Blog Image

MogensGade.dk

Hune Plejecenters lukning

2015 Posted on 23 Dec, 2015 17:45

Da jeg grundet den traditionelle Idrætsprisuddeling i Jammerbugt Kommune ikke kunne deltage i borgermødet i Hune om Hune Plejecenters fremtid – hvad jeg i øvrigt havde meddelt initiativgruppen – glimrede jeg ikke ved mit fravær, som skrevet i Nordjyske, men passede blot mit job.

Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg går ind for privat børnepasning, friskoler og friplejehjem, som gode supplementer til de kommunalt drevne – mennesker er forskellige og har forskellige behov.

Nu et par kommentarer på de mange indlæg der har været – jeg kan godt forstå, at man er sur og ked af det – men jeg kan ikke forstå sprogbruget og tonearten.

Ingen i Kommunalbestyrelsen har iskolde hjerter – som skrevet i et læserindlæg. Historien om de gode mod de onde holder ganske enkelt ikke. Alle Kommunalbestyrelsesmedlemmer var dybt berørte af at tage den hårde, men nødvendige beslutning om at lukke Hune Plejecenter.

Uanset hvem der sidder med regeringsmagten – så er den kommunale økonomi presset. Det er så kommunalbestyrelsens ansvar at få økonomi og faglighed til at hænge sammen lokalt. Det ansvar må vi tage på os – også når det er svært.

En samlet kommunalbestyrelse bestilte for nogen tid siden et oplæg til en ny plejecenterstruktur i Jammerbugt Kommune. Det er der kommet et grundigt, gennemarbejdet materiale ud af. En af anbefalingerne var, at lukke Hune Plejecenter – grundet for mange plejehjemspladser, i alt, i Jammerbugt Kommune. Den akutte efterspørgsel kan fagligt og politisk vurderet klares med et plejecenter mindre. Hune blev ikke valgt fordi det var eller er et dårligt plejecenter, tværtimod, men fordi der vurderes at være en overkapacitet i den nordlige del af kommunen og fordi plejecentret har få pladser. Jo mindre plejecenter, jo mere sårbar rent driftsmæssigt.

De politiske grupperinger der står bag beslutningen, har efter en henvendelse fra initiativgruppen og Mariehjemmene bekræftet og fastholdt beslutningen.

Kunne Jammerbugt Kommune så ikke bare overlade lejekontrakten til initiativtagerne og spare kommunen for tomgangshuslejen? Det kan vi ikke af flere grunde! For det første vil det betyde lukning af et andet plejecenter fordi kommunen samlet set har overkapacitet. For det andet er der, incl. såkaldt tomgangshusleje, en årlig besparelse på 4 – 5 millioner kr. ved at lukke Hune. For det tredje er der allerede tomgangshusleje i dag på alle vore plejecentre pga. en belægningsprocent omkring 96. Med en samlet reducering i antallet af pladser, opnår vi en højere belægningsprocent på de tilbageværende plejecentre og altså dermed en lavere udgift til tomgangshusleje på de tilbageværende centre.

Skal alt flyttes til Brovst? Nej, det skal det naturligvis ikke! Friplejehjemmet i Brovst, som der er delte meninger om, men som efter min mening er positivt på mange måder, indebærer også en konsekvens. Nemlig at vi må nedlægge det samme antal pladser i Brovst som Friplejehjemmet bidrager med. Derfor lukkes Møllegården i Brovst og en del af de permanente pladser på Solbakken i Brovst bliver omdannet til aflastningspladser.

Beslutningen om Hune Plejecenter drejer sig altså om kapacitetstilpasning for hele Jammerbugt Kommune. Friplejehjemmet i Brovst har lokale konsekvenser i Brovst og har ikke noget med lukningen af Hune Plejecenter at gøre.

Dette indlæg til almindelig oplysning om baggrunden for lukningen af Hune Plejecenter.



Hune Plejecenters lukning

2015 Posted on 18 Dec, 2015 13:48

Hermed et par kommentarer på de indlæg der har været omkring lukningen af Hu-ne Plejecenter – jeg kan godt forstå, at man er sure og ked af det – men jeg kan ikke forstå sprogbruget og tonearten.

Glimrede jeg ved mit fravær til borgermødet, som skrevet i Avisen? Nej, jeg havde meldt afbud til initiativgruppen – da jeg – samme aften – som altid deltog i den traditionelle Idrætsprisuddeling i Jammerbugt Kommune.

Har nogle af Kommunalbestyrelsens medlemmer iskolde hjerter? Nej Ingen I Kommunalbestyrelsen har Iskolde hjerter – som skrevet i et læserindlæg. Historien om de gode mod de onde holder ikke. Alle Kommunalbestyrelsesmedlemmer var dybt berørt af det at tage den hårde men nødvendige beslutning om at lukke Hune Plejecenter. Uanset hvem der sidder med regeringsmagten – så er den kommunale økonomi presset – Ansvaret for at få økonomien – med respekt for fagligheden – til at hænge sammen lokalt er Kommunalbestyrelsens – og ansvaret må vi tage – også når det er svært.

Er Mogens Gade imod privat initiativ? Nej, jeg går ind for privat børnepasning, friskoler og Friplejehjem, som gode supplementer til de kommunalt drevne – mennesker er forskellige og har forskellige behov.

Lukkes Hune Plejecenter fordi der kommer et Friplejehjem i Brovst ? Nej – Hune Plejecenter lukkes alene fordi der fagligt og politisk er vurderet en overkapacitet af plejehjemspladser i Jammerbugt Kommune – de der aktuelt og reelt ønsker en plejehjemsplads i Jammerbugt Kommune kan være på 8. plejecentre i stedet for 9.

Skal alt flyttes til Brovst? Nej det skal det ikke! Friplejehjemmet i Brovst, som der er delte meninger om – men som efter min mening er positivt på mange måder har også en konsekvens – nemlig, at vi må lukke samme antal pladser ned i Brovst som Friplejehjemmet kommer med. Derfor lukkes Møllegården i Brovst og en del af de permanente pladser på Solbakken i Brovst bliver til aflastningspladser.

Kunne Jammerbugt Kommune så ikke bare overlade lejekontrakten til initiativtagerne – og så spare kommunen for tomgangshuslejen. Det kan vi ikke. For det første vil det betyde lukningen af et andet plejecenter fordi vurderingen er vi har for mange pladser. For det andet er der en nettobesparelse årligt på 4,8 millioner kr. – efter at tomgangshuslejen er betalt. Fortsat drift vil omvendt koste 4,8 millioner kr. netto pr. år.

Lukningen af Hune Plejecenter drejer sig altså om kapacitetstilpasning for hele Jammerbugt Kommune, og en fortsat drift her vil betyde en lukning af et andet plejecenter – Friplejehjemmet i Brovst har lokale konsekvenser og har ikke noget med lukningen af Hune Plejecenter at gøre.

Dette indlæg til almindelig oplysning om baggrunden for lukningen af Hune Plejecenter.
Mogens Gade – 18. december 2015



Nyt fra Kommunalbestyrelsen dec. 2015

2015 Posted on 17 Dec, 2015 17:37

Budgetopfølgning

Budgetopfølgningen pr. oktober 2015 er afsluttet og den viser, at der samlet set er et driftsoverskud på knapt 58. mio. kr., hvilket stort set svarer til det oprindelige budget.

– Borgmester Mogens Gade forklarer, at han er godt tilfreds med budgetopfølgningen og ser positivt på den. Der er en stor kassebeholdning, og der er en stigende likviditet, og der er store anlægsbudgetter i spil blandt andet med investeringer i Aabybro skole, asfaltvedligeholdelse af veje og cykelstier rundt om i kommunen samt en række haller.

Skæmmende ejendomme købes til nedrivning

Endnu en skæmmende ejendom er blevet købt til nedrivning af Jammerbugt Kommune. Det besluttede Kommunalbestyrelsen både på mødet i november og december. Skrotordningen, som efterhånden har eksisteret i over 6 år, fortsætter, så skæmmende ejendomme ikke står tilbage og giver besøgende i Jammerbugten et dårligt indtryk.

– Borgmester Mogens Gade siger, at kommunen har væltet langt over 100 faldefærdige ejendomme, og at man hele tiden arbejder med området og også i 2016 har Kommunalbestyrelsen afsat midler til ordningen.

Ny vision for Jammerbugt Kommune

– En ny vision er ”født”

Et nyt år og en ny vision – Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny vision for Jammerbugt Kommune. Den gamle vision er fra 2006, da kommunen blev dannet, men nu er en ny vision ”født”.

Den nye vision definerer kommunens rolle på en helt ny måde. Kommunen går fra at være en myndighed til i højere grad at være en samarbejdspartner.

Vision med temaer
Visionen bærer overskriften ”Vi går efter forskellen”, og den hentyder blandt andet til det mylder af mennesker og virksomheder, der gør en stor forskel i Jammerbugt Kommune. Mangfoldigheden blomstrer og skaber dynamik, tryghed og frihed til et rigt og sundt liv.

Visionen er uddybet i tre temaer, som er ”Mere i gang – flere i gang”, ”Dit gode liv” og ”Vi gør det på jammerbugtsk”.

Temaerne går på tværs af udvalg, forvaltninger og politikområder. ”Mere i gang – flere i gang” refererer ikke bare til virksomheder og arbejdsmarkedet, men handler også om udvikling i foreningslivet, i lokalsamfundene, på uddannelsesområdet og i selve organisationen Jammerbugt Kommune.

”Dit gode liv” sætter fokus på det enkelte menneske og de mange varierede muligheder, der er, for at leve et meningsfuldt liv i Jammerbugt. Der er fokus på læring og viden, så unge og voksne kan matche fremtidens krav og leve det gode liv i Jammerbugt Kommune.

Det sidste tema ”Vi gør det på jammerbugtsk” har fokus på kommunens samspil og samarbejde med omverdenen – både i et lokalt, regionalt, nationalt og internationalt perspektiv. Jammerbugt Kommune indgår i mange samarbejder. ”Vi gør det på jammerbugtsk” betyder blandt andet, at vi henter inspiration mange steder fra, inden vi fører de bedste ideer ud i livet på vores egen måde, den jammerbugtske måde.

– Vi har fået en rigtig god vision, som bygger på de rødder, som Jammerbugt Kommune består af og tager afsæt i kommunens ændrede rolle. Visionen sætter retning for kommunens fremtidige udvikling og ikke mindst det helt afgørende samspil med borgere, virksomheder og øvrige om at udvikle kommune, forklarer borgmester Mogens Gade.

Den nye vision indgår i den kommende planstrategi for Jammerbugt Kommune. Planstrategien indeholder i øvrigt også temaet ”Sådan er vi bæredygtige”. De næste uger kan planstrategien ses på jammerbugt.dk, og i denne periode kan nabokommuner, interesseorganisationer og andre interesserede kommentere på den.

Mikkel er i praktik som borgmester

Det er en lidt udsædvanlig uge for 16-årige Mikkel Kronborg Rolighed. Han er nemlig i praktik på Rådhuset i Aabybro og følger borgmester Mogens Gade i hele uge 50.
Til daglig går Mikkel på Skovsgaard-Tranum skole i 9. klasse.

Mikkel siger, at han er nysgerrig på, hvordan en kommune fungerer, og det er derfor, at han har valgt Jammerbugt Kommune som praktiksted.

Mikkel er fra Skovsgaard ligesom Mogens Gade og kender borgmesteren fra bybilledet og via spejderne.

Mikkel har allerede været med til de første møder omkring forskønnelse af landsbyerne og udvikling af Mountainbike spor i Jammerbugt Kommune. Ugen byder også på forberedelserne til uddeling af lederprisen 2015 og idrætspriser.

Jammerbugt Kommune ønsker Mikkel en god praktikuge sammen med borgmester Mogens Gade.



Liv i by og skole – ”På Jammerbugtsk”

2015 Posted on 11 Dec, 2015 09:55

I Jammerbugt Kommune får vi ikke noget foræret – vi må kæmpe for tingene – og det er sundt og godt. Selvom lidt hjælp til selvhjælp i form af en ny økonomisk udligning kommunerne imellem eller en pæn portion statslige arbejdspladser ville være skønt.
Men vi klarer os med den lokale positive tilgang til tingene – så fremfor at kæmpe mod afvikling, som er perspektiv-løst – ja, så kæmper vi for udvikling ved at sætte vores egen dagsorden – ved at gøre tingene på Jammerbugtsk. Og det er langt mere positivt, konstruktivt og perspektivrigt, at kæmpe for udvikling fremfor at kæmpe mod afvikling. Kampen mod afvikling tabes nemlig altid til sidst – uanset indsats.

Vi gør ting, som andre ikke gør – Vi gør det ”På Jammerbugtsk” !

Folketing og regering driver asylpolitik – Vi driver asylcentre for regeringen – og gør det godt. Vi forsøger at holde antallet på et niveau, som borgerne kan accepte-re. Udover at være en samfundsmæssig opgave der skal løses grundet krig, nød og elendighed rundt om i Verden – ja, så giver det også mange arbejdspladser både direkte og afledt. Og der er også lidt penge til kommunekassen.

Vi har mange socialøkonomiske virksomheder, som har indgået et partnerskab med Jammerbugt Kommune. En stor del af arbejdskraften er mennesker på kanten af arbejdsmarkedet – herunder førtidspensionister og mennesker i afklaringsforløb. De Socialøkonomiske virksomheder er en del af vores landdistriktspolitik – for uden dem var der ingen købmand i Bonderup eller Hjortdal – der var ikke noget hotel i Skovsgaard eller nogen Campingplads i Attrup. Så i stedet for at sidde på et værksted f.eks. i et industri-kvarter i Hobro og bøje fiskekroge – ja, så gør disse mennesker en forskel i det lokalsamfund hvor de arbejder og måske også bor.

Så driver vi Liv i by og Skole – som er et nyt projekt med det klare sigte at bevare og udvikle Jammerbugt Kommune som en så decentral kommune som overhovedet muligt. Sammen sætter de involverede lokalsamfund, skolerne og Jammerbugt Kommune en ny dagsorden. Bolden ligger lokalt og Jammerbugt kommune bakker på for-skellige måder op om dette vigtige og prioriterede projekt.
Den igangværende proces – de fremtidige indsatser og de kommende resultater – bliver spændende at følge og være en del af – Ikke blot for de enkelte lokalsamfund og den enkelte skole – Ikke blot for Landdistriktsudviklingen og skole-udviklingen i Jammerbugt Kommune.
Men for et helt land – for er det muligt at gå mod alle odds og spådomme er det muligt at realisere vores fælles drøm.
Jeg tror på det – kommunalbestyrelsen tror på det – og jeg er sikker på, at man også i lokalsamfundene tror på det.
Og så er der jo det gamle ordsprog der siger: Viljen til at ville giver evnen til at kunne.
Men let bliver det ikke – og vi skal virkelig flytte noget for at komme i mål – Jeg kan huske et flyttefirmas reklamespot: Troen flytter bjerge – alt andet flytter vi.
Sådan må det også være her – vi skal virkelig ville den ultimative landdistriktsudvikling og vi skal virkelig ville den ultimative skoleudvikling og vi skal virkelig ville synergien mellem skole og lokalsamfund.
Den går ikke med snak, der skal handling til lokalt jvfr. mit slogan: Handling Slår Alt !

Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat kvalitet i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen ønsker endnu mere fokus på Landdistriktsudviklingen.
Samspillet og Engagementet skal løfte – med det mål at fastholde og udvikle Jammerbugt Kommune som en så decentral kommune som overhovedet muligt.
Vi er jo oppe mod hårde odds og prognoser, som jo taler om urbanisering og demografiske udfordringer.
Vi er oppe mod et folketing, som ikke ønsker at give os rammevilkår der matcher virkeligheden andre steder i vores land – f.eks. mobiltelefoni og bredbånd og vejanlæg m.m.m.
Disse overordnede rammevilkår kæmper vi for i andre sammenhænge – og vi skal nok komme i mål.
I mellemtiden må vi sikre, at den ultimative landdistrikts-kommune i Danmark – nemlig Jammerbugt Kommune via en fælles indsats sikrer lokale rammer for en decentral udvikling.

Det er tiden – det er nu
Vores fælles projekt er jo bl.a. et udtryk for at kommunalbestyrelsen har fornemmet den energi – den virkelyst og den virketrang der er lokalt. Vi er ikke blevet skuffede – der er gang i meget derude på skolerne, i lokalsamfundene og i samspillet – godt bakket op af Jammerbugt Kommune. Fra næste år er der afsat 50.000 kr. pr år til hvert lokalsamfund til realisering af de lokale udviklingsplaner.
Det bliver en hård opgave, som kræver fuld opmærksomhed fremover – hver dag. Der vil blive trukket store veksler på lokalsamfundene og ildsjælene – og selvfølgelig også på skolerne, Kommunen og kommunalbestyrelsen.
Så vi arbejder under sloganet, som er gældende for Landdistriktspolitikken: Sammen gør vi en forskel.
Jeg har personligt aldrig fået så mange henvendelser omkring et politisk tiltag – som om projekt Liv i by og skole – specielt fra kommuner udefra der antyder om vi er rigtig kloge – ja om vi også tror på julemanden.
Her må jeg sige, at hvis det er konsekvensen af vores projekt – ja, så tror jeg på julemanden.
Baggrunden for Liv i by og skole er jo præcist dilemmaet mellem kampen mod afvikling og kampen for udvikling – og det er netop kampen for udvikling der er og bliver fremtidens dagsorden i Jammerbugten på alle fronter– til gavn og glæde for Jammerbugten og os der bor her.



Jammerbugt Kommune bliver endnu mere grøn

2015 Posted on 02 Dec, 2015 10:21

Jammerbugt Kommune blev i 2009 klimakommune, og nu vil Jammerbugt Kommune satse yderligere på klima og miljø i forhold til klimaforebyggelse og klimatilpasning. Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde i november, at kommunen skal være med i Compact of Mayors.

Compact of Mayors er verdens største klimakoalition mellem borgmestre og embedsmænd. Formålet er at dele viden, data og erfaringer om byers og kommuners klimaarbejde verden over – både klimaforebyggelse og klimatilpasning. Som deltager i Compact of Mayors skal kommunen, som geografisk enhed, dels reducere udledningen af drivhusgasser, og dels skal kommunen gøres mere modstandsdygtig over for klimaforandringerne.

Det er Realdania, der opfordrer de danske kommuner til at engagere sig i Compact of Mayors, som optakt til COP21 i Paris, der afholdes i begyndelsen af december.

I forhold til klimakommuneaftalen fra 2009, hvor der måles på CO2 fra kommunen som virksomhed, dækker Compact og Mayors bredere, idet kommunen bliver en del af en international platform, der promoverer og fremviser kommuners klimaindsatser. På den måde kan kommunens udvikling og resultater synliggøres over for en bredere kreds på internationalt plan. Partnerskabet kan hjælpe med at tiltrække grøn kapital og kommende muligheder for dansk eksport og teknologi.

– Det er en rigtig god beslutning, som vi har taget, og som klimakommune er det en udbygning at være med i Compact of Mayors. I partnerskabet kan Jammerbugt Kommune høste erfaringer fra lande og områder og se, hvordan de andre lande løser kommende klimaudfordringer. Naturen er en stor del af Jammerbugt Kommune og vi skal bestemt arbejde for at beskytte og bevare vores naturområder ved at arbejde med både klimaforebyggelse og klimatilpasning, siger Jammerbugt Kommunes borgmester Mogens Gade.

Gennem klimakommuneaftalen forpligter Jammerbugt Kommune sig til at nedbringe CO2-udslippet med 2 % pr. år indtil 2025. Jammerbugt Kommune overholder fuldt ud aftalen, idet kommunen siden 2008, som er basisår for aftalen, har nedbragt CO2-udslippet med 15,8 %.

Jammerbugt Kommune har desuden udarbejdet en klimatilpasningsplan som beskriver de risici kommunen står overfor som følge af oversvømmelser, der er forårsaget af skybrud og øget vandstand. I relation til det kan det nævnes, at kommunen har gennemført et klimatilpasningsprojekt i Blokhus, der sikrer husejerne mod oversvømmelser.

Aftalen falder desuden godt sammen med det tværkommunale arbejde, som Jammerbugt Kommune indgår i gennem BRN (Business Region North). Her deltager kommunen i et samarbejde omkring bæredygtig erhvervsudvikling.
Jammerbugt Kommune vil på sigt blive nødt til at skulle forholde sig til de klimaudfordringer, vi står overfor, både hvad angår klimatilpasningen og kommunens drivhusgas-emissioner, så ved at deltage i Compact of Mayors allerede nu, vil kommunen få et forspring, som vi dermed forhåbentlig kan udnytte til at brande os på. Ved at deltage i Compact of Mayors synliggør Jammerbugt Kommune sin grønne indsats og som nævnt vil det kunne tiltrække kapital til grønne projekter.

FAKTA:
De data, der skal indberettes til Compact of Mayors, er inden for 6 overordnede sektorer. Det er stationær energi, transport, affald, industrielle processer, land- og skovbrug samt anden udledning uden for den geografiske afgrænsning, men som et resultat af kommunens aktiviteter.



Bjarne Edelskov Nielsen er den nye rektor på Fjerritslev Gymnasium

2015 Posted on 21 Nov, 2015 15:48

Den nye rektor på Fjerritslev Gymnasium er den 36-årige Bjarne Edelskov Nielsen, som er pædagogisk leder på gymnasiet i dag. Den 30. september fratrådte Per Beck som rektor for Fjerritslev Gymnasium efter godt 7 år på posten, og der har de sidste måneder været i tvivl om, hvem der skal efterfølge Per Beck, fordi den person, som ansættelsesudvalget pegede på i første omgang, kom ud for en alvorlig trafikulykke.

Bestyrelsen har nu valgt Bjarne Edelskov Nielsen som rektor. Bjarne har været ansat som pædagogisk leder og samtidig underviser Bjarne i musik og pædagogik på gymnasiet.
Som pædagogisk leder beskæftiger Bjarne sig med brobygningsaktiviteter og har en stor kontaktflade til eleverne, fordi han arbejder med elever med særlige behov og forsømmelsessamtaler. Han arbejder også med kompetenceudvikling af medarbejderne og strategisk udvikling af gymnasiet.

Den nye rektor Bjarne Edelskov Nielsen udtaler:
– Jeg er utrolig spændt på at løfte opgaven og det er med stor glæde. Jeg har haft den daglige gang på skolen i snart 10 år og glæder mig over, at skolen er i sikker drift, og at vi har et dygtigt personale. Alle skal løfte den fælles udfordring om at gøre alle elever så dygtige som over hovedet muligt uanset baggrund.

– Derfor er jeg meget bevidst om at bruge den første tid på at skabe et fornyet blik for alle ansattes potentialer i organisationen og sikre, at vi arbejder samme vej. Der er naturligvis forskel på at være pædagogisk leder til at blive rektor, og mit nye job er at sikre helheden. Jeg vil gøre mit bedste for at kunne indfri den tillid bestyrelsen har vist.

– Fjerritslev Gymnasium har stor glæde af at samle mange forskellige uddannelsestilbud under samme tag. Det giver de unge muligheder for at vælge bredt og mulighed for at følges med kammeraterne fra folke- og efterskolen.

– Vi udbyder allerede fra sommeren 2016 SOSU grundforløbet igen i et tæt samarbejde med SOSU Nord. Derudover arbejder vi videre på at afsøge muligheder for flere uddannelser, så vi hele tiden favner bredt. Alle elever skal trives på Fjerritslev Gymnasium og blive så fagligt dygtige som muligt. Lærer man noget, så trives man – og omvendt. Vores elevråd og festudvalg Bacchus og Cafeudvalg er vigtige aktører i at gøre Fjerritslev Gymnasium til andet end bøger og afleveringer, og de gør det godt. Fjerritslev Gymnasium kan favne bredden og skal fastholde, at vi har et af Regionens højeste gennemførelsesprocenter. Mit fokus er også at stimulere toppen af eleverne til at blive endnu bedre, så de ressourcestærke ”skinner” og dermed løfter helheden. Derfor har vi i år sat særligt fokus på talentmassen og plejer deres faglige kunnen.

– Det samlede personale og jeg er ikke bange for at stille tydlige krav og forventninger til eleverne, så de bliver studieparate til videre uddannelse. Det skal være sejt, at sige at man er nørd på sit område. Det kræver fordybelse og hårdt arbejde. En studenterhue er uanset farve ikke en man kommer sovende til eller får – det er en man aktivt tager!

Bestyrelsesformand for Fjerritslev Gymnasium Mogens Gade siger
– Jeg er utroligt glad for at vi har fundet en ny rektor til Fjerritslev Gymnasium. Vi har altid haft et rigtigt godt samarbejde med den afgående rektor og vi har udviklet et godt og solidt gymnasium til glæde og gavn for de unge i området. Jeg ser rigtigt meget frem til at samarbejdet med den nye rektor og fortsat være med til at udvikle Fjerritslev Gymnasium som uddannelsesinstitution.

FAKTA
Fjerritslev Gymnasium er et vandkants gymnasium, og netop kanten og den profil skal der bygges videre på. HF er på vej med særlige ’uniformslinjer’. I HHX er der to stærke linjer med et bredt fagudvalg. I STX skal der videreudvikles på studeretningerne, så alle eleverne oplever synergierne ved at flere fag arbejder sammen.

Det første skridt i den retning er en særlig Adventureprofil. Det er en studieretning, som gymnasiet udbyder fra næste skoleår med fagene samfundsfag, matematik og idræt. Mountain Bike, Adventure og Friluftsliv er oppe i tiden og gymnasiet kan tilbyde det på et fagligt højt niveau. Her håber man at kunne tiltrække elever fra hele landet. Han Herreds naturskønne områder kan noget helt unikt. Det skal gymnasiet udnytte som uddannelsesinstitution. Derfor er gymnasiet på vej med lokalt forankrede samarbejdspartnere, så elever fra landets efterskoler kan ”forblive i efterskoledrømmen”. Disse elever skal nemlig have mulighed for at fortsætte på Fjerritslev Gymnasium og få en stærk ungdomsuddannelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Bestyrelsesformand for Fjerritslev Gymnasium – Borgmester Mogens Gade – tlf: 72 57 70 01

Bjarne Edelskov Nielsen – tlf: 96 50 51 07



Sammen om sundhed

2015 Posted on 18 Nov, 2015 09:25

Af Mogens Gade, formand for KKR Nordjylland og borgmester i Jammerbugt Kommune, og Thomas Kastrup-Larsen, medlem af KL’s bestyrelse og borgmester i Aalborg Kommune

”De ældre får færre besøg af lægen”. ”Mange læger henviser ikke til kommunale tilbud”. ”Aldrende læger udfordrer sundhedsvæsenet”. ”Ældre bliver sendt tidligere hjem fra sygehus”.

Sådan lyder overskrifterne på en række artikler bragt i KL’s nyhedsbrev Momentum gennem de seneste måneder. De peger alle sammen ind i et fælles behov: Nemlig behovet for en investering i det kommunale sundheds- og ældreområde for herigennem at styrke det samlede sundhedsvæsen.

Vi kan nok hurtigt blive enige om, at sygehusvæsnet har været i en fantastisk udvikling de seneste 10-15 år. Men vi har desværre glemt, at vi skal fokusere lige så meget på de patienter, som ikke befinder sig – eller ikke bør befinde sig – på sygehuset. Udfordringerne er ellers til at få øje på: Mere end en hel million danskere lever i dag med en kronisk sygdom, 32.000 er diagnosticeret med demens, en halv til en million har en psykisk lidelse, og om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet.

Hvis vi skal håndtere disse udfordringer, kræver det, at vi sadler om. Sygehusene er bygget til korte og intensive behandlingsforløb. Men mennesker med demens, kronisk sygdom eller en psykisk lidelse lever ofte med deres sygdom i årevis – ja endda årtier. Det er derfor nødvendigt, at vi fremover også prioriterer forebyggelse, rehabilitering, pleje og støtte til at styrke egenomsorgen. Det kan vi i kommunerne.

Derfor har KL netop præsenteret udspillet ’Sammen om sundhed’, som er blevet til på baggrund af drøftelser af de lokale udfordringer og potentialer i kommunerne.

Noget af det, vi især har drøftet her i det nordjyske, er udfordringerne med at sikre borgerne lægedækning. I 2020 vil omkring hver fjerde dansker få mere end 30 km til et sygehus med fælles akutmodtagelse. Samtidig nærmer hver tredje praktiserende læge sig pensionsalderen. Det mærker vi i høj grad her hos os. Derfor indeholder KL’s udspil også et bud på, hvordan vi kommer disse problematikker til livs og får almen praksis tættere ind på de kommunale tilbud. Bl.a. foreslår KL, at der investeres i sundhedshuse, som kan medvirke til at sikre borgerne lægedækning i de områder, hvor der i dag er problemer, og hvor der fremadrettet vil komme udfordringer i takt med, at læger pensioneres. Og vi foreslår også, at læger tilknyttes fast til plejecentre og botilbud, så kommunerne har mulighed for at trække på de lægefaglige kompetencer i langt højere grad end i dag.

Udspillet rummer i alt 41 anbefalinger som strækker sig over en bred vifte – præcis som kommunernes sundhedsindsats. Udspillet har ét klart formål: At sikre, at vi sammen får skabt et stærkt nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Det er forudsætningen for, at alle borgere får den gode og rettidige behandling, de har brug for, så de kan fortsætte deres hverdagsliv.

Vi er sammen om sundhed – nu er det om at komme i arbejdstøjet.



Der er stadig MASSER AF LIV i by og skole projektet

2015 Posted on 08 Nov, 2015 10:05

Det understregede det store fremmøde og den store gejst, som deltagerne havde forleden på et møde på Skovsgaard Skole. Mange projekter er sat i søen rundt om i kommunen.

Borgmester Mogens Gade sagde ved mødet, at det går godt for Jammerbugt Kommune overordnet set. Der er befolkningstilvækst med ca. 170 personer og der er fortsat opbakning til projekt Liv i by og skole fra kommunalbestyrelsen. Der er netop afsat 400.000 kr. på budgettet for 2016, som der kan søges ind på via landdistriktsmidlerne. I den grønne ordning eller VE-midler har der netop været ansøgningsrunde til projekter, som kan styrke landskabelige eller rekreative værdier i kommunen, så mulighederne er mange for lokalområderne.

Hjertesti i Klim
Deltagerne var positive over for DerforJammerbugt kampagnen, og der er godt gang i lokale markedsføringstiltag, der iværksættes for at skabe øget bosætning i Jammerbugt Kommune.
I Klim er der åbnet en hjertesti på Klim Bjerg sammen med den lokale hjerteforening. Thorup-Klim skole har været frontløber i projektet. Først gik personalet en tur i området omkring Klim Bjerg, fandt en god rute på 2,85 kilometer og afmærkede den. Thorup-Klim skole kontaktede både Jammerbugt Kommune og Hjerteforeningen. Hjerteforeningen sagde ”top” til at få en hjertesti på Bjerget, og kommunen gav tilsagn om at anlægge en afmærket hjertesti. Kommunen slog græsset og satte Hjerteforeningens hjertesti-skilte op langs ruten.

Hjertestien er ud over Hjerteforeningens firkantede metalskilte markeret med 70 hjerteformede træskilte opsat med 40 meter imellem hjerterne. Et pænt dekoreret hjerte udarbejdet af hver elev på Thorup-Klim skole. Nederst på hvert hjerte er der påsat et lille rødt metalhjerte med kunstnerens navn. Stien blev indviet på skolernes årlige motionsdag.

– Målet med hjertestien har helt klart været at skabe en god motionsdag for eleverne, hvor de kom ud i naturen og i jagten på deres eget skilt langs ruten blev børnene motiveret til at bevæge sig. Et andet mål er at skabe gode rammer for at få folk fra lokalsamfundet til at komme ud og røre sig. Det har virket, stien bliver flittigt brugt af familier i flere generationer, siger skoleleder Carl Bech.
Børnene trækker familie og venner med ud på hjertestien for at gå og for at vise deres små mesterværker frem.

Trekroner med Landsby på prøve
I Trekroner-området lancerede man i foråret kampagnen ”Landsby på prøve”, hvor den unge familie fra Aalborg søgte og vandt konkurrencen om en tilflytterpakke bestående af hus, havehjælp, bil, børnepasning og idrætsliv for en 4 måneders periode. Familien flyttede herefter til et ledigt hus i Bonderup og skulle prøve at bo der i 4 måneder. Line og Kasper Lauth blev så begejstret for landsbyen og valgte efterfølgende at blive der permanent.
Det er der tilsyneladende også flere familier, der har fået øjnene op for. I hvert fald er der positiv tilgang af borgere i Trekroner Skoledistrikt.
Seneste tal fra Jammerbugt Kommune viser nemlig, at der er målt en fremgang lokalt i Trekroner med 18 nye borgere svarende til ca. 12 % af den samlede fremgang.
– Successen har medført, at vi i arbejdsgruppen har besluttet os for at lancere en omgang “Landsby på prøve” igen.
Og denne gang forhåbentlig vildere og større end sidst, men alle formaliteter er ikke helt på plads, så vi holder lige detaljerne lidt for os selv endnu, siger Anne Nøhr Ringgren fra arbejdsgruppen bag Liv i By og skole projektet og formand i Bonderup Borgerforening.

Men det stopper ikke her med Liv i by og skole
Der er lagt op til fællesmøder med fokus på workshops omkring byskilte, stier og forskønnelse generelt i lokalområderne.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til aktiviteter, som kan inddrage børnene og de unge i projektet. Der er planer om, at ungerådet og elevrådene skal være med i projektet.

FAKTA: Liv i by og skole
– 400.000 kr. afsat i 2016
– I 2016 er der afsat 50.000 kr. til deltagerne i projektet
– Grøn ordning kan give udvikling lokalt via VE-midler.
– Den 1. april 2016 skal deltagerne aflevere en evaluering af projektet efter det første år.

Søren Knudsen fra 3. klasse med sit hjerte

Børnene fra indskolingen
maler på deres hjerter



Next »