MogensGade.dk

Helhedsplan17
for Jammerbugt Kommune er vedtaget

Efter
en høringsperiode på knap to måneder er Helhedsplan17 nu vedtaget af
Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune. Høringssvarene har bidraget til nye
vinkler på udviklingen af Jammerbugt Kommune.

I alt har Jammerbugt Kommune modtaget 80 høringssvar på
Helhedsplan17. Mange af dem har haft indsigelser til flere emner i
Helhedsplan17, så antallet af indsigelser og høringssvar reelt er større.

Nogle få emner har alligevel trukket de fleste indsigelser.
Det er emner som vindmøller, udviklingen af Aabybro, nye boligområder i Saltum
og Brovst samt den generelle udvikling i byerne og landdistrikterne. Alle
emner, der ligger borgerne meget på sinde.

”Det er positivt, at vi har modtaget så mange høringssvar.
Når borgerne engagerer sig på den måde, får vi alle de bedste rammer for at
udvikle vores kommune”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

De mange synspunkter på eksempelvis byudvikling i Aabybro
og Brovst giver nye vinkler til den overordnede byudvikling og de processer, Jammerbugt
Kommune sætter i gang. Flere af planerne vil kommunen se en ekstra gang på,
inden de vedtages. Samtidig kan alle indsigelser ikke tilgodeses.

”Vi gør alt for at planlægge byudvikling så hensigtsmæssigt
som muligt. Mange indsigelser handler om, hvilken retning byerne skal udvides
i, både når det kommer til højden, og mod hvilke verdenshjørner. Det tager vi
med i det videre arbejde. Samtidig kommer vi ikke uden om, at efterspørgslen
efter boligformer og nye erhversstrukturer ændres, og det bliver vi som kommune
nødt til at tilpasse os, for at være en attraktiv bosætningskommune”, fortæller
Mogens Christen Gade.

Jammerbugt Kommune har også modtaget en del henvendelser,
som ikke kan omsættes til ændringsforslag i Helhedsplan17. I stedet vil
henvendelserne tages med i andre processer eller budgetlægningen.

Helhedplan17 bliver i sin endelige form offentliggjort i
starten af 2018, når alle ændringsforslag er indarbejdet. De forskellige
dilemmaer i de rejste spørgsmål bliver overleveret til den nye
kommunalbestyrelse i 2018.

Fortsat
Liv i by og skole

”Liv i
by og skole” har siden 2014 været Jammerbugt Kommunes svar på at skabe et
fortsat grundlag for at bevare skolerne i kommunens lokalsamfund. Indsatsen har
været en succes, og derfor har den kommende kommunalbestyrelse netop besluttet
af fortsætte indsatsen.

”Liv i by og skole” har vist sig som eksemplet på
samskabelse. På at lokalsamfund i samarbejde med kommunen kan løfte opgaven med
at udvikle og bevare skolerne i Jammerbugt Kommunes mange landdistrikter og
dermed arbejde for øget bosætning.

Hvert lokalsamfund, bestående af skoler, en styregruppe og
andre frivillige fra lokalsamfundene, har udarbejdet en udviklingsplan for
deres lokalsamfund. Efter en periode på tre år, og på baggrund af interviews
med de deltagende skoler og lokalsamfund, har projektet vist sig at have stor
opbakning fra alle deltagende lokalsamfund. Lokalsamfundene har lagt et stort
arbejde i udviklingen og gennemførelsen af målene i udviklingsplanerne, og
mange nye ildsjæle er blevet engageret i arbejdet.

”Det er med glæde, at vi nu kan videreføre projektet i
yderligere fire år. Vi kan allerede nu klart konkludere, at der med “Liv i
by og skole” er udviklet nye metoder, som bidrager til øget lokaludvikling,
og der med “Liv i by og skole” er sat en positiv dagsorden, som også
med Erhvervsministeriets udnævnelse af Jammerbugt Kommune til årets
landdistrikts kommune har sat Jammerbugt Kommune på Danmarks kortet”, siger
borgmester Mogens Christen Gade.

Konkrete
indsatser – og plads til forbedring
Interviewene
med lokalsamfundene har vist, at lokalsamfundene er meget positive over for
projektet, og at den fælles indsats har sat gang i byernes udvikling. Konkret har projektet blandt andet:

– Mobiliseret flere og nye frivillige

– Fået lokalsamfundene til at organisere sig og systematisere de lokale tiltag

– Fået formuleret flere ideer

Samarbejdet mellem kommune og lokalsamfund har over en treårig periode også vist, at der er områder, der kan forbedres. Områder, som der i fortsættelse af “Liv i by og skole” vil blive set på, så det kan bidrage til at skabe flere gode resultater i den kommende periode. Det er:

– Stærkere sekretariatsbetjening og mere support fra kommunen

– Friere anvendelse af de midler lokalsamfundene får stillet til rådighed

– Bedre vidensdeling mellem de deltagende lokalsamfund

– Uddannelse af frivillige

“Liv i by og skole” omfatter lokalsamfund og skoler i Nørhalne, Biersted, Gjøl, Saltum, Tranum, Skovsgård, Trekroner, Ørebro og Klim.

Beskæftigelsesplan
2018 godkendt

Efter
en høringsperiode er Beskæftigelsesplan 2018 for Jammerbugt Kommune godkendt af
Kommunalbestyrelsen.

Beskæftigelsesplan 2018 har to overordnet indsatsområder,
som er videreført fra Beskæftigelsesplan 2017:

– Ungeindsatsen

– Samarbejdet med virksomhederne

Selv om de to indsatsområder er ført videre fra sidste år,
så prioriteres andre målgrupper for beskæftigelsesindsatsen også. I 2018 vil
der også være fokus på sygedagpengemodtagere, og de indsatser som vil hjælpe den
gruppe borgere tilbage på arbejdsmarkedet.

Jammerbugt Kommune vil desuden identificere og opprioritere
borgere, der er tilknyttet jobcenteret, og som er tættest på at kunne komme i
job eller starte en uddannelse. Og borgere, som er allerlængst væk fra at kunne
komme i job og komme i uddannelse. For disse borgere, vil kommunen se på, om de
skal flyttes til varig forsørgelse; såsom førtidspension eller fleksjob. Hvis
de ikke kan varetage et job eller påbegynde en uddannelse er der ingen grund
til, at de fremadrettet optager jobcenterets ressourcer.

Tilgang
til arbejdet med Beskæftigelsesplan 2018:

– Fokus på at få optimeret den tidlige og forebyggende indsats

– Italesætte/korrigere/drage læring ud af sager

– Samarbejde med eksterne parter og med andre afdelinger i kommunen for at skabe resultater

Hvad angår ministermålet ”Bekæmpelsen af socialt bedrageri
og fejludbetalinger skal styrkes”, har Jammerbugt Kommune ikke nævnt dette i Beskæftigelsesplan
for 2018. Det skyldes, at målet ikke er en direkte metode til at hjælpe borgere
i job. Indsatsen mod socialt bedrageri vil imidlertid blive styrket i 2018, som
det også fremgår af budget 2018.

Jammerbugt Kommune vil med en helhedsorienteret
indsats for udsatte familier tænke i nye løsninger. Tilgangen rækker ud over
det kommunale regi og ind i erhvervslivet, socialøkonomiske virksomheder,
fritidslivet og det øvrige civilsamfund. Den A.P. Møllerske Støttefond har
bevilliget 10.644.000 kr. til projektet over en
treårige periode.

Udfordringen med at bryde den negative sociale
arv er på mange måder en demografisk udfordring. Men mange udsatte borgere
oplever fortsat også, at de har svært ved at navigere i det kommunale system.

”Flere familier oplever, at de
metoder vi bringer i spil, og de planer vi udarbejder, ikke resulterer i en
tilstrækkelig sammenhængende indsats. Og så lykkedes vi ikke med at flytte den
enkelte familie. Med en helhedsorienteret indsats ønsker vi at øge familiens
sundhed, trivsel og tilknytning til arbejdsmarkedet og til, at flere familier
bryder den negative sociale arv”, fortæller sundheds- og arbejdsmarkedschef
Jannie Knudsen.

Det er ikke fordi, der ikke bruges ressourcer
på at hjælpe familierne allerede i dag. Flere fagpersoner er i spil. Med
donationen fra Støttefonden får vi nu ekstra ressourcer til at arbejde med at
forbedre koordineringen. Fokus vil i projektet være på den enkelte familie, og
indsatsen skal gøre en forskel for netop dem.

Fremover skal de familier, der indgår i
projektet, hver især definere, hvad indsatsen for dem skal være. Naturligvis
støttet af kommunens viden, og med det realitetstjek, der er nødvendigt for at
få brudt mønstret.

”Som
kommune har vi et ansvar for at gøre vores ypperligste for at bryde den
negative sociale arv. Med bevillingen fra Støttefonden kan vi i projektet have
fokus på familierne og særligt de unge. Vi tror på, at de unge er vores
fremtid. Vi tror på, at vi skal gentænke indsatsen for de udsatte familier for
at komme i mål med opgaven, og dermed bryde den negative sociale arv”, siger
borgmester Mogens Gade.

Tværgående
samarbejde – et bedre liv
Projektet
vil i den treårige periode omfatte ca. 45 familier med løbende ind- og udskrivning. Opskriften i projektet vil være et tæt samarbejde med borgerne, og i
høj grad med alle i gruppen af velmenende professionelle omkring borgeren. Alle
med samme fokus; at borgerens drømme og motivation sættes i højsædet for at
bryde den negative sociale arv og sikre bedre fremtid for de udsatte familier.

Nogle af de
konkrete tiltag i projektet vil være:

Én
kontaktperson pr. familie. Kontaktpersonen står for at koordinere hele
indsatsen for familien. Familiens kontaktperson vælges ud fra relationer
til familien i det familieteam, der er tilknyttet den enkelte familie.

Bedre
trivsel gennem en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats.
Børnene skal have et mere stabilt fremmøde i deres daginstitution og
skole. Senere skal de hjælpes til at fastholde en uddannelse. Forældrene
skal også, så vidt muligt, opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.

• Der
  sker en løbende vurdering af familierne i projektet, for at se om de opnår
  fremgang. Familier med komplekse og sammensatte problemstillinger
  prioriteres.

Forebyggende
indsats
Familier som er i risiko for at blive socialt udsatte prioriteres også i
projektet. Den forebyggende indsats vil være særligt rettet mod familier,
hvor der pludseligt opstår alvorlig sygdom, misbrug eller andet, som kan
påvirke hele familiens trivsel.

Til denne del af
projektet har Jammerbugt Kommune allerede afsat ressourcer til den forebyggende
indsats med et bredt udsnit af psykologer, misbrugsrådgivere og
fysioterapeuter.

Overordnet arbejder
projektet for en positiv udvikling eller en målbar fremgang i trivsel for alle
familier i projektet. Mens et af Jammerbugt Kommunes delmål er, at mindst ti
familier bryder med den negative sociale arv. Det kan eksempelvis være, at
minimum en forælder kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Endelig er det et
mål, at Jammerbugt Kommune får udviklet metoder til effektivt at bryde den
sociale arv. Metoderne skal ikke alene komme de 45 familier i projektet til
gode. Men også alle andre udsatte familier i Jammerbugt Kommune og for den sags
skyld i andre kommuner, der ønsker at gøre brug af erfaringerne fra dette
projekt, kan gøre brug af disse metoder.

På det konstituerende kommunalbestyrelsesmøde tirsdag
aften blev de politiske poster endelig godkendt af kommunalbestyrelsen i
Jammerbugt Kommune. Som ventet fortsætter Mogens Christen Gade som borgmester
fra 1. januar 2018. Nuværende 1. viceborgmester Anne-Mette Ulstrup, og
nuværende 2. viceborgmester Jens Chr. Golding fortsætter ligeledes efter nytår.

Udvalgsposterne blev fordelt således:

Økonomiudvalget
Mogens Christen Gade (V) er formand, mens Jens Christian Golding (S) er udpeget
som næstformand. Øvrige medlemmer er Jens Ørtoft (DF), Malou Skeel (V),
Christian Hem (V), Lars Holt (V), Bøje Holmsgaard Lundtoft (V), Per
Halsboe-Larsen (S) og Diana Aarestrup (S).

Teknik-
og miljøudvalget
Jens Christian Golding (S) er formand, mens Torben
Sørensen (V) er næstformand. Øvrige medlemmer er Malou Skeel (V), Michael
Krogsgaard (V), Niels Jørgen Pretzmann (V), Kjeld Hedegård Nielsen (V) og
Lisbet Emmery (S).

Social-
og sundhedsudvalget
Ib Nellemann (V) er formand, mens Diana Aarestrup (S) er næstformand. Øvrige
medlemmer er Per Halsboe-Larsen (S), Frank Østergaard (SF), Merete Fuglsang
Hansen (Din Borgerliste), Anne-Mette Ulstrup (DF) og Bøje Holmsgaard Lundtoft
(V).

Beskæftigelsesudvalget
Morten Klessen (S) er formand, mens næstformand er Malou Skeel (V). Øvrige
medlemmer er Michael Krogsgaard (V), Mariane S. Andersen (V), Merete Fuglsang
Hansen (Din Borgerliste), Rene
Rosenkrans (S) og Winnie Aakjær (S).

Kultur-,
fritids- og landdistriktsudvalget
Formand er Helle Bak Andreasen (V), og næstformand er
Winnie Aakjær (S). Øvrige medlemmer er Christian Hem (V), Birgit Mejlholm Kold
(V), Mariane S. Andersen (V), Susanne Møller Jensen (S) og Frank Østergaard
(SF).

Børne-
og familieudvalget
Formand er Ulla Flintholm (V), mens næstformand er
Susanne Møller Jensen (S). Øvrige medlemmer er Anne-Mette Ulstrup (DF), Birgit
Mejlholm Kold (V), Niels Jørgen Pretzmann (V), Kjeld Hedegård Nielsen (V) og
Kiki Bach (S).

For
yderligere kommentarer, kontakt:
Mogens Christen Gade – tlf. 41912001

CO2-regnskab 2016
Fra 2015 til 2016 er der sket et fald i udledningen af CO2 i Jammerbugt Kommune på 2,4%

Jammerbugt Kommune begyndte i 2008 at mindske CO2-udledningen, og siden da er det reduceret med 17,7%. Dermed overholder Jammerbugt Kommune den aftale, de har med Danmarks Naturfredningsforening.

Hvordan nedbringer kommunen forbruget?
For at mindske forbruget af CO2 sidste år, satte Jammerbugt Kommune LED-belysning op på flere skoler – heriblandt Brovst og Nørhalne skoler og på Aabybro Tandklinik.

Flere børnehaver har desuden fået varmestyring, og Fjerritslev Skole fik ny styring af ventilationen. Det er alle investeringer, som hurtigt kan ses på forbruget. Eksempelvis giver LED-belysningen en besparelse på knap 60.000 kWh pr. år.

Hybridbiler i hjemmeplejen i kommunen er også med til at reducere CO2-udledningen, og i 2016 fik kommunen leveret yderligere 16 hybridbiler. De i alt 58 hybridbiler vil, når de er fuldt implementeret, spare kommunen for 31,7 ton CO2 pr. år.

”Vi har forpligtiget os til at nedbringe CO2-udledningen med 2% hver år frem til 2025. Vi lever allerede op til aftalen, og næste år fortsætter vi med at investere i mere LED-belysning samt i varmestyring og ventilationsprojekter”, fortæller borgmester Mogens Gade.

Jammerbugt Kommune udledte sidste år i alt 6.111,4 ton CO2.

Vuggestue i Skovsgaard
Etableringen af vuggestue i Skovsgaard er et skridt nærmere, efter Kommunalbestyrelsen vedtog at frigive en anlægsbevillig på 250.000 kr. til rådgiverydelse og øvrige omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af udbud af projektet.

Det er planen, at vuggestuen skal etableres i tilknytning til Skovsgaard børnehave og have plads til otte børn i lighed med de øvrige vuggestuer, der er etableret i 2017 i kommunen. Da antallet af børn i børnehaven er stabilt, forventes det ikke, at der er fysisk kapacitet i børnehaven til en vuggestuegruppe på otte børn. Derfor vil der blive tale om en tilbygning.

Der er pt. én kommunal dagplejer i Skovsgaard, mens der i Brovst er fem kommunale dagplejere. Disse har ikke tilstrækkelig kapacitet til at dække det forventede behov næste år. Næste år forventes det, at der skal være pasningsmulighed for de 13 børn, der er født i 2017 (pr. medio oktober 2017).

”Det er positivt, at udviklingen i børnetallet i Skovsgaard er stabilt. Samtidig skal vi som kommune leve op til pasningsgarantien, og løsningen med at etablere en vuggestue i tilknytning til den eksisterende børnehave vil skabe det nødvendige antal pladser”, fortæller Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune.

Projektet forventes at blive sat i gang hurtigst muligt for at efterkomme det forventede behov for pasning af 0-3 årige i 2018.

Budgetopfølgning
Budget opfølgning 2 er ultimo september blevet gennemgået, og det viser et driftsoverskud på -68,7 mio. kr. Det er -44,3 mio. kr. bedre end det korrigerede budget og -19,7 mio. kr. bedre end det oprindelige budget.

Ved budgetopfølgningen var der nogle overordnede afvigelser i forhold til det korrigerede budget:

– Merindtægt på -13,3 mio. kr. vedr. skatter og tilskud. De -11,9 mio. kr. er en merindtægt pga. nyt særtilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Mens et provenue på -2,5 mio. kr. er en opkrævning i 2017 af dækningsafgift i stedet for grundskyld i statsskovene
– Færre udgifter på driften på -28,4 mio. kr., som skyldes et mindreforbrug på driften på -11,00 mio. kr. Og budgetpuljen på -17,4 mio. kr. som er ubrugt pga. jf. budgetaftalen 2018 forudsættes overført til Budget 2018
– Mindreudgifter på renter på -2,6 mio. kr.
– Mindreudgifter på det skattefinansierede anlægsområde på -17,7 mio. kr.
– Mindreudgifter på affaldsområdet på -21,6 mio. kr. Det skyldes primært udskydelsen af Genbrugsplads Brovst
– Mindreindtægt på låneoptagelse på 25,7 mio. kr., som også skyldes udskydelsen af Genbrugsplads Brovst.

Efter behandlingen af budgetopfølgningen har Kommunalbestyrelsen besluttet ikke at søge om tillægsbevilling på drifts- og anlægsområderne. En samlet tillægsbevillingssag vil derimod blive fremsendt efter Kommunalbestyrelsesmødet i starten af december.

Det mest skræmmende i valgkampen udover de mange ubehagelige personangreb er naturligvis manglen på politiske visioner, den tvivlsomme og golde fejlfinding er helt uden Visioner.

Der skrives fornyelse uden at det på noget tidspunkt bliver defineret hvad det betyder.

Venstres Valgprogram – derimod – er en finansieret vision – hvor vi går mod flere nye mål såvel på Velfærdsområdet som på vækstsiden.

Så mange af de kritiske partier er vel nærmest endt med at sige, er du utilfreds så stem på os. Jamen er det ikke utroligt!

Lidt opklarende:

Har Jammerbugt Kommune stiftet gæld? Ja, vi har investeret rigtig meget i skoler og andre fysiske rammer – det har krævet lånoptag. Afdrages der på gælden nu? JA.

Har Jammerbugt Kommune en sund økonomi? Ja, der er årlige overskud på driften, som investeres i fysiske rammer – og der er sparet penge op til kommende investeringer.

Har Jammerbugt Kommunes familieområde haft en svær Periode? Ja, gøres der noget ved det? Ja – via politisk og administrativt fokus rettes der op på skuden.

Jammerbugt Kommune fortjener politikere, der er konstruktive stifindere frem for destruktive fejlfindere.

Jammerbugt Kommune fortjener politikere, der fokuserer på osten frem for hullerne i osten – for det er nu en gang osten vi skal leve af.

Tiden er ikke til landspolitiske eksperimenter – tiden er til fortsat godt lokalpolitisk håndværk – Hvor den positive dagsorden sættes i bestræbelserne på at gøre Jammerbugt Kommune til et endnu bedre sted at leve og være.

Med et kommunalvalg lige om hjørnet, og et valgmaskineri, der kører på fuld tryk med alt hvad det indebærer af debatmøder, læserbreve og plakatophængning for os kommunalpolitikere – og praktiske forberedelser til valget for administrationen – ja, så kan man måske få den tanke, at demokrati er noget, som kun foregår én gang hvert fjerde år. Det er slet ikke rigtigt.

Vi er netop nu i sidste fase af en lang proces henimod at kunne vedtage Jammerbugt Kommunes Helhedsplan 2017. Helhedsplanen er en samlet oversigt over, i hvilken retning Jammerbugt Kommunes udvikling skal gå de næste 12 år. Blandt andet når det kommer til boformer, byroller, uddannelsesmuligheder, landskaber og meget mere.

Tidligere i år inviterede vi borgere og andre interesserede til to åbne borgerarrangementer i hhv. Brovst og Pandrup med fokus på helhedsplanen. De fremmødte bidrog med mange gode ideer og synspunkter. Alt sammen værdifuldt input til det forslag til helhedsplan, som i skrivende stund er i sin sidste del af den otte uger lange høringsfase.

Når vi sender en helhedsplan i høring er det med henblik på, at en endnu bredere kreds får mulighed for at kommentere på planen – hvad enten, man ønsker at udtrykke sin begejstring eller at påpege ting i planen, som er uhensigtsmæssige og bør ændres. Nogle gange har vi ikke set sagen fra alle vinkler. Det er høringsfasen med til at rette op på. Alle høringssvar bliver behandlet seriøst – først i forvaltningen og derefter politisk. Alle indkomne høringssvar samles i en såkaldt hvidbog, som offentliggøres. I skrivende stund er der indkommet en del høringssvar til Helhedsplan 2017.

At noget er skrevet i Helhedsplanen er ikke garanti for, at det bliver virkelighed. Helhedsplanen angiver muligheder – og ikke handlinger. Når helhedsplanen er vedtaget kommer lokalplanlægningen, som også medfører en høringsfase, hvor borgere igen har mulighed for at gøre indsigelser og blive hørt.

Til gengæld er de også sådan, at når Helhedsplanen er vedtaget – ja, så bliver den som udgangspunkt ikke ændret efterfølgende. Det skal være en troværdig plan, som folk kan regne med.

Demokrati på flere planer
Helhedsplanen – og kommunens planer generelt – er gode eksempler på, at borgerne i kommunen har demokratisk indflydelse på flere planer og over flere omgange: Både når der skal vælges politikere, som skal medvirke til at formulere og beslutte planerne – og helt konkret med input til de enkelte planer – først under tilblivelsesprocessen og siden under høringsfasen.

Andre eksempler på at demokratiet trives i Jammerbugt Kommune året rundt, er den store grad af borgerinvolvering, der finder sted. Et eksempel er Liv i By og Skole, hvor rigtig mange lokale borgere og skolefolk er på banen for at styrke de enkelte lokalsamfund. Et andet eksempel er de udviklingsmøder, kommunen siden sommerferien har holdt i 22 lokalsamfund. Derudover er vi som kommune løbende i dialog og samarbejde med borgere og grupper af borgere om det, der rører sig – det kan være alt lige fra lægemangel til fremtidsplanerne for Tranum Klit Camping.

Jammerbugt Kommune blev startet op med ønsket om bredest muligt politisk samarbejde – og det har været målet lige siden. Det brede samarbejde skaber politisk og økonomisk stabilitet til glæde for borgerne, medarbejderne og Jammerbugt Kommune. De to seneste års budgetforlig, hvor alle kommunalbestyrelsens 27 medlemmer har været med er netop et udtryk for både evne og vilje til i fællesskab at ville borgerne og Jammerbugt Kommune.

Det gode politiske samarbejde i Kommunalbestyrelsen har ofte rod i processer og dialog med involvering af brugere, borgere og ansatte.

Jeg mener at den anerkendende dialog mellem brugere, borgere, ansatte og politikere er en af grundene til at Jammerbugt Kommune er blevet en kommune i sikker drift med blik for fremtiden. Fremover er dialogen også afgørende for en fortsat dynamisk udvikling af vores Kommune.

Et målrettet samarbejde
Det er jo ikke nok at samarbejde – det er jo mindst lige så vigtigt, hvad vi samarbejder om. Her er der også politisk fodslag i Jammerbugt Kommune.
Vi har nemlig i fællesskab formuleret en vision for Jammerbugt Kommune som hedder: Vi går efter Forskellen.

Efterfølgende har en enig Kommunalbestyrelse formuleret en Planstrategi med 5 overordnede Mål – mål, som Jammerbugt Kommune skal have succes med for fortsat at være et godt sted at leve og være. For at sikre, at vi når målene er der opstillet 50 konkrete indsatser, som bliver afgørende for vores fremtid – indsatser, som kræver samarbejde på tværs i den kommunale organisation – men også samarbejde med borgere, ildsjæle, erhvervsliv og brugere.

Konkrete indsatser
Kommunalbestyrelsen har længe ønsket at tilføre flere ressourcer til de basale driftsområder som børnepasning, folkeskole og ældreområdet. Sidste år skete der en opnormering i børnehaverne – den er der fulgt op på i år. Sidste år skete der en udvidelse på Plejehjemsområdet med en personaleopnormering på 7 millioner kroner – dette beløb hæves til 10 millioner her fra 1. januar. Folkeskolen har ikke fået tilført midler – men har heller ikke været udsat for reduktioner. En bevidst prioritering af den borgernære service.

Vækst og velfærd hænger sammen – så derfor er der også blevet investeret i bosætning, i turisme, i erhvervsudvikling og i Landdistriktsudvikling. Derfor er det jo også dejligt at kunne konstatere, at vi bliver flere indbyggere, erhvervslivet skaber flere arbejdspladser og turistovernatninger – og der har aldrig været mere liv i lokalsamfundene end netop nu.

Økonomi
Jammerbugt Kommune har en fornuftig økonomi i dag – efter en svær start. Vi har fod under eget bord. Vi har ovenikøbet sparet lidt penge op, som bl.a. kan bruges til at renovere vore daginstitutioner, til Saltum Skole, Til Skolecenter Jetsmark, renovering og vedligehold af bygninger i øvrigt, asfalt og fortove m.m.

Stolt
Mange der ser på Jammerbugt Kommune udefra er imponerede over de resultater vi har opnået – og det fantastisk gode samarbejde der er i Kommunalbestyrelsen. Personligt er jeg stolt over at have stået i spidsen – og jeg er klar til fortsat at stå i spidsen for vores enestående samarbejde, og at yde det der skal til for en fortsat positiv udvikling i Jammerbugten og af Jammerbugt Kommune til gavn og glæde for os der bor her.

For Jammerbugt Venstre handler det gode ældreliv om Tryghed – Tryghed for de ældre og deres pårørende – såvel i eget hjem som på plejecenter.

Venstre vil sikre at plejecentrene får mulighed for selv at fremstille mad – såfremt det enkelte plejecenter vælger at prioritere dette.

Vi vil sikre brugernes valgmuligheder i forhold til leverandører og ydelser.

Vi vil sikre det nære sundhedsvæsen med borgeren i centrum – bl.a. med det formål at forebygge genindlæggelser og at rehabilitere på den bedst mulige måde.

Vi vil arbejde for størst mulig livskvalitet bl.a. via mestring af de mest basale daglige gøremål – vi bevæger ældre er her en god metode.

Vi vil være nysgerrige på at undersøge velfærdsteknologiens muligheder i dialog med ældrerådet og andre eksperter.

Telemedicinen skal i højere grad bruges F.eks. på KOL og hjerteområdet

Venstre vil bakke op om nye boligformer for ældre – oldekolle og seniorbofællesskaber – også gerne i lokalsamfundene

Venstre vil sikre fortsat opbakning til det frivillige arbejde omkring plejecentrene og ældre borgere

Venstre vil i den forbindelse stå vagt om frivillighuset

På den måde vil Venstre være garant for fortsat opbakning og påskønnelse af det frivillige sociale arbejde – og ser det som et naturligt supplement til de kommunale servicetilbud.

Venstre vil stå vagt om, at vi får revideret vores frivilligpolitik fra 2014 – i respekt for den store frivillige indsats der ydes af mange.