Blog Image

MogensGade.dk

Udligning der batter fremfor Regeringens lappeløsning

Uncategorised Posted on 09 Mar, 2020 11:45

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag har i et læserbrev fredag den 6. Marts om udligningsreformen skrevet at “Regeringens udspil gør forskellene mindre i Danmark, så der er råd til velfærd i alle kommuner” og at “Denne omfordeling kommer Nordjylland til gode, hvor alle kommuner vil modtage i udligning med regeringens udspil”.

Regeringen har i sit reformudspil beregnet en øget udligning på 256 mio. kr. til Nordjylland. Regeringens udspil svarer til 434 kr. pr. nordjyde.

Det kan jo lyde af mange penge, men det skal holdes op imod den faktiske virkelighed for de 590.000 nordjyske borgere – og sammenlignes med den faktiske virkelighed i hovedstaden.

Vi vil gerne sammenligne det faktiske velfærdsniveau for de 590.000 nordjyder med det faktiske velfærdsniveau for de 632.000 borgere i Københavns kommune.

Hvis daginstitutionerne i Nordjylland havde samme gode budgetter som i Københavns kommune, så kunne vi ansætte yderligere 3.900 uddannede pædagoger.

Hvis ældreplejen i Nordjylland skulle have samme gode budgetter som i Københavns kommune, så kunne vi ansætte yderligere 6.200 SOSU-medarbejdere.

Hvis vi skal have samme velfærd på bare disse to store velfærdsområder som i København, så skal de nordjyske kommuner have tilført 4.100 mio. kr. i årligt.  Det vil svare til 6.949 kr.  pr. nordjyde.

Se det er mange penge!!!

Og det er selvfølgelig derfor, at det er svært for en regering at lave en udligningsreform, hvor der reelt bliver råd til velfærd i alle kommuner.

Virkeligheden i de nordjyske kommuner er, at vi er dybt afhængige af det særlige finansieringsstilskud, som ikke indgår i den almindelige udligning. 

Hvis dette finansieringstilskud falder væk, så mister de nordjyske kommuner 543 mio. kr. Altså mere end dobbelt så meget som vi modtager med regeringens oplæg til udligningsreform.

Så vi vil anbefale regeringen til at revidere deres udspil og i stedet danne grundlag for en reform med langt større omfordeling, som reelt sikrer “råd til velfærd i alle kommuner”. 

Vi vil også opfordre regeringen til at afklare og sikre, at de nordjyske kommuner samlet set ikke mister finansiering i forhold til budgetgrundlaget for 2020

Ellers vil de nordjyske borgere opleve at udligningsreformen er en ulv i fåreklæder. Arne Boelt og Mogens Gade



Nyt fra kommunalbestyrelsen – februar

Uncategorised Posted on 01 Mar, 2020 18:11

Otte nye boliger i Brovst

Som en del af byfornyelsen i Brovst bliver der arbejdet med et alment boligprojekt i Jernbanegade. Der er tale om otte lejligheder, der kommer til at ligge øverst i et nyt byggeri med forretningslokaler i bunden. 

Bymidten i Brovst står over for en forvandling. En del af forvandlingen bliver de otte lejligheder i Jernbanegade, som Boligselskabet Nordjylland står bag byggeriet.

Der er i dag allerede ejendomme, hvor de nye lejligheder og forretningslokaler skal bygges. De fjernes for at opføre 300 m² erhverv i stueplan, og almene boliger ovenpå. Planen er at opføre to boliger på ca. 75 m², fire boliger på ca. 78 m² og to boliger på ca. 90 m². Alle som 2-værelses boliger.

Huslejen forventes at blive 1.013 kr./m²/årligt ekskl. forbrugsafgifter. Det svarer til en månedlig husleje på ca. 6.575 kr. for en bolig på de 78 m².

Byggeriet er planlagt til at gå i gang til januar 2021, og hvis alt går som forventet, kan boligerne flyttes ind i til maj 2022.

Jammerbugt Kommune arbejder desuden med lokalplanlægningen af yderligere 14 boliger i Kirkegade i Brovst. De er også en del af byfornyelsesprojektet i byen.

”Generelt kan vi se, at efterspørgslen efter lejeboliger i kommunen er stigende. Derfor er det glædeligt, at vi kan se frem til to boligprojekter i Brovst i forbindelse med byfornyelsen. Og kombinationen af forretninger og boliger i det nye byggeri, giver god synergi i bylivet”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

Ny skolepolitik i Jammerbugt Kommune

Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget en ny skolepolitikken for folkeskolerne i Jammerbugt Kommune. En fælles indsats fra skolebestyrelser, elever, forældre, skoleledelser, medarbejdere, samarbejdspartnere, politikere og embedsmænd har resulteret i en ambitiøs skolepolitik, der skal få skolerne i top.

Der er en god grund til, at Skolepolitikken, der nu træder i kraft, har været undervejs siden foråret 2019.

For at kvalificere valg og beslutninger i skolepolitikken, har en bred vifte af interessenter nemlig været inddraget i processen med at skabe den nye skolepolitik.

Forløbet startede med et langt sigte på fremtidens folkeskole ved et kick off-møde med Visionen om at skabe en Folkeskole i Top 20 i Danmark.

. Herefter blev de første bidrag udfoldet og nuanceret gennem drøftelser på fire lokale dialogmøder og på et elevrådstopmøde. Så allerede fra start var både forældre, elever, lærer og ledelse med til at sætte retning.

”Arbejdsgangen har givet et fælles grundlag og en fælles retning for at udarbejde skolepolitikken, og dermed udvikling af folkeskolerne i kommunen. Fra starten har det været vigtigt for os at skabe et fælles ejerskab til politikken, og vi er stolte af, at det er lykkedes at nå i mål i fællesskab. Efter skolepolitikken har været i høring, er vi blevet bekræftet i, at alle kan genkende sig selv i den politik, vi skal arbejde videre ud fra, så folkeskolerne bliver et endnu bedre sted at lære og være for kommunens børn og unge”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

De mange hundrede input og udsagn er siden de første møder samlet i fire temaer. De fire temaer har været gennemgående i resten af processen, og er ligeledes centrale i den færdige skolepolitik. De fire temaer er:

  • Øje for fremtiden – med hånd på nutiden
  • Involvering skaber engagement
  • Mangfoldighed er værdifuldt
  • Et sundt og trygt arbejdsmiljø for alle

Fortsat plads til at sætte aftryk
På en og samme tid sætter skolepolitikken en overordnet ramme, men samtidig giver den råderum til lokal skoleudvikling. Et vigtigt element i en skolepolitik, der skal dække mangfoldigheden i kommunens folkeskoler.

Med selve skolepolitikken er arbejdet heller ikke færdigt. De enkelte skoler skal om kort tid i gang med at lave udviklingsplaner for netop deres skole. Det skal ske ved, at de enkelte skoler inddrager 1-2 af skolepolitikkens fire temaer i deres udviklingsplaner, som revideres hvert andet år.

Lokal arbejdstidsaftale med lærerne
Sideløbende med udarbejdelsen af skolepolitikken, har kommunen arbejdet med forhandling af en lokal arbejdstidsaftale for lærerne i Jammerbugt Kommune.

I samarbejde med Midtvendsyssel Lærerkreds har kommunen planlagt en inddragende og involverende proces for det arbejde. Forventningen er, at den fremtidige arbejdstidsaftale skal understøtte lærernes mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning med størst mulig kvalitet til gavn for elevernes læring og trivsel.

Partner bag arbejdstidsaftalen forventer, at den bliver indgået i løbet af i år, med virkning fra skoleåret 2020/21.

”Med den nye skolepolitik, en kommende arbejdstidsaftale med lærerne og budgetmidler på 1 mio. kr. årligt til at understøtte arbejdet med forandringer og udvikling af folkeskolerne, ser vi i kommunalbestyrelsen og i forvaltningen frem til at skabe en folkeskole i top”, siger Mogens Christen Gade.

Nyt forslag til lokalplan i Hune skal sikre udviklingen af området

Kommunalbestyrelsen har på kommunalbestyrelsesmødet 27. februar vedtaget, at forslaget til Kommuneplantillæg nr. 25 og forslag til Lokalplan 19-012, Centerområde, Vesterhavsvej, Hune skal i offentlig høring i otte uger.

Hune har i den sidste årrække udviklet sig løbende, og er i dag et aktivt og spændende område tæt på Vesterhavet. For at sikre områdets fortsatte udvikling, har Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune valgt at sende en lokalplan, og et kommuneplantillæg i offentlig høring.

Forslaget til lokalplanen er delt op i fem områder:

  • Publikumsorienterede funktioner som koncerter, udstillinger, butik, boder ol.
  • Hotel
  • Etageboliger
  • Detailhandel med udvalgsvarer
  • Randbebyggelse langs Hunetorpvej og Vesterhavsvej, hvor der kan etableres boliger og butikker.

I lokalplanen er der særligt fokus på at tage hensyn til, at der ikke bliver gener fra den bebyggelse, der lægges op til i den centrale del af lokalplanområdet.

”Vi har været del af og vidne til en spændende udvikling i Hune- og Blokhusområdet, som har skabt mere aktivitet – også uden for den typiske sæson i byerne. I Kommunalbestyrelsen har vi et ønske om at støtte op om den fortsatte udvikling. Vi er samtidig opmærksomme på, at udviklingen skal ske i balance med området og de allerede eksisterende bygninger, og det synes vi, forslaget til lokalplanen er et udtryk for”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Flere hensyn
I lokalplansforslaget er der derfor lagt op til en række hensyn i udviklingen af Hune. Det betyder, at mindst 20% af arealerne til hotel- og etagebebyggelsen skal udlægges til fælles friarealer. Mens det er et krav, at der skal etableres et støjhegn mod syd for at mindske støj- og lyspåvirkningen hos nabobebyggelserne.

Området vil få vejadgang fra Vesterhavsvej og Hunetorpvej. I den forbindelse er der foretaget en vurdering af trafikudviklingen i Hune. Derfor kan det blive nødvendigt at etablere en venstresvingsbane på Vesterhavsvej og ombygge krydset ved Hunetorpvej og Vesterhavsvej.

Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan sendes snarest i otte ugers høring, og forventes at blive vedtaget inden sommeren i år.

Konstruktivt samarbejde mellem kommuner om helhedsplanen for Ryå

Brønderslev og Jammerbugt kommuner står sammen med interessenter bag en helhedsplan for Ryå. Samarbejdet med helhedsplanen for åen, der dækker de to kommuner, har været meget positivt, og det tegner godt for fremtidens tilpasning og udvikling af Ryå.

Helhedsplanen er lavet for at tage hensyn til afvanding, klimatilpasning, natur, miljø, lokal udvikling og interesser på tværs af kommunegrænserne. Den er et supplement til de to kommuners lovpligtige kommuneplaner og administrationsgrundlag, og samler dermed analyser og beskrivelser af de udfordringer og potentialer, Ryå og området omkring åen står overfor.

”I helhedsplanen har samlet en række udviklingsmuligheder for Ryå og oplandet. Planen er vigtigt, når vi på tværs af kommunerne skal vurdere og prioritere initiativer i de kommende år”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade fra Jammerbugt Kommune.

De to kommuner har samarbejdet tæt med forbund, råd og andre med relationer til området, for at skabe en helhedsplan, der bedst muligt skaber synergi mellem de forskellige interessenter.

Deltagerne har været:

  • Danmarks Naturfredningsforening
  • LandboNord
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Friluftsrådet
  • Danske Vandløb
  • Jammerbugt Jægerråd
  • Bæredygtigt Landbrug
  • Dansk Familiebrug
  • Dansk Ornitologisk Forening
  • Brønderslev Forsyning A/S
  • Jammerbugt Forsyning A/S

”Inddragelsen af de mange interessenter har bidraget med en lokal viden, der har været lærerig, og som er central for, at vi med helhedsplanen er endt med en god løsning. Samtidig er inddragelsen en forudsætning for at få de kommende initiativer gennemført”, påpeger Mogens Christen Gade.

Inddragelsen af de forskellige interessenter stopper heller ikke, nu helhedsplanen er udarbejdet og godkendt. Kommunerne har fortsat fokus på inddragelse af lokalinteresser i de fremtidige initiativer for udvikling og prioritering af projekter i Ryå og opland.

Billigere at modernisere Brovst Genbrugsplads og retablere Affaldscenter Udholm end forventet

Brovst Genbrugsplads blev i 2017-2018 udvidet og opgraderet. Arbejdet har ført mindre omkostninger med sig en forventet – også retableringen af Affaldscenter Udholm er endt lavere end budgetteret.

I 2017 blev der bevilliget 22,3 mio. kr. til opgradering af Brovst Genbrugsplads. Men efter endt anlægsarbejde viste regnskabet, at det samlede forbrug på projektet lå på godt 20 mio. kr.

Dermed har der været et mindre forbrug på 2,186 mio. kr., som skyldes færre uforudsigelige omkostninger og et godt licitationsresultat.

Brovst Genbrugsplads blev indviet i november 2018. Den er – som de moderniserede genbrugspladserne i både Fjerritslev og Pandrup – indrettet med en servicebygning til mandskabsfaciliteter og særlige affaldsfraktioner, en haveaffaldsplads til modtagelse af haveaffald og et forhøjet plateau, hvor borgerne kan standse sit køretøj og smide affald ned i forsænkede containere.

Affaldscenter Udholm
Anlægsarbejdet med at retablere Affaldscenter Udholm har også været billigere end budgettet. Her har været et mindre forbrug på 0,314 mio. kr.

I 2009 blev Affaldscenter Udholm nedlagt som deponi, og i 2015 som genbrugsplads. Tilbage i 2017-2018 blev overflødige bygningsværker fjernet, og herefter regulerede kommunen terrænet, så det nye Aktivitetsområde Udholm kunne anlæggelse.

Til det arbejde blev der i 2016 givet en anlægsbevilling på 1,994 mio. kr. Da regnskabet viste et samlet forbrug på 1,680 mio. kr., endte projektet godt 300.000 kr. billigere end forventet.

Som ved moderniseringen af Brovst Genbrugsplads skyldes de lavere omkostninger færre uforudsigelige omkostninger og et godt licitationsresultat.



Debatindlæg er i Jyllands Posten

Uncategorised Posted on 20 Feb, 2020 20:17

Debatindlæg i Jyllands-Posten den 19. feb. 2020 af:

Hans Østergaard, Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune (V)

Peder Christian Kirkegaard, Borgmester i Skive Kommune (V)

Mogens Christen Gade, Borgmester i Jammerbugt Kommune (V)

Mogens Jespersen, Borgmester i Mariagerfjord Kommune (V)

Klimakrisen, naturkrisen og udfordringer med vandmiljøet kræver ændringer i den måde, vi bruger landskabet på. Samtidig er landdistrikterne presset af fraflytning, og landbrugsbedrifter har udfordringer med marker i lang afstand fra hinanden, generationsskifte og indtjening. Det er svært få placeret vindmøller og solceller, så vi kan få mere grøn energi, for ingen vil have anlæggene i deres baghave. Og det er nødvendigt med et stort fokus på at sikre rent drikkevand i mange år. De ovennævnte problemstillinger er en bunden opgave at løse. Men vi skal løse dem intelligent og på en måde, så lokalbefolkningen er med. Ude i landskabet hænger tingene sammen. Så duer det ikke, hvis Folketinget først vedtager en klimahandlingsplan, så derefter en naturpakke, og så en vandmiljøplan efterfulgt af lovgivning for grøn energi.

Der er behov for, at hensynene kan afvejes i forhold til hinanden på den bedst mulige måde. Den proces skal være med til at gøre det bedre at bo og drive erhverv i vores landdistrikter. Det er meget vigtigt. Det er de rammer og redskaber, en jordreform skal levere. Collective Impact – fremtidens bæredygtige landskaber er et initiativ støttet af Realdania. Det har samlet både lodsejere og grønne organisationer om en fælles vision for en jordreform, der gennem mange samtidige projekter rulles ud over hele landet. Fire demonstrationsprojekter i henholdsvis Skive, Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern og Mariagerfjord Kommune er en vigtig inspiration til, hvordan vi kan arbejde helhedsorienteret og med lokal inddragelse. Mange andre kommuner og landboorganisationer står på spring for at komme i gang, for alle herude kan både se behovet og mulighederne.

Den store udfordring er, at såvel ministerier som politiske udvalg og ordførerskaber på Christiansborg er opdelt efter henholdsvis klima, miljø, erhvervsudvikling og landdistriktsudvikling hver for sig. Men statsministeren har jo selv nedsat regeringsudvalget for Grøn Omstilling med deltagelse af syv ministre.

De ved jo godt, at der skal tænkes i helheder. En integreret tilgang til bæredygtig arealanvendelse giver meget større muligheder for at opnå samfundsgevinster, end når målene forfølges hver for sig. I projektet omkring Glenstrup Sø i Mariagerfjord Kommune er det reelt 10 af FN’s verdensmål for bæredygtigudvikling, som er i spil.

Målene omsættes til konkrete problemer og muligheder i det landskab og blandt de mennesker, som er involveret i projektet. Herved bliver opgaverne oplevet som nærværende og nødvendige at handle på.

En cost-benefit-analyse fra Københavns Universitet viser, at der er rigtig god samfundsøkonomi i at gennemføre de konkrete initiativer i udviklingsplanen, som nu er i gang med at blive implementeret rundt om Glenstrup Sø. Vores pilotprojekter viser vejen for arbejdet med en bæredygtig omstilling af arealanvendelsen. Det er ude i kommunerne sammen med lodsejere og borgere, at puslespillet skal lægges. Som borgmestre ved vi, at der er brug for det, og at der er vilje til at gå ind i arbejdet.

Men kære folketing, vi har brug redskaberne og en grundfinansiering til at sætte forandringerne i gang og tiltrække flere investeringer. Man kan sammenligne opgaven med den byfornyelse, som vi har gennemført siden 1980’erne. Vi har brugt over 80 mia. kr. på at gøre byerne moderne og gode at bo og leve i. Nu er det vores fælles landskaber, som har brug for at blive fornyet til en mere bæredygtig fremtid. Ligesom i byfornyelsen vil statslige midler sætte gang i en række andre finansieringskilder. Så vi beder jer om, at I tænker i helheder – så kan vi sammen levere på en jordreform.



Udligning for 434 kr. til hver nordjyde!

Uncategorised Posted on 13 Feb, 2020 15:02

Regeringens såkaldte udligningsudspil er måske ikke socialdemokratisk politik – men da slet ikke Venstre politik.

Regeringen lancerede deres udligningsreform med ordene om, at nu bliver der lige muligheder for at drive borgernær service i alle landets kommuner – det er sidenhen loyalt blevet bakket op af Nordjyske socialdemokratiske folketingsmedlemmer som en tiltrængt håndsrækning til Nordjylland – og ja, lidt penge er bedre end ingen penge – og det er da også et museskridt i den rigtige retning – men det batter ikke.

Værst er det hvis alle borgere i Nordjylland og Jammerbugt Kommune tror på regeringens spin – for hvis borgerne er hoppet på denne politiske propaganda – så bliver de godt nok slemt skuffede – når de ser at denne ny iscenesættelse af Kejserens nye klæder – ender ligesom den oprindelige – nogle startede med at lovprise og den endte med at den lille naive dreng – var den eneste der turde sige – Jamen, han har jo ingen tøj på. Præcist det samme må vi sige om udligningsreformen – For der er jo ikke tale om udligning fra rig til fattig – fra by til land – fra øst til vest. Nej der er helt konkret tale om 434,- kr. mere i tilskud pr. Nordjysk borger – Og så er der ikke tale om udligning – men om en almisse der falder på et tørt sted.

Vi tildeles 434,- kr. mere pr. nordjyde på trods af, at de ved, og at vi ved, at der mangler flere tusinde kr. pr. nordjyde for at vi i Nordjylland kan drive en så nogenlunde sammenlignelig service med f.eks. den service som hovedstadskommunerne leverer. Og det er jo ikke fordi vi ikke gerne vil – men vi kan bare ikke finansiere.

F.eks. bruger vi 7.000,- mindre pr. 0-13 årige på børnepasning end landsgennemsnittet og 20.000,- mindre end i Københavnsområdet – på ældreområdet er de tilsvarende tal 5.000,- og 21.000,- pr over 67 årig. Og disse megaforskelle skal så kompenseres med 434,- kr. pr. indbygger – det hænger ganske enkelt ikke sammen – det er utroværdigt og uværdigt at bilde borgerne ind, at nu er nordjyderne kompenseret.

Nej der skal andre boller på suppen – og her nogle konkrete forslag:
1. En fastholdelse af finansieringstilskuddet som vil give mange penge til Nordjylland
2. En udligning af Selskabsskatten i Danmark, som vil give mange penge til Nordjylland – herunder en overvejelse af det samme for dækningsbidraget.
3. En normal udlændingeudligning – så ingen overkompenseres, vil give mange penge til Nordjylland
4. En fastholdelse af den nuværende udligning på beskæftigelsesområdet, vil flytte penge fra by til land
5. En revurdering i forhold til den oprindelige baggrund for den statslige finansiering af forsørgelsesudgifterne i kommunerne incl. førtidspensioner – vil flytte penge fra by til land

Endelig er det jo vigtigt, at vi 71 kommuner, som er blevet snydt i forhold til udlændingeudligningen siden 2014, som en beslutning helt udenfor udligningsdebatten får de penge udbetalt, som vi har til gode – så vi kan få stoppet den uværdige retssag mellem 19 kommuner og Staten, det vil give mange penge til Nordjylland.

Folketinget må beslutte om de vil en udligningsreform der batter – eller blot fortsætte med at give tilskud til vanskeligt stillede Nordjyske kommuner – det sidste er regeringsudspillet et udtryk for.



Udligning, sundhed og Infrastruktur der batter

Uncategorised Posted on 23 Jan, 2020 10:36

Den Nordjyske Statsminister har valgt at sylte de for mennesker, virksomheder, region og dermed Danmark så livsvigtige infrastrukturinvesteringer – herunder vores lokale topprioritet – Den Tredje Vestlige Limfjordsforbindelse.

Bare nu ikke selvsamme statsminister også finder en undskyldning for ikke at løse opgaven med en ny udligningsordning – kommunerne imellem. Det er jo lidt ligesom om, at når det bliver svært slåes der op i banen – tænk bare på udsættelsen af en påtrængende reform for det nære Sundhedsvæsen – her kommer borgere dagligt i klemme i et land hvor en regering har valgt velfærd først – underligt!

Da jeg var ung og uskyldig og startede op i lokalpolitik var der en forening, som hed Det skæve Danmark – der er gået 30 år. I dag er vi så kommet et skridt videre og oplever et Danmark som knækker midt over – og på trods af, at udligningen er høj i Danmark – ja, så skal den være endnu højere i morgen. Målet med udligning er at mindske de store forskelle der er kommunerne imellem på muligheden for at levere velfærd – og drive vækst og udvikling. Så vi lidt fattigere kommuner får lidt mere at gøre med – samtidigt med, at de rige kommuner og deres borgere jo på ingen måde kommer til at lide nød.

Der skal selvfølgelig fortsat være incitamenter i kommunerne til at gøre tingene bedst muligt – så det handler ikke om kr. til kr. retfærdighed. Det drejer sig om et Danmark i balance – med mere lige vilkår for at levere velfærd til vore borgere og mere lige muligheder for lokalt at drive vækst og udvikling. Vi vil et Danmark hvor der er sammenhæng mellem skatteprocent og serviceniveau. Og ikke som i dag hvor der er den modsatte sammenhæng – Nemlig høj skat og lavt serviceniveau målt på kroner og ører på de basale serviceområder. Alle der kan se TV og læse avis– undrer sig over hvorfor man har flere pædagoger i børnehaverne i Gentofte end vi har det I Jammerbugt Kommune og Nordjylland generelt. Er det fordi vi i Nordjylland og Jammerbugt Kommune har valgt det eller er det fordi vi ikke kan finansiere en højere normering. Ja – tryk 1 hvis du tror vi ikke ønsker flere pædagoger – TRYK 2 hvis du tror det er fordi vi ikke kan finansiere flere end vi har. Helt absurd bliver det så når vi kan konstatere, at Jammerbugt Kommune har en højere skatteprocent end Gentofte – 25,7 % i Jammerbugt og 22,8 i Gentofte.

I et retfærdigt Danmark bør det være skatteprocenten der er afgørende for serviceniveauet målt på kroner og ører:
– Lav skat = Lav service
– Høj Skat = Høj Service

Men Nej – Nej – Her går det så helt galt – virkeligheden er generelt den, at vi oplever høj skat hos kommuner med lav service og omvendt – Høj service hos Kommuner med en lav skatteprocent.

Der er således behov for en grundlæggende udligningsreform der batter – med en højere grad af udligning – så kommunerne i Danmark får lige muligheder for at finansiere en nogenlunde ensartet service for deres borgere.

Mogens Christen Gade
Borgmester Jammerbugt Kommune
Aarupvej 19, Skovsgaard
9460 Brovst



Et ansvarligt bæredygtigt Folketingsflertal efterlyses !

Uncategorised Posted on 12 Jan, 2020 12:38

Rammevilkårene for det gode liv – med det gode landmandsliv – Det gode turismeliv – Det gode erhvervsliv – ja for den sags skyld det gode børneliv som eksempler skabes primært af folketinget – men også af kommunerne m.fl.

I Nordjylland er vi selvfølgelig interesseret i at sikre så optimale rammevilkår som overhovedet muligt for vores erhvervsliv – men jo også for at drive velfærd overfor vores borgere. Her må folketinget i løbet af foråret løse den svære og utaknemmelige – men nødvendige opgave det er at skabe en mere retfærdig udligningsordning kommunerne imellem. Denne gang som en form for nationalt kompromis – hen over midten i folketinget – så valg og skiftende Folketingsflertal og regeringer ikke fortsætter med at være og blive dårlige undskyldninger for ikke at levere. For Handling Slår alt – så Danmark ikke knækker helt over.

Det samme gælder Infrastrukturen – hvor vi i Nordjylland gennem mange år med opbakning fra samtlige kommuner, regionen og arbejdsmarkedets parter har nogle klare infrastrukturprioriteringer – med den 3. vestlige Limfjordsforbindelse – som absolut topprioritering. Her oplevede vi at den tidligere regering spillede ud med 3. vestlige Limfjordsforbindelse i deres Infrastrukturudspil – et valg med regeringsskifte til følge har så sået tvivl om projektet – endnu en gang. Her er der også brug for et nationalt kompromis henover midten.

Politiske drillerier og strategi har nu i alt for lang tid udskudt nødvendige beslutninger på disse for Nordjylland og dermed også for Danmark så vitale beslutninger.

Jeg foreslår ikke en S-V regering men jeg foreslår, at de to partier tager hinanden under armen og sikrer et beslutningsgrundlag, som via efterfølgende forhandling kan samle bredest muligt flertal i Folketinget.

I disse klimatider med bæredygtige løsninger er der nemlig også her brug for et til enhver tid bæredygtigt Folketingsflertal.

Mogens Chr. Gade
Borgmester Jammerbugt Kommune
Aarup Vej 19, Skovsgaard,
9460 Brovst



Borgmesterens nytårsbetragtninger 2019/2020

Uncategorised Posted on 03 Jan, 2020 10:49

Endnu et årsskifte nærmer sig – og traditionen tro er det anledning til at stoppe op og gøre status over året, der er gået – og til gøre sig tanker om året, der kommer.

Et år på godt og ondt

Og lad det være sagt med det samme: Ikke alle begivenheder i 2019 har været lige fornøjelige. Her tænker jeg specifikt på den budgetopfølgning, som fire måneder inde i året viste, at kommunen var udfordret i forhold til at holde sig inden for det økonomiske loft, som kommunerne og regeringen har aftalt for årets budget: Den såkaldte serviceramme.

En overskridelse af serviceramme vil kunne koste kommunen op imod 20 millioner kr. i ”dummebøde” – dvs. penge, som vi absolut intet får for. Derfor var det nødvendigt for os at trække i den økonomiske nødbremse – og det var rettidigt omhu, at vi gjorde det allerede inden sommerferien, for her ved årets udgang, hvor det ville have været overordentligt svært at nå at rette op på økonomien, kan vi heldigvis konstatere, at vi i Jammerbugt Kommune er tilbage på sporet.

Men 2019 har også været et år med glædelige og perspektivrige begivenheder, som lover godt for fremtiden:

For eksempel havde jeg i maj den store fornøjelse at deltage i åbningen af det genopførte Svinkløv Badehotel. Det ikoniske hotel – som må være et af Danmarks smukkeste – er jo et fyrtårn for turismen i vores område – og et fyrtårn for kystturismen i hele Danmark, så det var en meget glædelig dag.

For turisme ER vigtigt for Jammerbugt Kommune. Vi er Nordjyllands største turistkommune målt på antal overnatninger – et tal, der ovenikøbet år efter år er i fremgang. Det er flot at se, at den positive udvikling fortsætter, og det skyldes ikke mindst et konstruktivt og målrettet samarbejde mellem private og offentlige aktører.

Nyt samarbejde: Destination NordVestkysten

Vores satsning på turisme understreges af, at vi i år har indgået et nyt samarbejde med fire andre vestkystkommuner under overskriften Destination NordVestkysten. Det drejer sig om Holstebro, Lemvig, Thisted og Hjørring. Bag initiativet ligger ’Ny lov om erhvervsfremme fra december 2018’, hvor turismeindsatsen fremover skal samles i 15-25 destinationsselskaber på landsplan mod cirka 80 selskaber i dag.

Men der er også andre fordele ved at samle indsatsen i Destination NordVestkysten:

Vores områder har – på tværs af kommunegrænser – flere fælles træk i forhold til udviklingsmuligheder, stedbundne kvaliteter og markeds- og målgrupper. Derfor står vi stærkere, når vi går sammen om at være en stærk vestkystdestination.

Destination NordVestkysten starter som Danmarks tredje største målt på overnatning og turismeomsætning. Tilsammen har vores fem kommuner 5,5 millioner årlige overnatninger og en turismeomsætning på hele 8,2 milliarder kroner!

Den nye destination får sit hovedsæde i Jammerbugten – nærmere bestemt på Skeelslund i Aabybro, som i forvejen huser den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme.

Udviklingsplaner for ferielandet

Derudover har vi sammen med Hjørring Kommune skabt en fælles udviklingsplan for Blokhus/Løkken – endnu en gang i erkendelse af, at turister ikke tænker i kommunegrænser. Planen skal sætte en fælles retning og prioritere indsatser og konkrete projekter og dermed danne grundlag for at tiltrække private investeringer i området.

Og så er vi på vej med en udviklingsplan for Slettestrand og Thorupstrand. Begge områder har allerede godt fat i turisterne, men har potentiale til noget mere – i kraft af de levende kystmiljøer, den stærke lokale identitet, naturen og udbuddet af aktive outdooroplevelser. Og begge områder har allerede en stærk organisering og tradition for samarbejde mellem ildsjæle, foreninger og offentlige institutioner og myndigheder. Arbejdet med udviklingsplanen skal naturligvis tage udgangspunkt i de strategier og planer, som allerede er udarbejdet med stor involvering af disse parter.

Budget 2020 afspejler vilje til at prioritere de borgernære områder

Jo – der er gang i hjulene. Det afspejler sig også i budget 2020, som igen i år blev vedtaget af et bredt flertal af Kommunalbestyrelsen, som dermed fortsat viser vilje til et bredt politisk samarbejde og fællesskab om kommunens udvikling.

Undervejs i budgetprocessen har vi i år oplevet ekstra interesse og bekymring fra borgerne. Det har jeg stor respekt og forståelse for. Vi har blandt andet været udfordret af et større pasningsbehov på børneområdet – der har simpelt hen været en stor vækst i antallet af børn, og det skal vi naturligvis glæde os over, selvom det også er forbundet med større udgifter. Og så er antallet af ældre borgere med særlige behov steget.

Jeg er glad for, at det på trods af disse forhold langt hen ad vejen er lykkedes at fastholde serviceniveauet på de borgernære områder. Og takket været et økonomisk særtilskud på 28 mio. kr. til Jammerbugt Kommune er klippekortet til ældre stort set intakt, og skolerne er langt mindre ramt, end vi først forventede.

Helt overordnet indebærer budgetaftalen for 2020, at skatteprocenten og grundskyldspromillen fastholdes på det nuværende niveau. Der budgetteres med et driftsoverskud på ca. 80 mio. kr., anlægsinvesteringer på 83 mio. kr., og samlet indebærer budgetaftalen et kassetræk på ca. 34 mio. kr., mens der afdrages ca. 33 mio. kr. på gælden.

Og som nævnt er Kommunalbestyrelsen lykkedes med at prioritere de borgernære områder. Det kommer også til udtryk i anlægsbudgettet, hvor der blandt andet er afsat midler til Jetsmark Idrætscenter og Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev – og ikke mindst til den nye skole i Jetsmark, som efter planen vil stå klar til brug fra 1. august 2023.

Budgetaftalen er et generelt udtryk for, at kommunalbestyrelse ønsker at understøtte udviklingen af Jammerbugt Kommune som et attraktivt sted at bo og etablere sig for både borgere og virksomheder. Derfor afsætter vi blandt andet også midler til at udvide Regnbuen i Nørhalne – en by, som oplever stor interesse fra tilflyttere og vækst i antallet af borgere.

Dertil kommer andre projekter, for eksempel tilpasning af infrastrukturen i Aabybro, masterplaner i hhv. Brovst og Fjerritslev og hele tre nye store kommunale cykelstiprojekter – nemlig langs Kollerup Strandvej og på strækningerne mellem Brovst og Tranum og mellem Tranum og vestkystsporet.

Ny strategi: Sammen mod 2030

2019 blev også året, hvor vi i Kommunalbestyrelsen vedtog to nye vigtige strategier for vores kommune.

Den ene er en helt ny bosætningsstrategi – den første af slagsen i Jammerbugt Kommune – som fastsætter retningen for vores arbejde med at tiltrække flere borgere til kommunen og beholde dem, som allerede bor her.

Den anden strategi er vores nye Planstrategi’19 med titlen: ”Sammen mod 2030”. Sådan en planstrategi er noget af det vigtigste, en kommunalbestyrelse kommer til at træffe beslutning om. I planstrategien sætter Kommunalbestyrelsen nemlig de overordnede rammer for udviklingen i Jammerbugt Kommune de kommende år.

Jeg glæder mig til at udfolde og virkeliggøre strategien i et mangfoldigt samarbejde med alle, der plejer at spille med: Ildsjæle, lokalsamfund, foreningsliv, erhvervsliv m.fl.

Netop fordi vi ved, at sammen løfter vi højere end hver for sig – og ambitionerne på vegne af vores kommune er som sagt store. For vi ved jo, at for at ramme højt skal vi sigte højt, så Jammerbugt Kommune også i morgen er et godt sted at bo – et godt sted at leve – et godt sted at virke – og et godt sted at besøge.

Et fornuftigt udgangspunkt for den fremtidige kurs

Der er meget, der går godt i Jammerbugt Kommune:

  • Vi har en historisk lav ledighed for forsikrede ledige – langt under regionsgennemsnittet og langt under landsgennemsnittet.
  • Vi har i år oplevet en historisk stigning i antallet af turistovernatninger på omkring 100.000
  • Vi oplever større tilflytning end fraflytning og en rimelig stabil befolkningsudvikling
  • Vi har skabt en stabil økonomi i Jammerbugt Kommune med fine overskud på driften – der anvendes til investeringer i bygninger og vedligehold af veje mm. Samtidig har vi en fornuftig kassebeholdning – altså har Jammerbugt Kommune en stabil økonomi.
  • I forbindelse med en svær budgetøvelse for 2020 er det langt hen ad vejen lykkedes at forsvare serviceniveauet på de borgernære områder.

Når det er sagt, så er der selvfølgelig også en række områder, hvor vi kan gøre det bedre – og det er jo bl.a. også det, planstrategien sætter fokus på med sine fem indsatsområder:

  1. Dit gode liv
  2. Mere i gang – flere i gang
  3. Bæredygtighed
  4. Uddannelse for alle
  5. Oplevelser på Jammerbugtsk

De fem temaer vil vi prioritere særligt højt de kommende år.

Og temaerne er jo ikke plukket ud at det blå – nej, de er nøje formuleret på baggrund af analyser og vurderinger af udviklingen her i Jammerbugt Kommune og samfundet som helhed.

De angiver en retning for, hvordan vi kan imødegå nogle af de udfordringer, vi på nogle områder står over for. Og de angiver en retning for, hvordan vi på andre områder kan bringe os endnu mere på forkant.

Fra harmonisering til mangfoldighed

På det overordnede plan har Jammerbugt Kommune bevæget sig fra en harmoniseringsstrategi til en mangfoldighedsstrategi siden 2015, hvor vi vedtog en ny vision: Vi går efter forskellen.

Denne vision er fastholdt som den overordnede ledesnor i den nye planstrategi.

Vi går efter mangfoldigheden i Jammerbugt Kommune og ser den som en styrke. Vi går efter profilering – efter at være anderledes; børnehaver med dyr, skoler med eliteidræt eller… noget helt tredje og fjerde.

Jeg har tillid til, at vi vil forskellen og virker for forskellen, netop fordi det er her, vi flytter noget.

Med den nye planstrategi cementerer vi en retning, som understøtter kommunens decentrale struktur. Vi cementerer en retning, som anerkender, at kommunens borgere, virksomheder og mange lokalsamfund har forskellige styrker og muligheder – og at det netop er den mangfoldighed, som gør Jammerbugt til noget særligt.

Vi anerkender, at ’one size’ og standardløsninger ikke passer alle: Hvad der virker i èn by, virker ikke nødvendigvis i nabobyen. Hvad der er løsningen for én borger, er ikke nødvendigvis løsningen for alle borgere. Netop fordi mennesker er forskellige og derfor ikke kan betjenes med standardløsninger.

Blik for ressourcer fremfor mangler

Sammen skal vi tage udgangspunkt i den enkelte borgers – det enkelte lokalsamfunds – eller den enkelte virksomheds potentialer, så alle vores borgere, alle vores samfund og alle vores virksomheder få en reel mulighed for at udvikle sig. Til gavn og glæde for helheden og fællesskabet.

Det handler om at tage udgangspunkt i en ressourcemodel fremfor en mangelmodel. En ressourcemodel, hvor vi ikke fokuserer på hullerne i osten – men fokuserer på osten. Fordi det er osten, vi skal leve af. Det gælder både mennesker, lokalsamfund og virksomheder.

Som eksempler kan jeg nævne socialøkonomi, Liv i by og skole, den nye landdistriktsindsats og opgradering af indsatsen overfor iværksættere og iværksætteri og erhvervet generelt med Én indgang.

Nu kan det måske lyde som om, vi skal lave alting om, men sådan er det jo slet ikke. Vi gør jo allerede i dag en hel masse på jammerbugtsk!

Jeg tænker om den kommende udvikling, at vi skal blive endnu bedre til at gøre endnu mere at det, vi allerede gør godt i dag.

Sagt med andre ord: De ting, vi gør godt: Ja, dem skal vi gøre mere af. Vi skal jo have en vision om at gøre det, vi gør godt i dag, endnu bedre i morgen.

I forhold til den nye planstrategi er vores første opgave at sørge for, at den er kendt – af vores ledere og medarbejdere og af vores omverden. Det er ikke bare vigtigt – det er afgørende for, at vores nye planstrategi får luft under vingerne.

Lord Baden Powell, spejderbevægelsens stifter, havde et motto – nemlig: Prøv at overlade verden lidt bedre til dine efterkommere, end du selv modtog den. Det handler kort og godt om at gøre en forskel. Vi kan alle gøre en forskel, uanset om vi er leder, medarbejder, kollega, ven, søster, bror, mor, far, datter eller søn.

Det hele starter hos os selv og så hos holdet – det fælles træk på den samme hammel.

En solid og stabil fælles platform

Jammerbugt Kommune står på en solid platform – som i den grad har bund og baggrund i den politiske stabilitet, der præger vores kommune, hvor alle grupperinger i Kommunalbestyrelsen ønsker at bidrage til den positive udvikling og dermed løfte i flok. Denne politiske stabilitet bringer i øvrigt også økonomisk stabilitet.

Jeg er stolt af at stå i spidsen for vores kommune. Og mange, der ser på os udefra synes, vi klarer os godt. Selvfølgelig kunne vi godt ønske os flere pædagoger i børnehaverne og flere lærere i folkeskolen og flere hjemmehjælpere og mere administrativt personale.

Jeg kender ingen politikere, der ikke ønsker at honorere de ønsker. Men vi har nogle økonomiske grundvilkår at arbejde under. Dem forsøger vi at forbedre bl.a. via indspil til en mere rimelig udligningsordning de danske kommuner i mellem. En sag, jeg har brugt meget energi på – og som jeg fortsat kommer til at prioritere i troen på en ny udligningsreform med virkning fra 2021. Men indtil da er virkeligheden den, vi kender.

Jeg plejer jo at sige, af fremtiden kommer af sig selv – men det gør fremskridtet ikke.

Fremskridtet kræver, at nogen gør noget! Og de ’nogen’, der skal gøre noget – ja det er os i den kommunale organisation, både politisk og administrativt – og vi skal gøre det sammen med eksisterende og kommende samarbejdspartnere i samfundet omkring os.

Sammen skal vi virke positivt og flittigt – netop fordi handling slår alt!

Der er nok at tage fat på – vi har meget, vi skal nå. Også i det lys glæder jeg mig til et nyt år i Jammerbugten – sammen med jer.

Godt nytår til Alle !



Nyt fra kommunalbestyrelsen december 2019

2019 Posted on 13 Dec, 2019 16:19

Nye lejeboliger på Nordvangsvej i Skovsgård

I samarbejde med Domea Aabybro planlægger Jammerbugt Kommune at få etableret flere almene lejeboliger i den central del af Skovsgård.

I forbindelse med budgetforliget 2020 blev der afsat midler til at etablere flere almene lejeboliger i Skovsgård. Flere boliger i området er samtidig et fokuspunkt i Skovsgårds ’Lokale Udviklingsplan’, som lokalbefolkningen står bag.  

”I kommunalbestyrelsen arbejder vi for, at der skal være et bredt udbud af boligtyper til borgerne i kommunen. Lejeboliger har været et ønske gennem længere tid i Skovsgård, og det er glædeligt, at vi nu får sat gang i processen med at etablere de spændende boliger”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Planen er at opføre otte almene lejeboliger, hvor fire af boligerne er 97 m² hver og har fire værelser, mens de øvrige fire boliger hver er 70 m² og har to værelser. Uanset størrelse får alle boliger en overdækket terrasse på ca. 10 m², et udhus på 5,5 m² og en carport på 16 m².

Huslejen bliver cirka 954 kr. pr. m² om året ekskl. forbrugsafgifter. Det kommer til at svare til en månedlig husleje på 7.112 kr. for boligerne på 97 m² og 5.565 kr. for boligerne på 70 m².

De otte boliger bliver placeret på Nordvangsvej. Boligerne forventes at blive klar til indflytning i starten af 2021.

Ny organisering af turismeindsatsen i Jammerbugt Kommune

Næste år oprettes Destination Nordvestkysten. Det er en forening med kommunerne: Hjørring, Holstebro, Jammerbugt, Lemvig og Thisted.

Det nye samarbejde betyder en ændring af den nuværende organisering af turismeindsatsen i Jammerbugt Kommune, og en række opgaver fra Jammerbugt kommune bliver derfor overdraget til Destination Nordvestkysten.

Hidtil har VisitJammerbugten og Vækst Jammerbugt, som er erhvervskontoret i Jammerbugt Kommune, stået for den samlede turismefremmeindsats i kommunen. Fremover vil Destination Nordvestkysten overtage flere af opgaverne, det vil være følgende:

  • Strategisk destinationsudvikling
  • Digital markedsføring og branding
  • Produkt- og forretningsudvikling
  • Koncept for gæsteservice – herunder koncept for digital gæsteservice
  • Projektudvikling og projektfinansiering, herunder fundraising
  • Samarbejde med turismeerhvervet
  • Netværk- og kompetenceudvikling
  • Analyse og statistik
  • Interessevaretagelse

Destination Nordvestkysten får hovedkontor på Skeelslund nær Aabybro, hvor også Dansk Kyst- og Naturturisme har til huse. Derudover kommer en filial i Lemvig Kommune.

Destination Nordvestkysten får et tæt samarbejde med VisitNordjylland, som også flytter ind på Skeelslund.  

Nogle opgaver vil fortsat skulle løses hos Vækst Jammerbugt og VisitJammerbugten, det er opgaver som: Lokal eventafvikling, eventstøttende funktioner og lokal erhvervsunderstøttelse. 

”Næste år bliver et overgangsår, hvor organiseringen og overdragelsen af opgaverne skal falde på plads. En vigtig opgave for destinationsselskabet bliver at nytænke turismeservice i hele destinationens område ud fra det perspektiv, at turister i dag gør langt større brug af digitale services fremfor traditionel turistkontorbetjening”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Færre henvendelser på turistkontoret i Blokhus
Antallet af personlige ekspeditioner på turistkontoret i Blokhus er faldet de seneste år. Mønstret er, at flere turister vælger det fysiske turistkontor fra. Til gengæld benytter turister mobil, tablets og infosteder med touchskærme og fysisk infomateriale hos overnatningssteder og centrale indkøbssteder. I Jammerbugt Kommune er der infosteder ved SuperBrugsen i Fjerritslev, Menu i Saltum, Bageren i Hune og bibliotekerne i Brovst og Fjerritslev.

De færre personlige henvendelser på turistkontoret i Blokhus betyder, at kontoret afvikles, og der i stedet vil ske tiltag, der lægger sig op ad det arbejde, som Destination Nordvestkysten senere fremlægger. Den endelig afklaring vil ske senest ved udgangen af 2020.

Tre af medarbejderne, der i dag varetager opgaverne, bliver virksomhedsoverdraget til det nye destinationsselskab, mens de resterende to medarbejdere fortsat vil være ansat i Jammerbugt Kommune til at varetage de blivende opgaver som lokal eventafvikling, eventstøttende funktioner og lokal erhvervsunderstøttelse.

Solcellepark ved Vester Thorup

Det flade terræn ved Vester Thorup gør området ideelt til et solcelleanlæg. I forvejen er der vindmøller i nærheden, derfor passer et solcelleanlæg godt ind i de eksisterende tekniske anlæg.

Kommunalbestyrelsen har netop godkendt, at forslaget om at opføre en 85 ha stor solcellepark ved Vust Holme, ca. 1 km sydvest for Vester Thorup, skal i offentlig høring i otte uger.

Solcelleanlægget vil bestå af parallelle øst-vestgående rækker med solcellepaneler monteret på stativer. Panelerne bliver stillet skråt i en vinkel mod syd. Hvert stativ vil bestå af fire rækker solcellepaneler med 26 paneler pr. række. Den samlede længde af hvert stativ bliver 44 meter, og afstanden mellem hver række vil være 6 meter. Solcellerne anti-refleksbehandles for at udnytte solenergien mest muligt og for at minimere refleksionsgener på omgivelserne. Afstanden fra jorden og op til panelerne og afstanden mellem rækkerne gør det muligt, at får kan afgræsse arealerne ved solcellerne.

Solcelleparken får en kapacitet på 54 mW, svarende til et årligt elforbrug for 14.040 husstande. Orange-Green solutions B.V. kommer til at stå for at opføre solcelleparken.

Området for solcelleanlægget er udpeget i Helhedsplan ´17. Arealet består primært af dyrket landbrugsjord med ringe bonitet. Solcelleanlægget bliver sløret ved at beplante et bælte omkring anlægget, så det umiddelbart ikke vil være synligt over større afstande.  

Forslag til lokalplanen for solcelleanlægget og en tilhørende miljørapport kommer i otte ugers offentlig høring i begyndelsen af 2020. I forbindelse med den offentlige høring vil kommunen holde et borgermøde, det forventes at blive holdt midt i høringsperioden.

Helikopterbase i Jammerbugt Kommune

Den fjerde akutlægehelikopter i landet får base mellem Vester Hjermitslev og Ingstrup. Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune sender nu forslaget til placeringen i offentlig høring i otte uger.

Helikopterbasen bliver etableret på et 1,5 ha stort område nær Vester Hjermitslev. Dertil kommer et areal på yderligere 1,5 ha til veje. Vejadgangen til området bliver fra Ingstrupvej, lige umiddelbart nord for Kirken. 

Selve helikopterbasen vil bestå af en helikopterlandingsplads (heliport), en sikkerhedszone, en standplads, en kort air transitrute og bygninger.

”Den fjerde akutlægehelikopter i Danmark får en central placering, som bliver til gavn for alle borgere i Nordjylland. Med helikopteren får vi en markant kortere udrykningstid for både den nordligste del af Vendsyssel, Læsø, Thisted og Morsø kommuner og den østlige del af Himmerland”, siger Mogens Christen Gade.

Forventningen er, at der kommer omkring 3000 helikopteroperationer årligt (1500 starter og 1500 landinger). Helikopterbasen vil kunne beflyves 24 timer i døgnet, og flyvningerne forventes at blive fordelt med ca. 63% om dagen (kl. 07-19), 19% om aftenen (kl. 19-22) og 18% om natten (kl. 22-07).

Helikopterbasen vil være bemandet i døgndrift med ca. tre medarbejdere.  

Faste flyvekorridorer
Flyvning til og fra basen vil ske ad fastlagte flyvekorridorer mod vest og øst. I planlægningen af flyvekorridorerne er der taget højde for de nærmeste boliger og nærliggende byer. Der vil dog blive udarbejdet yderligere retningslinjer for at sikre driften af helikopterbasen.

Inden forslaget til placeringen af helikopterbasen bliver endelig vedtaget, kommer det i offentlig høring i otte uger. I forbindelse med høringsperioden holder Jammerbugt Kommune et borgermøde i “Lunden” i Vester Hjermitslev. Det bliver onsdag 5. februar 2020 fra kl. 19-21.

Beskæftigelsesplan 2020 godkendt

Beskæftigelsesreformen fra 2014 har blandt andet betydet en afbureaukratisering af arbejdsprocesserne i kommunernes beskæftigelsesindsats. Derfor behøver kommunerne ikke længere at udarbejde beskæftigelsesplanen efter en central bestemt skabelon, og har derfor større indflydelse på indholdet i planen. Jammerbugt Kommune har netop vedtaget Beskæftigelsesplaner 2020.

Kommunerne skal også fremadrettet lave en beskæftigelsesplan, og der er fortsat beskæftigelsespolitiske mål som rettesnor for arbejdet. Men uden en forudbestemt skabelon, har kommunerne mere indflydelse på både form og indhold i beskæftigelsesplanen fremadrettet.

I forhold til beskæftigelsesplanen for 2020 har Beskæftigelsesministeren meldt følgende ud mål ud:

  • Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
  • Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
  • Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Med disse mål for øje har Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune netop vedtaget Beskæftigelsesplan 2020. En plan, der sætter rammen for den kommende beskæftigelsesindsats og prioritere målgrupper i forhold til de ressourcer, som kommunen har til rådighed.  

I Beskæftigelsesplan 2020 har Kommunalbestyrelsen besluttet at arbejde videre med ungeindsatsen og samarbejdet med virksomhederne. Samtidig har Kommunalbestyrelsen besluttet at opprioritere to grupper af borgere: De borgere, der er tættest på at komme i job eller uddannelse. Og borgere, der er allerlængst væk fra job og uddannelse, for at få dem flyttet til varig forsørgelse – enten førtidspension eller fleksjob. Ved en afklaring vil det frigive flere af jobcenterets ressourcer til at få andre borgere tilbage på arbejdsmarkedet. 

”Med Beskæftigelsesplanen 2020 fortsætter vi vores målrettede arbejde med den beskæftigelsesrettede indsats, vi hidtil har haft stor fremgang med. Vi har et klart defineret fokus for vores indsats i forhold til samarbejdet med virksomheder og borgere. Vi tager udgangspunkt i de enkelte borgere, og samtidig er vores samarbejde med virksomhederne vigtig for, at vi lykkes med at få ledige tilbage i arbejde”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

Beskæftigelsesplanen bliver nu sendt til det Regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering. Beskæftigelsesplan 2020 kan læses her



« PreviousNext »