som sundhedsbyen – med en unik kommunal sundhedsafdeling på det gamle Brovst Sygehus – nuværende Jammerbugt Sundhedshus. Et hus med speciallæger – et hus med samarbejdsprojekter mellem region og kommune – og et hus med tandlæger m.m.
Et tredje eksempel er Aabybro som fortsat bosætningsmagnet – bl.a. med markante investeringer i lejeboliger og grunde, skole og hal.
Et fjerde eksempel er Pandrup området med bevidst satsning på vores fyr-tårn udi turisme: Blokhus/Hune/Saltum m.m.
Princippet om, at vi satser på vore styrker og fagligheden betyder jo så også, at der ikke satses så meget på turisme i Biersted – eller så meget på et sundhedshus i Blokhus.
Til gengæld betyder det jo ikke at tidligere Fjerritslev Kommune ikke må bi-drage til turisme via bl.a. Svinkløv og Slettestrand eller Aabybro ikke må bi-drage til uddannelse via f.eks. VUC.
Eller at Brovst ikke må bidrage til bosætningen eller Pandrup ikke må bidrage til sundheden o.s.v.
Men vi er en kommune på 4 hjul – og der med nogle hovedprofiler – som vi skal forsøge at satse på og som vi satser på i relation til fagligheden og produktudviklingen og dermed helheden. Til gavn og glæde for fællesskabet.
Dette – sammenholdt med hårde og nødvendige økonomiske prioriteringer bl.a. grundet den generelt pressede samfundsøkonomi resulterer nogle gange i strukturændringer.
Med ovennævnte virkelighed og strategi er det nemlig ikke altid let at fastholde alle de kendte og tidligere så naturlige decentrale aktiviteter så decentralt som tidligere.
En gennemført skolestrukturdebat har bl.a. markeret dette. Vi er midt i andre strukturdebatter og flere vil komme til.
Nogle vil ende op i en centralisering – i bedste fald med de samme økonomiske midler til rådighed – men i en del tilfælde med færre ressourcer.
Det sidste har netop været midlet der satte processen i gang – færre enheder – ellers bliver leverpostejen smurt for tyndt ud.
Så opgaven med at etablere en ny kommune er ikke nogen let opgave – men en seriøst arbejdende kommunalbestyrelse sammen med topmotiverede medarbejdere arbejder med opgaven.
Den opgave der blev defineret i forbindelse med vedtagelsen af kommunalreformen – nemlig at danne en demokratisk, faglig og økonomisk bæredygtig kommune.
Her er virkeligheden den, at mange der ser på os udefra er imponerede over de resultater vi har opnået i Jammerbugt Kommune. Selv under til tider hårde vilkår og forudsætninger.
Det bringer mig til det gamle ordsprog der siger: Fremtiden kommer af sig selv – det gør fremskridtet ikke – det kræver nemlig en indsats – og det er lige hvad der er blevet leveret fra alle sider i Jammerbugt Kommunes første leveår – lad os i fællesskab fortsætte med det.



Vi kan gøre det bedre

2012 Posted on 02 Nov, 2012 09:30

For et par uger siden var det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup skuffet over, at ingen af de Nordjyske borgmestre var tilmeldt en landdistriktskonference på Chri-stiansborg. Vi borgmestre kom endda i TVnord – hvor vi måtte forsvare os. Det gjorde vi helt godt – nogle af os deltog samme dag i et møde i vores Nordjyske Fiskerinetværk med det mål at skabe bedre vilkår for det vigtige Nordjyske fiskerierhverv.
Et par dage senere lancerede en tilfreds landdistriktsminister en Task Force der skal rejse rundt og lære os at bedrive landdistriktspolitik ude i kommunerne.
Det gør vi hver dag i en god og handlingsorienteret dialog med vores lokalsamfund – og med forenings- og erhvervslivet.
Pointen er imidlertid, at landdistriktspolitikken begynder et helt andet sted end den vi reali-serer ude i kommunerne. Den bygger nemlig på den virkelighed der findes – og nogle steder kan det virke op ad bakke – og andre gange kan et fælles træk på den samme ham-mel mellem lokalsamfund og kommune skabe en positiv udviklingsdagsorden frem for den negative afviklingsdagsorden.
Den virkelighed der findes er bl.a. et resultat af de rammevilkår der findes og skabes – og det er jo her, at landspolitikerne skal bidrage til landdistriktspolitikken – mens lokalpoliti-kerne tager over i forhold til det at holde lys i flest mulige vinduer og lokalsamfund – her-ude hvor der er lidt længere mellem husene end i byerne
Her hjælper ingen Task Force eller al for megen tid på møder med gode intentioner – her hjælper kun handling ud fra princippet om hjælp til selvhjæp.
Vi der bor på forkanten kan og skal bidrage til fællesskabet Danmark – men det kræver nogle landspolitikere der giver os muligheden for at gøre det.
De siger vi skal leve af turisme og alligevel indsnævrer man mulighederne for at agere kystnært i mistillid til at kommunerne naturligvis vil beskytte en af vores vigtigste ressour-cer : Naturen
De siger vi skal leve af Landbrug og fødevarer og alligevel bliver man bevidstløs ved med at genere landbrugserhvervet med krav om bræmmer til at løse en miljøopgave, som ikke en gang er korrekt dokumenteret. Ligesom alle efterhånden ved, at minivådområder og stenrev både billigere og bedre løser opgaven end at frarøve landmændene deres produktionsjord.
De siger vi skal have mere lige vilkår at drive kommune under og så laver man en udlig-ningsreform hvor der skal gives fra by til land og fra rige kommuner til fattigere og alligevel skal Jammerbugt Kommune bidrage. Det giver selvfølgelig lidt selvværd, at blive udnævnt til at være en rig bykommune!
De siger vi skal gøre noget for bosætning – et af de seneste års bedste projekter har i den forbindelse været nedrivningspuljen – hvor vi virkeligt har fået ryddet op mange steder – og alligevel fjerner man nedrivningspuljen.
De siger vi skal drive landdistriktspolitik – og sætte en positiv udviklingsdagsorden frem for den negative dagsorden om afvikling – og alligevel gør man bl.a. via ovennævnte eksempler vilkårene for liv her på forkanten sværere og sværere – og dermed bliver udgangspunktet for det at drive en kommunal handlingsorienteret landdistriktspolitik sværere end nødvendigt.
Men alligevel løser vi opgaven – hver dag – og egentlig med rimelig succes fordi vores handlingsorienterede landdistriktspolitik realiseres via gensidigt respekt og via et fælles træk på den samme hammel.
Så budskabet er ikke bare: Vi har det godt – send flere Penge. Nej – vi har det godt – vi kunne få det bedre hvis vi i højere grad mødte nogle rammevilkår der matcher det vi kan og skal bidrage med til den samlede danske samfundsøkonomi – se det vil være hand-lingsorienteret landspolitisk landdistriktspolitik.
Konklusionen er således, at landdistriktspolitik drives såvel nationalt som kommunalt –

Mogens Gade 1. november 2012,



Når visioner realiseres – eksempler fra Brovst og Aabybro

2012 Posted on 31 Oct, 2012 13:41

Mit motto er: Handling slår alt – det betyder i praksis, at der træffes beslutninger – også når det er svært.
Men det betyder ikke, at der ikke kan sættes visioner i søen, som ikke realiseres her og nu – men som virker som fremtidige pejlemærker – pejlemærker vi styrer efter hver gang der træffes beslutninger i Kommunalbestyrelsen.
Mange fordomme omkring kommunalpolitik går på, at der er planer, planer og atter planer i skuffer og på hylder – noget er der om det. Men der er altså også planer der realiseres over tid – ud fra sandheden om at Ting Tager Tid.
Jeg vil gennemgå et par eksempler her, som har taget tid – men som på bedste vis er på vej til at blive realiseret. Begge med bosætning som mål.

For 10 år siden – i oktober 2002 – besluttede kommunalbestyrelsen i daværende Brovst Kommune en helhedsplan for Brovst by med 4 store delprojekter:
1. Jernbanegades forskønnelse
2. Renovering – udvidelse og modernisering af Brovst Skole
3. Etablering af et Multihus
4. Sanering af boligmassen i ”Den sorte Firkant” med etablering af nye boliger og forretningslokaler – det såkaldte ”Vadestedet”.

Realiseringen af helhedsplanen begyndte allerede den 26. august 2003 – hvor jeg havde fornøjelsen af at tage første spadestik til Jernbanegades forskønnelse. Her i september 2012 indviede jeg en Fakta i Vadestedet – og med over 20 nye boliger er Vadestedet realiseret – ikke helt som først tænkt – men alligevel. Og på den måde er helhedsplanen gennemført – idet de tre første punkter er realiseret for længst.

Det andet eksempel handler om Aabybro. I oktober 2008 afholdt Aabybro Borgerforening og Jammerbugt Kommune i fællesskab et borgermøde. Mødet havde overskriften: Hvad skal der til for at Aabybro fortsat er en magnet i forhold til bosætning – her blev lejeboliger, udstykninger af kommunale grunde, ny skole og hallen nævnt – som vigtige forudsætninger for fortsat bosætning.
Her 4 år efter er det fantastisk at kunne konstatere, at visionerne er i fuld gang med at blive realiseret. 12 lejeboliger er færdige 60 flere bygges der på – der er gang i udstykning af 26 kommunale byggegrunde og flere grunde er allerede solgt. Der er truffet beslutning om etableringen af en ny skole – ligeledes er der truffet beslutning om energirenovering og optimering af Aabybro Hallen – til DGI-huset Aabybro.
På en regnfuld efterårsdag er det således rart ar kunne kigge tilbage og konstatere at planer der på et tidspunkt har været en vision helt konkret realiseres.
Det kan godt være vi i Jammerbugt Kommune ikke er født med en guldske i munden – men det skal ikke hindre, at vi har nogle drømme – og at vi også vil forfølge dem på forskellig vis – og det gør vi så i fællesskab. Vi skal fortsætte med at drømme og med at gøre drømmene til virkelighed i respekt for vores økonomiske formåen. Vi skal huske: Handling Slår Alt.



Fører alle veje til Rom?

2012 Posted on 10 Oct, 2012 23:11

Det er vigtigt, at der til stadighed er nogle i kommunalbestyrelsen der bevarer roen og sik-rer fortsat politisk og økonomisk stabilitet i vores Kommune til gavn for borgere, erhvervsliv og ansatte. for på den måde vil Jammerbugt Kommune fortsat være en kommune i sikker drift med blik for fremtiden.
Jammerbugt Kommune skal efter min mening fortsat være en Kommune på 4 hjul hvor vi udnytter de mange styrker der ligger i vores geografisk store kommune – til gavn og glæde for fællesskabet.
En Kommune i balance er afgørende for en fornuftig fremtid for Jammerbugten, Jammer-bugt Kommune og os der bor her.
Den kommende skattestigning er af nogle beskrevet som et valg mellem blå og rød politik – det er den ikke – den kommer primært af det økonomiske jerngreb kommunerne bliver kørt under af regeringen..
Opgaven med at få de kommunale budgetter til at hænge sammen skal løses lokalt via politisk vilje og evne til at tage ansvar – også når det er svært.
Virkeligheden er at en løsning med perspektiv både kræver reelle besparelser, omlægnin-ger, strukturændringer, effektiviseringer og skattestigninger. Hård kost. Og ikke særlig pædagogisk. Men af forskellige grunde – nødvendigt – især hvis vi vil fastholde og gerne udvikle de basale serviceområder som børnepasning, undervisningstimer i folkeskolen og ældreområdet.
Skattestigningen kommer jo også som en del af løsningen på det helt afgørende ønske om at sikre en fortsat fornuftig økonomisk udvikling i Jammerbugt Kommune. Med fortsat overskud på driften til fremtidige investeringer – med en fornuftig kassebeholdning og en relativ lav langfristet gæld. Og ikke mindst af ønsket om at kunne betale de investeringer vi gerne vil foretage rundt i hele vores Kommune.
Med skattestigningen vil kommuneskatten i Jammerbugt Kommune være ca. på gennem-snittet i Region Nordjylland.
I øvrigt tyder meget på, at vores gode venner – De Konservatives alt eller intet politik og ultimative krav om ikke at sætte skatten op overhovedet – sandsynligvis gav en større skat-testigning end hvis de var blevet i forhandlingerne.
Jeg kan ikke anbefale den såkaldte anden vej – for den fører ikke til Rom – den fører til ubalance – større fremtidige nedskæringer på basale serviceydelser – afvikling frem for udvikling – og luften vil langsomt sive ud af nogle af de bærende hjul.
Der findes ingen trylleformular – heller ikke ordet strukturændringer – heller ikke et nyt rådhus – vi har i forvejen nogle af landets laveste omkostninger til administration – så murstenene til et nyt rådhus kan ikke en gang finansieres via personalereduktioner.
Venstre i Jammerbugten er fortsat et blåt parti – der står vagt om vore traditionelle liberale værdier – og et parti som løser de opgaver, som kommer – ikke med trylleformularer – men med engagement, realisme og knofedt. Derfor er Venstre fortsat garantien for en fornuftig fremtid for Jammerbugten – for jammerbugt kommune og for os der bor her.
Snak gør det ikke – Handling slår alt.



Besparelser og skattestigninger

2012 Posted on 05 Oct, 2012 18:12

Det er vigtigt, at der stadig er nogle der bevarer roen og sikrer en fortsat sikker drift i Jammerbugt Kommune – med blik for fremtiden. Den opgave kræver finansiering – og i en fremtidssikring kræver det både reelle besparelser, omlægninger, effektiviseringer og skattestigninger. Hård kost. Og ikke særlig pædagogisk. Men af forskellige grunde – nødvendigt – især hvis vi vil fastholde og gerne udvikle de basale serviceområder som børnepasning, undervisningstimer og ældreområdet.

Skattestigningen er af nogle beskrevet som et valg mellem at være blå og rød – det er den ikke – den kommer primært af det økonomiske jerngreb Kommunerne bliver kørt under. Samtidigt med, at nogle tager afstand fra skattestigninger med den ene hånd præsenterer de store anlægsinvesteringer med den anden. Jeg må bare sige helt stilfærdigt. Det hænger simpelthen ikke sammen.

Der findes ingen trylleformular – heller ikke ordet strukturændringer – heller ikke et nyt rådhus – vi har i forvejen nogle af landets laveste omkostninger til administration – så murstenene til et nyt rådhus kan ikke en gang finansieres via personalereduktioner.

Venstre i Jammerbugten er fortsat et blåt parti – der står vagt om vore traditionelle liberale værdier – og et parti som løser de opgaver, som kommer – ikke med trylleformularer – men med engagement, realisme og knofedt. Derfor er Venstre fortsat garantien for en fornuftig fremtid for Jammerbugten – for jammerbugt kommune og for os der bor her.

Snak gør det ikke – Handling slår alt.



Budgetaftale 2013 for Jammerbugt Kommune

2012 Posted on 28 Sep, 2012 17:08

Et stort flertal bestående af 26 ud af 27 i kommunalbestyrelsen har den 28.
september indgået forlig om budgettet for 2013. Hermed står Venstre,
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti samt Borgerlisten
sammen om budgettet for 2013.

Det brede forlig er endnu en gang udtryk for, at der i kommunalbestyrelsen er et
bredt og fælles ønske om at stå sammen om de store fælles opgaver, og sikre
økonomisk stabilitet og politisk fællesskab om at tackle kommunens økonomiske
udfordringer.

Forliget fortsætter den hidtidige linje med at sikre fortsat udvikling af kommunen
samtidigt med at budgettet er så solidt, at det sikrer de fremtidige handle- og
udviklingsmuligheder for kommunen. Der er således fokus både på de kommunale
servicetilbud, der i størst mulig udstrækning tilpasses omgivelsernes skriftende
krav og den kommunale økonomi, hvor kommunen i de senere år har været inde i en
positiv udvikling med et fornuftigt resultat og en forbedring af kassebeholdningen.

Det har været vigtigt for forligskredsen at sikre, at der også i 2013 er et solidt overskud på driften, så der kan sættes den nødvendige fokus på vigtige anlægsprojekter – og at der på trods heraf alligevel kan sikres et samlet overskud til henlæggelse til kassebeholdningen.

Alle partier har fået tilgodeset ønsker, som er indarbejdet i den samlede budgetaftale. Forligspartierne er enige om, at udmønte budgettet i fællesskab. Det vil sige, at igangsætning af budgettets indhold kræver enighed, og der ikke kan trækkes enkeltdele ud til omlægning, besparelse eller tillægsbevilling uden at alle forligspartierne er enige.

Der er med budgettet for 2013 også blevet mulighed for at styrke det kommunale tilbud på en række kerneområder, hvor forligskredsen finder det særligt vigtigt at imødekomme borgernes behov.

Budgetaftalen indebærer, at indkomstskatten hæves med 0,4 procentpoint, således at den nye kommuneskat ligger på 25,7 %. Grundskylden øges fra 31,86 til 32,85 o/oo.
Baggrunden for skatteforhøjelsen er bl.a. tabet på udligningsreformen, men først og
fremmest nødvendigheden af at skabe balance i 2013, og ikke mindst for at sikre fortsat balance og udviklingsmuligheder i de kommende år. Alternativet til skatteforhøjelsen ville have været yderligere reduktioner i serviceniveauet.
Skatteforhøjelsen har sikret en øget indtægt i 2013 og de kommende år på netto 24,2 mio. kr. pr. år.

Det har været vigtigt for forligspartierne, at sikre at det fortsat er økonomi til at investere i og udvikle hele Jammerbugt Kommune.

Yderligere info:
Spørgsmål og yderligere informationer kan fås hos Borgmester Mogens Gade på telefon 7257 7001 eller 4191 2001.



Next »