Blog Image

MogensGade.dk

Nytårsbetragtninger 2010 – 2011

2010 Posted on 04 Jan, 2012 20:15

Her ved årsskiftet er det tid at gøre status og ved samme lejlighed at skue frem.
Via en historisk indsats af personale og politikere i Jammerbugt Kommunes 4 første leveår er vi kommet langt med den historiske opgave det har været at danne vores nye dejlige fællesskab Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune er nu en kommune i sikker drift med blik for fremtiden.

2010 har været første år i den anden byrådsperiode i Jammerbugt Kommunes historie – et år hvor der har været politisk fokus på de basale serviceområder som børnepasning, folkeskole og ældrepleje. Der har i høj grad været fokus på økonomien – både i forhold til overholdelse af budget 2010, men så sandelig også i forbindelse med budget 2011 har der været en historisk enighed i kommunalbestyrelsen om at tage ansvar. Det er et enstemmigt budget for 2011 et godt billede på.
Udgangspunktet for en fornuftig økonomi og en rimelig borgerservicering er jo, at vi kan svare på spørgsmålet: Hvad er det vi skal leve af i fremtiden?
Svarene kender vi: Øget bosætning, fortsat erhvervsudvikling, øget turisme og fortsat liv i lokalsamfundene. Derfor har der netop også i forhold til disse 4 indsatsområder været ydet mange målrettede aktiviteter i det gamle år – aktiviteter, som med fornyet kraft vil fortsætte i det nye år.

Virkelyst og virketrang
Det kræver en koordineret indsats af alle gode kræfter at gøre vores dejlige Kommune til et godt sted at leve og være.
De ansatte og politikerne i Jammerbugt Kommune klarer ikke opgaven alene. I den forbindelse er det dejligt endnu en gang at kunne konstatere, at vores Kommune strutter af virkelyst, virketrang og engagement.
Jeg synes, vi med virkelyst og virketrang rundt omkring i vores kommune er ved at yde den historiske indsats, der kræves for at løse den historiske udfordring, det er at få etableret Jammerbugt Kommune – en kommune med blik for fremtiden.
Tak for det store engagement, som præger lokalsamfundene, foreningslivet og erhvervslivet. Men også rundt omkring i de kommunale institutioner og skoler – også i administrationen bliver der udvist gejst og vilje.
Og viljen til at ville, giver som bekendt evnen til at kunne. Fortsæt det gode arbejde – vi er på sporet af et nyt fællesskab præget af dialog, udvikling, tryghed og trivsel.

Økonomi
En af de helt basale forudsætninger for at drive en kommune er, at økonomien er i orden. Vi arbejder for en sund og stabil økonomi i Jammerbugt Kommune. En sådan giver økonomisk handlefrihed, hvilket er nødvendigt for at kunne diskutere og planlægge indhold og prioriteringer på de mange basale serviceopgaver, vi har.
Med regnskabet for 2008 blev flere års underskud på driften i Jammerbugten vendt til et overskud på godt 16 millioner kr. 2009 resulterede også i et overskud – og der er ingen tvivl om, at vi i 2010 for tredje år i træk vil opleve overskud på driften. Der er fortsat brug for en stram udgiftsstyring i Jammerbugt Kommune. Der er til stadighed brug for et overskud på driften, som vi så kan bruge til fremtidige investeringer – dels på indholdssiden – og dels på fysiske rammer som skoler, veje, fortove og cykelstier.
En af de store udfordringer for Jammerbugt Kommune har været den manglende kassebeholdning ved fødslen. Der er nu en gennemsnitlig kassebeholdning til stede på ca. 90 millioner kr. Det er flot – vi kan godt nøjes med mindre, men omvendt er det godt at have noget at stå imod med når og hvis det bliver nødvendigt.

Anlæg
En forudsætning for at sætte gang i nyanlæg og renoveringer er netop overskud på driften.
Jammerbugt Kommunes anlægsforbrug for 2010 er historisk højt. Der bruges langt over 100 millioner kr. Heraf ca. 45 millioner kr. til skolerenoveringer, men også ombygningen af Toftehøj, kloaksanering, cykelstier, asfaltarbejder, fortove m.m. er anlægsarbejder, som er blevet prioriteret i 2010.
For 2011 er beløbet noget mindre, men der vil også være mulighed for skolerenoveringer, for investeringer i vore børnehaver, asfaltarbejder, fortovsarbejde, cykelstier og trafiksikkerhedsinvesteringer samt en særlig pulje til hallerne.

Kampe på udebane
Det gælder om at skaffe Jammerbugt Kommune de bedste vilkår at arbejde under, og dermed borgere og erhvervsliv at leve under. Det handler om rammevilkår såvel økonomiske som planmæssige. Nogle kampe vinder vi, andre tabes, men vi deltager altid i kampen med ovenstående mål. Jeg skal nævne nogle eksempler:
1. Via en flot tværpolitisk indsats i kommunalbestyrelsen lykkedes det for første gang at få etableret en nærpolitistation i Jammerbugten – den placeres i Pandrup og bemandes med 10 betjente

2. Via en flot tværpolitisk indsats i kommunalbestyrelsen er det lykkes at få staten til at gennemføre en proces, der fastlægger linjeføringen af rute 11 – omfartsvejen omkring Brovst, Halvrimmen og Arentsminde

3. Vedholdenhed omkring den vestlige Limfjordsforbindelse giver snart et svar på muligheden for at få den etableret – er det en mulighed rent planmæssigt – ja, så skal vi selvfølgelig hurtigst muligt have asfalt på.

4. Vi deltager fra Jammerbugt Kommune såvel politisk som administrativt aktivt i kampen for en rimelig udligning på det sociale område – resultatet bliver forhåbentlig mere ens vilkår at drive kommune under i Danmark – for Jammerbugt Kommune vil det betyde flere penge til borgerservice.

5. Fra Vækstforums side bevilges der fortsat mange penge til fortsat erhvervsudvikling – på mange fronter f.eks. i forhold til kompetenceudvikling i vore virksomheder og omkring turismen er der stor opmærksomhed på, at vi bruger de muligheder der gives.

6. Jammerbugt Sundhedshus er i et samarbejde med regionen i fortsat udvikling – næste skridt vil være at få lægehusdelen realiseret.

Mange flere kampe på udebane for at sikre en god hjemmebane kunne nævnes.

2011 – planlægningens år
Jammerbugt Kommune skal i 2011 udarbejde sin anden planstrategi – den første er fra 2007. Planstrategien skal indeholde nogle visioner – nogle mål og nogle oplæg til konkret handling – der sikrer, at vi når vore mål. I den forbindelse er det godt at huske den korte sætning: Handling slår alt.
Jammerbugt Kommunes planstrategi skal i princippet via visioner og mål efterfulgt af konkret handling give svar på 4 essentielle spørgsmål for Jammerbugt Kommune:
– Hvordan bliver vi flere i Jammerbugt Kommune?
– Hvordan får vi flere gæster?
– Hvordan får vi flere arbejdspladser, og endelig?
– Hvordan holder vi liv i lokalsamfundene?

Udover revision af planstrategien bliver 2011 også året, hvor vores Helhedsplan revideres – og året hvor vi får en Landdistriktspolitik version 2.0 – og året hvor den regionale udviklingsplan revideres, og året hvor der for alvor bliver gang i statens vand- og naturplaner – så 2011 bliver for alvor et år med fokus på planlægning lokalt, kommunalt, regionalt og nationalt.

Mogens kom forbi
Jeg vil også gerne benytte denne lejlighed til at takke alle de mange, jeg i årets løb har mødt på min vej rundt i Jammerbugt Kommune – både til private begivenheder – i foreninger – i lokalsamfund – i handelsbyer – på virksomheder og institutioner m.m.
Jeg synes, som tidligere nævnt, at det emmer af virkelyst og virketrang overalt i vores Kommune – og dét er en afgørende forudsætning for, at Jammerbugt Kommune fortsat udvikles.
Jeg har været rigtig glad for de mange invitationer og ser frem til også i det kommende år at imødekomme de invitationer jeg får.

Tak
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle, der i Jammerbugt Kommune på frivillig og ulønnet basis gør en indsats til gavn og glæde for fællesskabet. Ligeledes vil jeg gerne takke alle medarbejdere ved Jammerbugt Kommune, kolleger i Kommunalbestyrelsen og samarbejdspartnere i øvrigt for den indsats der i årets løb er udført til gavn og glæde for borgerne i vores kommune. Via en historisk indsats er vi i fællesskab godt i gang med at løse den historiske opgave, det er at danne Jammerbugt Kommune – en Kommune i sikker drift med blik for fremtiden.

Godt Nytår til alle!

Mogens Gade



Det er vigtigt at have noget mellem ørerne

2010 Posted on 04 Jan, 2012 20:14

Alle skal have en ungdomsuddannelse. I disse år, hvor Danmark – og dermed også Jammerbugt Kommune – bevæger sig fra industrisamfund til vidensamfund, er det vigtigere end nogensinde. Dagens arbejdsmarked, som er konstant i bevægelse og udvikling, kræver andet og mere af medarbejderne i dag end tidligere. Dertil kommer, at en god uddannelse giver mening og værdi både for den enkelte unge og for samfundet som helhed.

For en kommune kan en høj andel af veluddannede borgere være starten på en positiv spiral:

Statistisk set medfører en høj uddannelse gode sociale og økonomiske forhold for den enkelte. Jammerbugt Kommune er – som andre kommuner – afhængige af borgernes indtægter, som udgør skattegrundlaget i kommunen. Højere indtægter blandt de erhvervsaktive giver også et større skattegrundlag og sikrer dermed bedre økonomiske betingelser for at fastholde og udvikle et højt serviceniveau i kommunen.

En befolkning med et højt uddannelsesniveau udgør derudover en arbejdsstyrke, som er interessant i forhold til at tiltrække nye virksomheder, som kan skabe nye jobs – som igen kan være med til at tiltrække nye borgere til kommunen, hvormed skattegrundlaget forbedres yderligere.

På den måde kan en befolkning med et højt uddannelsesniveau være dynamo for den videre udvikling af Jammerbugt Kommune.

Men ligeså væsentlig er det, at en god uddannelse er meningsfuld for den enkelte:

Udover at være adgangsbillet til arbejdsmarkedet, god løn, godt helbred og stabile sociale forhold, er en uddannelse en dannelsesproces, hvor man bliver modnet som menneske. Når man står på den anden side af et uddannelsesforløb og kundskaber, praktiske færdigheder og kritisk refleksion går op i en højere enhed, er man rustet til at kaste sig ud i resten af livet! Kort sagt er uddannelse vejen til selvforsørgelse og et selvstændigt voksenliv.

Derfor skal vi bygge på det, vi har mellem ørene.

Og fra næste skoleår og dermed fra næste optag til ungdomsuddannelserne har man udover den almene gymnasiale uddannelse (STX) også mulighed for at tilmelde sig den nye handelsgymnasiale klasse (HHX) eller HF på Fjerritslev Gymnasium.

En eksamen fra Fjerritslev Gymnasium er en god start på resten af livet og et godt udgangspunkt for videre uddannelse. Så enkelt kan det siges.

Som borgmester i Jammerbugt Kommune og som medlem af gymnasiets bestyrelse kan jeg således på det varmeste anbefale Fjerritslev Gymnasium.



Et år er gået……

2010 Posted on 04 Jan, 2012 20:13

Konservative, Borgerlisten, Dansk Folkeparti og Venstre dannede efter sidste års kommunalvalg en flertalsgruppe, som i det forløbne år og også fremad vil leve op til målet om at tage ansvar for den fremtidige udvikling af Jammerbugt Kommune.

Vi konstaterer, accepterer og respekterer, at vi er uenige i skolestrukturdebatten – vi lovede en strukturdebat på et solidt gennemarbejdet grundlag, og det har vi fået i respekt for alle interessenterne. Forvaltningen har hele vejen igennem leveret flot og præcist materiale, i overensstemmelse med de ønsker, der har været fra kommunalbestyrelsen. Forvaltningen fortjener stor ros for håndteringen af sagen.”

Vi lovede såvel politisk som økonomisk stabilitet : Der er leveret økonomisk stabilitet, med en konstant stigende likviditet igennem hele året og udsigt til at der i 2010 for tredje år i træk bliver overskud på driften. Den politiske stabilitet er realiseret via den brede konstituering efter valget og bekræftet i et historisk bredt samarbejde omkring såvel budgetlægning som budgetopfølgning. Der skal som bekendt to til en tango – således en tak til S og SF for også at ville den politiske og økonomiske stabilitet.

Vi lovede fokus på sundhedsfremme og forebyggelse: Jammerbugt Sundhedshus er godt på vej til at fylde de fysiske rammer på det gamle Brovst Sygehus. Bl.a. med Jammerbugt Kommunes sundhedsafdeling som nyeste indflytter. Vi arbejder ihærdigt på at få indrettet lægehus og tandlægekonsultation på stedet. I Pandrup området er vi i god dialog med lægerne og regionen i færd med at skaffe penge til et nyt lægehus. Generelt er der via vores sundhedsafdeling, patientforeninger, og det frivillige liv i det hele taget gang i mange sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i Jammerbugt Kommune.

Vi lovede fortsat fokus på landdistriktsudvikling og opbakning til vore handels og centerbyer: Jammerbugt Kommune er netop på vej med en Landdistriktspolitik version 2. Politikken, skal som den nuværende være handlingsorienteret og formuleres i en dialog med lokalsamfundene. I denne proces skal der tages særlig hånd om de udfordringer vore handels og centerbyer står over for. Bl.a. er der afsat ekstraordinære midler til en proces i de 4 hovedbyer omkring byplanlægning m.m. Der begyndes i Pandrup i 2011.

Vi lovede flere hænder i ældreplejen: Der er der kommet bl.a. på demensområdet og i forhold til en bevilling til modtagere af rengøringshjælp. Der er bevilget yderligere tid til fritvalgsydelser, således har brugeren nu 20 min. til egen disposition udover den visiterede tid i forbindelse med udførelsen af den visiterede rengøring. Afbureaukratisering og forenkling i hjemmeplejen er påbnegyndt gennem etablering af to fridistrikter.

Vi lovede at tage hånd om Aabybrohallen: En flot bruger og borgerproces styret af DGI er på fornem vis ved at give svaret på hvordan hallen fremadrettet kan drives – med et langt højere aktivitetsniveau end det vi kender i dag. Der kræves i den forbindelse også nogle anlægsinvesteringer. Vi er klar til på baggrund af analysens anbefalinger at foretage de nødvendige investeringer i Aabybro hallen

Vi lovede positivitet overfor motorikcentret i Ørebro: På trods af velvillighed fra kommunalbestyrelsens side, bl.a. via afsættelse af et kommunalt tilskud til anlægsfinansieringen er det ikke lykkes at finde de resterende anlægskroner. Måske et mindre projekt kan blive løsningen –

Vi lovede fokus på det vi skal leve af i fremtiden: og der har været fokus på i et samarbejde med ildsjælene at holde liv i lokalsamfundene. Der har været fokus på øget bosætning. Der har været fokus på fortsat erhvervsudvikling, og der har været fokus på øget turisme. Vi vil fortsat fokusere på disse områder – idet succes her er altafgørende for en fornuftig fremtid for Jammerbugt Kommune og os der bor her.

Dette ment som en opfølgning på, at der er opnået mange positive resultater på baggrund af det fælles ansvar vi påtog os på valgaftenen. Vi vil fortsat i fællesskab arbejde for en positiv udvikling i Jammerbugt Kommune. Og gerne i brede samarbejder.

Vi vil gerne dele æren af de mange gode resultater med borgere, foreningsliv, lokalsamfund, erhvervsliv, ansatte, den øvrige kommunalbestyrelse m. fl. Vi har blot et behov for at kunne konstatere, at der i høj grad er fulgt op på det politiske grundlag for vores gruppefællesskab – det vil vi også gøre fremover.

Jammerbugten, den 24. November 2010

Søren Brink, Konservative
Steen Andersen, Borgerlisten
Morten Marinus, Dansk Folkeparti
Otto Kjær Larsen, Venstre

Mogens Gade, Venstre



Et Danmark i balance

2010 Posted on 04 Jan, 2012 20:11

Det er sagt før. Men det er stadig sandt, og det er mere aktuelt end nogensinde: Den nuværende sociale udligningsordning, som flytter penge – mange penge – mellem kommunerne, er ikke retfærdig. Den nuværende sociale udligning har en række indbyggede systemfejl, som betyder at en lang række kommuner påføres urimelige økonomiske vanskeligheder. Det synspunkt er i hvert fald 39 kommuner enige om. Indenrigsminister Bertel Haarder (V) er da også lydhør og forstående overfor kritikken af de nuværende skævheder i den sociale udligningsordning, hvilket ministeren gjorde klart på et nyligt afholdt møde med repræsentanter for de 39 kommuner.

Ministerens forståelse for problemet kan forhåbentlig bidrage til at fjerne den række af systemfejl, som den nuværende udligning er behæftet med. Grundlæggende er problemet, at den nuværende sociale udligning ikke opfylder sit formål, nemlig at sikre en ligelig fordeling mellem de ”rige” og de ”fattige” kommuner. I stedet bevirker fejlene i beregningsgrundlaget, at der skabes et stadig større pres for at bøde på urimelighederne gennem centrale særtilskudsmidler og skattepuljer. Det er ren symptombehandling og svarer i virkeligheden til at lappe en utæt cykelslange flere gange, hvor den bedste løsning jo ville være at skifte til en ny.

De 39 kommuner er ikke ude i en kamp for et nyt udligningssystem som sådan. Men vi mener at der er en række grundlæggende systemfejl i den sociale udligning, som skal ændres. Og det kan kun gå for langsomt. Effekten af den skæve udligning viser sig særdeles kontant hos de kommuner, der er ramt af systemfejlene. De har et højere skattetryk. De har et lavere serviceniveau. De har en ringere likviditet og likviditetsudvikling. Og de har store vanskeligheder med at finansiere udgifter til nyanlæg. Det betyder reelt, at borgerne i de 39 kommuner stilles vanskeligere end borgerne i andre kommuner. Det er ikke rimeligt. Hvis ikke der rettes op på problemet, vil det indebære, at kommuner der i forvejen har en høj skatteprocent tvinges til at hæve skatten endnu mere. Og det vil samtidig indebære en øget gældsætning i de samme kommuner, fordi man er tvunget til at finansiere de manglende indtægter gennem træk på lånerammen.

Det nuværende udligningssystem er altså med til at øge gælden i de 39 kommuner, ligesom det nuværende system bidrager til at øge presset på skatteudskrivningsprocenten.

Hvad skyldes miseren? Der er flere forklaringer, men en af dem handler indlysende om beregningen af indkomstgrundlaget. Vores analyser viser bl.a., at en række af de kommuner, der har det laveste indkomstgrundlag taber på den del af den sociale udligning, som vedrører andelen af borgere med lav indkomst. Derimod er vinderne i den del af den sociale udligning, der udløser midler til kommuner med mange borgere med lav indkomst, nogle af de kommuner, der har et meget højt indkomstgrundlag. Det virker paradoksalt og ulogisk, men er ikke desto mindre tilfældet. Tro det, hvem der kan – men sådan er det altså! Derfor er det også rigtig svært at forklare overfor borgerne. Og derfor må det også være en klar opgave for regering og folketing, at det laves om. For hvordan forklarer man nøgternt og sagligt, at kommuner som f.eks. Rudersdal, Hørsholm, Gentofte og Frederiksberg skal vinde på lavindkomstkriteriet, mens Langeland, Thisted, RingkøbingSkjern og Vesthimmerland modsat skal betale? Det skriger ganske enkelt til himmelen.

En række aktuelle analyser dokumenterer lignende skævheder på en række andre områder. Og vigtigst: De er ikke modsagt og de er ikke modbevidst. Men hvis det skulle ske, er vi naturligvis lydhøre og modtagelige for forslag til andre kriterier, som kan sikre en større træfsikkerhed i den sociale udligning.

Vi er af den opfattelse, at kommunerne, indenrigsminister Bertel Haarder og vores folketing har en fælles sag: Et udligningssystem, der er retvisende og uden systemfejl. Konsekvensen heraf vil være, at vi får et system, som på en langt mere retvisende måde kan støtte op om det kommunale selvstyre, en ansvarlig skattepolitik og et Danmark i balance.

Der er derfor vores klare forventning, at det lovforslag som indenrigsministeren vil læge frem for Folketinget inden udgangen af februar 2011 vil tage højde for de systemfejl, vi har påpeget. Og dermed, at en ny og langt mere træfsikker udligningsaftale kan træde i kraft med virkning fra januar 2012.

Mogens Gade 17. November 2010



Nordjyllands stærke position skal forsvares ihærdigt

2010 Posted on 04 Jan, 2012 20:11

Nordjyllands har en stærk position som førende nordeuropæisk kystturismedestination og er ét af Nordeuropas største rejsemål. Det ved verden omkring os – dels i form af turisterne, hvilket naturligvis er godt, dels i form af konkurrenterne, hvilket stiller skærpede krav til os.

Vi oplever i disse år forstærket konkurrence, der kræver grundlæggende forandringer i den måde, vi udvikler og markedsfører nordjysk turismen på. Vi skal være skarpere i vores udviklingsarbejde, vi skal bruge flere kræfter på at løfte de allerstærkeste kort og vi skal være endnu mere målrettede i vores markedsbearbejdning.

Det er baggrunden for at VisitNordjylland som klyngeorganisation for hele regionens turisme i samspil med turisterhvervets partnere har lagt en strategi for hvordan nordjysk turisme skal udvikles i 201113 – en strategi, der skal sikre, at Nordjylland vedbliver med at være det fyrtårn, som det er defineret som i den nationale turismeorganisation VisitDenmarks overordnede strategi.

De kommende års udviklingsindsats handler om at støtte nordjysk turismes aktører på alle niveauer, så de opnår øget differentiering og specialisering – noget, der skal være med til at sikre, at de alle inden for deres respektive felt kommer i eller forbliver i eliten. Det er nøglen til vækst og øget værdiskabelse.

Det er turisterhvervet i hele regionen, der skal sikres fornyelse og omstilling. Det handler om at modvirke marginalisering – i forhold til det øvrige Danmark, men bestemt også inden for regionen. I den sammenhæng er det værd at huske, at turisme er en branche med mange job i ganske små virksomheder, hvilket betyder minimal risiko for natten over at miste mange arbejdspladser grundet strategiske dispositioner i en stor organisation. Dertil kommer, at job i turismen udmærker sig ved ikke at kunne flyttes til udlandet, ligesom turismen ikke mindst er skaber job for ansatte med korte uddannelser.

Nordjylland er den region i landet, der er mest afhængig af turismen, idet den skaber beskæftigelse svarende til 16.000 årsværk. Vel at mærke ikke kun inden for turismen, men også i forhold til andre typer virksomheder såsom lokale håndværkerfirmaer, detailhandel og transport. Det svarer til næsten 6 % af den samlede arbejdsstyrke, men i Frederikshavn kommune er op mod 10 % af arbejdsstyrken afhængig af turismen – og i Jammerbugt kommune er tallet 12 %.

Der er med andre ord rigtig meget på spil, når det gælder den fremtidige udvikling af turismen i Nordjylland.

Formand Mogens Gade og direktør Lars Enevold Pedersen, VisitNordjylland, Skeelslund, Aabybro



Det går ikke så ring’ endda

2010 Posted on 04 Jan, 2012 20:10

Vi der bor i Jammerbugt Kommune, skal i langt højere grad end i dag blive bedre til at glæde os over det, vi er – det vi kan – det vi vil – og ikke mindst det, vi gør. Der er så mange ting, vi er gode til i Jammerbugt Kommune. Vi skal blot huske at være stolte over det – frem for hele tiden at være alt for selvkritiske.

Mange der ser på os udefra, er imponerede over det, vi har nået – med de til tider vanskelige vilkår vi har arbejdet under. Virketrang – virkelyst – og et ganske enestående engagement blandt borgere og ansatte – i foreninger, lokalsamfund, erhvervsliv og blandt lokalpolitikerne har givet resultater. Via det berømte træk på den samme hammel er vi således kommet langt. Viljen til at ville giver som bekendt evnen til at kunne. Nedenstående positive facts om Jammerbugten og Jammerbugt Kommune bør give anledning til øget selvværd blandt os, der bor her.

Økonomi:
Jammerbugt Kommunes økonomi er ikke verdens bedste, men vi kan med glæde konstatere, at der i 2009 for andet år i træk var overskud på driften, og at vi også med stor sandsynlighed får det for tredje år i træk her i 2010. Samtidig med det har vores gennemsnitlige kassebeholdning udvist en stigende tendens, så vi nu ligger på den gode side af 50 millioner kr. Der er ikke mange danske kommuner, der for tiden oplever en stigende kassebeholdning.

Politi:
Fra 5 til 10 årsværk – altså en fordobling. Så stor er udvidelsen af politiets bemanding i Jammerbugt Kommune. Heraf vil 9 medarbejdere være tilknyttet nærpolitistationen i Pandrup, mens 1 vil være tilknyttet Løkken. Dermed styrker Nordjyllands Politi både patruljedækningen og den efterforskningsmæssige dækning i Jammerbugt Kommune.
Udvidelsen er resultatet af et forløb, hvor Jammerbugt Kommune har været i dialog med Nordjyllands Politi om den fremtidige organisering af politiet i vores del af Nordjylland. Og resultatet viser, at der er blevet lyttet til vores gode argumenter og ønsker. Vi hilser et synligt politi velkommen, for det medvirker til at skabe tryghed for borgere og besøgende. Samtidig giver en hurtig reaktion fra politiet gode muligheder for opklaring.

Anlægsinvesteringer:
I Jammerbugt Kommune har vi en renoverings- og udviklingsplan for folkeskolerne. Som en del af den er der allerede frigivet ca. 39 millioner kr. De store investeringer foretages i denne omgang primært i Fjerritslev og Brovst.
Blandt store enkeltinvesteringer på anlægsområdet i indeværende år kan bl.a. nævnes 5 millioner kr. til forbedringer af betonvejene på Tranum Enge.
Et tredje stort projekt er renoveringen af boenheden Toftehøj i Aabybro.
Cykelstier har i mange år stået på ønskeseddelen, og vi arbejder os støt og roligt fremad på området. I år har vi indviet en strækning mellem Hjortdal og Slettestrand, og der vil i løbet af året blive opstart og forhåbentlig også afsluttet en strækning mellem Saltum og Sdr. Saltum.
Udover disse beløb er der afsat mange andre – typisk mindre – men derfor kan de sagtens have stor betydning for den forening eller klub, som aktuelt får glæde af at være blevet prioriteret.
Endelig skal vi huske, at der også budgetteres med ca. 20 millioner kr. til kloakforbedringer. – Så alt i alt et rekordstort anlægsbudget i 2010 for Jammerbugt Kommune på over 100 millioner kr.

Jammerbugt Sundhedshus:
Der arbejdes stadig frem mod den positive vision om at omdanne det nedlagte Brovst Sygehus til Jammerbugt Sundhedshus. Der tages med jævne mellemrum skridt i den rigtige retning. Således vil Jammerbugt Kommunes sundhedsafdeling som planlagt i løbet af eftersommeren flytte ind i sundhedshuset.

Bosætning:
Øget turisme, flere arbejdspladser, liv i lokalsamfundene og flere indbyggere er vigtige forudsætninger for en fornuftig fremtid for Jammerbugt Kommune og for os der bor her.
Målet er, at i alle bysamfund, hvor der er en dokumenteret efterspørgsel efter byggegrunde – og der ikke er private til rådighed – går Jammerbugt Kommune ind og sikrer en kommunal udstykning. Her kan jeg som eksempel nævne Biersted og Birkelse. I øvrigt er der via et godt samarbejde med boligselskaber og private investorer gang i etableringen af lejeboliger i vore 4 hovedbyer og Hune.

Infrastruktur:
En forbedret infrastruktur for Jammerbugt Kommune er en vigtig forudsætning for øget bosætning, fortsat erhvervsudvikling og øget turisme. Derfor udøves der også til stadighed bestræbelser på at få etableret den tredje vestlige Limfjordsforbindelse og for at få fastlagt linjeføringen for omfartsvejen omkring Brovst, Halvrimmen og Arentsminde.

Så i en tid hvor mange snakker ”krise” og ”udkant”, tænker, planlægger og handler vi i Jammerbugt Kommune med blik for fremtiden – og det må da siges at være på forkant…
Alt kan blive bedre – det gælder også i Jammerbugten og Jammerbugt Kommune – men hvorfor ikke glæde os over det, vi er – det vi kan – det vi vil – og ikke mindst det, vi gør.
For det er ikke så ring’ endda!

Mogens Gade



Bredt budgetforlig i Jammerbugt Kommune

2010 Posted on 04 Jan, 2012 20:09

Historisk forlig
For første gang i Jammerbugt Kommunes historie er der indgået et budgetforlig, som omfatter samtlige 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Det er et godt signal for såvel borgere som ansatte, at der står en samlet kommunalbestyrelse bag budget 2011.
Budgettet har specielt på de specialiserede områder og på overførselsområdet krævet nogle udvidelser. Set i forhold til opgaven med nulvækst har det betydet nogle reduktioner og effektiviseringer på bl.a. børnepasningsområdet, det grønne område og administrationen.

Nye initiativer
Men der er også blevet plads til nye initiativer som udvikling af kommunens 4 centerbyer startende i Pandrup – flere penge til musik og billedskolen – penge afsat til et kommende ungeråd – fortsættelse af nedrivning af faldefærdige huse og udvidede åbningstider i enkelte børnehaver.

Nøgletal
Der er budgetteret med en kassehenlæggelse på godt 13 millioner kr – et driftsoverskud på knap 43 millioner kr. og et skattefinansieret anlægsbudget på 34 millioner kr.

Anlægsbudget
Anlægsbudgettet vil bl.a. give mulighed for fokus på trafiksikkerhed, halrenoveringer, børnehaverenoveringer, forbedring af forholdene ved vore havne – og endelig er det muligt om end i begrænset omfang at fortsætte den omfattende skolerenovering der er gennemført i 2009 og i indeværende år. Der er også udsigt til 2 nye cykelstier i 2011. Der satses fortsat på bosætning og tiltrækning af tilflyttere. Der planlægges i 2011 gennemført en række byggemodningsprojekter, herunder er det aftalt at der kan gennemføres byggemodning i 34 lokalsamfund ud fra en nærmere vurdering

Opgaven for 2011 er løst – 2012 bringer større udfordringer
Alle partier har fået tilgodeset ønsker, som er indarbejdet i den samlede budgetaftale.
Der er mellem forligspartierne enighed om, at der udestår en meget stor udfordring i at opnå balance i overslagsår 2012. Udfordringen med en stor ubalance i 2012 skal løses, og derfor skal der tidligt i 2011 tages stilling til, hvorledes der kan gennemføres effektiviseringer, strukturændringer og tilpasninger, som kan minimere ubalancen i 2012 og medvirke til at skabe økonomisk råderum i de efterfølgende år.

Uændret skat og grundskyld – fortsat stram udgiftsstyring
Budget 2011 er et udtryk for uændret skatteprocent og uændret grundskyldspromille. Den skarpe fokusering på den stramme udgiftsstyring fortsætter, med udgangspunkt i overholdelse af budgetterne. Alle medarbejdere og politikere skal sikre, at den økonomiske ramme og bevillingerne overholdes, og at der skabes sammenhæng mellem det igangsatte aktivitetsniveau og den økonomiske ramme. Sammen skal vi sikre, at vi præcist har det serviceniveau vi har råd til at betale for – hverken mere eller mindre. Efter i mange år at have haft et serviceniveau under landsgennemsnittet er vi nu på landsgennemsnittet når det gælder forbruget af kr. pr. indbygger på kommunal service. 2011 vil vise om vi har råd til det.

De værste tidsler blev ryddet væk
Spareforslagene til budget 2011 indeholdt store forringelser på bl.a. hjemmeplejen og børnepasning m.m. Det er imidlertid lykkes at undgå en stor del af disse. På hjemmehjælpsområdet lykkes det at fastholde serviceniveauet – og det er vel og mærke et niveau der på forskellige områder er forhøjet i løbet af i år.

Budgetforlig 2011 blev et klart udtryk for ordsproget der siger: Viljen til at ville giver evnen til at kunne.Nu venter så opgaven med at holde budgettet – sådan, at vores positive økonomiske udvikling – med overskud på driften og en gennemsnitlig kassebeholdning på den gode side af 50 millioner kr. – kan fortsætte i 2011. Så vi er klar til at løse den svære opgave der venter med budget 2012.

Mogens Gade



Borgmesteren informerer – september 2010

2010 Posted on 04 Jan, 2012 20:08

Efter sommerferien – Fortsat stor aktivitet på mange områder

Lokalplaner:
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række lokalplaner efter sommerferien, flere er i høring og andre er på vej i høring. De lokalplaner der arbejdes med og vedtages er næsten alle efterfulgt af konkret handling. F.eks. omkring etableringen af seniorboliger i Hune eller udnyttelsen af arealet ”Vadestedet” i Brovst, eller etableringen af 4050 nye leje/ejer boliger i Aabybro midtby.. Den store mængde af lokalplaner er altså et udtryk for et højt aktivitetsniveau bl.a. i forhold til etablering af boliger, som en konkret opfølgning på Jammerbugt Kommunes bosætningsstrategi. I den forbindelse frigives der jo også fra tid til anden penge til kommunal byggemodning i byer hvor der er efterspørgsel efter byggegrunde.

Anlæg:
Kommunalbestyrelsen har efter sommerferien besluttet at sætte 2 store anlægsarbejder på folkeskoleområdet i gang. I alt investeres der ca. 25 millioner kr. på skolerne i Biersted og Brovst. Investeringerne sker bl.a. i erkendelse af, at optimale fysiske rammer er en vigtig forudsætning for en god skole for både elever og ansatte. I øvrigt vil Jammerbugt Kommune i år bruge ca. 100 millioner kr. på anlægsinvesteringer – det er et rekordstort beløb – og i den grad glædeligt, at det er muligt.

Budget, Regnskab og økonomi:
Jammerbugt Kommunes revision har for regnskabsår 2009 afgivet beretning. Revisionen noterer, at regnskabsmaterialet er af god kvalitet, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold og bemærkninger. Det er trygt og godt at vide – og i virkeligheden flot, af en kommune der er billigt administreret – ros til personalet.
Den seneste budgetopfølgning for 2010 er et udtryk for, at 2010 vil bringe det tredje år i træk med overskud på den primære drift – hvilket også er flot, men også nødvendigt. På samme måde er Jammerbugt Kommunes kassebeholdning fortsat stigende og har været det i over et år. Den gennemsnitlige daglige kassebeholdning er over 75 millioner kr. – målt 365 dage tilbage. Det er godt at have noget at stå imod med. når og hvis det bliver nødvendigt. Vi kan efter min mening godt leve med en kassebeholdning på 4050 millioner.

Lidt af hvert:
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der via en proces med kommunens unge mennesker skal udarbejdes en ungepolitik og et ungeråd, som til sit virke vil få råderet over 200.000 kr. om året.
Frivillighuset har efter lang tids søgen fundet de rette lokaler i Pandrup – kommunalbestyrelsen ønsker held og lykke med de nye lokaler og de fremtidige aktiviteter.
Endelig har Kommunalbestyrelsen sendt helhedsplan 2011 i høring i 8 uger.
Afslutningsvis kan jeg meddele, at en samlet Kommunalbestyrelse har indgået budgetforlig for 2011 – efter min vurdering et godt signal for såvel borgere som ansatte.

Hvis du vil vide mere om det politiske liv i Jammerbugt Kommune eller i øvrigt er interesseret i hvad der rører sig kan jeg varmt anbefale vores hjemmeside: www.jammerbugt.dk

Mogens Gade 30. September 2010



Next »