Blog Image

MogensGade.dk

Borgmesteren informerer december 2011

2011 Posted on 04 Jan, 2012 20:32

Jammerbugt Kommune – et godt sted at leve og være

Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at leve og være. I Jammerbugt Kommune benytter og beskytter vi natur og landskab. I Jammerbugt Kommune hæver vi uddannelses- og kompetenceniveauet. I Jammerbugt Kommune er klima og Agenda 21 på dagsordnen.

Sådan lyder de fire bud for Jammerbugt Kommune den kommende årrække. Budene er formuleret i den planstrategi og strategi for klima og agenda 21, som en enig Kommunalbestyrelse vedtog på sit møde i december. Og ordene fulgtes straks op af beslutninger, som skal være med til at omsætte de gode visioner til handlinger.

Aabybro som bosætningsdynamo
Bosætning er en afgørende faktor i forhold til at sikre en dynamisk udvikling af Jammerbugt Kommune. Og den positive udvikling, der har været i Aabybro med hensyn til bosætning, skal fortsætte – ud fra tanken om, at hvad der er godt for Aabybro, er godt for hele kommunen.

Det understøtter vi i Kommunalbestyrelsen bl.a. ved at tilbagekøbe et byggemodningsområde ved Øster Hovensvej I Aabybro – her åbner lokalplanen for 41 parcelhusgrunde samt 30 bebyggelser af typen tætlav. Således er der udsigt til, at vi i en nær fremtid kan imødekomme efterspørgslen på kommunale byggegrunde i Aabybro.

Derudover har vi – med store forventninger – besluttet at gå videre med at planlægge og beskrive den fremtidige skole i byen og energirenovering af hallen. Der er tale om to projekter, som virkeligt kan give byen et løft, og som får en direkte positiv betydning for rigtig mange af borgere – hvad enten de er elever, lærere, forældre, foreningsfolk, idrætsudøvere eller hyggemotionister.

Gode rammer for uddannelse
For skolens vedkommende har vi lyttet til byens borgere, som ønsker en skole i bymidten. Derfor at vi besluttet at bevare beliggenheden på Kattedamsvej og renovere skolebygningen der. En kommende overbygningsskole tænkes placeret på Aaby Sdr. Gade (”Grøns Mark”) – med Banestien som den direkte forbindelse til indskoling, mellemtrin og hal. På den måde kan vi samle skolen på to matrikler – mod de fem matrikler, den er fordelt på i dag.

En af fordelene ved to matrikler – i modsætning til én – er, at vi giver de ældste elever et miljø- og kulturskifte fra barndommens skole til et motiverende ungdomsmiljø – et skifte, som gerne skulle være med til at modvirke og forebygge skoletræthed, og give blod på tanden i forhold til at tage en ungdomsuddannelse. Overbygningsskolen kommer også til at rumme et 10. klassecenter, som tillige får en afdeling i Fjerritslev, evt. i tilknytning til Fjerritslev Gymnasium – endnu et skridt på vejen til at nå målet om at flere unge skal have en ungdomsuddannelse.

Borgernes hal – byens hjerte
Også for Aabybro Hallen tegner der sig en ny og bedre fremtid. Den store bygning er med sin lange facade og efterhånden brogede tag meget synlig i midtbyen – synlig, men ikke just nogen skønhed. Det vil en kommende renovering lave om på, for som et led i energibesparende foranstaltninger planlægges det bl.a. at tilføje en helt ny ”indpakning” på den eksisterende hal, så den får en ny facade og dermed giver et ansigtsløft til hele midtbyen. Også indvendigt planlægges der gennemgribende forandringer, som bl.a. gerne skulle indeholde et caféområde til erstatning for det gamle cafeteria.

Med hensyn til den fremtidige drift af hallen, som pt. er kommunalt drevet, arbejder vi sammen med DGI Huse og Haller om, hvordan denne bedst kan varetages. Målet er, at hallen bliver ”allemandsland”, et sted hvor borgere i alle aldre kan komme og være fysisk aktive ud fra egne forudsætninger, hvad enten det er som medlemmer af en forening eller som ”selvorganiserede”.

I dag er hallen lagt fra ”klimavenlig”, men det skulle den påtænkte renovering meget gerne lave om på. Det er sund fornuft – ikke kun i forhold til klima og agenda 21, men også i forhold til at skabe de økonomiske forudsætninger for at forbedre driften i hallen.

Kommunen er en helhed
Men Aabybro hverken kan eller skal trække læsset alene. Der skal være attraktive tilbud og mulighed for bosætning i hele kommunen. Det er vi opmærksomme på, bl.a. når vi udarbejder lokalplaner.

Således har Kommunalbestyrelsen lige vedtaget en lokalplan for et boligområde ved Hedebovej i Biersted – området omfatter et areal på ca. 9.500 m2, hvor der igennem lokalplanen gives mulighed for, at der kan udstykkes og opføres seks bebyggelser af typen åben/ lav (parcelhuse). I Pandrup åbner en nyligt vedtaget lokalplan for et boligområde ved Blommevej for udstykning af 17 bebyggelser af typen åben/ lav. Og vi har sikret penge til at fortsætte den såkaldte ”skrotordning”, dermed er der også i 2012 økonomisk råderum til at slippe af med skæmmende, sundhedsskadelige og faldefærdige bygninger.

Vi fører fortsat en aktiv landdistriktspolitik, og et af de seneste større projekter, vi samarbejder med lokale kræfter om er projektet ”Gjøl Havn – fra limfjordsfiskeri til aktiv fritid”. Det overordnede formål med projektet er at give brugere af Gjøl Havn og faciliteter på havnen øget mulighed for maritime oplevelser både fra land- og vandsiden. Samtidig skal projektet skabe grundlag for øget turisme i relation til turister, som ønsker en aktiv ferie.

Åbent bibliotek – snart i nærheden af dig

Lad mig slutte af med at slå et slag for de åbne biblioteker, som allerede nu fungerer i Brovst og Aabybro, og som i løbet af 1. kvartal 2012 åbner i Pandrup og Fjerritslev. Her kan du ved hjælp af dit sygesikringskort og en kode betjene dig selv – alle ugens dage fra kl. 921. Og når du alligevel er der, kan du jo benytte lejligheden til at gå på internettet og tjekke www.jammerbugt.dk – her kan du bl.a. anmelde flytning, beregne boligstøtte og bestille sygesikringskort via vores selvbetjeningsløsninger, og i øvrigt læse meget mere om, hvad der foregår i Jammerbugt Kommune.

Med ønsket om en rigtig god jul,

Mogens Gade
Borgmester



Borgermøde med blik for fremtiden

2011 Posted on 04 Jan, 2012 20:29

Tak for et godt borgermøde i Aabybro den anden aften – kommunalbestyrelsen har besluttet at udarbejde en udviklingsplan, en masterplan for hver af de 4 hovedbyer i Jammerbugt Kommune i en dialog med alle der har lyst til at bidrage. Vi er begyndt i Pandrup og Aabybro. Mange engagerede borgere var mødt op i Mediecentret til en god snak om den fremtidige udvikling af og i Aabybro. Ingen konklusioner blev draget på mødet men input blev flittigt noteret af medarbejdere fra Jammerbugt Kommune. Og nogle signaler var klarere end andre – og mange af dem i tråd med de tanker politikerne går med.
F.eks. ønsket om at støtte op om centret frem for at sprede byen – det gælder bl.a. i forhold til dagligvarehandel – detailhandel og byggeri af den nye skole – hvor en nærliggende løsning vil være en gennemgribende renovering/nybygning af bygningerne på Kattedamsvej indrettet til indskoling og mellemtrin. Suppleret af en helt ny udskolingsskole placeret på ”Grøns Mark” . Intet er besluttet om skolens placering – blot står det fast, at Kommunalbestyrelsen i forbindelse med skolestrukturdebatten besluttede at etablere en topmoderne folkeskole i Aabybro – på linje med skolerne i vore andre hovedbyer. Dette bekræftede en enig kommunalbestyrelse i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 her i oktober måned.
Et andet stort emne på investeringsplanen er Aabybro Hallen – den er også på vej til beslutning og dermed realisering. Under alle omstændigheder vil der blive investeret kraftigt i Hallen – og måske ender det med en gennemgribende renovering – sådan, at vi nærmest får en splinterny og helt energi rigtig hal – via en energifinansieret renovering, som kan danne skole for andre haller, skoler og institutioner i Jammerbugt Kommune.
Et tredje emne, og vel helt afgørende for byens udvikling er de fremtidige muligheder for bosætning – såvel i leje som ejerboliger. Det kunne konstateres på mødet, at der stadigvæk er gang i grundsalg og privat udstykning. Og Jammerbugt Kommune kunne afsløre bestræbelser på kommunal udstykning af grunde i Aabybro. Ligeledes blev det konstateret, at det længe nærede ønske om flere lejeboliger er blevet hørt og er på vej til at blive gennemført bl.a. i forhold til nye lejeboliger i midtbyen og på Enebærvej.
På den måde blev aftenens borgermøde også en konkret opfølgning på det borgermøde Aabybro Borgerforening og Jammerbugt Kommune afholdt i fællesskab for 3 år siden – nemlig i oktober 2008. Mødet den gang havde overskriften: Hvad skal der til for at Aabybro fortsat er en magnet i forhold til bosætning – her blev lejeboliger, udstykninger, skole og hal også nævnt – nu er det så rart at kunne konstatere, at der er blevet arbejdet med tingene frem mod realiseringer.
Aftenen bød også på rigtig mange spændende indspil til styrkelse af Aabybro Centret og midtbyen i det hele taget. Ligesom stier, grønne områder og nye vejanlæg gav anledning til gode indspil og debat.
Der er stadigvæk mulighed for at komme med skriftlige kommentarer til udviklingsplanen/masterplanen frem til den 1. december – og det skal jeg hermed opfordre til.
Således blev borgermødet en god oplevelse fordi det blev en god blanding af det at kigge på visioner med en lang horisont for gennemførelse til det helt konkrete og nærværende, som også på et tidspunkt har været en vision – men som nu er på vej til eller allerede er realiseret.
Det kan godt være godt være vi i Jammerbugt Kommune ikke er født med en guldske i munden – men det skal ikke hindre, at vi har nogle drømme – og at vi også vil forfølge dem på forskellig vis – og det gør vi så i fællesskab.
Tak for et godt møde og mange gode råd til Kommunalbestyrelsens videre arbejde omkring Aabybro.

Mogens Gade 18. november 2011



Borgemestren informerer – budget 2012

2011 Posted on 04 Jan, 2012 20:29

Bredt budgetforlig i Jammerbugt Kommune

Historisk forlig – igen
For anden gang i Jammerbugt Kommunes historie og for andet år i træk er der indgået et budgetforlig, som omfatter samtlige 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Det er et godt signal for såvel borgere som ansatte, at der står en samlet kommunalbestyrelse bag budget 2012
Med det brede budgetforlig ønsker samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer at sende et klart signal til borgere og ansatte om et fortsat fælles politisk ønske om politisk og økonomisk stabilitet i Jammerbugt Kommune.
I hovedtræk indebærer den aftalte løsning, at driftsudgifterne beskæres med ca. 2 procent svarende til omkring 24 mio. kr.
På grundlag af en overordnet nødvendig prioritering, udvikling og en stram økonomistyring er økonomien i Jammerbugt Kommune blevet stabiliseret. Likviditeten er forbedret, budgetterne bliver generelt overholdt, og der har været pæne overskud på driften. Også i 2011 bliver der overskud på driften.

Nye initiativer
Generelt bygger 2012aftalen videre på forudsætningerne fra sidste års aftale, herunder nogle konkrete tiltag eksempelvis: åbne biblioteker, småbørnsgrupper i de fire hovedbyer, masterplan for udvikling af de fire hovedbyer, byggemodning i lokalsamfundene, skrotningsordningen for faldefærdige huse m.v.
Men der er også blevet plads til nye initiativer som f.eks. et ”inklusionsprojekt” i folkeskolen – som bl.a. vil sikre flere hænder i indskolingen. Der er penge til en øget opbakning til det lokalhistoriske arbejde – ligesom der er afsat yderligere midler til endnu flere musikoplevelser i Jammerbugten.

Nøgletal
Der budgetteres med et overskud på driften på 13 mio. og et anlægsbudget på 57 mio. kr.
Der optages netto lån på 35 mio. kr. Ligesom der budgetteres med et kassetræk på 18 mio. kr.
I Normale år ville det budgetterede overskud være større – ligesom der ville være budgetteret med en kassehenlæggelse. Men når tallene er, som de er i år, skyldes det ikke mindst at vi grundet kombinationen af selvbudgettering og finanskrise i 2009 skal afregne 55 mio. kr. her i 2012. Det kræver simpelthen et udlæg i kassen for ikke at reducere mere end højst nødvendigt på den borgernære service.

Anlægsbudget
Anlægsbudgettet vil bl.a. give mulighed for fokus på trafiksikkerhed – herunder sikre skoleveje, halrenoveringer, børnehaverenoveringer, forbedring af forholdene ved vore havne og af strandtoiletterne og cykelstier. Sammen med digelauget sikres Ølanddæmningen. så der fortsat kan køres på den med bil. Der afsættes penge til ny struktur på tandklinikområdet – og endelig er det muligt at fortsætte den omfattende skolerenovering der er startet op i 2009 og videreført i alle årene. De to helt store anlægsbeløb er reserveret til henholdsvis skolen i Aabybro og Aabybro Hallen. Der planlægges i 2011 gennemført en række byggemodningsprojekter, herunder er det aftalt at der kan gennemføres byggemodning i 34 lokalsamfund ud fra en nærmere vurdering

Uændret skat og grundskyld – fortsat stram udgiftsstyring
Opgaven med budgettet er løst. Budget 2012 er et udtryk for uændret skatteprocent og uændret grundskyldspromille. Den skarpe fokusering på den stramme udgiftsstyring fortsætter, med udgangspunkt i overholdelse af budgetterne. Alle medarbejdere og politikere skal sikre, at den økonomiske ramme og bevillingerne overholdes, og at der skabes sammenhæng mellem det igangsatte aktivitetsniveau og den økonomiske ramme. Sammen skal vi sikre, at vi præcist har det serviceniveau vi har råd til at betale for – hverken mere eller mindre. Efter i mange år at have haft et serviceniveau under landsgennemsnittet er vi nu lige over landsgennemsnittet når det gælder forbruget af kr. pr. indbygger på kommunal service. 2012 vil vise om vi har råd til det.

De værste tidsler blev ryddet væk
Efter en god proces og en høringsrunde, som af mange såvel brugerrepræsentanter, som medarbejderrepræsentanter er blevet rost, er flere af de værste tidsler i spare og omstillingskataloget blevet ryddet af vejen. Samtidigt må vi erkende, at riget fattes penge og at det til alle tider vil være en udfordring at få enderne til at nå sammen.

Budgetforlig 2012 blev et klart udtryk for ordsproget der siger: Viljen til at ville giver evnen til at kunne. Nu venter så opgaven med at holde budgettet – sådan, at vores positive økonomiske udvikling – med overskud på driften og en fornuftig kassebeholdning – kan fortsætte i 2012.

Mogens Gade 3. november 2011



Åbent brev fra 39 kommuner til Regering og Folketing: Kom så med den nødvendige, lovede og aftalte reform af udligningssystemet

2011 Posted on 04 Jan, 2012 20:28

Kommunalreformen i 2007 indeholdt også en reform af udligningssystemet. Systemet skal sikre en vis ensartethed, i den service borgerne kan modtage, uanset om de bor i Gedser eller Skagen. Systemet omfordeler store milliardbeløb mellem kommunerne, og det er derfor afgørende, at det fungerer godt og retvisende.
Det gør det nuværende udligningssystem ikke. Det er behæftet med en række fejl og mangler især i den socioøkonomiske del af systemet. Disse systemfejl er veldokumenterede og anerkendte. Derfor har den tidligere regering aftalt med blandt andet Det Radikale Venstre, at der skulle være en reform af systemet med virkning fra den 1. januar 2012. En omfattende omlægning af kommunernes betaling til sygehusene og de arbejdsløse udskød imidlertid reformen et år. Konsekvensen er, at en række kommuner har levet i 6 år med en helt utilstrækkelig dækning for deres sociale udgifter. Og denne underdækning er udtryk for tilfældigheder og fejl, som bør rettes op.
KL og Regeringen var enig om, at systemet skal rettes nu. Derfor er det aftalt i forbindelse med sommerens økonomiske aftale, at reformen af udligningssystemet skal gennemføres nu. Kommunerne leverer med de budgetter, der bliver vedtaget i disse dage op til aftalen med Regeringen. Det skal Staten naturligvis også.
Behovet for en reform er påtrængende. Analyser viser, at systemfejlene betyder, at borgere i de 39 kommuner:
– skal betale en højere skat end andre borgere
– at de samtidig får en lavere service på velfærdsområderne
– at investeringer i bygninger, infrastruktur mv. er lavere i deres kommune
Samtidig kan det konstateres, at større gældsætning og ringere kassebeholdning, og konsekvenserne af dette, også er hverdag for borgerne i de 39 kommuner. Hertil kommer, at forskellene mellem de 39 kommuner og de øvrige blot er blevet forøget siden kommunalreformen.
Dette helt urimelige billede kan føres tilbage til funktionen af den socioøkonomiske del af udligningssystemet. Derfor skal det rettes nu. Blandt fejlene kan nævnes, at en række af landets rigeste områder er vinderne på det lavindkomstkriterium, der ligger i systemet. Videre er det påvist, at der ydes store sociale tilskud til højtlønnede borgere, der bor i gode lejligheder i storbyerne. Helt uforståelige eksempler på, hvordan den socioøkonomiske del af udligningssystemet virker.
Grundlaget for en reform er tilstede. Siden foråret 2010 har Indenrigsministeriets finansieringsudvalg været i gang med analyser mv. så de i slutningen af 2011 kan aflevere oplæg til regeringen og folketing. Mange kommuner har herudover – da systemet er så væsentligt – lavet grundige analyser af systemet, og resultaterne er sendt til ministeriets udvalg.
Fejlene i systemet er søgt lappet de senere år gennem forøgede særtilskudspuljer, hvor ministeren tilgodeser enkelte kommuner, som ministeren vurderer, er i en særlig vanskelig situation. Når man ser tilbage er det tydeligt, at særtilskud og ret til skatteforhøjelser hovedsageligt er blevet givet til kredsen af 39 kommuner, som er ramt af den fejlagtige socioøkonomiske udligning. Så også på den måde har Staten erkendt, at der er et stort problem, som der skal rettes op på.
Økonomi- og Indenrigsministeren har de seneste dage været inde på, at der kunne ske en forøgelse af særtilskudspuljer til grupper af kommuner, så hun kender naturligvis også problemstillingen, hvilket vel også er begrundelsen for, at Det Radikale Venstre er med i aftalen om en reform af systemet.
Men særtilskud er ikke en løsning – det er blot en lap på systemet. En lap der ikke holder tæt, og som virker tilfældig og giver anledning til usikkerhed i kommunerne om deres langsigtede økonomi. Hvis man har fået en hjælpende hånd et år, kan man så også forvente at der også er hjælp de efterfølgende år? Det er ikke givet!
Desuden vil flere puljer ingenlunde matche Regerings hensigtserklæring om flereårige budgetaftaler. Det ville i så fald ske på et usikkerhed og meget tyndt grundlag.
Nej, løsningen er en reform, så de erkendte og dokumenterede fejl i systemet bliver rettet, og der bliver en langsigtet sikkerhed omkring den enkelte kommunens økonomi, og så borgerne ikke på grund af fejl skal betale højere skat og få en ringere service i en lang række kommuner.
Så kære nye Folketing og Regering: Lev op til aftalerne fra kommunalreformen, aftalerne i Folketinget og ikke mindst aftalerne med KL, og få gennemført den reform af det kommunale udligningssystem. Grundlaget i form af analyser mv. er klar, nu kalder situationen på politisk handling.

På vegne af de 39 kommuner i samarbejdet for en retvisende socioøkonomiske udligning:
Mogens Gade
Borgmester i Jammerbugt Kommune



Borgmesteren informerer oktober 2011

2011 Posted on 04 Jan, 2012 20:27

Budgettet for 2012 er på plads, en ny planstrategi er i høring, konkrete initiativer til forbedring af miljø og klima er på vej og en ungepolitik er vedtaget. Jo, det går ikk’ så ring’ endda i Jammerbugt Kommune.

Budget 2012 på plads
For mig som borgmester er det meget tilfredsstillende at kunne konstatere, at alle 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune for andet år i træk står bag den aftale om budgettet for 2012, som blev indgået den 27. september. Det fortæller mig, at der er fælles fodslag i hele kommunalbestyrelsen om den økonomiske kurs. Vi har en fælles forståelse af de økonomiske udfordringer, forudsætninger og de nødvendige prioriteringer. Det brede budgetforlig er også et klart signal til borgere og ansatte om fortsat fælles politisk ønske om politisk og økonomisk stabilitet i Jammerbugt Kommune.

Der er enighed om, at alle områder i den kommunale organisation må bidrage til et realistisk og ansvarligt budget. Derfor må stort set alle områder holde for, således at rammerne vil blive oplevet lidt mindre i 2012 end i 2011 – nogle må holde lidt mere for end andre, men i gennemsnit er tilpasningen på 2 procent. Heraf er der på en række områder forudsat engangsbesparelser i 2012, mens det for andre er lagt op til at tilpasningerne også gælder for overslagsårene 201315. Find mere information om budget 2012 på www.jammerbugt.dk.

Budgettet vedtages endeligt på kommunalbestyrelsens møde den 13. oktober.

Blik for fremtiden
Med budget 2012 på plads er der basis for at tage fat på andre opgaver. Og i Kommunalbestyrelsen hviler vi da heller ikke på laurbærrene. På mødet i september godkendte vi et forslag til planstrategi og en strategi for agenda 21.
Jammerbugt Kommunes planstrategi og strategi for agenda 21 skal fungere som en overordnet plan for, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for at tackle kommunens største udfordringer. Heldigvis er vi allerede godt i gang, og der er meget at bygge videre på, men vi har også behov for at se nye veje for fortsat at være ”en bette go’ kommune”. I strategierne har vi med udgangspunkt i seks konkrete udfordringer peget på indsatsområder, som vi finder særligt vigtige. Temaerne er:
• Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at leve og være
• I Jammerbugt Kommune benytter og beskytter vi natur og landskab
• I Jammerbugt Kommune hæver vi uddannelses- og kompetenceniveauet
• I Jammerbugt Kommune er klima og agenda 21 på dagsordnen
Strategierne er fremlagt til offentlig debat indtil den 22. november 2011. De kan findes på www.jammerbugt.dk.

Fremtidens feriehus
At vi i Jammerbugt Kommune vitterligt sætter klima på dagsordenen bekræftes af en anden sag, som vi for nylig har behandlet. Det handler om sommerhuse, som vi her i kommunen har 8.338 af.

En undersøgelse af Jammerbugt Kommunes sommerhuse viser, at ca. 87% af alle sommerhuse opvarmes med el, og at ca. 56% er opført før 1980 og dermed er 30 år eller ældre. Vi vurderer derfor, at der vil være gode muligheder for at spare energi ved at energirenovere kommunens sommerhuse.

Sammen med Globale Spor i Hjørring Kommune vil vi derfor afholde en energimesse fortrinsvis for sommerhusejere i de to kommuner. Messens formål er at motivere kommunens sommerhusejere til at energirenovere og modernisere deres sommerhuse. Derved forvandles husene fra sommerhuse til feriehuse, der kan benyttes hele året, og samtidig opfylde turisternes krav om mere komfort, velvære og miljøhensyn. Flere undersøgelse viser netop, at lavt energiforbrug og klimavenlighed er blevet afgørende for mange turisters valg af feriebolig – især tyske turister efterspørger energivenlige sommerhuse.

Messen afholdes i Løkken Hallen i maj 2012. Der inviteres forskellige lokale håndværkere, arkitekter, fagfolk osv. med speciale i energirenovering og energibesparende løsninger til at udstille på messen. Det skal være muligt for sommerhusejerne at få en uforpligtende snak med udstillerne om ideer, løsninger og tilbud. Udover håndværkere og fagfolk inviteres boligstylister og indretningseksperter til at give inspiration til det moderne og det autentiske sommerhus.

Sommerhusejerne inviteres direkte via et inspirationskatalog, som sendes til deres hjemmeadresse med posten.

Projektet ”Fremtidens Feriehus” rummer mange fordele – for kommunen, for lokale virksomheder, for sommerhusejerne, turisterne – og på sigt for miljøet og klimaet.

Ungepolitik i Jammerbugt Kommune
Som et sidste punkt fra Kommunalbestyrelsens seneste møder vil jeg nævne, at vi har vedtaget en ungepolitik i Jammerbugt Kommune. Politikken er udformet som Ungerådets drejebog for rådsarbejdet og er dermed de unges politik.

Temaerne i politikken er overordnet: Kulturelle aktiviteter, Sports- og friluftsaktiviteter, De unges egne steder, Bedre busser, Bedre skolemad, Samarbejde, synliggørelse, formidling og netværk, Ungerådet og det voksenpolitiske niveau og Miljø.

Temaerne er udvalgt på baggrund af input fra forskellige ungearrangementer i Jammerbugt Kommune og drøftelser i Ungerådet.

Målgruppen for politikken er unge mellem 9. klasse og 21 år bosat i Jammerbugt Kommune.

Ungepolitikken findes både på www.jammerbugt.dk og på Ungerådets side på facebook.



Fremtiden kommer af sig selv– Det gør fremskridtet ikke

2011 Posted on 04 Jan, 2012 20:26

Fremskridtet kræver en indsats – paratheden til at gøre en indsats og hermed være med til at gøre en forskel såvel lokalt, som for fællesskabet Jammerbugt Kommune har været enestående i den opbygningsfase vi har været igennem.
Netop de mange positive resultater, som vi har opnået i Jammerbugt Kommunes korte levetid er kun kommet fordi fællesskabets store grundregel det fælles træk på den samme hammel har været kendetegnende for indsatsen. Den virketrang og virkelyst og det engagement der præger foreningsliv, lokalsamfund, erhvervsliv, enkeltpersoner, kommunalt ansatte og kommunalbestyrelsen har givet mange flotte resultater. Store og små imellem hinanden. Men resultater vi alle kan være stolte af – og jo, det er kommet på mode at være stolt igen. Selvfølgelig kan meget blive bedre – det gælder også i Jammerbugten og Jammerbugt Kommune, men hvorfor ikke glæde os over det, vi er – det vi kan – det vi vil – og ikke mindst det, vi gør. For det er ikke så ring’ endda!

På denne måde er Jammerbugt Kommune blevet en kommune i sikker drift med blik for fremtiden. Når Handling slår alt, og vi har blikket rettet mod fremtiden er det relevant at pege på den kommende tids udfordringer, og i samme moment anvise løsninger:

1. Jammerbugt Kommune skal fortsat have styr på økonomien – efter en hård fødsel uden penge i kassen er det nu lykkes at etablere en positiv kassebeholdning på godt 100 millioner kr. Af flere grunde vil den i løbet af de næste år blive mindre – og det gør ikke noget vi kan sagtens klare os med en kassebeholdning på 50 millioner kr. Men udfordringen er at fastholde den gode udvikling med overskud på driften – 2011 ser ud til at blive 4. år i træk med overskud på driften. Midlet er fortsat stram udgiftsstyring – der vil fortsat være et stort behov for fortsat fokus på økonomien såvel administrativt som politisk.
Men da også skarpt syn på hvordan vi sikrer, at der fortsat er et fornuftigt indtægtsgrundlag.
Uden indtægter – eller med vigende indtægter bliver de hårde udgiftsprioriteringer endnu hårdere – så derfor skal der også være stor opmærksomhed på det der sikrer indtægterne – bosætning og erhvervsudvikling liv i lokalsamfundene og øget turisme.

2. Uddannelsesniveauet skal hæves i Jammerbugt Kommune – forholdsvis mange unge fra Jammerbugt Kommune får en ungdomsuddannelse – men endnu flere skal for deres egen og samfundets skyld have en ungdomsuddannelse. På samme måde skal vi sikre at endnu flere generelt får så god en uddannelse som overhovedet muligt – men også specielt i relation til den enkeltes udfordringer på den enkelte arbejdsplads – offentlig som privat – leder som medarbejder skal vi sikre at endnu flere står med de bedst mulige forudsætninger for at løse opgaverne. Her er og bliver Jammerbugt erhvervscenter med forskellige kompetenceudviklingsprojekter en god medspiller. Omkring ungdomsuddannelser har uddannelsescentret Fjerritslev Gymnasium netop i år slået et hul i lydmuren med et merindtag til gymnasiale ungdomsuddannelser på mere end 70 elever. På samme måde har VUC godt fat i ungdomsuddannelserne, og kæmper en god kamp for at tilføre indgangsforløb fra teknisk skole og SOSU- området m.m. Med disse og mange andre tiltag er vi således i gang med at hæve uddannelsesniveauet i vores Kommune.

3. Flere arbejdspladser og øget turisme – Jammerbugt Kommune er en af de kommuner i Danmark hvor turismen betyder mest for samfundsøkonomien – vi skal fortsat i respekt for lokalbefolkningen og vores enestående flotte natur sikre udviklingsmuligheder for turismen. Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget en revideret erhvervspolitik – herunder en politik for oplevelsesøkonomien og turismen. Sammen med erhvervet og ildsjælene skal den nu realiseres. På samme måde skal den samlede erhvervspolitik gøres levende. Målene er sat – nu drejer det sig om at gøre noget – så klogt som muligt – så vi bedst muligt klarer nøgleudfordringen om at skabe flere arbejdspladser og om at øge turismen.

4. Flere indbyggere – en kerneopgave – I Jammerbugt Kommune er vi ca. det samme indbyggertal, som da vi fra 2006 begyndte at etablere vores kommune. Mange kommuner med vores geografiske placering har haft stor befolkningstilbagegang – så det er en svær opgave – blot at fastholde vores indbyggertal. Et af midlerne er en fortsat aktiv og handlingsorienteret landdistriktspolitik – der skal bidrage til at holde liv i flest mulige af vore lokalsamfund – netop i dette efterår revurderes landdistriktspolitikken i en dialog med lokalsamfundene. Den gavnlige effekt den bevidste fokus på landdistrikterne har haft har givet indspark til en speciel fokus på vore 4 hovedbyer, som i løbet af 2011 og 2012 hver for sig får udarbejdet hver deres udviklingsplan – i en god dialog med de som bor der, foreningslivet, handelslivet og øvrige interesserede. Dette initiativ skal gerne give ny luft til vore handelsbyer/hovedbyer. Der etableres lejeboliger – også med kommunal støtte – i områder hvor vi tror på øget bosætning – f.eks. Aabybro og Hune. Vi udarbejder lokalplaner for byggemodninger og vi byggemodner selv. Alt sammen tiltag der fokuserer på bosætning.

5. Infrastruktur – udover at sikre så god en vedligeholdelse som muligt at vores egen infrastruktur – ja, så er der jo netop nu og i den kommende tid fokus på to af Jammerbugt Kommunes topprioriteringer når det gælder statslig infrastruktur. Den tredje vestlige Limfjordsforbindelse: mange af de bekymringer der var for naturen og omkring økonomien er tilsyneladende fejet af banen. Naturen kan klare en Egholmforbindelse og økonomien i de forskellige løsninger nærmer sig hinanden når vi taler anlæg. Efterfølgende vil en vestlig forbindelse give et langt større afkast – så konklusionen burde være klar. M.h.t. omfartsvejen omkring Brovst, Halvrimmen og Arentsminde arbejder vi p.t. for, at vi som borgere i Jammerbugt Kommune bliver inddraget i den planlægningsproces der skal munde ud i en beslutning om hvor linjeføringen skal placeres. Disse to infrastrukturinvesteringer kan med rigtig placering give stor effekt for Jammerbugt Kommune såvel omkring bosætning, erhvervsudvikling som turisme.

6. Mad – der har været meget debat om ældremaden i Jammerbugt Kommune. Helt nedværdigende blev det da det blev fremført at de ældre i Jammerbugt Kommune var på skrump fordi de ikke fik det de kunne spise og drikke. Selvfølgelig får de ældre det de kan spise og drikke – og ingen bliver nægtet et æble eller en kop kaffe. For at få det bekræftet har jeg afholdt et møde med de ansvarlige på vore plejecentre, som har bekræftet, at maden er god, at der er nok af den, og at de ældre får hvad de kan spise og drikke og efter eget valg. Det vil sige, at ønskes der 8 kopper kaffe – ja, så er det en mulighed. Samtidigt skal det siges, at der selvfølgelig har været nogle indkøringsvanskeligheder – og at disse er og bliver drøftet i en løbende dialog med leverandøren Det Danske Madhus – endelig skal det bemærkes, at af alle de der desværre blev ledige i forbindelse med lukningen af vores eget køkken er der ”kun” to aktivt jobsøgende tilbage – således er der også på det område søgt taget hånd om alle de udfordringer den nye madordning har givet. En madordning som jo med samme service giver en årlig besparelse på 5 – 6 millioner kr. Penge der bl.a. kan bruges til at fastholde serviceniveauet på ældreområdet.

7. Konkret arbejdes der meget på – den nye overbygningsskole i Aabybro – At få mere gang i udstykningen af byggegrunde i bl.a. Aabybro og Biersted- enten kommunalt eller privat. Landbrugets fremtid i Jammerbugt Kommune er også på dagsordenen i en god dialog med erhvervet og øvrige interessenter – Jammerbugt Kommune skal også fremover være en landbrugskommune. Der er stor fokus på at sikre fortsat kvalitet i skoleområdet efter skolestrukturdebatten – ligesom der er det på den fremtidige anvendelse af de lukkede skoler i en god dialog med lokalsamfundene – vedtagelsen om at fastholde lokal børnepasning de steder hvor der blev lukket skoler er også en af fremtidens udfordringer. Langt om længe er et konkret beslutningsoplæg omkring renovering og fremtidig drift af Aabybrohallen på vej til politisk beslutning. Bane 5 i Aabybro bliver reetableret – på den måde gives bedre vilkår for Aabybro IF. Endelig arbejdes der på højtryk for at få etableret et Behandlerhus i Pandrup – så vi kan fremtidssikre den nordlige del af Jammerbugt Kommune m.h.t. læger.

Jo – der er gang i meget og alt sammen for at sikre, at Jammerbugt Kommune også fremover er en kommune hvor det er godt at bo – en kommune hvor det er godt at arbejde – en kommune hvor det er godt at handle- en kommune hvor det er godt at drive erhverv og hvor det er godt at komme på besøg – kort og godt en kommune hvor det er godt at leve og være.

Fremtiden kommer af sig selv men Fremskridtet kommer kun – når alle gode kræfter trækker i samme retning på den samme hammel – sådan vil det også være fremover.
Så Velkommen til fortsat at være en del af fællesskabet Jammerbugt Kommune.
Det er det fællesskab, vi skal tage vare på og udvikle. Det er det fællesskab, vi har fået ansvar for. Det er det fællesskab som også gerne skal bestå om mange år, Det er det fællesskab vi styrker og udvikler gennem de historier, som vi sammen er med til at skabe lige her og nu. Historier, som eftertiden vil fortælle om os. Her er det vigtigt, at huske, at uanset hvordan vi ser på dagen i dag – ja så vil den om 100 år blive betegnet som værende de gode gamle dage – inden Verden gik af lave.

Mogens Gade



En 3. Limfjordsforbindelse bør være vestlig

2011 Posted on 04 Jan, 2012 20:25

En vestlig tredje Limfjordsforbindelse har i mange år været et stort ønske blandt kommuner i Vestvendsyssel og Han Herred. En sådan forbindelse omkring Aalborg vil spille en stor rolle for udviklingen i Jammerbugt Kommune – og i hele Nordjylland – både hvad angår bosætning, erhvervsliv og turisme. Det er noget af det, som Jammerbugt Kommune peger på i et høringssvar til Vejdirektoratet.

Erhvervsliv og pendlere – både sønden- og nordenfjords – er afhængige af at kunne krydse Limfjorden. En 3. Limfjordsforbindelse med en vestlig linjeføring vil sikre bedre vækstmuligheder for Han Herred, der binder Aalborg sammen med Thy. Det vil skabe mere balance i Nordjylland og mere lige forhold for erhvervsliv og mulighederne for bosætning.

Jammerbugt Kommune peger også på andre gode argumenter for en vestlig 3. Limfjordsforbindelse:

• Fremtidssikker kapacitet og fremkommelighed med gode vestlige vejanlæg
• Aalborg Lufthavn skal være let tilgængelig
• Mindre spildtid og færre omveje
• Aflastning af Limfjordsbroen og Aalborg centrum
• Aflastning af adgangen til Aalborg Universitet og et kommende sygehus

Og Jammerbugt Kommune er ikke alene om at pege på en vestlig forbindelse. På et møde med de øvrige nordjyske kommuner og Region Nordjylland i 2010, var alle parter enige om, at den linjeføring, der samlet set vil gavne Nordjylland mest, netop er en vestlig forbindelse.

Med en enkelt undtagelse (SF) står alle partier i Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse bag Jammerbugt Kommunes høringssvar, som er et svar til en VVMundersøgelse igangsat af Vejdirektoratet. Undersøgelsen afsluttes ifølge Vejdirektoratet i 2011 med henblik på, at der i efteråret 2011 tages stilling til projektets videre forløb.

Mogens Gade



Den 3. Limfjordsforbindelse – Nordjysk turismes høringssvar

2011 Posted on 04 Jan, 2012 20:25

Turismeorganisationen VisitNordjylland, som er det regionale turismeselskab i region Nordjylland, vil hermed gerne anbefale den såkaldte vestlige vejføring – Egholmlinjen. God infrastruktur og i denne forbindelse gode vejanlæg er en væsentlig forudsætning for udvikling af nordjysk turisme.

Anbefalingen af den vestlige forbindelse – Egholmlinjen er begrundet med:
– 98% af alle turister på besøg i Nordjylland kommer til landsdelen i bil. Samlet set udgør gruppen i runde tal en million gæster pr år.
– En af de største turismekoncentrationer i Danmark findes i Thy, Jammerbugt og Hjørring kommuner. I forhold til denne vestlige koncentration af turismen vil den vestlige løsning – Egholmlinjen give den mest hensigtsmæssige trafikfordeling.
– En vestlig løsning – Egholmlinjen vil endvidere have den største effekt i forhold til turismeerhvervets udviklingsmuligheder og dermed også have positiv effekt i forhold til udviklingsmulighederne i en stor del af de nordjyske yderområder.
– En vestlig løsning – Egholmlinjen vil skabe bedst mulig adgang til Aalborg Lufthavn.

Turismen i Nordjylland er udpeget som et væksterhverv, der skal bidrage til økonomisk vækst og skabelse af nye arbejdspladser i hele Nordjylland. Turismen i Nordjylland omsætter årligt for 9 mia. kr. og skaber ca. 16.000 årsværk i Nordjylland.

På VisitNordjyllands bestyrelses vegne,

Med venlig hilsen

Mogens Gade, formand
Lars Enevold Pedersen, direktør



Next »