Blog Image

MogensGade.dk

Omfattende undersøgelse skudt i gang

2014 Posted on 19 Dec, 2014 13:01

Tirsdag markerede LandboNord og Jammerbugt Kommune starten på et omfattende målingsarbejde for at sandsynliggøre, at landbrugserhvervet i Nordjylland er underlagt unfair konkurrencevilkår. Over 100 nordjyske landmænd har meldt sig til LandboNords drænvandsundersøgelse, hvis resultater vil udfordre myndighedernes modelberegninger.

Der var høj solskin, da LandboNords forsøgsmedarbejder, Jan Røge Lund, foretog første måling i den omfattende drænvandsundersøgelse. Målingen blev foretaget ved Biersted i Jammerbugt Kommune, hvor mælkeproducent Asger Tjell driver 220 ha landbrugsjord. Blandt andet til foder til sine 140 køer. Han har store forventninger til undersøgelsen.

– Jeg er da spændt på resultatet. Der er ingen tvivl om, at jeg vil have det bedre med at blive reguleret efter egentlige målinger end efter myndighedernes modelberegninger, sagde Ager Tjell.

Det er netop myndighedernes modelberegninger, som er problemet – ikke bare for Asger Tjell med for hundredvis af andre nordjyske landmænd – især i Jammerbugt Kommune. De savner gødning til markerne for at kunne få et optimalt udbytte; men mængden af kvælstof, som bliver ledt væk fra markerne, bliver udregnet efter modelberegninger. Det betyder, at områdets landmænd er underlagt regler, som med stor sandsynlighed ikke stemmer overens med virkeligheden.

– Vi ved, at der ikke bliver ledt nær så meget kvælstof ud fra markerne, som myndighedernes modelberegninger antyder. Det er ødelæggende for erhvervet, at reglerne ikke er baseret på fakta. Derfor går vi i gang med denne omfattende opgave for at sandsynliggøre, at der er noget galt, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.

Ved dagens markering var Jammerbugts Borgmester, Mogens Gade (Venstre), også mødt op for at støtte initiativet. I Jammerbugt kommune er godt 17 procent beskæftiget i landbruget.

– Nogle mennesker tror, at man kun generer nogle landmænd med det her, men i virkeligheden generer man jo en hel samfundsøkonomi. Reglerne afskærer et helt erhverv fra et potentiale, som kan bidrage til vores velfærdssamfund, hvis det viser sig, at de faglige modelberegninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Min forudsætning for at kaste mig ind i den her kamp er, at landbruget stadig bidrager til et fornuftigt miljø i Danmark, men det skal ske med udgangspunkt i fakta – og ikke modelberegninger som det sker i dag, siger Mogens Gade.

I januar måned har myndighederne varslet nye beregninger – de såkaldte retentionskort, som bestemmer hvilke områder der kan gødes optimalt, og hvilke områder, som der bliver underlagt yderligere restriktioner. Samtidig med offentliggørelsen af de nye retentionskort, vil de første resultater af drænvandsundersøgelsen også være klar, så LandboNord kan påpege eventuelle fejl med baggrund i målingerne.

Undersøgelsen bliver foretaget i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og LandboNord. Der bliver foretaget i alt 105 målinger, som i Jammerbugt Kommune vil dække hvad der svarer til over halvdelen af kommunens areal.

Tekst til billeder:

Drænvand01: Forsøgsmedarbejder hos LandboNord, Jan Røge Lund, tager drænvandsundersøgelsens første prøve, mens landmand Asger Tjell, formand for LandboNord Niels Vestergaard Salling og borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade ser på.

Drænvand02: Den første prøve er en realitet. Forsøgsmedarbejder Jan Røge Lund med drænvand fra Asger Tjells jord.

Drænvand03: Den omfattende drænvandsundersøgelse svarer til, at over halvdelen af Jammerbugt Kommunes areal bliver undersøgt. Fra venstre landmand Asger Tjell, borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade, formand i LandboNord Niels Vestergaard Salling og miljøfagchef i LandboNord Anna Birgitte Thing.



Nordjyske landmænd vil påvise unfair konkurrencevilkår

2014 Posted on 07 Dec, 2014 12:08

Tirsdag markerer LandboNord og Jammerbugt Kommune starten på et omfattende målingsarbejde for at sandsynliggøre, at landbrugserhvervet i Nordjylland er underlagt unfair konkurrencevilkår. Over 100 nordjyske landmænd har meldt sig til LandboNords drænvandsundersøgelse, hvis resultater vil udfordre myndighedernes modelberegninger.

I Jammerbugt Kommune bliver landbrugsjorden reguleret på baggrund af modelberegninger, når myndighederne skal udregne mængden af kvælstof, som bliver ledt væk fra markerne. Det betyder, at områdets landmænd er underlagt regler, som med stor sandsynlighed ikke stemmer overens med virkeligheden. I hele Jammerbugt Kommune findes der nemlig ikke en eneste målestation, som kan danne grundlag for de regler, som kommunens landmænd er underlagt. I stedet kategoriseres landbrugsjorden på baggrund af en vurdering.

– Vi ved, at der ikke bliver ledt nær så meget kvælstof ud fra markerne, som myndighedernes modelberegninger antyder. Det er ødelæggende for erhvervet, at reglerne ikke er baseret på fakta. Derfor går vi i gang med denne omfattende opgave for at sandsynliggøre, at der er noget galt, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.
Det er ikke kun et problem for landmændene, at de er underlagt unfair konkurrencevilkår. Borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade (Venstre), støtter op om projektet. I Jammerbugt kommune er godt 17 procent beskæftiget i landbruget.

– Nogle mennesker tror, at man kun generer nogle landmænd med det her, men i virkeligheden generer man jo en hel samfundsøkonomi. Reglerne afskærer et helt erhverv fra et potentiale, som kan bidrage til vores velfærdssamfund, hvis det viser sig, at de faglige modelberegninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Min forudsætning for at kaste mig ind i den her kamp er, at landbruget stadig bidrager til et fornuftigt miljø i Danmark, men det skal ske med udgangspunkt i fakta – og ikke modelberegninger som det sker i dag, siger Mogens Gade.

Tirsdag den 9. december klokken 13:30 vil borgmester Mogens Gade og formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, markere starten på de omfattende drænvandsundersøgelser, hvor over 100 nordjyske landmænd deltager. Det sker ved landmand Asger Tjell, Biersted Mosevej 36, 9440 Aabybro. Her vil LandboNords miljøfagchef, Anna Birgitte Thing, lave den første måling af drænvandet og fortælle om det omfattende målingsarbejde, som blandt andet vil dække det meste af Jammerbugt Kommune.



Start på nyt nordjysk samarbejde

2014 Posted on 03 Dec, 2014 17:27

Fredag den 28. november blev markeringen på et nyt nordjysk samarbejde mellem alle 11 kommuner i Region Nordjylland. Formanden for det nye samarbejde i Business Region North Denmark blev Thisteds borgmester, Lene Kjelgaard Jensen.

Business Region North Denmark har fået sit startskud, hvor formanden blev valgt på det konstituerende møde mellem kommunernes borgmestre og regionsrådsformand Ulla Astmann.

Det nye samarbejde skal styrke vækst og udviklingen i Nordjylland. I Business Region North Denmark er fokus på erhvervsudvikling og jobskabelse, turisme, adgang til kvalificeret arbejdskraft, infrastruktur og internationalt samarbejde. Business Region North Denmark vil således bidrage til at samle kræfterne i regionen og sikre mere koordinerede indsatser de fem fokusområder.

– Business Region North Denmark er en helt unik mulighed, hvor vi kan samle kræfterne om at styrke vores erhvervsudvikling. I Thisted Kommune har den nye samarbejdsaftale med Business Region fokus på at styrke vores erhverv og jobskabelse, vores velfærdsteknologi og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Jeg ser meget frem til samarbejdet med de andre kommuner og regionen, og jeg er rigtig glad for og stolt af at blive valgt som formand for et samarbejde, der i den grad vil gavne hele Nordjylland, fortæller Thisteds borgmester Lene Kjelgaard Jensen.

Business Region North Denmark
De nordjyske kommuner og Region Nordjylland ønsker sammen at fremme en positiv udvikling og vækst i hele regionen ved at få mest muligt ud af de investeringer, de enkelte parter foretager på erhvervsområdet. Det er desuden et formål at synliggøre regionens samlede kompetencer og styrkepositioner mere markant for arbejdskraft og investorer.

– Samarbejdet i Business Region er et helt naturligt skridt, hvor midlerne er til gavn for fælles vækst, og det er en unik mulighed i forhold til erhverv og turisme. Virksomheder og bevillinger går langt ud over kommunegrænserne, og det er derfor en vigtig erkendelse for alle parter, at hvad der er godt for den enkelte kommune, er godt for hele regionen, forklarer Jammerbugts borgmester Mogens Gade, som bakkes op af regionsrådsformanden:

– Regionen og kommunerne vil med Business Region North Denmark skabe en sammenhængskraft, og det er et godt signal, at vi i Nordjylland står stærkere sammen både nationalt og internationalt i forhold til beskæftigelsesindsats, sundhed og nye samarbejdsindsatser på egne områder, fortæller formanden for Region Nordjylland Ulla Astman.

Udover formanden for samarbejdet er der også udpeget følgende næstformænd: borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Brønderslev Michael Klitgaard og regionsrådsformand Ulla Astmann. Desuden blev borgmester i Rebild Kommune Leon Sebbelin tilknyttet formandskabet.

Samarbejdet Business Region North Denmark træder officielt i kraft fra januar 2015.



Skole og Landdistriktsudvikling i Jammerbugt Kommune

2014 Posted on 12 Nov, 2014 23:24

Vi har i Jammerbugt kommune startet et nyt tiltag, idet vi ønsker at sætte fokus på koblingen mellem udvikling af kommunens lokalområder og skoleudviklingen. Det officielle opstartsmøde fandt sted den 4. november med mere end 100 deltagere fra de 8 skoledistrikter det handler om – Min Velkomsttale kan læses nedenfor:.

Big Bang – Skole- og Landdistriktsudvikling 4/11-2014
– Velkommen til aftens møde om Skole og Landdistriktsudvikling i Jammerbugt Kommune
– Dagen i dag er den officielle opstart på vores fælles ønske og mål om at sætte en fælles dagsorden om
– Jammerbugt Kommune som en så decentral kommune som overhovedet muligt
– Aftenen – den fremtidige proces – de fremtidige indsatser og de kommende resultater – bliver spændende at følge og være en del af
– Ikke blot for de enkelte lokalsamfund og den enkelte skole
– Ikke blot for Landdistriktsudviklingen og skoleudviklingen i Jammerbugt Kommune
– Men for et helt land – for er det muligt at gå mod alle odds og spådomme er det muligt at realisere vores fælles drøm.
– Jeg tror på det – kommunalbestyrelsen tror på det – og jeg er sikker på, at I også tror på det.
– Og så er der jo det gamle ordsprog der siger: Viljen til at ville giver evnen til at kunne
– Men det bliver ikke let – og vi skal virkelig flytte noget for at komme i mål.
– Jeg kan huske et flytteselskabs reklamespot: Troen flytter bjerge – alt andet flytter vi
– Sådan må det også være her – vi skal virkelig ville den ultimative landdistriktsudvikling og vi skal virkelig ville den ultimative skoleudvikling og vi skal virkelig ville synergien mellem skole og lokalsamfund
– I gamle dage da jeg gik på seminariet var det noget med skolen som kulturcenter – det var måske mest snak
– Men den går ikke med snak der skal handling til lokalt jvfr, mit slogan
– Handling Slår Alt
– Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat kvalitet i folkeskolen
– Kommunalbestyrelsen ønsker endnu mere fokus på Landdistriktsudvikling
– Samspillet og Engagementet skal løfte – med det mål at sikre Jammerbugt Kommune som en så decentral kommune som overhovedet muligt
– Vi er jo oppe mod hårde odds og prognoser, som jo taler om urbanisering og demografiske udfordringer
– Vi er oppe mod et folketing, som ikke ønsker at give os rammevilkår der matcher virkeligheden andre steder i vores land – f.eks. mobiltelefoni og bredbånd og vejanlæg m.m.m.
– Disse overordnede rammevilkår kæmper vi for i andre sammenhænge – og vi skal nok komme i mål.
– I mellemtiden må vi sikre, at den ultimative landdistriktskommune i Danmark – nemlig Jammerbugt Kommune via en fælles indsats sikrer lokale rammer for en decentral udvikling.
– Det er tiden – det er nu – og
– Vores fælles projekt er netop bl.a. et udtryk for at kommunalbestyrelsen har fornemmet den energi – den virkelyst og den virketrang der er lokalt.
– Og har ønsket at bygge på den med det koncept vi præsenterer lige om lidt
– Det bliver en hård opgave, som kræver fuld opmærksomhed til evig tid.
– Der vil blive trukket store veksler på lokalsamfundene og ildsjælene – og selvfølgelig også på Kommunen og kommunalbestyrelsen.
– Så vi arbejder under sloganet, som er gældende for Landdistriktspolitikken: Sammen gør vi en forskel.
– I den videre proces kan der komme rigtig mange forventninger til Kommunalbestyrelsen og byggegrunde og øgede busruter m.m.
– Der må vi bare fra begyndelsen forventningsafstemme på den måde, at der jo fra kommunalbestyrelsens side er investeret kraftigt i projektet ved at give skolerne og lokalsamfundene en chance.
– Så det må ikke forventes, at vi springer ud og byggemodner det halve af Gjøl og Trekroner – eller sætter flere busser ind til Skovsgaard – eller – eller
– Det er der jo ikke penge til – til gengæld kan vi love et kommunedækkende bosætningskampagne her til foråret – bakket op af kommunalbestyrelsen.
– Jeg har personligt aldrig fået så mange henvendelser omkring et politisk tiltag – specielt fra kommuner udefra der antyder om vi er rigtig kloge – ja om vi også tror på julemanden
– Her må jeg sige, at hvis det er konsekvensen af vores projekt – ja, så tror jeg på julemanden.
– Baggrunden for det hele er jo dilemmaet mellem kampen mod afvikling og kampen for udvikling
– Det er jo faktisk en generel betragtning, at kampen mod afvikling jo oftest er håbløs og dømt til at mislykkes
– Mens at kampen for udvikling er motiverende og perspektivrig og med udsigt til at lykkes – og det er netop kampen for udvikling der bliver fremtidens dagsorden.
– Endnu en gang hjertelig Velkommen

Jammerbugt Kommune har oprettet en Facebook-side for projektet, hvor du bl.a. vil blive orienteret om de nyeste tiltag, se hvad der rører sig og få direkte links til nye oplæg vedr. projektet. Så klik jer ind og ’Synes godt om’ ’Liv i by og skole – Jammerbugt Kommune’.



Fortsat udvikling af Jammerbugt Kommune – Budget 2015

2014 Posted on 02 Nov, 2014 13:28

Budget 2015 er i den grad også udtryk for et fokus på landdistriktsudvikling – øget bosætning og erhvervsudvikling – altså konkrete tiltag, som skal sikre gode svar på: Hvad vi i Jammerbugt Kommune skal leve af i fremtiden:

Skoleudvikling og landdistriktsudvikling

Forligsparterne ønsker øget fokus på koblingen mellem landdistriktsudvikling og skoleudvikling med det mål at sikre mest mulig kvalitet såvel i skolevæsenet og på den enkelte skole som i landdistrikterne. Herunder en stærkere koordinering mellem skole og lokalsamfund, hvor skolen i højere grad end i dag bliver et lokalt kulturcenter. Skolerne i de 4 hovedbyer arbejder primært med skoleudvikling, men også på en større synlighed i forhold til det omgivende samfund.
Dette nye koncept giver nye muligheder for en lokal udvikling, som via lokale mål, handlinger og konkrete indsatser sammenholdt med kommunalbestyrelsens tilsagn om en decentral skolestruktur byggende på et mindste elevtal på i hovedregel 10 – 12 elever i gennemsnit pr. klasse målt på det antal årgange, skolen er normeret til (7 eller 10) og en rimelig fastholdelse af indbyggertallet og en målbar lokal indsats.

Bosætningskampagne
I foråret 2015 arrangeres en stor kommunedækkende bosætningskampagne – i et samarbejde med bl.a. alle lokalsamfundene – handelsbyerne, ejendomsmæglere m.fl.
En bosætningskampagne, som naturligvis henvender sig til børnefamilier – men også til seniorer m.fl.

Mere i Gang – Flere i Gang – herunder etablering af en indgang for virksomheder og borgere.

Den kommunale service og antallet af arbejdspladser har også stor betydning for bosætningen – derfor er det afgørende at Jammerbugtens nye erhvervs- og vækststrategi med titlen: Mere i Gang – Flere i Gang bliver realiseret af Vækst Jammerbugt, Erhvervs- og Turistrådet og Jammerbugt Kommune – også jævnfør mit slogan: Handling Slår Alt.
Strategien sætter bl.a. fokus på: Flere arbejdspladser i Jammerbugt Kommune – Betydelig vækst i overnatningssektoren via flere turister og øget omsætning – Iværksætteri – At uddannelses og kompetenceniveauet hæves – Afsætning og eksport – Rammevilkår og kommunal service og flere tilflyttere til Jammerbugt Kommune. Realisering af strategien får afgørende betydning for Jammerbugt Kommunes fremtid – såvel for erhvervsudviklingen inkl. øget turisme som for bosætning – hvor målet i første omgang er en positiv flyttebalance.
Som et led i den ny strategi etableres der nu ”Én indgang – for virksomheder”, således at virksomheder får et centralt sted at henvende sig, en bedre service samt en optimal kommunal koordinering af sagsbehandlingen overfor virksomhederne.

”Èn indgang til Kommunen” – styrkelse af den tværgående helhedsforståelse og samarbejde – med borgerne i centrum

Det er også vigtigt, at borgerne oplever, at der er en indgang til kommunen – Derfor igangsættes en organisationsudviklingsproces med det formål at sætte borgerne yderligere i centrum ved at fremme en helhedsorienteret indsats og en styrkelse af samarbejdskulturen. Politisk er signalet, at der ønskes en samarbejdskultur under overskriften: En indgang til Kommunen. Der startes med en realisering overfor erhvervslivet og senere følger en realisering overfor borgerne. Begge projekter gennemføres internt som kulturprojekter og markedsføres udadtil, når handleplaner tillader det.

Mod nye mål –

Bosætning er af afgørende betydning for Jammerbugt Kommunes fremtid – ovennævnte er udtryk for en række konkrete tiltag – hvor der bliver brug for det berømte træk på den samme hammel – der gerne skal være med til at fastholde nuværende borgere i Jammerbugt Kommune – og samtidig tiltrække nye. Det bliver et langt sejt træk – men hvis ikke alle gode kræfter i Jammerbugt Kommune kan lykkes med den opgave – ja, hvem kan så ?

Mogens Gade 28. oktober 2014



Fokusområder på driftsbudgettet – Budget 2015

2014 Posted on 02 Nov, 2014 13:24

På driftsbudgettet er der dels nogle konkrete budgetbemærkninger samt bemærkninger til de forholdsvis få nye tiltag, der er fundet plads til i budgetaftalen for 2015 – som har opbakning fra 26 af Kommunalbestyrelsens 27 medlemmer.

Nye tiltag, der indgår som elementer i aftalen:
Set i lyset af de nødvendige tilpasninger af budgettet for 2015 er det begrænset hvilke ønsker, som parterne har prioriteret, men det er alligevel lykkes at forhandle sig frem til en række ”aftryk”. Det drejer sig bl.a. om følgende:
1.Forbedring af normeringerne i børnehaverne samlet svarende til 1 mio. kr.
2. Igangsætning af ”Sveriges-modellen” på forebyggelsesområdet for Børn- og unge
3. Øget tilskud til svømmehallerne i Fjerritslev og Jetsmark
4. Øgede tilskud til hallerne generelt – således, at der udover det generelt øgede tilskud også sikrer hallernes økonomi for en tre årig periode.
5. Styrkelse af den decentrale borgerservice i Fjerritslev, Brovst og Pandrup.
6. Oprettelse af en Eventpulje, primært til opbakning af større arrangementer for såvel lokale som gæster.
7. Udarbejdelse af en visionsplan for Kollerup-Svinkløv-Slettestrand – som senere kan danne grundlag for konkret lokalplanlægning.
8. Nye indsatser på sundhedsområdet

Således nævnt nogle af de politiske prioriteringer der er foretaget på driftssiden – næste uge vil jeg fokusere på den fokuserede indsats på bosætning og erhvervsudvikling, som budget 2015 også er et udtryk for.

Mogens Gade 21. oktober 2014



Budget 2015 – et udtryk for fortsat politisk og økonomisk stabilitet.

2014 Posted on 02 Nov, 2014 13:20

Politisk og økonomisk stabilitet har bragt os langt i Jammerbugten og Jammerbugt Kommune.
26 ud af kommunalbestyrelsens 27 medlemmer har via indgåelsen af en samlet budgetaftale for 2015 bekræftet det meget brede samarbejde – og dermed et fortsat ønske om også fremover at medvirke til en dynamisk udvikling af Jammerbugten og i Jammerbugt Kommune – til gavn og glæde for os der bor her og vores medarbejdere.
Tak til Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Borgerlisten og Venstre for viljen til at ville og evnen til at kunne – også når det er svært.
Budgettet er et udtryk for en fastholdelse af skatteprocenten og grundskyldspromillen.
Den samlede budgetlægningsproces for 2015 har været præget af nødvendige tilpasninger af driftsbudgettet. Dels er det naturligt at gennemføre kapacitetstilpasningerne på dag-tilbudsområdet og skoleområdet som følge af det faldende børne- og elevtal, og dels er der som følge af beslutningerne i forbindelse med budgettet for 2014 gennemført en række strukturtilpasninger på Børne- og familieområdet samt på social- og sundhedsområdet.
Herudover har det været nødvendigt at øge budgetterne med yderligere midler på voksen-handicapområdet samt beskæftigelsesområdet m.fl.
Effektiviseringer og tilpasning af driftsudgifterne er en afgørende forudsætning for at sikre et budget i balance, hvor parterne har tilstræbt at få det størst mulige overskud på driftsbudgettet, idet dette skal sikre råderum til – sammen med en stor låneoptagelse – finansiering af et fortsat meget store anlægsinvesteringer.
Budgetaftalen for det kommende års budget indebærer en fastholdelse af skatteprocenten og grundskyldspromillen. Budgettet indebærer for 2015 et driftsoverskud på 60,7 mio. kr., et anlægsniveau på 102,3 mio. kr. og en kassehenlæggelse på 42,1 mio. kr.
Dette var lidt om økonomien og de forudsætninger der har været anvendt for at bringe budgettet i balance – næste afsnit bringes i næste uge og handler om driftsbudgettets nye tiltag.

Mogens Gade 14. oktober 2014



Fremtidig struktur på Apoteksområdet

2014 Posted on 25 Sep, 2014 22:02

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sendte inden sommerferien et udkast til lovforslag om ændring af apotekerloven ud i høring (Modernisering af apotekersektoren). Her siger regeringen blandt andet, at den ønsker ”at modernisere apotekersektoren med henblik på at sikre borgerne god adgang til at købe medicin, høj patientsikkerhed, lægemidler til lave priser og god rådgivning af borgerne om medicin”.

I kommunerne i Nordjylland har vi stor fokus på at sikre tilstrækkelig dækning og god adgang til sundhedsudbydere og sundhedsydelser til de nordjyske borgere – herunder også dem, som bor uden for de større byer. Vi ser god adgang til medicin og rådgivning om medicin som en vigtig del af det samlede sundhedssystem – og er bekymrede for, at lovforslaget kan være med til at forringe dette centrale element i det nordjyske sundhedssystem.

Vi ser ligeledes meget kritisk på den effekt, som lovforslaget kan få for ældre borgere i Nordjylland. Risikoen for længere afstand til apoteker og mindre mulighed for relevant rådgivning vil alt andet lige skabe større problemer for disse borgere.

I Nordjylland vil vi følge processen tæt for at sikre, at der tages hensyn til disse bekymringer, som vi ikke er alene om, men som også er fremført af bl.a. KL. Derfor har vi valgt at sende Nick Hækkerup, minister for Sundhed og Forebyggelse, et brev, hvor vi beskriver de bekymringer, vi har for virkningerne af lovforslaget her i Nordjylland.

Vi håber at ministeren lytter til vores bekymringer. Ellers kan det være med til at skabe yderligere udfordringer for det allerede pressede nordjyske sundhedssystem.

Arne Boelt og Mogens Gade



Next »