Blog Image

MogensGade.dk

Debatindlæg er i Jyllands Posten

Uncategorised Posted on 20 Feb, 2020 20:17

Debatindlæg i Jyllands-Posten den 19. feb. 2020 af:

Hans Østergaard, Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune (V)

Peder Christian Kirkegaard, Borgmester i Skive Kommune (V)

Mogens Christen Gade, Borgmester i Jammerbugt Kommune (V)

Mogens Jespersen, Borgmester i Mariagerfjord Kommune (V)

Klimakrisen, naturkrisen og udfordringer med vandmiljøet kræver ændringer i den måde, vi bruger landskabet på. Samtidig er landdistrikterne presset af fraflytning, og landbrugsbedrifter har udfordringer med marker i lang afstand fra hinanden, generationsskifte og indtjening. Det er svært få placeret vindmøller og solceller, så vi kan få mere grøn energi, for ingen vil have anlæggene i deres baghave. Og det er nødvendigt med et stort fokus på at sikre rent drikkevand i mange år. De ovennævnte problemstillinger er en bunden opgave at løse. Men vi skal løse dem intelligent og på en måde, så lokalbefolkningen er med. Ude i landskabet hænger tingene sammen. Så duer det ikke, hvis Folketinget først vedtager en klimahandlingsplan, så derefter en naturpakke, og så en vandmiljøplan efterfulgt af lovgivning for grøn energi.

Der er behov for, at hensynene kan afvejes i forhold til hinanden på den bedst mulige måde. Den proces skal være med til at gøre det bedre at bo og drive erhverv i vores landdistrikter. Det er meget vigtigt. Det er de rammer og redskaber, en jordreform skal levere. Collective Impact – fremtidens bæredygtige landskaber er et initiativ støttet af Realdania. Det har samlet både lodsejere og grønne organisationer om en fælles vision for en jordreform, der gennem mange samtidige projekter rulles ud over hele landet. Fire demonstrationsprojekter i henholdsvis Skive, Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern og Mariagerfjord Kommune er en vigtig inspiration til, hvordan vi kan arbejde helhedsorienteret og med lokal inddragelse. Mange andre kommuner og landboorganisationer står på spring for at komme i gang, for alle herude kan både se behovet og mulighederne.

Den store udfordring er, at såvel ministerier som politiske udvalg og ordførerskaber på Christiansborg er opdelt efter henholdsvis klima, miljø, erhvervsudvikling og landdistriktsudvikling hver for sig. Men statsministeren har jo selv nedsat regeringsudvalget for Grøn Omstilling med deltagelse af syv ministre.

De ved jo godt, at der skal tænkes i helheder. En integreret tilgang til bæredygtig arealanvendelse giver meget større muligheder for at opnå samfundsgevinster, end når målene forfølges hver for sig. I projektet omkring Glenstrup Sø i Mariagerfjord Kommune er det reelt 10 af FN’s verdensmål for bæredygtigudvikling, som er i spil.

Målene omsættes til konkrete problemer og muligheder i det landskab og blandt de mennesker, som er involveret i projektet. Herved bliver opgaverne oplevet som nærværende og nødvendige at handle på.

En cost-benefit-analyse fra Københavns Universitet viser, at der er rigtig god samfundsøkonomi i at gennemføre de konkrete initiativer i udviklingsplanen, som nu er i gang med at blive implementeret rundt om Glenstrup Sø. Vores pilotprojekter viser vejen for arbejdet med en bæredygtig omstilling af arealanvendelsen. Det er ude i kommunerne sammen med lodsejere og borgere, at puslespillet skal lægges. Som borgmestre ved vi, at der er brug for det, og at der er vilje til at gå ind i arbejdet.

Men kære folketing, vi har brug redskaberne og en grundfinansiering til at sætte forandringerne i gang og tiltrække flere investeringer. Man kan sammenligne opgaven med den byfornyelse, som vi har gennemført siden 1980’erne. Vi har brugt over 80 mia. kr. på at gøre byerne moderne og gode at bo og leve i. Nu er det vores fælles landskaber, som har brug for at blive fornyet til en mere bæredygtig fremtid. Ligesom i byfornyelsen vil statslige midler sætte gang i en række andre finansieringskilder. Så vi beder jer om, at I tænker i helheder – så kan vi sammen levere på en jordreform.



Udligning for 434 kr. til hver nordjyde!

Uncategorised Posted on 13 Feb, 2020 15:02

Regeringens såkaldte udligningsudspil er måske ikke socialdemokratisk politik – men da slet ikke Venstre politik.

Regeringen lancerede deres udligningsreform med ordene om, at nu bliver der lige muligheder for at drive borgernær service i alle landets kommuner – det er sidenhen loyalt blevet bakket op af Nordjyske socialdemokratiske folketingsmedlemmer som en tiltrængt håndsrækning til Nordjylland – og ja, lidt penge er bedre end ingen penge – og det er da også et museskridt i den rigtige retning – men det batter ikke.

Værst er det hvis alle borgere i Nordjylland og Jammerbugt Kommune tror på regeringens spin – for hvis borgerne er hoppet på denne politiske propaganda – så bliver de godt nok slemt skuffede – når de ser at denne ny iscenesættelse af Kejserens nye klæder – ender ligesom den oprindelige – nogle startede med at lovprise og den endte med at den lille naive dreng – var den eneste der turde sige – Jamen, han har jo ingen tøj på. Præcist det samme må vi sige om udligningsreformen – For der er jo ikke tale om udligning fra rig til fattig – fra by til land – fra øst til vest. Nej der er helt konkret tale om 434,- kr. mere i tilskud pr. Nordjysk borger – Og så er der ikke tale om udligning – men om en almisse der falder på et tørt sted.

Vi tildeles 434,- kr. mere pr. nordjyde på trods af, at de ved, og at vi ved, at der mangler flere tusinde kr. pr. nordjyde for at vi i Nordjylland kan drive en så nogenlunde sammenlignelig service med f.eks. den service som hovedstadskommunerne leverer. Og det er jo ikke fordi vi ikke gerne vil – men vi kan bare ikke finansiere.

F.eks. bruger vi 7.000,- mindre pr. 0-13 årige på børnepasning end landsgennemsnittet og 20.000,- mindre end i Københavnsområdet – på ældreområdet er de tilsvarende tal 5.000,- og 21.000,- pr over 67 årig. Og disse megaforskelle skal så kompenseres med 434,- kr. pr. indbygger – det hænger ganske enkelt ikke sammen – det er utroværdigt og uværdigt at bilde borgerne ind, at nu er nordjyderne kompenseret.

Nej der skal andre boller på suppen – og her nogle konkrete forslag:
1. En fastholdelse af finansieringstilskuddet som vil give mange penge til Nordjylland
2. En udligning af Selskabsskatten i Danmark, som vil give mange penge til Nordjylland – herunder en overvejelse af det samme for dækningsbidraget.
3. En normal udlændingeudligning – så ingen overkompenseres, vil give mange penge til Nordjylland
4. En fastholdelse af den nuværende udligning på beskæftigelsesområdet, vil flytte penge fra by til land
5. En revurdering i forhold til den oprindelige baggrund for den statslige finansiering af forsørgelsesudgifterne i kommunerne incl. førtidspensioner – vil flytte penge fra by til land

Endelig er det jo vigtigt, at vi 71 kommuner, som er blevet snydt i forhold til udlændingeudligningen siden 2014, som en beslutning helt udenfor udligningsdebatten får de penge udbetalt, som vi har til gode – så vi kan få stoppet den uværdige retssag mellem 19 kommuner og Staten, det vil give mange penge til Nordjylland.

Folketinget må beslutte om de vil en udligningsreform der batter – eller blot fortsætte med at give tilskud til vanskeligt stillede Nordjyske kommuner – det sidste er regeringsudspillet et udtryk for.



Udligning, sundhed og Infrastruktur der batter

Uncategorised Posted on 23 Jan, 2020 10:36

Den Nordjyske Statsminister har valgt at sylte de for mennesker, virksomheder, region og dermed Danmark så livsvigtige infrastrukturinvesteringer – herunder vores lokale topprioritet – Den Tredje Vestlige Limfjordsforbindelse.

Bare nu ikke selvsamme statsminister også finder en undskyldning for ikke at løse opgaven med en ny udligningsordning – kommunerne imellem. Det er jo lidt ligesom om, at når det bliver svært slåes der op i banen – tænk bare på udsættelsen af en påtrængende reform for det nære Sundhedsvæsen – her kommer borgere dagligt i klemme i et land hvor en regering har valgt velfærd først – underligt!

Da jeg var ung og uskyldig og startede op i lokalpolitik var der en forening, som hed Det skæve Danmark – der er gået 30 år. I dag er vi så kommet et skridt videre og oplever et Danmark som knækker midt over – og på trods af, at udligningen er høj i Danmark – ja, så skal den være endnu højere i morgen. Målet med udligning er at mindske de store forskelle der er kommunerne imellem på muligheden for at levere velfærd – og drive vækst og udvikling. Så vi lidt fattigere kommuner får lidt mere at gøre med – samtidigt med, at de rige kommuner og deres borgere jo på ingen måde kommer til at lide nød.

Der skal selvfølgelig fortsat være incitamenter i kommunerne til at gøre tingene bedst muligt – så det handler ikke om kr. til kr. retfærdighed. Det drejer sig om et Danmark i balance – med mere lige vilkår for at levere velfærd til vore borgere og mere lige muligheder for lokalt at drive vækst og udvikling. Vi vil et Danmark hvor der er sammenhæng mellem skatteprocent og serviceniveau. Og ikke som i dag hvor der er den modsatte sammenhæng – Nemlig høj skat og lavt serviceniveau målt på kroner og ører på de basale serviceområder. Alle der kan se TV og læse avis– undrer sig over hvorfor man har flere pædagoger i børnehaverne i Gentofte end vi har det I Jammerbugt Kommune og Nordjylland generelt. Er det fordi vi i Nordjylland og Jammerbugt Kommune har valgt det eller er det fordi vi ikke kan finansiere en højere normering. Ja – tryk 1 hvis du tror vi ikke ønsker flere pædagoger – TRYK 2 hvis du tror det er fordi vi ikke kan finansiere flere end vi har. Helt absurd bliver det så når vi kan konstatere, at Jammerbugt Kommune har en højere skatteprocent end Gentofte – 25,7 % i Jammerbugt og 22,8 i Gentofte.

I et retfærdigt Danmark bør det være skatteprocenten der er afgørende for serviceniveauet målt på kroner og ører:
– Lav skat = Lav service
– Høj Skat = Høj Service

Men Nej – Nej – Her går det så helt galt – virkeligheden er generelt den, at vi oplever høj skat hos kommuner med lav service og omvendt – Høj service hos Kommuner med en lav skatteprocent.

Der er således behov for en grundlæggende udligningsreform der batter – med en højere grad af udligning – så kommunerne i Danmark får lige muligheder for at finansiere en nogenlunde ensartet service for deres borgere.

Mogens Christen Gade
Borgmester Jammerbugt Kommune
Aarupvej 19, Skovsgaard
9460 Brovst



Et ansvarligt bæredygtigt Folketingsflertal efterlyses !

Uncategorised Posted on 12 Jan, 2020 12:38

Rammevilkårene for det gode liv – med det gode landmandsliv – Det gode turismeliv – Det gode erhvervsliv – ja for den sags skyld det gode børneliv som eksempler skabes primært af folketinget – men også af kommunerne m.fl.

I Nordjylland er vi selvfølgelig interesseret i at sikre så optimale rammevilkår som overhovedet muligt for vores erhvervsliv – men jo også for at drive velfærd overfor vores borgere. Her må folketinget i løbet af foråret løse den svære og utaknemmelige – men nødvendige opgave det er at skabe en mere retfærdig udligningsordning kommunerne imellem. Denne gang som en form for nationalt kompromis – hen over midten i folketinget – så valg og skiftende Folketingsflertal og regeringer ikke fortsætter med at være og blive dårlige undskyldninger for ikke at levere. For Handling Slår alt – så Danmark ikke knækker helt over.

Det samme gælder Infrastrukturen – hvor vi i Nordjylland gennem mange år med opbakning fra samtlige kommuner, regionen og arbejdsmarkedets parter har nogle klare infrastrukturprioriteringer – med den 3. vestlige Limfjordsforbindelse – som absolut topprioritering. Her oplevede vi at den tidligere regering spillede ud med 3. vestlige Limfjordsforbindelse i deres Infrastrukturudspil – et valg med regeringsskifte til følge har så sået tvivl om projektet – endnu en gang. Her er der også brug for et nationalt kompromis henover midten.

Politiske drillerier og strategi har nu i alt for lang tid udskudt nødvendige beslutninger på disse for Nordjylland og dermed også for Danmark så vitale beslutninger.

Jeg foreslår ikke en S-V regering men jeg foreslår, at de to partier tager hinanden under armen og sikrer et beslutningsgrundlag, som via efterfølgende forhandling kan samle bredest muligt flertal i Folketinget.

I disse klimatider med bæredygtige løsninger er der nemlig også her brug for et til enhver tid bæredygtigt Folketingsflertal.

Mogens Chr. Gade
Borgmester Jammerbugt Kommune
Aarup Vej 19, Skovsgaard,
9460 Brovst



Borgmesterens nytårsbetragtninger 2019/2020

Uncategorised Posted on 03 Jan, 2020 10:49

Endnu et årsskifte nærmer sig – og traditionen tro er det anledning til at stoppe op og gøre status over året, der er gået – og til gøre sig tanker om året, der kommer.

Et år på godt og ondt

Og lad det være sagt med det samme: Ikke alle begivenheder i 2019 har været lige fornøjelige. Her tænker jeg specifikt på den budgetopfølgning, som fire måneder inde i året viste, at kommunen var udfordret i forhold til at holde sig inden for det økonomiske loft, som kommunerne og regeringen har aftalt for årets budget: Den såkaldte serviceramme.

En overskridelse af serviceramme vil kunne koste kommunen op imod 20 millioner kr. i ”dummebøde” – dvs. penge, som vi absolut intet får for. Derfor var det nødvendigt for os at trække i den økonomiske nødbremse – og det var rettidigt omhu, at vi gjorde det allerede inden sommerferien, for her ved årets udgang, hvor det ville have været overordentligt svært at nå at rette op på økonomien, kan vi heldigvis konstatere, at vi i Jammerbugt Kommune er tilbage på sporet.

Men 2019 har også været et år med glædelige og perspektivrige begivenheder, som lover godt for fremtiden:

For eksempel havde jeg i maj den store fornøjelse at deltage i åbningen af det genopførte Svinkløv Badehotel. Det ikoniske hotel – som må være et af Danmarks smukkeste – er jo et fyrtårn for turismen i vores område – og et fyrtårn for kystturismen i hele Danmark, så det var en meget glædelig dag.

For turisme ER vigtigt for Jammerbugt Kommune. Vi er Nordjyllands største turistkommune målt på antal overnatninger – et tal, der ovenikøbet år efter år er i fremgang. Det er flot at se, at den positive udvikling fortsætter, og det skyldes ikke mindst et konstruktivt og målrettet samarbejde mellem private og offentlige aktører.

Nyt samarbejde: Destination NordVestkysten

Vores satsning på turisme understreges af, at vi i år har indgået et nyt samarbejde med fire andre vestkystkommuner under overskriften Destination NordVestkysten. Det drejer sig om Holstebro, Lemvig, Thisted og Hjørring. Bag initiativet ligger ’Ny lov om erhvervsfremme fra december 2018’, hvor turismeindsatsen fremover skal samles i 15-25 destinationsselskaber på landsplan mod cirka 80 selskaber i dag.

Men der er også andre fordele ved at samle indsatsen i Destination NordVestkysten:

Vores områder har – på tværs af kommunegrænser – flere fælles træk i forhold til udviklingsmuligheder, stedbundne kvaliteter og markeds- og målgrupper. Derfor står vi stærkere, når vi går sammen om at være en stærk vestkystdestination.

Destination NordVestkysten starter som Danmarks tredje største målt på overnatning og turismeomsætning. Tilsammen har vores fem kommuner 5,5 millioner årlige overnatninger og en turismeomsætning på hele 8,2 milliarder kroner!

Den nye destination får sit hovedsæde i Jammerbugten – nærmere bestemt på Skeelslund i Aabybro, som i forvejen huser den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme.

Udviklingsplaner for ferielandet

Derudover har vi sammen med Hjørring Kommune skabt en fælles udviklingsplan for Blokhus/Løkken – endnu en gang i erkendelse af, at turister ikke tænker i kommunegrænser. Planen skal sætte en fælles retning og prioritere indsatser og konkrete projekter og dermed danne grundlag for at tiltrække private investeringer i området.

Og så er vi på vej med en udviklingsplan for Slettestrand og Thorupstrand. Begge områder har allerede godt fat i turisterne, men har potentiale til noget mere – i kraft af de levende kystmiljøer, den stærke lokale identitet, naturen og udbuddet af aktive outdooroplevelser. Og begge områder har allerede en stærk organisering og tradition for samarbejde mellem ildsjæle, foreninger og offentlige institutioner og myndigheder. Arbejdet med udviklingsplanen skal naturligvis tage udgangspunkt i de strategier og planer, som allerede er udarbejdet med stor involvering af disse parter.

Budget 2020 afspejler vilje til at prioritere de borgernære områder

Jo – der er gang i hjulene. Det afspejler sig også i budget 2020, som igen i år blev vedtaget af et bredt flertal af Kommunalbestyrelsen, som dermed fortsat viser vilje til et bredt politisk samarbejde og fællesskab om kommunens udvikling.

Undervejs i budgetprocessen har vi i år oplevet ekstra interesse og bekymring fra borgerne. Det har jeg stor respekt og forståelse for. Vi har blandt andet været udfordret af et større pasningsbehov på børneområdet – der har simpelt hen været en stor vækst i antallet af børn, og det skal vi naturligvis glæde os over, selvom det også er forbundet med større udgifter. Og så er antallet af ældre borgere med særlige behov steget.

Jeg er glad for, at det på trods af disse forhold langt hen ad vejen er lykkedes at fastholde serviceniveauet på de borgernære områder. Og takket været et økonomisk særtilskud på 28 mio. kr. til Jammerbugt Kommune er klippekortet til ældre stort set intakt, og skolerne er langt mindre ramt, end vi først forventede.

Helt overordnet indebærer budgetaftalen for 2020, at skatteprocenten og grundskyldspromillen fastholdes på det nuværende niveau. Der budgetteres med et driftsoverskud på ca. 80 mio. kr., anlægsinvesteringer på 83 mio. kr., og samlet indebærer budgetaftalen et kassetræk på ca. 34 mio. kr., mens der afdrages ca. 33 mio. kr. på gælden.

Og som nævnt er Kommunalbestyrelsen lykkedes med at prioritere de borgernære områder. Det kommer også til udtryk i anlægsbudgettet, hvor der blandt andet er afsat midler til Jetsmark Idrætscenter og Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev – og ikke mindst til den nye skole i Jetsmark, som efter planen vil stå klar til brug fra 1. august 2023.

Budgetaftalen er et generelt udtryk for, at kommunalbestyrelse ønsker at understøtte udviklingen af Jammerbugt Kommune som et attraktivt sted at bo og etablere sig for både borgere og virksomheder. Derfor afsætter vi blandt andet også midler til at udvide Regnbuen i Nørhalne – en by, som oplever stor interesse fra tilflyttere og vækst i antallet af borgere.

Dertil kommer andre projekter, for eksempel tilpasning af infrastrukturen i Aabybro, masterplaner i hhv. Brovst og Fjerritslev og hele tre nye store kommunale cykelstiprojekter – nemlig langs Kollerup Strandvej og på strækningerne mellem Brovst og Tranum og mellem Tranum og vestkystsporet.

Ny strategi: Sammen mod 2030

2019 blev også året, hvor vi i Kommunalbestyrelsen vedtog to nye vigtige strategier for vores kommune.

Den ene er en helt ny bosætningsstrategi – den første af slagsen i Jammerbugt Kommune – som fastsætter retningen for vores arbejde med at tiltrække flere borgere til kommunen og beholde dem, som allerede bor her.

Den anden strategi er vores nye Planstrategi’19 med titlen: ”Sammen mod 2030”. Sådan en planstrategi er noget af det vigtigste, en kommunalbestyrelse kommer til at træffe beslutning om. I planstrategien sætter Kommunalbestyrelsen nemlig de overordnede rammer for udviklingen i Jammerbugt Kommune de kommende år.

Jeg glæder mig til at udfolde og virkeliggøre strategien i et mangfoldigt samarbejde med alle, der plejer at spille med: Ildsjæle, lokalsamfund, foreningsliv, erhvervsliv m.fl.

Netop fordi vi ved, at sammen løfter vi højere end hver for sig – og ambitionerne på vegne af vores kommune er som sagt store. For vi ved jo, at for at ramme højt skal vi sigte højt, så Jammerbugt Kommune også i morgen er et godt sted at bo – et godt sted at leve – et godt sted at virke – og et godt sted at besøge.

Et fornuftigt udgangspunkt for den fremtidige kurs

Der er meget, der går godt i Jammerbugt Kommune:

  • Vi har en historisk lav ledighed for forsikrede ledige – langt under regionsgennemsnittet og langt under landsgennemsnittet.
  • Vi har i år oplevet en historisk stigning i antallet af turistovernatninger på omkring 100.000
  • Vi oplever større tilflytning end fraflytning og en rimelig stabil befolkningsudvikling
  • Vi har skabt en stabil økonomi i Jammerbugt Kommune med fine overskud på driften – der anvendes til investeringer i bygninger og vedligehold af veje mm. Samtidig har vi en fornuftig kassebeholdning – altså har Jammerbugt Kommune en stabil økonomi.
  • I forbindelse med en svær budgetøvelse for 2020 er det langt hen ad vejen lykkedes at forsvare serviceniveauet på de borgernære områder.

Når det er sagt, så er der selvfølgelig også en række områder, hvor vi kan gøre det bedre – og det er jo bl.a. også det, planstrategien sætter fokus på med sine fem indsatsområder:

  1. Dit gode liv
  2. Mere i gang – flere i gang
  3. Bæredygtighed
  4. Uddannelse for alle
  5. Oplevelser på Jammerbugtsk

De fem temaer vil vi prioritere særligt højt de kommende år.

Og temaerne er jo ikke plukket ud at det blå – nej, de er nøje formuleret på baggrund af analyser og vurderinger af udviklingen her i Jammerbugt Kommune og samfundet som helhed.

De angiver en retning for, hvordan vi kan imødegå nogle af de udfordringer, vi på nogle områder står over for. Og de angiver en retning for, hvordan vi på andre områder kan bringe os endnu mere på forkant.

Fra harmonisering til mangfoldighed

På det overordnede plan har Jammerbugt Kommune bevæget sig fra en harmoniseringsstrategi til en mangfoldighedsstrategi siden 2015, hvor vi vedtog en ny vision: Vi går efter forskellen.

Denne vision er fastholdt som den overordnede ledesnor i den nye planstrategi.

Vi går efter mangfoldigheden i Jammerbugt Kommune og ser den som en styrke. Vi går efter profilering – efter at være anderledes; børnehaver med dyr, skoler med eliteidræt eller… noget helt tredje og fjerde.

Jeg har tillid til, at vi vil forskellen og virker for forskellen, netop fordi det er her, vi flytter noget.

Med den nye planstrategi cementerer vi en retning, som understøtter kommunens decentrale struktur. Vi cementerer en retning, som anerkender, at kommunens borgere, virksomheder og mange lokalsamfund har forskellige styrker og muligheder – og at det netop er den mangfoldighed, som gør Jammerbugt til noget særligt.

Vi anerkender, at ’one size’ og standardløsninger ikke passer alle: Hvad der virker i èn by, virker ikke nødvendigvis i nabobyen. Hvad der er løsningen for én borger, er ikke nødvendigvis løsningen for alle borgere. Netop fordi mennesker er forskellige og derfor ikke kan betjenes med standardløsninger.

Blik for ressourcer fremfor mangler

Sammen skal vi tage udgangspunkt i den enkelte borgers – det enkelte lokalsamfunds – eller den enkelte virksomheds potentialer, så alle vores borgere, alle vores samfund og alle vores virksomheder få en reel mulighed for at udvikle sig. Til gavn og glæde for helheden og fællesskabet.

Det handler om at tage udgangspunkt i en ressourcemodel fremfor en mangelmodel. En ressourcemodel, hvor vi ikke fokuserer på hullerne i osten – men fokuserer på osten. Fordi det er osten, vi skal leve af. Det gælder både mennesker, lokalsamfund og virksomheder.

Som eksempler kan jeg nævne socialøkonomi, Liv i by og skole, den nye landdistriktsindsats og opgradering af indsatsen overfor iværksættere og iværksætteri og erhvervet generelt med Én indgang.

Nu kan det måske lyde som om, vi skal lave alting om, men sådan er det jo slet ikke. Vi gør jo allerede i dag en hel masse på jammerbugtsk!

Jeg tænker om den kommende udvikling, at vi skal blive endnu bedre til at gøre endnu mere at det, vi allerede gør godt i dag.

Sagt med andre ord: De ting, vi gør godt: Ja, dem skal vi gøre mere af. Vi skal jo have en vision om at gøre det, vi gør godt i dag, endnu bedre i morgen.

I forhold til den nye planstrategi er vores første opgave at sørge for, at den er kendt – af vores ledere og medarbejdere og af vores omverden. Det er ikke bare vigtigt – det er afgørende for, at vores nye planstrategi får luft under vingerne.

Lord Baden Powell, spejderbevægelsens stifter, havde et motto – nemlig: Prøv at overlade verden lidt bedre til dine efterkommere, end du selv modtog den. Det handler kort og godt om at gøre en forskel. Vi kan alle gøre en forskel, uanset om vi er leder, medarbejder, kollega, ven, søster, bror, mor, far, datter eller søn.

Det hele starter hos os selv og så hos holdet – det fælles træk på den samme hammel.

En solid og stabil fælles platform

Jammerbugt Kommune står på en solid platform – som i den grad har bund og baggrund i den politiske stabilitet, der præger vores kommune, hvor alle grupperinger i Kommunalbestyrelsen ønsker at bidrage til den positive udvikling og dermed løfte i flok. Denne politiske stabilitet bringer i øvrigt også økonomisk stabilitet.

Jeg er stolt af at stå i spidsen for vores kommune. Og mange, der ser på os udefra synes, vi klarer os godt. Selvfølgelig kunne vi godt ønske os flere pædagoger i børnehaverne og flere lærere i folkeskolen og flere hjemmehjælpere og mere administrativt personale.

Jeg kender ingen politikere, der ikke ønsker at honorere de ønsker. Men vi har nogle økonomiske grundvilkår at arbejde under. Dem forsøger vi at forbedre bl.a. via indspil til en mere rimelig udligningsordning de danske kommuner i mellem. En sag, jeg har brugt meget energi på – og som jeg fortsat kommer til at prioritere i troen på en ny udligningsreform med virkning fra 2021. Men indtil da er virkeligheden den, vi kender.

Jeg plejer jo at sige, af fremtiden kommer af sig selv – men det gør fremskridtet ikke.

Fremskridtet kræver, at nogen gør noget! Og de ’nogen’, der skal gøre noget – ja det er os i den kommunale organisation, både politisk og administrativt – og vi skal gøre det sammen med eksisterende og kommende samarbejdspartnere i samfundet omkring os.

Sammen skal vi virke positivt og flittigt – netop fordi handling slår alt!

Der er nok at tage fat på – vi har meget, vi skal nå. Også i det lys glæder jeg mig til et nyt år i Jammerbugten – sammen med jer.

Godt nytår til Alle !